Lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond

De formål, som i dag gælder for institutionerne, følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 1, stk. 1 og 2, lov om Vækstfonden § 1, stk. 1, samt lov om Danmarks Grønne Investeringsfond § 1, stk. 2. EKF Danmarks Eksportkredit har til formål at understøtte virksomheders muligheder for eksport og internationalisering, deltagelse i den globale værdikæde og opdyrkelse af nye markeder. Vækstfonden har i dag til formål at understøtte vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast. Danmark Grønne Investeringsfond har til formål at bidrage til den grønne omstilling af samfundet gennem medfinansiering af investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet.

Det foreslås i § 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond har til formål at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast ved at:

1. Fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv.

2. Fremme dansk erhvervslivs muligheder for eksport og internationalisering, deltagelse i den globale værdikæde og opdyrkelse af nye markeder.

3. Bidrage til en bæredygtig og grøn omstilling.

Den foreslåede formålsparagraf for Danmarks Eksport- og Investeringsfond indeholder det centrale indhold i de gældende formålsparagraffer i lov om EKF Danmarks Eksportkreditfond, lov om Vækstfonden og lov om Danmarks Grønne Investeringsfond med henblik på, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan videreføre fondenes samlede formål.

Det foreslås i § 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal skabe et samfundsmæssig afkast. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af indholdet i lov om Vækstfonden § 1, stk. 1, hvor det fremgår, at Vækstfondens aktiviteter har til hensigt at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast.

Et samfundsmæssigt afkast indebærer for det første, at der er danske økonomiske interesser i at foretage en given finansiering, investering eller risikodækning, for det andet, at det private marked normalt ikke vil påtage sig den pågældende aktivitet henset til arten, omfanget eller risikoen forbundet hermed og for det tredje, at en given finansiering, investering eller risikodækning sker i overensstemmelse med regeringens politik om eksportfremme m.v. samt med inddragelse af klima- og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. De to sidstnævnte krav til at skabe et samfundsmæssigt afkast beskrives i bemærkninger til lovforslagets §§ 3 og 4. Det første krav om, at der skal være danske økonomiske interesser forbundet med at foretage en given finansiering, investering eller risikodækning beskrives nedenfor.

For at Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan yde en investering, finansiering eller risikodækning, kræves det, at der er en dansk økonomisk interesse heri. Kravet om dansk økonomisk interesse skal forstås i bred forstand. Det vil sige, at finansieringer, investeringer og risikodækninger vil skulle have en positiv, forventet effekt på dansk erhvervsliv ved for eksempel at skabe øget værditilvækst eller produktivitet, indkomst fra danske virksomheders ejerskab i udlandet, flere arbejdspladser, mere fornyelse, styrket eksport eller internationalisering eller bidrage til bæredygtig og grøn omstilling ved for eksempel at reducere klimapåvirkninger eller øge biodiversiteten.

Hensigten med at forstå kravet om danske økonomiske interesser bredt er, at det for en lille åben økonomi med høj værdiskabelse, som den danske, er af stor betydning at opretholde og udbygge de dele af virksomhedernes værdikæder, hvor der sker størst værditilvækst og høj produktivitet. Det understøtter arbejdspladser med et relativt højt lønniveau, ligesom tilstedeværelsen af disse arbejdspladser i Danmark muliggør positive afledte effekter i form af nye højproduktive virksomheder. Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil ikke kun skulle fokusere på den del af værditilvæksten m.v., der sker i produktionsleddene, men også på den værdiskabelse, der ligger i dansk-baseret produktudvikling, design, innovation, marketing, efter-salgs service, rådgivning og lignende samt i forretningsmodeller, der er baseret på teknologiske netværk, immaterielle rettigheder m.v. eller på en position som en betydelig global aktør på sit område med en stærkt internationaliseret virksomhed. Derudover vil øget internationalisering i nogle tilfælde kunne være en forudsætning for at bevare en global markedsposition for danske eksportører og derfor en nødvendighed med hensyn til at sikre fortsat vækst i den danske virksomhed.

Med den foreslåede formålsbestemmelse, der giver mulighed for at forstå kravet om danske økonomiske interesser bredt, gives Danmarks Eksport- og Investeringsfond mulighed for at anvende sine tilgængelige finansielle produkter m.v. over for danske virksomheder, men ligeledes også over for danske virksomheders investeringer i udlandet og udenlandske virksomheder med henblik på at skabe en positiv effekt for dansk erhvervsliv – ikke mindst med hensyn til at fremme den grønne omstilling. Investeringer kan for eksempel ske i en udenlandsk fond eller virksomhed i forventning om, at en udenlandsk fond vil foretage investeringer i danske selskaber eller i forventning om, at en udenlandsk virksomhed vil etablere ny aktivitet i Danmark eller bidrage til fornyelsen af dansk erhvervsliv. De foreløbige erfaringer gennem investeringer i Dansk Vækstkapital I og II viser, at investeringer i udenlandske fonde kan give investeringer i Danmark af op til tre gange investeringen i den udenlandske fond. Endvidere viser erfaringerne, at en øget tilgang af udenlandske aktører i Danmark medfører øget tilførsel af kompetencer, herunder for eksempel kendskab til og viden om ny teknologi til det danske marked samt bidrager positivt til internationaliseringen af de danske virksomheder. Det kan ligeledes være finansiering til en dansk virksomheds investeringer i udlandet med henblik på at styrke virksomhedens vækst og internationalisering, ligesom en finansiering eller risikodækning kan ske til en udenlandsk bank eller virksomhed i forventning om, at det vil skabe øgede aktiviteter i danske virksomheder.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds investeringer i form af egenkapitalinvesteringer og egenkapitallignende investeringer, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, i udenlandske virksomheder og fonde, forventes at udgøre en mindre del af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds samlede investeringer. En eventuel afgrænsning af, hvor stor en del af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds midler, der kan anvendes til investering i udenlandske virksomheder, vil blive fastlagt i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds vedtægter eller politik i henhold til denne. Det vil give den nødvendige fleksibilitet til at kunne justere på en eventuel afgrænsning, såfremt markedsudviklingen tilsiger dette.

Den brede forståelse af begrebet danske økonomiske interesser gælder ligeledes for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds aktiviteter med henblik på at fremme den bæredygtige og grønne omstilling. Det kan både være bæredygtige aktiviteter i form af finansieringer, investeringer eller risikodækninger af økonomiske aktiviteter, der er kvalificeret som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU's taksonomi for bæredygtige investeringer, eller det kan være finansieringer, investeringer eller risikodækninger af andre økonomiske aktiviteter, som på anden vis vurderes at fremme national eller global bæredygtig og grøn omstilling, herunder aktiviteter, der reducerer belastningen for klima, natur og miljø for eksempel vedvarende energi, vandknaphed og bæredygtig fødevareproduktion. Det kan for eksempel være finansiering af udvikling af teknologier og virksomheder, der arbejder med at modvirke og tilpasse samfundet til klimaforandringer i form af omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi, energieffektiviseringer i virksomheder m.v. og fremme af global eksport af grøn teknologi, eksempelvis inden for vind og energieffektiviseringsløsninger. Det kan for eksempel ligeledes være med hensyn til omstilling til en mere bæredygtig fødevareproduktion, hvor nye produktionsmetoder kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af blandt andet naturressourcer. Det kan eksempelvis endvidere være udvikling og udbredelse af bæredygtige forretningsmodeller og løsninger eller omstilling til en cirkulær økonomi, hvor ressourcer anvendes mere effektivt.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds finansielle aktiviteter skal bidrage til opfyldelse af temperaturmålene som defineret i Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) vedtaget i Paris den 12. december 2015 på den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og underskrevet af Danmark i New York den 22. april 2016. Danmarks eksport og finansielle aktiviteter skal ligeledes bidrage til opfyldelse af de danske klimamålsætninger, herunder målsætningen om, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990 og målsætningen om klimaneutralitet senest i 2050. Danmarks Eksport- og Investeringsfond er omfattet af en regeringsbeslutning om et stop for finansielle aktiviteter til internationale fossile energiprojekter, dog med visse undtagelser frem til 2025 som særligt gælder for naturgas.

Kravet om dansk økonomisk interesse i forbindelse med den bæredygtige omstilling gælder for aktiviteter, der skaber udvikling i danske virksomheder både på dansk og udenlandsk jord. Danske økonomiske interesser kan således eksempelvis både varetages ved reduktioner af udledninger af CO2-ækvivalenter eller bedre anvendelse af ressourcer på dansk jord, og det kan være danske økonomiske interesser i danske virksomheders bidrag til reduktion af globale udledninger af CO2-ækvivalenter eller til mere effektiv anvendelse af ressourcer globalt. Ved udvælgelsen af projekter og initiativer, der kan bidrage til bæredygtig og grøn omstilling i Danmark eller globalt, og som kan finansieres af Danmarks Eksport- og Investeringsfond i medfør af denne lov, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, foretager Danmarks Eksport- og Investeringsfond en samlet vurdering af det samfundsmæssige afkast, herunder dansk økonomisk interesse, og det omstillingsmæssige potentiale af det enkelte projekt m.v. Ved vurderingen af, om der er en tilstrækkelig dansk økonomisk interesse, skal det tages i betragtning, om aktiviteten på kort eller længere sigt bidrager positivt til dansk erhvervsliv igennem for eksempel øget værditilvækst eller produktivitet, indkomst fra danske virksomheders ejerskab i udlandet, flere arbejdspladser, mere fornyelse, styrket eksport eller internationalisering eller bidrager til bæredygtig og grøn omstilling ved for eksempel at reducere klimapåvirkninger eller øge biodiversiteten m.v. Den positive effekt for dansk erhvervsliv kan enten ske direkte via øget værditilvækst m.v. i dansk erhvervsliv eller indirekte ved, at der for eksempel kommer en øget tilførsel af kompetencer i form af for eksempel kendskab til og viden om ny teknologi til det danske marked eller kompetencer, der bidrager positivt til internationaliseringen af de danske virksomheder. Derudover skal virksomhederne, der får finansiering, investeringer og risikodækning fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, ikke kunne forventes at opnå dette eller kunne gennemføre aktiviteten i Danmark i samme omfang eller inden for samme tidshorisont uden Danmarks Eksport- og Investeringsfonds deltagelse.

Finansiering, investering eller risikodækning skal ske med en forventning om, at der skabes et samfundsmæssigt afkast. Der kan i praksis og i forbindelse med den enkelte finansiering, investering eller risikodækning til danske og udenlandske virksomheder dog ikke gives en garanti for, at der opnås den ønskede effekt, ligesom Danmarks Eksport- og Investeringsfonds stilling som mindretalsinvestor kan medføre, at de forventede gevinster ikke kan realiseres til fulde. Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal løbende analysere og så vidt muligt dokumentere, at Danmarks Eksport- og Investeringsfonds finansieringer, investeringer og risikodækninger skaber et samfundsmæssigt afkast, herunder at Danmarks Eksport- og Investeringsfonds finansieringer, investeringer og risikodækning i Danmark og i udlandet skaber en positiv effekt for dansk erhvervsliv.

Det bemærkes, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond inden for sit formål kan levere sine ydelser i forbindelse med salg af skibe, der bygges på indenlandske skibsværfter for indenlandske redere. Dermed videreføres den gældende retstilstand for EKF Danmarks Eksportkredit i § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, og der er således ikke med lovforslaget tiltænkt nogen ændring heraf. Særreglen i lov om EKF Danmarks Eksportkredit blev indført for skibsfinansiering under hensyn til, at afsætningssituationen for skibe var stærkt præget af den internationale konkurrence og for at gøre det muligt at udstrække EKF Danmarks Eksportkredits virksomhed til også at omfatte ordrer til danske skibsværfter fra danske redere.

Det foreslåede formål i § 1 indeholder tre elementer. Danmarks Eksport- og Investeringsfonds aktiviteter skal falde inden for ét eller flere af de tre elementer.

I det foreslåede § 1, nr. 1, henvises til at skabe samfundsmæssigt afkast ved at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv. Dette kan opnås ved at bidrage med investeringer, finansieringer og risikodækning til fornyelse, innovation og udvikling, hvor der er danske økonomiske interesser. Der vil skulle lægges vægt på virksomhedernes vækstpotentiale i forbindelse med vurderingen af, om Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan yde investering, finansiering og risikodækning til den pågældende virksomhed. Nogle af virksomhederne har et betydeligt vækstpotentiale og ambitiøse vækstplaner, som kræver kapital samt en tålmodighed, der rækker ud over de fleste private investorers tidshorisonter. Indsatsen vil skulle samtænkes med forsknings- og innovationsindsatsen i bred forstand, herunder med aktiviteterne i Danmarks Innovationsfond, så Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil skulle supplere og understøtte de styrkepositioner, som Danmark har inden for forskning og innovation. Det vil for eksempel kunne være i forbindelse med tilrettelæggelse af konkrete produkter, såsom den eksisterende matchfinansieringsordning, hvor det er væsentligt, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond supplerer innovationsindsatsen, så der skabes et sammenhængende finansieringstilbud.

I det foreslåede § 1, nr. 2, henvises til at skabe samfundsmæssigt afkast ved at fremme dansk erhvervslivs muligheder for eksport og internationalisering, deltagelse i den globale værdikæde og opdyrkelse af nye markeder. Der tales her om den klassiske eksportkreditfinansiering i form af finansiering og risikodækning i forbindelse med konkrete salg og forretninger med udlandet med danske økonomiske interesser, samt større projekter, for eksempel infrastruktur- og energiprojekter i udlandet med danske økonomiske interesser. Indsatsen vil her skulle ses i lyset af den stigende internationale konkurrence på eksportmarkederne og sikre, at danske virksomheder kan tilbyde de samme finansieringstilbud som deres udenlandske konkurrenter. Samtidigt er der et stort behov for finansiering af den globale bæredygtige omstilling, hvor danske virksomheder og ekspertise kan spille en afgørende rolle. Internationalisering, deltagelse i den globale værdikæde og opdyrkelse af nye markeder henviser til danske virksomheders internationale aktiviteter, herunder at bistå danske virksomheder med investeringer i udlandet. Det vil for eksempel kunne være i forbindelse med finansiering af potentielle eksportvirksomheder, som endnu ikke har realiseret deres første eksportordre, eller eksportvirksomheder, som ønsker at udvide deres forretning til nye eksportmarkeder. Indsatsen skal her sammentænkes med den egentlige eksportfremme, herunder aktiviteterne i Trade Council, så indsatsen supplerer og understøtter den generelle eksportfremme og ikke overlapper med den.

I det foreslåede § 1, nr. 3, henvises til at skabe samfundsmæssigt afkast ved bidrag til en bæredygtig omstilling. Investering og finansiering fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan bidrage til den bæredygtige og grønne omstilling. Det gælder blandt andet med hensyn til udvikling, acceleration, skalering og kommerciel udnyttelse af nye teknologier inden for den bæredygtige og grønne omstilling. Indsatsen skal her sammentænkes med andre aktiviteter med lignende formål, herunder Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

De krav, der er til Vækstfondens målgruppe, er beskrevet i lov om Vækstfondens § 2, hvor det fremgår, at Vækstfondens målgruppe er virksomheder med et vækstpotentiale, herunder især små og mellemstore virksomheder og virksomheder, der investerer i virksomheder med vækstpotentiale. De krav, der er til Danmarks Grønne Investeringsfonds målgruppe, fremgår af lov om Danmark Grønne Investeringsfond § 2, hvorefter Danmarks Grønne Investeringsfond kan yde lån til private virksomheder, almene boligorganisationer og til offentlige selskaber og institutioner m.v., hvis formue er adskilt fra henholdsvis statens, regionernes og kommunernes formue, og som har mulighed for at optage lån på det private marked, samt til virksomheder, som tilbyder eller faciliterer finansiering af energi- og miljømæssig renovering, herunder eksempelvis i form af energirenovering af private boliger. Der er ikke i lov om EKF Danmarks Eksportkredit en nærmere beskrivelse af EKF Danmarks Eksportkredits målgruppe.

Det følger af § 2, stk. 6, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgang til EKF Danmarks Eksportkredits ydelser for virksomheder på Færøerne og i Grønland, mens det i § 8, stk. 1, i lov om Vækstfonden følger, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om færøske og grønlandske virksomheders adgang til finansiering, tjenesteydelser og andre aktiviteter fra Vækstfonden.

Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfonds målgruppe er:

1. Virksomheder med vækstpotentiale.

2. Virksomheder og fonde, der investerer direkte eller indirekte i virksomheder med vækstpotentiale.

3. Virksomheder med aktiviteter inden for eller potentiale for eksport eller internationalisering.

4. Virksomheder, der bidrager til en bæredygtig og grøn omstilling af samfundet.

5. Almene boligorganisationer og offentlige selskaber og institutioner m.v., hvis formue er adskilt fra statens, regionernes henholdsvis kommunernes formue, og som har mulighed for at optage finansiering på det private marked, såfremt de bidrager til en bæredygtig og grøn omstilling, jf. § 1, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse er en sammenfatning og opdatering af EKF Danmarks Eksportkredits, Vækstfondens og Danmarks Grønne Investeringsfonds nuværende målgrupper. Bestemmelsen skal give Danmarks Eksport- og Investeringsfond en større fleksibilitet i forbindelse med udøvelsen af sine aktiviteter, end der i dag gælder for de tre fonde tilsammen, da der i praksis har vist sig et behov herfor. Det gælder blandt andet i forbindelse med direkte og indirekte investeringer og finansieringer til virksomheder med særligt vækstpotentiale, som vokser meget hurtigt og dermed ikke nødvendigvis på tidspunktet, hvor de får behov for statslig medfinansiering, falder ind under kategorien af små og mellemstore virksomheder. Sådanne virksomheder kan fortsat have vanskeligt ved at opnå risikovillig og tålmodig kapital i markedet uden langsigtet medvirken fra en statslig aktør. Tilsvarende kan det have negative konsekvenser for virksomhedernes vækst, hvis en central statslig investor trækker sin finansiering ud af virksomheden midt i et vækstforløb. Behovet for fleksibilitet gælder ligeledes med hensyn til eksportaktiviteter, hvor der for eksempel kan være behov for, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond yder finansiering og risikodækning til aktiviteter i virksomheder, som har potentiale for eksport, men hvor der ikke nødvendigvis ligger en konkret eksportaftale. Det kan for eksempel være aktiviteter inden for udvikling af nye bæredygtige teknologier, herunder for eksempel teknologier inden for power-to-X, biomasse og pyrolyse, fangst, lagring og anvendelse af kulstof (CCUS), nye vindmølleteknologier, testfaciliteter for vindmøller m.v., men kan også gøre sig gældende på andre områder.

Selvom målgrupperne for Danmarks Eksport- og Investeringsfond i udgangspunktet er danske virksomheder, kan Danmarks Eksport- og Investeringsfonds investeringer, finansieringer og risikodækninger ske til både danske og udenlandske virksomheder, såfremt der er danske økonomiske interesser i at foretage den konkrete investering, finansiering eller risikodækning, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1.

En eventuel afgrænsning af, hvor stor en del af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds midler, der kan anvendes til investering, finansiering og risikodækning af de enkelte typer af virksomheder omfattet af målgrupperne, vil blive fastlagt i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds vedtægter eller politik i henhold til denne, jf. den foreslåede § 12, stk. 3. Det vil give den nødvendige fleksibilitet til at kunne justere på en eventuel afgrænsning, såfremt markedsudviklingen tilsiger dette.

Efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, er en del af målgruppen virksomheder med et vækstpotentiale.

Dette omfatter især små og mellemstore virksomheder og virksomheder med særligt stort vækstpotentiale, som er Vækstfondens primære målgrupper i dag, hvor der i mange tilfælde også er tale om forholdsvis nye, mindre virksomheder. Der er ikke med forslaget et eksplicit krav om, at målgruppen i særlig grad skal være nye virksomheder, iværksættere eller små og mellemstore virksomheder i øvrigt, da virksomheder med særlig stort vækstpotentiale i nogle tilfælde ikke vil være SMV’er, enten på grund af, at omsætning eller antal ansatte er vokset ud over rammerne fastlagt i EU's henstilling fra 2003 om definition af SMV'er, eller fordi der er medejerskab fra større virksomheder. Det forventes imidlertid, at nye virksomheder, iværksættere og små og mellemstore virksomheder fortsat vil være centrale målgrupper for Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 2, er en del af målgruppen virksomheder og fonde, der investerer direkte eller indirekte i virksomheder med vækstpotentiale.

Dette er en af Vækstfondens primære målgrupper i dag. Danmarks Eksport- og Investeringsfond får således, som Vækstfonden har i dag, mulighed for at foretage indirekte investeringer og finansiering igennem andre virksomheder, som venturefonde, accelerationsfonde, funds of funds og lignende, som direkte eller via fonde stiller finansiering til rådighed for virksomheder med et vækstpotentiale.

Efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3, er en del af målgruppen virksomheder med aktiviteter inden for eller potentiale for eksport eller internationalisering.

Dette omfatter både store samt små og mellemstore virksomheder. Bestemmelsen beskriver EKF Danmarks Eksportkredits nuværende primære målgrupper. Det er ekspliciteret, at der både er tale om virksomheder, som har konkrete eksportordrer og virksomheder, som har potentiale for eksport, det vil sige, hvor der er en forventning om eksport, men hvor der ikke nødvendigvis ligger en konkret eksportordre.

Efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 4, er en del af målgruppen virksomheder, der bidrager til den bæredygtige og grønne omstilling af samfundet.

Det omfatter blandt andet virksomheder, som tilbyder eller faciliterer finansiering af energi- og miljømæssig renovering, herunder eksempelvis i form af energirenovering af private boliger. Virksomheder spiller en central rolle i den bæredygtige omstilling af samfundet. Det gælder både virksomheder, der arbejder med en bæredygtig forretningsmodel, produkter m.v., herunder for eksempel virksomheder, der producerer eller opfører vedvarende energianlæg, og virksomheder, der vil gøre produktionen, distribution m.v. mere bæredygtig og grøn ved hjælp af energieffektiviseringer, større ressourceeffektivitet m.v.

Efter lovforslaget § 2, stk. 1, nr. 5, er en del af målgruppen almene boligorganisationer og offentlige selskaber og institutioner m.v., hvis formue er adskilt fra statens, regionernes henholdsvis kommunernes formue, og som har mulighed for at optage finansiering på det private marked, i det omfang de bidrager til en bæredygtig og grøn omstilling, jf. lovforslaget § 1, stk. 1, nr. 3.

Dette omfatter blandt andet offentligt ejede selskaber, selvejende institutioner med bygningsselveje, eksempelvis professionshøjskoler, erhvervsakademier, erhvervsskoler, gymnasier, frie grundskoler, folkehøjskoler og landsdelsscener, visse universiteter og visse museer, der har bygningsselveje, og dermed vil have mulighed for at optage finansiering, almene boligorganisationer samt selvejende institutioner på det kommunale og regionale område i det omfang, at låntagningen prioriteres indenfor de kommunale og regionale lånerammer. Det afgørende kriterium for, om der kan opnås finansiering, er, at der er tale om en selvstændig juridisk person med egen separat formue og med mulighed for at få finansiering på det private lånemarked.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgang til Danmarks Eksport- og Investeringsfonds ydelser for virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Erhvervsfremme- og eksportkreditområdet er overtaget af både det færøske hjemmestyre og det grønlandske selvstyre, og loven gælder derfor ikke på Færøerne og i Grønland, ligesom den ikke kan sættes i kraft ved kongelig anordning.

Med den foreslåede bestemmelse vil erhvervsministeren kunne give virksomheder på Færøerne og i Grønland adgang til finansiering fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond på samme vilkår som danske virksomheder. Det er hensigten, at i det omfang, virksomheder på Færøerne og i Grønland får adgang til finansiering, tjenesteydelser m.v. fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, så sker det på tilsvarende vilkår med danske virksomheder. Hvorvidt en virksomhed på Færøerne og i Grønland konkret skal have adgang til finansiering eller andre ydelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, besluttes af Danmarks Eksport- og Investeringsfond efter samme procedurer og retningslinjer som for danske virksomheder, og de konkrete vilkår for de enkelte engagementer vil svare til dem, som gælder for danske virksomheder. Det forventes, at virksomheder på Færøerne og i Grønland vil få adgang til de finansielle produkter, som de har adgang til efter de nuværende regler.

I forbindelse med finansieringsbeslutninger foretager Danmarks Eksport- og Investeringsfond en vurdering af, om finansieringen forventes at have en positiv samfundsmæssig indflydelse på Færøerne eller i Grønland. Dette skal ses i sammenhæng med det generelle krav om samfundsmæssigt afkast, som er gældende for alle Danmarks Eksport- og Investeringsfonds aktiviteter, jf. lovforslaget § 1, stk. 1. En sådan vurdering vil være af særlig relevans, såfremt der ydes finansiering til et datterselskab på Færøerne eller i Grønland, hvor moderselskabet har hjemsted i et andet land.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil kunne yde eksportfinansiering til virksomheder på Færøerne og i Grønland. Det bemærkes, at danske virksomheders adgang til eksportfinansiering fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond i forbindelse med eksport til enten Færøerne eller Grønland ikke vil blive berørt, da Færøerne og Grønland i denne sammenhæng behandles på linje med det øvrige udland.

Det skal bemærkes, at Færøerne og Grønland ikke er omfattet af EU-retten, herunder statsstøttereglerne. Støtte fra offentlige myndigheder og institutioner i Danmark til virksomheder på Færøerne eller i Grønland er imidlertid omfattet af statsstøttereglerne. Det vil dermed også gælde Danmarks Eksport- og Investeringsfonds aktiviteter på Færøerne og i Grønland.

For EKF Danmarks Eksportkredit følger det i dag af § 2, stk. 4, i lov om EKF Danmarks eksportkredit, at fonden kun kan yde finansiering og risikodækning i den udstrækning, det private, kommercielle forsikrings- og kapitalmarked ikke normalt påtager sig risici af den pågældende art eller omfang. Det følger i dag af § 7 i lov om Vækstfonden, at Vækstfonden kun kan udøve sine aktiviteter i den udstrækning, det private marked normalt ikke vil påtage sig den pågældende aktivitet henset til arten, omfanget eller risikoen forbundet hermed. Der er ikke en tilsvarende bestemmelse i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond.

I dag gælder det således, at EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden yder finansiering som et supplement til de kommercielle forsikrings- og kapitalmarkeder og til aktiviteter, som ikke uden EKF Danmarks Eksportkredits og Vækstfondens medvirken ville kunne ventes gennemført, eller som bliver væsentligt fremskyndet som følge af finansieringen. Hovedparten af EKF Danmarks Eksportkredits og Vækstfondens investeringer, finansieringer og risikodækninger sker sammen med private investorer, banker og lignende.

Det foreslås i § 3, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond kun udøver sine aktiviteter i medfør af kapitel 2 i den udstrækning, det private marked normalt ikke vil påtage sig den pågældende aktivitet henset til arten, omfanget eller risikoen forbundet hermed.

Den foreslåede bestemmelse viderefører den hidtidige bestemmelse i § 7 i lov om Vækstfonden og er en mindre sproglig justering af den gældende § 2, stk. 4, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil udøve sine aktiviteter efter kapitel 2 i den udstrækning, som de private, kommercielle forsikrings- og kapitalmarkeder normalt ikke vil påtage sig den pågældende aktivitet henset til arten, omfanget eller risikoen forbundet hermed, eller hvor investeringen fremskyndes væsentligt som følge af finansiering, for eksempel fordi der ikke er nationale eller regionale finansieringspartnere i markeder, der vil påtage sig finansieringen, investeringen eller risikodækningen alene, og der derfor vil være meget betydelige søgeomkostninger for de danske virksomheder ved at finde finansieringspartnere. Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal med sin virksomhed ikke påføre det private marked konkurrence, men tilskynde til investering, finansiering og risikodækning dér, hvor det private, kommercielle forsikrings- og kapitalmarked ikke ønsker, eller ikke i tilstrækkelig grad formår at yde den nødvendige investering, finansiering og risikodækning uden statslig medvirken. Da Danmarks Eksport- og Investeringsfonds investeringer, finansieringer og risikodækninger typisk sker sammen med private investorer, banker og lignende, vil Danmarks Eksport- og Investeringsfond medvirke til at mobilisere privat kapital.

Med den foreslåede bestemmelse vil Danmarks Eksport- og Investeringsfond kunne yde supplement til de private finansierings- og kapitalmarkeder, for eksempel ved at tilbyde finansieringsløsninger, som de private forsikrings- og kapitalmarkeder ikke tilbyder. Det kan for eksempel være, at der vil være behov for lange løbetider på finansiering eller risikodækning, hvor løbetiden betyder, at risikoen er vanskelig at analysere og afdække pga. for eksempel umodne produktmarkeder. Det kan for eksempel også være, at risikoen ligger i lande, hvor private forsikrings- og kapitaludbydere ikke ønsker at yde finansiering eller risikodækning.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal agere løftestang for de private finansiering- og kapitalmarkeder. Det kan for eksempel være i forhold til det private investormarked i de tidlige investeringsstadier, hvor risikoen overstiger de forventede gevinster inden for en kortere investeringshorisont, hvilket betyder, at de private investorer tøver med at tage del i investeringer. Det kan også være udviklingen af globale markeder, hvor danske teknologiske løsninger skal konkurrere om markedsandele, og hvor de private finansiering- og kapitalmarkeder tøver med at løbe risikoen pga. umodne produktmarkeder, for eksempel på markeder for bæredygtige teknologier som power-to-X, biomasse og pyrolyse, fangst, lagring og anvendelse af kulstof (CCUS), nye vindmølleteknologier, testfaciliteter for vindmøller m.v.

Der forventes i perioder, for eksempel særligt under en lavkonjunktur og i kriseår, at det vil være naturligt, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond øger sine aktiviteter for at holde hånden under ellers normalt velfungerende finansierings- og forsikringsmarkeder. Dette var eksempelvis tilfældet under den globale finansielle krise i slutningen af 2000'erne og Covid 19-krisen i starten af 2020'erne, hvor både store virksomheder og veletablerede, sunde små og mellemstore virksomheder havde svært ved at opnå finansiering, finde investorer og opnå risikodækning på markedsvilkår.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansvaret for at foretage vurderingen af arten, omfanget og risikoen af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds aktiviteter, og dermed ansvaret for at undgå, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond påfører det private marked konkurrence, påhviler Danmarks Eksport- og Investeringsfonds ledelse, idet ledelsen samtidig skal indhente input m.v. fra de selvstændige offentlige dattervirksomheder, i det omfang de varetager aktiviteter i medfør af lovforslagets § 14, stk. 1.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds ledelse er dermed løbende forpligtet til at sikre sig, at aktivitetsomfanget vil være passende til markedsforholdene, herunder i lyset af konjunktursituationen og virksomhedernes efterspørgsel og behov.

De krav, der er til EKF Danmarks Eksportkredit om at følge regeringens bestemmelser, for så vidt angår eksportfremme, handelspolitik og politisk pålagte handelssanktioner og eksportkontrol, følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 1, stk. 3. Her fremgår det, at EKF Danmarks Eksportkredit inden for sit forretningsområde skal følge regeringens bestemmelser, for så vidt angår eksportfremme, handelspolitik og politisk pålagte handelssanktioner og eksportkontrol. De krav, der er til Vækstfonden om at inddrage miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i forbindelse med finansieringen af virksomheder, fremgår af lov om Vækstfonden § 3, stk. 3. Det fremgår af lov om Danmarks Grønne Investeringsfond § 1, stk. 2, at Danmarks Grønne Investeringsfond skal fremme den grønne omstilling. EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond har i dag alle udviklet politikker for samfundsansvar og bæredygtighed. Derudover har EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i dag specifikke mandater under Danmarks Grønne Fremtidsfond, hvor der er udarbejdet en fælles grøn investeringspolitik.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond ved udøvelsen af sine finansielle aktiviteter skal følge regeringens bestemmelser, for så vidt angår eksportfremme, handelspolitik og politisk pålagte handelssanktioner og eksportkontrol.

Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse i lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 1, stk. 3. Det indebærer ikke, at der vil være en direkte instruktionsbeføjelse for regeringen over for Danmarks Eksport- og Investeringsfond som institution, men at Danmarks Eksport- og Investeringsfond i forbindelse med sine kommercielle beslutninger vil være forpligtet til at handle inden for rammerne af regeringens politik for området, herunder at Danmarks Eksport- og Investeringsfond eksempelvis ikke vil kunne støtte eksport til lande, som er underlagt handelssanktioner. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt Danmarks Eksport- og Investeringsfond, inden for rammerne af regeringens politik, vil kunne indgå i en konkret investering, finansiering eller risikodækning, vil Danmarks Eksport- og Investeringsfond skulle rette henvendelse til erhvervsministeren for at få afklaret dette.

Det foreslås i stk. 2, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond inddrager klima- og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i forbindelse med sine finansielle aktiviteter.

Det medfører, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal inddrage disse hensyn i forbindelse med finansieringer, investeringer og risikodækninger af virksomheders internationale infrastrukturprojekter, eksport m.v., jf. kapitel 2. Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil ligeledes skulle inddrage klima- og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds placering af likvide midler, optag af lån og lignende finansielle aktiviteter.

Det forventes, at der i vedtægterne for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 12, stk. 3, blandt andet fastlægges regler om, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal udarbejde en politik for, hvordan Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil inddrage klima- og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i deres arbejde.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds finansielle aktiviteter skal bidrage til opfyldelse af temperaturmålene som defineret i Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Danmarks Eksport- og Investeringsfonds finansielle aktiviteter skal ligeledes bidrage til opfyldelse af de danske klimamålsætninger, herunder målsætningen om at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990 samt målsætningen om klimaneutralitet senest i 2050.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil endvidere være omfattet af en regeringsbeslutning om et stop for finansielle aktiviteter til internationale fossile energiprojekter, dog med visse undtagelser frem til 2025 som særligt vil gøre sig gældende for naturgas.

En forventet politik for klima- og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold vil foruden ovennævnte skulle udvikles med udgangspunkt i internationale konventioner, retningslinjer og aftaler samt europæiske standarder om rapportering om klima- og miljømæssige, sociale samt ledelsesmæssige forhold. Klima- og miljømæssige forhold vil for eksempel kunne relatere sig til klimapåvirkning, ressourceanvendelse eller effekter på biodiversiteten som følge af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds finansielle aktiviteter.

Sociale forhold vil eksempelvis kunne relatere sig til menneskerettigheder, anvendelse af børnearbejde, beskyttelse af minoritetsgrupper m.v. Ledelsesmæssige forhold vil eksempelvis kunne relatere sig til diversitet og ligestilling, anti-korruption, skattemæssige forhold m.v. Internationale konventioner og aftaler, der kan inddrages i udviklingen af en politik for klima- og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, ændres over tid, men kan for nuværende og foruden de ovenfor nævnte for eksempel være FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, FN's Global Compact, OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, OECD’s retningslinjer for ansvarlig skattepraksis, EU's liste over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner og OECD's retningslinjer for håndtering af miljø og sociale risici, anti-bestikkelse og bæredygtig långivning i forbindelse med eksportfinansiering.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil ikke kunne udøve finansielle aktiviteter på områder, som regeringen har truffet beslutning om ikke at yde finansiering, investering eller risikodækning til. Såfremt den til enhver tid siddende regering træffer beslutninger af denne karakter, skal Erhvervsministeriet skriftligt orientere Danmarks Eksport- og Investeringsfond herom med henblik på tilpasning af politikker m.v. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt Danmarks Eksport- og Investeringsfond, inden for rammerne af regeringens politik, kan indgå i nye direkte investeringer, finansieringer eller risikodækninger, skal Danmarks Eksport- og Investeringsfond rette henvendelse til erhvervsministeren for at få afklaret dette.

Danmarks Grønne Fremtidsfond gældende grønne investeringspolitik vil med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond fortsat være gældende for aktiviteter under mandaterne, der blev etableret med Danmark Grønne Fremtidsfond.

EKF Danmarks Eksportkredit er ved lov nr. 104 af 3. februar 2016 om EKF Danmarks Eksportkreditfond tildelt opgaver og beføjelser til udførslen af funktionen som Danmarks eksportkreditagentur. Det fremgår af lov om Danmarks Grønne Investeringsfond § 1, at Danmarks Grønne Investeringsfond skal medfinansiere investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet, herunder fremme af global eksport af grøn teknologi, eksempelvis inden for vind og energieffektiviseringsløsninger.

Det fremgår af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 1, stk. 2, at EKF Danmarks Eksportkredit kan repræsentere regeringen i sager vedrørende eksportkreditpolitik nationalt og internationalt.

Det følger desuden af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 8 stk. 4, at direktøren i EKF Danmarks Eksportkredit er underlagt instruks fra og refererer til erhvervsministeren for så vidt angår forhold vedrørende eksportkreditpolitik.

Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond er Danmarks eksportkreditagentur.

Forslaget medfører, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond viderefører EKF Danmarks Eksportkredits arbejde som eksportkreditagentur og arbejdet med at sikre danske virksomheder konkurrencedygtig finansiering på eksportmarkeder. Af hensyn til udenlandske samarbejdspartnere m.v. er det hensigtsmæssigt at tydeliggøre Danmarks Eksport- og Investeringsfonds funktion som Danmarks eksportkreditagentur i loven. Som eksportkreditagentur vil Danmarks Eksport- og Investeringsfond blandt andet skulle have fokus på at minimere de internationale kommercielle og politiske risici for danske virksomheder ved at gøre forretninger med internationale købere, banker og investorer.

Det foreslås i stk. 2, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan repræsentere regeringen nationalt og internationalt i sager vedrørende eksportkreditpolitik og hertil relaterede aftaler.

Bestemmelsen indebærer, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil kunne repræsentere regeringen i sager vedrørende eksportkreditpolitik, samt at Danmarks Eksport- og Investeringsfond ligeledes kan repræsentere regeringen i andre sager relateret til eksportkreditfinansiering, for eksempel i forbindelse med aftaler om eksportfinansiering og finansiering af international handel. Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil således have ansvaret for at varetage en sektorpolitisk opgave i forbindelse med eksportkreditpolitik i internationale fora, herunder EU, WTO og OECD, for skabe rammerne for, at danske interesser inden for eksportkreditområdet varetages bedst muligt.

Det foreslåede indebærer, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil være underlagt instruktion fra erhvervsministeren og refererer til denne i sager vedrørende eksportkreditpolitik og hertil relaterede aftaler, hvor Danmarks Eksport- og Investeringsfond repræsenterer regeringen nationalt eller internationalt. Er der behov for bistand fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond i den nationale politiske proces, vil Danmarks Eksport- og Investeringsfond hér være underlagt instruks og referere direkte til erhvervsministeren. Bestyrelsen for Danmarks Eksport- og Investeringsfond er ikke ansvarlig i sager, hvor Danmarks Eksport- og Investeringsfond er underlagt instruktion fra erhvervsministeren. De nærmere bestemmelser i relation til udmøntning af instruksen vil blive reguleret i vedtægterne for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, jf. lovforslagets § 12, stk. 3, samt i en eventuel særskilt instruks fastsat af erhvervsministeren. Der er i praksis ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til gældende ret.

Det foreslåede vil medføre, at adskillelse mellem det forretningsmæssige ansvar for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds virksomhed, som ligger hos Danmarks Eksport- og Investeringsfonds bestyrelse, og erhvervsministerens politiske ansvar og overordnede tilsyn med, at lovgivningen overholdes, fastholdes.

Det foreslås i stk. 3, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond er underlagt instruks fra og refererer til erhvervsministeren for så vidt angår forhold vedrørende eksportkreditpolitik.

Det svarer til den gældende retstilstand, jf. § 8, stk. 4, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, og der er ikke tilsigtet nogen ændringer i forhold hertil. Ved at opretholde instruktion fra ministeren i forbindelse med internationalt samarbejde om eksportkreditpolitik sikres den parlamentariske kontrol med den danske deltagelse i den internationale politikformulering på området og overholdelse af Danmarks forpligtelser over for EU, OECD, WTO m.v. Er der behov for bistand fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond i den nationale politiske proces, vil direktøren også i disse sager referere direkte til erhvervsministeren. Bestyrelsen for Danmarks Eksport- og Investeringsfond er ikke ansvarlig for sager, hvor direktøren for Danmarks Eksport- og Investeringsfond er underlagt instruktion fra erhvervsministeren. De nærmere bestemmelser i relation til udmøntning af instruksen kan reguleres i vedtægterne for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, jf. lovforslagets § 12, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, medfører, at instruktionsbeføjelsen vedrørende eksportkreditpolitik følger opgaven. Såfremt repræsentation af regeringen i sager vedrørende eksportkreditpolitik varetages af en selvstændig offentlig dattervirksomhed, jf. lovforslagets § 14, stk. 1, vil erhvervsministeren have instruktionsbeføjelser over dette selskab i sammen omfang, som hvis opgaven havde ligget i Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Dette medfører desuden, at hverken bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller bestyrelsen i den selvstændige offentlige dattervirksomhed, der varetager opgaven, vil være ansvarlig i sager, hvor en opgave, der er underlagt instruktion fra ministeren, er henlagt til en selvstændig offentlig dattervirksomhed.

De finansieringsformer, som i dag er tilgængelige for institutionerne, følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 2, stk. 1, lov om Vækstfonden § 3, stk. 1-2, og lov om Danmarks Grønne Investeringsfond § 2, stk. 1-2. EKF Danmarks Eksportkredit kan yde risikodækning, lån, ansvarlig kapital samt formidle blandede kreditter. Vækstfonden kan tilbyde direkte og indirekte finansiering i form af lån, garantier, kautioner, kapitalindskud og kapitaltilsagn. Danmarks Grønne Investeringsfond kan yde sidestillede og efterstillede lån og garantier med eller uden sikkerhed samt blandt andet modtage rettigheder eller finansielle instrumenter, som kan konverteres til ejerandele i virksomheder, og modtage ejerandele i virksomheder som følge af fondens konvertering af låneinstrumenter og andre gældsinstrumenter.

Det følger af § 3, stk. 4, i lov om Vækstfonden, at Vækstfonden i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn kan udøve aktivt ejerskab. Muligheden for aktivt ejerskab fremgår ikke af lov om EKF Danmarks Eksportkredit eller lov om Danmarks Grønne Investeringsfond.

Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond mod vederlag kan foretage direkte såvel som indirekte investeringer, finansieringer og risikodækning for at opfylde fondens formål.

Med den foreslåede bestemmelse vil Danmarks Eksport- og Investeringsfond råde over foreningsmængden af de finansieringsformer, som i dag er tilgængelige for EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond.

Ved investering forstås ansvarlig kapital i bred forstand. Med ansvarlig kapital menes enhver form for egenkapital, efterstillede lån, herunder hybride former for konverterbare lån og lignende, samt kapitaltilsagn til blandt andet fonde.

Ved finansiering forstås eksempelvis lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår.

Ved risikodækning forstås blandt andet garantier og kautioner samt genforsikring af kommercielle kreditforsikringsselskaber, udenlandske eksportkreditinstitutter og lignende.

Med den foreslåede bestemmelse kan Danmarks Eksport- og Investeringsfond foretage investering, finansiering og risikodækning direkte til virksomheden såvel som indirekte, for eksempel via fonde eller fonde, der investerer i fonde (funds of funds).

Oplistningen af finansieringsformer er bredt definereret, og med den foreslåede bestemmelse vil Danmarks Eksport- og Investeringsfond således i takt med, at der opstår nye behov og udvikles nye finansieringsformer, også kunne imødekomme de ændrede behov og tilbyde nye produkter. Formålet hermed er at sikre, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond har mulighed for at udvikle nye finansieringsformer i det omfang, at disse falder inden for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds formål og forretningsområde, og at Danmarks Eksport- og Investeringsfonds handlemuligheder til enhver tid følger markeds- og samfundsudviklingen.

Det er formålet med den foreslåede § 6, stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond løbende vil kunne tilpasse sit forretningsomfang af forskellige finansieringsformer i op- eller nedadgående retning i forhold til de finansieringsformer, som det private marked tilbyder, samt i hvilke industrier, segmenter m.v., finansieringsformerne anvendes.

Det af Danmarks Eksport- og Investeringsfond modtagne vederlag vil kunne bestå af for eksempel ejerandele i virksomheder, renter, præmier, gebyrer m.v. Der vil kunne pålægges vederlag, herunder provision, for visse ydelser, hvis det er påkrævet, jf. international regulering, skønnes hensigtsmæssigt eller som et led i en samlet prispolitik, men Danmarks Eksport- og Investeringsfond er ikke forpligtet til at opkræve et selvstændigt vederlag for mindre eller accessoriske ydelser.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil kunne foretage investering, finansiering og risikodækning alene eller i samarbejde med andre, idet udgangspunktet dog er, at det sker i samarbejde med andre.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan tilbyde et eller flere af sine produkter til samme virksomhed, ligesom dette kan ske i kombination med, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond tilbyder en eller flere af sine tjenesteydelser eller andre aktiviteter til samme virksomhed.

De nærmere retningslinjer for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds investeringer, finansieringer og risikodækninger vil blive fastlagt i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds vedtægter, jf. den foreslåede § 12, stk. 3.

De statsstøtteretlige rammer for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds investering, finansiering og risikodækning er beskrevet i de almindelige bemærkningers afsnit 10 om forholdet til EU-retten.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil bære ansvaret for at sikre sig de nødvendige kompetencer på området til at foretage vurderinger af, om investeringer, finansieringer og risikodækning udgør statsstøtte og i øvrigt ydes inden for gældende nationale og internationale regler.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil have mulighed for at yde blandede kreditter, såfremt forventede tab dækkes af en tredjepart. En blandet kredit er en finansiering, der indeholder et støtteelement, eksempelvis mere lempelige kreditvilkår i form af en lavere rentesats på lånet eller en længere kredittid. Dette vil eksempelvis være tilfældet for eksportkreditgarantier, som formidles af EKF Danmarks Eksportkredit i henhold til aftale med Udenrigsministeriet om en ordning med blandede kreditter til udviklingslandene, hvor EKF Danmarks Eksportkredits omkostninger, herunder eventuelle tab forbundet med eksportkreditgarantierne, dækkes af Udenrigsministeriet. Det vil fortsat være en betingelse for formidlingen af sådanne ordninger, at der er selvstændig bevillingsmæssig hjemmel.

Det foreslås i stk. 2, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan udøve aktivt ejerskab i forbindelse med fondens egenkapitalinvesteringer.

Dette er dermed en videreførelse af bestemmelsen § 3, stk. 4, i lov om Vækstfonden.

Der gives med bestemmelsen Danmarks Eksport- og Investeringsfond mulighed for at udøve aktivt ejerskab på forskellig vis. Valget af, om og hvordan et aktivt ejerskab skal udøves, vil være afhængig af, om der er tale om direkte investeringer i virksomheder eller indirekte investeringer gennem fonde, og vil eksempelvis konkret kunne ske ved deltagelse i og afstemning på generalforsamlinger, indsættelse af egne eller eksterne repræsentanter som bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, indsættelse af medlemmer i advisory boards og lignende aktiviteter, der er egnede til at påvirke virksomhedernes strategiske retning og drift.

Om og hvordan Danmarks Eksport- og Investeringsfond i givet fald vil udøve det aktive ejerskab i den konkrete virksomhed eller i forbindelse med Danmarks Eksport- og Investeringsfonds investeringer i fonde afhænger af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds eller fonds behov, allerede tilstedeværende kompetencer hos virksomheden eller fonden selv eller hos andre medinvestorer, virksomhedens udviklingsstadie, Danmarks Eksport- og Investeringsfonds ejerandel samt eventuelle andre relevante forhold.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil som udgangspunkt ikke kunne besidde bestemmende indflydelse i en virksomhed, der investeres i, men behovet for at kunne agere i eksempelvis rekonstruktionssituationer, eller situationer, hvor der i udstrakt grad er mangel på anden risikovillig kapital, kan gøre det nødvendigt for Danmarks Eksport- og Investeringsfond midlertidigt at være den største investor i en virksomhed. Ligesom i andre tilfælde, hvor Danmarks Eksport- og Investeringsfond må foretage investering, finansiering og risikodækning, skal Danmarks Eksport- og Investeringsfonds ejerandel i virksomhederne også i sådanne tilfælde være kommercielt begrundet i hensynet til virksomhedernes udviklingspotentiale og beskyttelse af den oprindelige finansiering.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, at EKF Danmarks Eksportkredit mod vederlag kan yde tjenesteydelser med hensyn til administration, inddrivelse og overtagelse af udestående fordringer i udlandet, mens det i § 4, stk. 1, i lov om Vækstfonden følger, at Vækstfonden kan tilbyde tjenesteydelser mod vederlag i form af blandt andet formidling, rådgivning og kapitalforvaltning. Muligheden for at yde tjenesteydelser fremgår ikke af lov om Danmarks Grønne Investeringsfond.

Det foreslås i § 7, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond mod vederlag kan yde tjenesteydelser i form af blandt andet administration, inddrivelse og overtagelse af udestående fordringer i udlandet samt formidling, rådgivning og kapitalforvaltning.

Med oplistningen vil Danmarks Eksport- og Investeringsfond råde over foreningsmængden af de tjenesteydelser, som i dag er tilgængelige for EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden. Oplistningen er ikke udtømmende.

Det bemærkes, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond med den foreslåede bestemmelse i et begrænset omfang vil have mulighed for at afkøbe garantitagere den ikke-garanterede andel, altså selvrisikoandelen, af garanterede fordringer, som er henført under moratorieaftaler, der afvikles over en længere årrække. Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil kunne kræve særskilt vederlag for sådanne ydelser. Bestemmelsen er ikke en hjemmel til og åbner derfor ikke mulighed for, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil kunne udføre almindelig kommerciel inkassovirksomhed.

De nærmere retningslinjer for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds tjenesteydelser vil blive fastlagt i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds vedtægter, jf. lovforslagets § 12, stk. 3.

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om Vækstfonden, at Vækstfonden kan deltage i andre aktiviteter end de nævnte finansieringsformer og tjenesteydelser, herunder blandt andet forberede, etablere og deltage i partnerskaber, indgå i samarbejder, understøtte udviklingen af markeder for finansiering, i begrænset omfang yde tilskud og i øvrigt igangsætte eller deltage i øvrige vækstinitiativer. Det følger af lov om Danmarks Grønne Investeringsfond § 1, stk. 4, at fonden kan indgå i samarbejde med net- og distributionsselskaber. Der er ikke en tilsvarende afgrænsning af denne type aktiviteter i lov om EKF Danmarks Eksportkredit.

Det følger af § 5, stk. 2, i lov om Vækstfonden, at Vækstfonden i forbindelse med deltagelse i andre aktiviteter end de nævnte finansieringsformer og tjenesteydelser kan opkræve et gebyr til dækning af sine omkostninger. Der er ikke bestemmelser om EKF Danmarks Eksportkredits eller Danmarks Grønne Investeringsfonds mulighed for at opkræve vederlag for aktiviteter, der ikke er at betragte som tjenesteydelser, investering, finansiering eller risikodækning.

Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan forberede, etablere og deltage i partnerskaber, indgå i samarbejder, understøtte udviklingen af markeder for finansiering samt i begrænset omfang yde tilskud. Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan i øvrigt igangsætte eller deltage i øvrige initiativer relateret til finansiering, iværksætteri, eksport og bæredygtig omstilling.

Det er formålet med bestemmelsen i § 8, stk. 1, at give Danmarks Eksport- og Investeringsfond mulighed for at udøve alle de aktiviteter, som i dag er tilgængelige for EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond, også hvor disse ikke er at betragte som finansiering eller tjenesteydelser. I lyset af det bredere formål for Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil det med bestemmelsen blive fastsat, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil kunne igangsætte eller deltage i initiativer relateret til finansiering, iværksætteri, eksport og bæredygtig omstilling.

Aktiviteterne er ikke udtømmende, idet Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil skulle have mulighed for at initiere og drive aktiviteterne i takt med, at behovet herfor opstår. Tilskudsinstrumentet vil kun skulle anvendes i meget begrænset omfang.

Det bemærkes, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond med den foreslåede bestemmelse skal kunne indgå i samarbejde med net- og distributionsselskaberne om formidling og identifikation af relevante projekter. Net- og distributionsselskaberne, som har energispareforpligtelsen, må ikke tilbyde finansieringsordninger. De kan derfor alene være bindeled mellem Danmarks Eksport- og Investeringsfond og de virksomheder, der ønsker at gennemføre energispareprojekter.

De nærmere retningslinjer for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds aktiviteter, som omtalt i bestemmelserne, vil blive fastlagt i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds vedtægter, jf. lovforslagets § 12, stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, at denne bestemmelse videreføres, så Danmarks Eksport- og Investeringsfond i forbindelse med aktiviteter efter stk. 1 kan opkræve vederlag til dækning af sine omkostninger.

Den foreslåede § 8, stk. 2, er en videreførelse af § 5, stk. 2, i lov om Vækstfonden.

Med den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, vil Danmarks Eksport- og Investeringsfond således kunne beslutte, om der skal opkræves vederlag i forbindelse med de omfattede aktiviteter, medmindre det er pålagt i anden lovgivning m.v. Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil dermed også kunne træffe beslutning om at gennemføre de omfattede aktiviteter uden at opkræve betaling. Det forudsættes i den forbindelse, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond som udgangspunkt ikke vil opkræve vederlag for aktiviteter i relation til et projekt, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond samtidig yder tilskud til efter stk. 1. I det omfang Danmarks Eksport- og Investeringsfond beslutter at opkræve et vederlag, må vederlaget i overensstemmelse med almindelig praksis ikke overstige de omkostninger, der er forbundet med den konkrete aktivitet.

Det følger i dag af § 2, stk. 2, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, at EKF Danmarks Eksportkredit kan stifte selskaber og erhverve ejerandele i selskaber med begrænset ansvar, mens det i § 6, stk. 1, i lov om Vækstfonden følger, at Vækstfonden kan stifte selskaber, fonde og foreninger m.v. samt eje, erhverve og afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v. Danmarks Grønne Investeringsfond har mulighed for at kunne besidde ejerandele i virksomheder modtaget enten som vederlag for ydelse af finansiering eller som led i konvertering af gæld.

Det foreslås i § 9, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond i forbindelse med udøvelsen af sine aktiviteter efter kapitel 2 kan stifte selskaber, fonde og foreninger m.v. samt eje, erhverve og afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v.

Formålet med bestemmelsen er at give Danmarks Eksport- og Investeringsfond de muligheder for at stifte selskaber, fonde og foreninger m.v. samt eje, erhverve og afhænde hele eller dele af selskaber, fonde, foreninger m.v., som i dag er tilgængelige for EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden. De former for juridiske eller økonomiske enheder, som nævnes, er ikke en udtømmende oplistning af, hvilke typer enheder Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil kunne stifte, erhverve, eje eller afhænde.

De nærmere retningslinjer for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds muligheder for at stifte selskaber, fonde og foreninger m.v. samt erhverve, eje og afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v. vil blive fastlagt i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds vedtægter, jf. den foreslåede § 12, stk. 3.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil efter lovforslagets § 20, stk. 1, også have mulighed for at stifte helejede datterselskaber som led i den interne organisering af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds arbejde. Se bemærkningerne hertil.

Det følger af § 2, stk. 5, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at EKF Danmarks Eksportkredit kan varetage andre opgaver inden for sit formål, mens det i § 9, i lov om Vækstfonden følger, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om oprettelse, organisering, drift, tilsyn m.v. af selvstændige erhvervsfremmeordninger og -initiativer, som henlægges til administration i Vækstfonden. Derudover følger det af § 2 a i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om oprettelse, organisering, drift, tilsyn m.v. af selvstændige ordninger og initiativer, som henlægges til administration i Danmarks Grønne Investeringsfond.

§ 2, stk. 5, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, § 9, stk. 1, i lov om Vækstfonden og § 2 a i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, fortolkes således, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om beløbsmæssige grænser for virksomhedernes adgang til at foretage investeringer, finansieringer og risikodækning i forbindelse med opgaver, ordninger og initiativer, som henlægges til administration i virksomhederne.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan varetage andre opgaver inden for sit formål, jf. lovforslagets § 1, herunder blandt andet regler om selvstændige erhvervsfremmeordninger og -initiativer, som henlægges til administration i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Med det foreslåede vil erhvervsministeren råde over foreningsmængden af de i dag gældende muligheder for at fastsætte regler om at lade EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond varetage andre opgaver inden for deres formål. Erhvervsministeren kan ved bekendtgørelse fastsætte regler om, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan varetage andre opgaver inden for sit formål. Det omfatter blandt andet oprettelse, organisering, drift, varighed, tilsyn m.v. af selvstændige erhvervsfremmeordninger og -initiativer, som henlægges til administration i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, samt regler om opkrævning af vederlag i forbindelse med aktiviteten. Erhvervsministeren fastsætter endvidere, inden for de i finansloven fastsatte rammer eller efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg, regler om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds mulighed for at optage lån til finansiering af aktiviteterne, jf. lovforslagets § 21, stk. 1-2.

Formålet med bemyndigelsen er at give mulighed for hurtigt og administrativt enkelt at kunne fastlægge regler om oprettelse og administration af nye ordninger og opgaver under Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Det er forventningen, at fremtidige ordninger vil blive henlagt til administration i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som herefter kan videredelegere opgaverne til sine selvstændige offentlige dattervirksomheder gennem koncerninstruksen, jf. § 14, stk. 1-2. Det er med bestemmelsen tiltænkt, at regler fastsat gennem bemyndigelsen også finder anvendelse i tilfælde, hvor de selvstændige offentlige dattervirksomheder varetager de konkrete opgaver.

Som udgangspunkt vil henlæggelse af opgaver som minimum skulle være omkostningsneutrale for Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Det indebærer eksempelvis, at afsatte tabsrammer foruden tab på finansieringsaktiviteter også skal dække administrationsomkostningerne for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, da der ikke er forventning om et direkte afkast på denne type opgaver. Tilsvarende skal omkostninger til administration for andre typer opgaver, der måtte henlægges til administration under Danmarks Eksport- og Investeringsfond, dækkes ved overførsel af særskilt bevilling hertil, såfremt administrationen af opgaven ikke i sig selv forventes at generere en indkomst for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er tilstrækkelig til at dække de forventede udgifter. Omkostningerne fastsættes som udgangspunkt i forbindelse med henlæggelsen af opgaven til Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds ledelse vil have ansvaret for at forvalte opgaver og ordninger, som henlægges til administration i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, i henhold til de opstillede rammer. Da der politisk i visse perioder kan være et udtalt ønske om at henlægge ordninger til administration, er det væsentligt, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond etablerer administrative rammer, der kan understøtte en effektiv implementering samt overblik over de forskellige mandater, deres eventuelle bevillinger og øvrige økonomiske rammer knyttet til ordninger og opgaver og deres samspil med den øvrige forretning. Der tages i erhvervsministerens tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfonds administrationsandel højde for, at der er administrative omkostninger forbundet med denne opgave.

Lovforslagets øvrige bestemmelser vil finde anvendelse ved administration af opgaverne, medmindre andet fastsættes i en bekendtgørelse udstedt i medfør af lovforslagets § 10, stk. 1. Der kan være behov for at undtage visse bestemmelser i forbindelse med henlæggelsen af konkrete initiativer til administration i Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Det gælder blandt andet det almindelige krav om investering, finansiering og risikodækning med forventning om et normalt markedsafkast eller balance mellem indtægter og udgifter på længere sigt som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 1. Der kan desuden være behov for at udvide målgruppen i forhold til, hvad der generelt er gældende for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren inden for de i finansloven fastsatte rammer eller efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg kan fastsætte regler om de beløbsmæssige grænser for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds adgang til at foretage investeringer, finansieringer og risikodækning i forbindelse med opgaver udøvet i medfør af stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om omfanget af virksomhedernes adgang til at foretage aktiviteter i forbindelse med varetagelsen af andre opgaver inden for sit formål, jf. lovforslagets § 1, herunder blandt andet selvstændige erhvervsfremmeordninger og -initiativer, som henlægges til administration i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Med et krav om hjemmel på finansloven eller på et aktstykke tiltrådt i Folketingets Finansudvalg sikres den parlamentariske kontrol med det økonomiske omfang af andre opgaver, som kan henlægges til Danmarks Eksport- og Investeringsfond ved siden af de opgaver og aktiviteter, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond i øvrigt kan udøve i medfør af denne lov. Det har generelt været praksis at søge denne opbakning inden igangsættelse af initiativer, og det foreslås derfor, at denne praksis afspejles i lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Folketingets opbakning vil som hovedregel opnås gennem en ændring af anmærkningsteksten til den relevante konto i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for det kommende finansår, mens godkendelsen i Folketingets Finansudvalg vil ske ved tiltrædelse af aktstykke. Når en sådan godkendelse foreligger, vil erhvervsministeren kunne fastsætte de godkendte beløbsmæssige rammer ved bekendtgørelse. Såfremt godkendelsen omfatter adgang til investering, finansiering og risikodækning foretaget over flere finansår, vil der ikke være behov for at forny godkendelsen løbende i de pågældende finansår. Vedtager Folketinget eller Folketingets Finansudvalg en ændring af de gældende beløbsmæssige rammer, vil erhvervsministeren skulle afspejle denne ændring i bekendtgørelsen.

Ligesom det er tilfældet for de øvrige regler om varetagelsen af andre opgaver inden for formålet, jf. bemærkningerne til § 10, stk. 1, er det med bestemmelsen i § 10, stk. 2, hensigten, at regler fastsat gennem bemyndigelsen også vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder varetager de konkrete opgaver, jf. § 14, stk. 1.

EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden er i dag begge etableret ved lov som selvstændige offentlige virksomheder, mens Danmarks Grønne Investeringsfond er etableret ved lov som en selvstændig statslig forvaltningsenhed, der sekretariatsbetjenes af Vækstfonden.

Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren træffer beslutning om at etablere Danmarks Eksport- og Investeringsfond som en selvstændig offentlig virksomhed.

Selvom betegnelsen »fond« anvendes i virksomhedens navn, vil Danmarks Eksport- og Investeringsfond ikke skulle anses som hverken en erhvervsdrivende eller almenvelgørende fond. Erhvervsministeren vil kunne fastsætte binavne i medfør af de selskabsretlige regler herom, hvilket i givet fald vil ske på et virksomhedsmøde i forbindelse med fastsættelse eller ændring af vedtægterne for virksomheden, jf. lovforslagets § 12, stk. 3, jf. stk. 1.

Etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond som en selvstændig offentlig virksomhed vil indebære, at virksomheden ikke indgår i det almindelige statslige, administrative hierarki. I retlig henseende bliver virksomheden en selvstændig juridisk enhed, og inden for de rammer, der fastlægges i lovgivning og vedtægter, kan virksomheden optræde som en sådan. Etablering som en selvstændig offentlig virksomhed vil desuden have den konsekvens, at Danmarks Eksport- og Investeringsfonds formue holdes adskilt fra statens formue, og at virksomheden selv disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer over anlægs- og driftsmidler m.v.

En selvstændig offentlig virksomhed klassificeres typisk som en statslig institution i selskabsskattelovens forstand, hvilket indebærer, at virksomheden er undtaget fra skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond som selvstændig offentlig virksomhed anses for sket ved erhvervsministerens afholdelse af stiftende virksomhedsmøde i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2.

Forslaget medfører desuden, at erhvervsministeren bemyndiges til at beslutte tidspunktet for etableringen af Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.2.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at erhvervsministeren træffer beslutning om at overdrage ejerskabet til EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden til Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der herefter er selvstændige offentlige dattervirksomheder ejet af Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden vil forblive selvstændige juridiske personer og vil inden for de rammer, der fastlægges i lovgivningen og vedtægter, kunne optræde som sådan. Der er tale om de samme juridiske enheder før og efter overgangen til selvstændige offentlige dattervirksomheder. Det betyder blandt andet også, at EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden viderefører deres hidtidige CVR-numre.

EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden vil bevare deres retlige identitet som offentlige virksomheder, hvis formuer fortsat holdes adskilt fra statens formue, og virksomhederne disponerer fortsat selv inden for de til enhver tid fastlagte rammer over anlægs- og driftsmidler m.v. Der tilsigtes endvidere ingen ændring i den skattemæssige behandling af de to offentlige institutioner.

Det er således primært placeringen af ejerskabet og de tilhørende ejerbeføjelser, der adskiller selvstændige offentlige dattervirksomheder fra organiseringsformen selvstændig offentlig virksomhed.

Forslaget medfører, at alle EKF Danmarks Eksportkredits og Vækstfondens aktiver og passiver på omdannelsestidspunktet forbliver i virksomhederne, og at alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold videreføres på samme vilkår, som hidtil har været gældende. Omdannelsen kan således gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Dette er ikke til hinder for, at der efter etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond og etableringen af EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden som særlige offentlige dattervirksomheder ejet af Danmarks Eksport- Investeringsfond kan ske flytninger af aktiver og passiver, eksempelvis i forbindelse med senere omstruktureringer af opgavevaretagelsen på tværs af koncernen.

EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden vil endvidere fortsat være underlagt erhvervsministerens direkte tilsyn, ligesom erhvervsministeren fortsat vil udøve en række beføjelser, der almindeligvis udøves af ejeren. Det foreslås således blandt andet, at erhvervsministeren godkender vedtægter for virksomhederne, kan ændre navn og eventuelt binavne på virksomhederne, udpeger bestyrelsesmedlemmer for virksomhederne, fastsætter bestyrelseshonorar til bestyrelsesmedlemmerne og i øvrigt kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheders anliggender, jf. lovforslagets § 13, stk. 4, 6 og 7 og § 18, stk. 2.

Forslaget medfører desuden, at erhvervsministeren bemyndiges til at beslutte tidspunktet for overdragelse af ejerskabet til EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden til Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.2.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at etableringen af yderligere selvstændige offentlige dattervirksomheder alene kan ske ved lov.

Dette svarer til, hvordan selvstændige offentlige virksomheder etableres.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren træffer beslutning om, at Vækstfonden overtager den hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver fra den selvstændige statslige forvaltningsenhed Danmarks Grønne Investeringsfond og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Forslaget medfører, at alle Danmarks Grønne Investeringsfonds aktiver og passiver overtages af Vækstfonden. Vækstfonden vil videreføre alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold på samme vilkår, som har været gældende for Danmarks Grønne Investeringsfond før overtagelsen, ved lovbestemt universalsuccession.

Forslaget medfører desuden, at erhvervsministeren bemyndiges til at beslutte tidspunktet for overtagelsen, som dermed vil kunne ske inden ejerskabet af Vækstfonden overgår til Danmarks Eksport- og Investeringsfond, jf. den foreslåede stk. 2.

Selskabslovens regler om fusion finder som udgangspunkt ikke anvendelse på selvstændige offentlige virksomheder eller selvstændige offentlige forvaltningsenheder. I det omfang de hensyn, som selskabsrettens fusionsregler, herunder regler om administrative processer, varetager, også er relevante at varetage ved Vækstfondens overtagelse af Danmarks Grønne Investeringsfond, vil tilsvarende regler og principper blive anvendt. Dette vil eksempelvis kunne være reglerne om registrering af information om overtagelsen hos Erhvervsstyrelsen.

Statens økonomiske forpligtelser over for Danmarks Grønne Investeringsfond vil blive videreført, herunder også statens pligt til at indtræde i Vækstfondens rettigheder og forpligtelser, såfremt Vækstfondens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige, jf. lovforslagets § 26, stk. 1. Der vil derfor ikke være kreditorer, der stilles økonomisk ringere ved overtagelsen, hvorfor overtagelsen kan gennemføres uden kreditorers eller aftaleparters samtykke. Der vil desuden intet hensyn være til ejeren, idet staten ved erhvervsministeren er eneejer af begge de to sammenlagte enheder.

Vækstfonden vil videreføre alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold på samme vilkår, som har været gældende før overtagelsen. Danmarks Grønne Investeringsfonds kapital overgår til Vækstfonden ved overtagelsen.

Konsekvenserne af forslaget om Vækstfondens overtagelse af Danmarks Grønne Investeringsfond er at sidestille med konsekvenserne af en selskabsretlig fusion.

Vækstfondens indtræden i Danmarks Grønne Investeringsfonds rettigheder og pligter vil kunne gennemføres enten forud for eller samtidigt med, at ejerskabet til Vækstfonden overtages af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, og Vækstfonden overgår til at være en selvstændig offentlig dattervirksomhed, jf. stk. 2. Forslaget medfører, at erhvervsministeren bemyndiges til at beslutte tidspunktet for, hvornår Vækstfonden overtager den hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver fra den selvstændige statslige forvaltningsenhed Danmarks Grønne Investerings Fond.

Med henblik på at sikre tilstrækkelig hjemmel til, at Vækstfonden – i en eventuel periode mellem tidspunktet for Vækstfondens overtagelse af Danmarks Grønne Investeringsfond i henhold til den foreslåede stk. 3 og tidspunktet, hvor ejerskabet af Vækstfonden overgår til Danmarks Eksport- og Investeringsfond i henhold til den foreslåede stk. 2 – vil kunne udføre de aktiviteter, som i dag udføres af Danmarks Grønne Investeringsfond i henhold til lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, foreslås der med lovforslagets § 34 en række ændringer til lov om Vækstfonden. Ændringerne i lovforslagets § 34 til lov om Vækstfonden vil blive sat i kraft samtidig med erhvervsministerens beslutning om Vækstfondens overtagelse af Danmarks Grønne Investeringsfond, såfremt dette ikke sker samtidigt med, at ejerskabet af vækstfonden overtages af Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 5, stk. 1, og lov om Vækstfonden § 12, stk. 1, at erhvervsministeren over for virksomhederne udøver de beføjelser, der efter selskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab. Det følger af lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at erhvervsministeren udøver sin tilsynspligt med fonden gennem sine beføjelser til at udpege bestyrelsen, gennem fastsættelse af de nærmere rammer for fondens lånevilkår og administrationen samt gennem fondens årlige udarbejdelse og fremlæggelse af regnskab til godkendelse.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 5, stk. 2, og lov om Vækstfonden § 12, stk. 3, at virksomhedernes generalforsamling afholdes i form af et virksomhedsmøde. Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig forvaltningsenhed inden for den offentlige forvaltning og holder derfor ikke generalforsamling.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 5, stk. 3, og lov om Vækstfonden § 12, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter vedtægter for virksomhederne. Det følger af lov om Danmarks Grønne Investeringsfond § 4 stk. 1, at bestyrelsen fastlægger en forretningsorden. Det følger af § 4 stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1477 af 19. december 2014 om bestyrelsen i Danmarks Grønne Investeringsfond, at bestyrelsens forretningsorden forelægges erhvervsministeren til godkendelse.

Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren over for Danmarks Eksport- og Investeringsfond udøver de beføjelser, der efter selskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet erhvervsministeren herved sidestilles med en eneaktionær.

Den foreslåede bestemmelse svarer således til, hvad der gælder i dag for erhvervsministerens udøvelse af ejerbeføjelser over henholdsvis EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden.

De beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, vil primært blive udøvet på det årlige ordinære virksomhedsmøde. Erhvervsministerens beføjelser vil blandt andet omfatte udpegning af medlemmer til bestyrelsen, fastsættelse af bestyrelsens vederlag, godkendelse af bestyrelsens beslutning om udlodning af udbytte, udpegning af en godkendt revisor og godkendelse af årsrapporten. Disse ejerbeføjelser over Danmarks Eksport- og Investeringsfond er specifikt hjemlet med bestemmelser i loven, jf. lovforslagets § 16, stk. 2, § 17, stk. 5, § 22 og § 23, stk. 2 og 3.

Erhvervsministeren vil endvidere føre tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfond, jf. lovforslagets § 27, stk. 1, og kan efter den foreslåede § 12, stk. 5, træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Danmarks Eksport- og Investeringsfonds anliggender. Det er i øvrigt ønsket at fastholde princippet om armslængde mellem ministeren og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, hvorfor erhvervsministeren vil overlade den faktiske ledelse af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, herunder de konkrete investeringsbeslutninger, til bestyrelsen. Princippet om armslængde mellem ejer og virksomheden sikrer, at erhvervsministerens ejerskab udøves under respekt for bestyrelsens kompetence.

Erhvervsministeren vil endvidere instruere Danmarks Eksport- og Investeringsfond på visse områder af handelspolitisk karakter, hvor Danmarks Eksport- og Investeringsfond repræsenterer regeringen, jf. lovforslagets § 5, stk. 3, jf. stk. 2. Da der i disse tilfælde ikke kan være tale om udøvelse af en ejerbeføjelse, sker denne instruks herom ikke på et virksomhedsmøde.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at generalforsamling i Danmarks Eksport- og Investeringsfond afholdes i form af et virksomhedsmøde.

Virksomhedsmødet svarer dermed – som i andre selvstændige offentlige virksomheder – til generalforsamlingen i et aktieselskab. Erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser vedrørende virksomhedsmødets afholdelse i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds vedtægter.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at virksomhedsmødet kan afholdes ved fysisk fremmøde eller som et delvist eller fuldstændigt elektronisk virksomhedsmøde.

Termerne »delvist« og »fuldstændigt elektronisk« skal forstås, som de anvendes i selskabslovens § 77, stk. 1 og 2 om henholdsvis delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter vedtægter for Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Vedtægterne skal indeholde nærmere retningslinjer for udøvelsen af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds virksomhed efter loven. Det forudsættes, at vedtægterne udarbejdes med udgangspunkt i selskabslovens mindstekrav til aktieselskaber samt de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber, men med de tilpasninger, der følger af denne lov, og Danmarks Eksport- og Investeringsfonds karakter af en selvstændig offentlig virksomhed. Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om særlige dispositioner, der skal forelægges erhvervsministeren til godkendelse på et virksomhedsmøde eller til orientering på et orienteringsmøde, ligesom det vil blive fastslået, at bestyrelsen er forpligtet til at orientere erhvervsministeren om emner af væsentlig betydning for virksomheden med henblik på at muliggøre udøvelsen af ministerens kontrol, tilsyn og ejerskab med Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Vedtægterne vil også indeholde nærmere retningslinjer for virksomhedens udøvelse, herunder bestemmelser om risikostyring samt omkostningseffektiv drift af Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Vedtægterne vil skulle afspejle den til enhver tid gældende politik for statens ejerskab af virksomheder, ligesom der tilstræbes at følge anbefalinger for god selskabsledelse.

Erhvervsministeren kan ændre vedtægterne efter behov og i overensstemmelse med de selskabsretlige regler herom.

Erhvervsministeren vil i den forbindelse have adgang til at optage nye eller bruge eksisterende navne som binavne gennem en vedtægtsændring, uden at der samtidig skal ske en lovændring, således at erhvervsministerens beføjelser også i denne sammenhæng sidestilles med de beføjelser, som tilkommer en eneaktionær i et aktieselskab. Erhvervsministeren vil derimod ikke uden en lovændring kunne ændre navnet Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Da selskabsloven finder anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond i kraft af henvisningen i lovforslagets § 15, stk. 2, vil et nyt binavn skulle overholde de krav, der gælder for kapitalselskabers binavne, herunder kravet om tydelig adskillelse fra navnene på andre virksomheder.

Det foreslås i stk. 4, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes vedtægter skal anmeldes til og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i selskabsloven.

Anmeldelsen vil blandt andet skulle indeholde virksomhedens navn og adresse, virksomhedens første regnskabsperiode samt fulde navn, stilling og bopæl for bestyrelsesmedlemmer, direktør og revisorer. Vedtægterne vil efter anmeldelse til Erhvervsstyrelsen blive offentligt tilgængelige.

Det foreslås i stk. 5, at erhvervsministeren kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Bestemmelsen medfører, at erhvervsministeren som led i sine ejerbeføjelser vil kunne træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Danmarks Eksport- og Investeringsfond med de undtagelser og begrænsninger, der følger af lov eller vedtægter. Der er tale om en præcisering af, hvad der gælder i forholdet mellem erhvervsministeren som ejerminister for henholdsvis EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Kompetencen svarer til de gældende regler for aktieselskaber, hvor kapitalejerne på generalforsamlingen med få undtagelser kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende virksomheden.

Erhvervsministeren forudsættes ikke at træffe beslutninger efter denne bestemmelse i et sådant omfang, at der herved sker en overtagelse af den faktiske ledelse af Danmarks Eksport- og Investeringsfond fra de respektive bestyrelser og direktioner. Som det i dag gør sig gældende i forholdet mellem erhvervsministeren og henholdsvis EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond, er det ønsket at fastholde princippet om armslængde mellem ministeren og de selvstændige offentlige dattervirksomheder, hvorfor erhvervsministeren vil overlade den faktiske ledelse af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, herunder de konkrete investeringsbeslutninger, til virksomhedens ledelse. Princippet om armslængde sikrer, at erhvervsministerens beføjelser udøves under respekt for bestyrelsernes kompetence.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 5, stk. 1, og lov om Vækstfonden § 12, stk. 1, at erhvervsministeren over for virksomhederne udøver de beføjelser, der efter selskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab. Det følger af § 1 i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at Danmarks Grønne Investeringsfond er etableret som en selvstændig statslig forvaltningsenhed. En selvstændig statslig forvaltningsenhed har ikke samme selskabsretlige karakteristika som en selvstændig offentlig virksomhed, men erhvervsministeren er i loven tillagt en række rettigheder og pligter over for enheden, som svarer til eneejerens rettigheder og pligter i en selvstændig offentlig virksomhed. Erhvervsministeren udpeger blandt andet bestyrelsen og fører tilsyn med virksomheden, jf. § 3, stk. 2, og § 8, stk. 1, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 5, stk. 2, og lov om Vækstfonden § 12, stk. 3, at selskabernes generalforsamling afholdes i form af et virksomhedsmøde. Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig forvaltningsenhed inden for den offentlige forvaltning og holder derfor ikke generalforsamling.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 5, stk. 1, og lov om Vækstfonden § 12, stk. 1, at erhvervsministeren over for virksomhederne udøver de beføjelser, der efter selskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab. Erhvervsministeren deltager derfor i dag på virksomhedsmøderne i de to selvstændige offentlige virksomheder og udøver sine beføjelser i den anledning.

Det følger af lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at erhvervsministeren udøver sin tilsynspligt med fonden gennem sine beføjelser til at udpege bestyrelsen, gennem fastsættelse af de nærmere rammer for fondens lånevilkår og administrationen samt gennem fondens årlige fremsendelse af sit regnskab. Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig forvaltningsenhed inden for den offentlige forvaltning og holder derfor ikke generalforsamling.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 5, stk. 3, og lov om Vækstfonden § 12, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter vedtægter for virksomhederne. Tilsvarende bestemmelse gælder ikke for Danmarks Grønne Investeringsfond grundet fondens organisering som en selvstændig statslig forvaltningsenhed inden for den offentlige forvaltning under erhvervsministeren, jf. § 1, stk. 1, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond.

Det følger af lov om Vækstfonden § 12, stk. 4, at virksomheden og dens vedtægter anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i selskabsloven. EKF Danmarks Eksportkredit og virksomhedens vedtægter er anmeldt og registreret i Erhvervsstyrelsen, idet selskabslovens regler finder anvendelse på virksomheden med de ændringer, der følger af loven, jf. lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 6, stk. 2. Tilsvarende bestemmelser er ikke fastsat for Danmarks Grønne Investeringsfond grundet fondens organisering som en selvstændig statslig forvaltningsenhed inden for den offentlige forvaltning under erhvervsministeren, jf. § 1, stk. 1, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 5, stk. 1, og lov om Vækstfonden § 12, stk. 1, at erhvervsministeren over for virksomhederne udøver de beføjelser, der efter selskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab. Erhvervsministeren har i medfør af reglerne i selskabsloven ret til at ændre navnene på virksomhederne og tilføje binavne til virksomhederne, hvilket i givet fald skal ske på et virksomhedsmøde.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 5, stk. 1, og lov om Vækstfonden § 12, stk. 1, at erhvervsministeren over for virksomhederne udøver de beføjelser, der efter selskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab. Da erhvervsministeren anses som eneejer, vil ministeren – tilsvarende en generalforsamling i et aktieselskab – kunne træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden med de undtagelser, der følger af lov eller vedtægter. Det følger af lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at erhvervsministeren udøver sin tilsynspligt med fonden gennem sine beføjelser til at udpege bestyrelsen, gennem fastsættelse af de nærmere rammer for fondens lånevilkår og administrationen samt gennem fondens årlige fremsendelse af sit regnskab.

Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond udøver de beføjelser over sine selvstændige offentlige dattervirksomheder, der efter selskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet Danmarks Eksport- og Investeringsfond herved sidestilles med en eneaktionær med de ændringer, der følger af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond – med de undtagelser der følger af denne lov, hvor beføjelsen i stedet udøves direkte af erhvervsministeren – udøver de tilsvarende beføjelser over for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder, som erhvervsministeren udøver over for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, jf. lovforslagets § 12, stk. 1. I forhold til gældende ret indebærer dette, at en række af de beføjelser, som erhvervsministeren i dag varetager over for EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden, ved den nye koncernstruktur i udgangspunktet vil blive varetaget af Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

De beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, vil primært blive udøvet på det årlige ordinære virksomhedsmøde. Danmarks Eksport- og Investeringsfonds beføjelser omfatter blandt andet at godkende de selvstændige offentlige virksomheders årsrapport, godkende udlodning af udbytte, samt fastsættelse af de overordnede beslutningsbeføjelser og den overordnede opgave- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, som dog også skal godkendes af erhvervsministeren, jf. lovforslagets § 14, stk. 2.

Det foreslås, at erhvervsministeren kan udøve en række beføjelser over for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder, der sædvanligvis ville tilkomme ejeren af virksomheden. Det foreslås således blandt andet, at det er erhvervsministeren og ikke ejeren af virksomhederne, der vil kunne godkende vedtægter for virksomhederne, kunne ændre navn og eventuelle binavne på virksomhederne, udpege bestyrelsesmedlemmer for virksomheden, fastsætte bestyrelseshonorar til bestyrelsesmedlemmerne og i øvrigt kunne træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheders anliggender, jf. lovforslagets § 13, stk. 4-6, og § 17, stk. 2 og 5.

Henlæggelse af disse beføjelser til erhvervsministeren fremfor for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, er en følge af organiseringen af EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden som selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.2.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder vil kunne optræde som repræsentant for regeringen i sager om eksportkreditpolitik, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, jf. § 14, stk. 1. Da der i disse tilfælde ikke er tale om udøvelse af en ejerbeføjelse, vil denne instruks ikke ske på et virksomhedsmøde, men udøves direkte af erhvervsministeren over for den respektive selvstændige offentlige dattervirksomhed, som måtte blive pålagt opgaven direkte af erhvervsministeren.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at generalforsamlingen i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder afholdes i form af et virksomhedsmøde.

Virksomhedsmødet svarer dermed – som i selvstændige offentlige virksomheder – til generalforsamlingen i et aktieselskab. Erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser vedrørende virksomhedsmødets afholdelse i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheders vedtægter.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at virksomhedsmødet kan afholdes ved fysisk fremmøde eller som et delvist eller fuldstændigt elektronisk virksomhedsmøde.

Termerne »delvist« og »fuldstændigt elektronisk« skal forstås, som de anvendes i selskabslovens § 77, stk. 1 og 2 om henholdsvis delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren har ret til at møde på virksomhedsmøderne og tage ordet der.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil være eneejer i sine selvstændige offentlige dattervirksomheder. Den danske stat ved erhvervsministeren ejer Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder indirekte, det vil sige gennem ejerskabet til Danmarks Eksport- og Investeringsfond, hvor staten ved erhvervsministeren er eneejer.

Erhvervsministeren vil i medfør af bestemmelser i dette lovforslag få en række beføjelser over for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder, som i en selvstændig offentlige virksomhed ellers ville tilkomme eneejeren. Med henblik på at erhvervsministeren kan udøve disse beføjelser, vil erhvervsministeren skulle sikres adgang til samt mulighed for at tage ordet på virksomhedsmøderne i de selvstændige offentlige dattervirksomheder. Det er muligt ved delegation eller fuldmagt at lade embedsmænd give møde på ministerens vegne på virksomhedsmødet.

Det foreslås i stk. 4, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond fastsætter vedtægter for sine selvstændige offentlige dattervirksomheder, som godkendes af erhvervsministeren på virksomhedsmødet.

Vedtægterne vil skulle indeholde nærmere retningslinjer for udøvelsen af de selvstændige offentlige dattervirksomheders virksomhed. Det forudsættes, at vedtægterne udarbejdes med udgangspunkt i selskabslovens mindstekrav til aktieselskaber samt de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber, men med de tilpasninger, der følger af denne lov, og de selvstændige offentlige dattervirksomheders særlige karakter af selvstændige offentlige dattervirksomheder. Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om overordnede dispositioner, der skal forelægges Danmarks Eksport- og Investeringsfond til godkendelse på et virksomhedsmøde, ligesom det vil blive fastslået, at bestyrelsen er forpligtet til at orientere Danmarks Eksport- og Investeringsfond om emner af væsentlig betydning for virksomheden med henblik på, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan orientere erhvervsministeren, som er en forudsætning for erhvervsministerens udøvelse af sine beføjelser, herunder sit tilsyn, efter loven. Vedtægterne vil også indeholde nærmere retningslinjer for virksomhedernes udøvelse, herunder bestemmelser om risikostyring samt omkostningseffektiv drift af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil kunne ændre vedtægterne for virksomhederne, der godkendes af erhvervsministeren på virksomhedsmødet.

Det foreslås i stk. 5, at Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder og deres vedtægter skal anmeldes til og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i selskabsloven.

Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit er allerede registreret som selvstændige offentlige virksomheder i Erhvervsstyrelsen. De vil som følge af lovforslaget i stedet skulle registreres som selvstændige offentlige dattervirksomheder. Anmeldelsen vil blandt andet skulle indeholde virksomhedens navn og adresse, virksomhedens regnskabsperiode samt fulde navn, stilling og bopæl for bestyrelsesmedlemmer, direktør og revisor. Vedtægterne vil efter anmeldelse til Erhvervsstyrelsen blive offentligt tilgængelige. Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder viderefører deres hidtidige CVR-numre.

Det foreslås i stk. 6, at erhvervsministeren kan ændre navn og eventuelle binavne på Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder. Navnene optages i vedtægterne, på et virksomhedsmøde.

Det anses for hensigtsmæssigt, at erhvervsministeren får adgang til at ændre navnet på Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder samt optage nye eller bruge eksisterende navne som binavne gennem en vedtægtsændring, uden at der samtidig skal ske en lovændring, således at erhvervsministerens beføjelser i denne sammenhæng sidestilles med de beføjelser, som tilkommer en eneaktionær i et aktieselskab. Da selskabsloven finder anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder i kraft af henvisningen i lovforslagets § 15, stk. 2, vil et nyt navn også skulle overholde de krav, der gælder for kapitalselskabers navne, herunder kravet om tydelig adskillelse fra navnene på andre virksomheder. Navne og binavne skal optages i vedtægterne for den selvstændige offentlige dattervirksomhed og vedtægterne skal dermed godkendes på et virksomhedsmøde, jf. stk. 4.

Det foreslås i stk. 7, at erhvervsministeren kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheders anliggender, herunder om opløsning af dattervirksomhederne.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil udøve ejerbeføjelserne over sine selvstændige offentlige dattervirksomheder med de undtagelser, der følger af dette lovforslag samt selskabslovens regler herom. Erhvervsministeren vil imidlertid i henhold til stk. 7 kunne træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder svarende til de beslutninger, som erhvervsministeren vil kunne træffe vedrørende Danmarks Eksport- og Investeringsfond, jf. forslagets § 12, stk. 5, med de undtagelser og begrænsninger, der følger af lov og vedtægter. Erhvervsministeren kan eksempelvis ikke træffe beslutning om udbetaling af udbytte eller godkende af årsrapport, jf. selskabslovens § 88, stk. 1, nr. 1 og 2.

Erhvervsministeren forudsættes ikke at træffe beslutning i et sådant omfang, at der herved sker en overtagelse af den faktiske ledelse af de selvstændige offentlige virksomheder fra de respektive bestyrelser og direktioner. Erhvervsministeren har i dag ejerbeføjelser, herunder også kompetence til at træffe beslutninger om et hvert forhold, over for de selvstændige offentlige virksomheder EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden. Som det i dag gør sig gældende i forholdet mellem erhvervsministeren og henholdsvis EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond, er det fortsat ønsket at fastholde princippet om armslængde mellem ministeren og Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder, hvorfor erhvervsministeren vil overlade den faktiske ledelse af de selvstændige offentlige dattervirksomheder herunder de konkrete investeringsbeslutninger til virksomhedernes ledelser. Princippet om armslængde sikrer, at erhvervsministerens beføjelser udøves under respekt for bestyrelsernes kompetence.

Erhvervsministeren vil endvidere i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne træffe beslutning om at opløse Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder. Denne beslutning kan alene træffes af erhvervsministeren. Beslutning vil således ikke tilsvarende kunne træffes af Danmarks Eksport- og Investeringsfond som led i virksomhedens ejerbeføjelser i medfør af lovforslagets § 13, stk. 1. Ligeledes kan Danmarks Eksport- og Investeringsfond ikke træffe beslutning om at sælge Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder. Opløsning vil efter erhvervsministerens beslutning kunne ske i henhold til de almindelige regler for selskabers opløsning i medfør af selskabsloven, herunder ved erklæring, jf. selskabslovens § 216, ved almindelig likvidation, jf. selskabslovens § 217, ved lodret fusion mellem moderselskaber og helejede datterselskaber, jf. selskabslovens § 252, eller ved overdragelse af aktiver og forpligtelser som helhed til staten, jf. selskabslovens § 253. Det er forudsat, at opløsning af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder alene kan ske ved beslutning truffet af ministeren.

Bestemmelsen i stk. 7 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 17, stk. 4, hvorefter bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond forpligtes til at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, herunder væsentlige ændringer i strategi, økonomi og væsentlige forhold for driften. Orienteringen efter § 17, stk. 4, er en forudsætning for, at erhvervsministeren effektivt kan varetage sine beføjelser efter denne bestemmelse.

EKF Danmarks Eksportkredit har til formål at fremme danske virksomheders muligheder for eksport og internationalisering, deltagelse i den globale værdikæde og opdyrkelse af nye markeder gennem international konkurrencedygtig finansiering og risikodækning. EKF Danmarks Eksportkredit kan i medfør af gældende ret blandt andet yde risikodækning, lån, ansvarlig kapital, formidle blandede kreditter og påtage sig garanti-, låne- og andre forpligtelser med henblik på at tilvejebringe finansiering. Det følger desuden af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 1, stk. 2, at EKF Danmarks Eksportkredit kan repræsentere regeringen i sager vedrørende eksportkreditpolitik nationalt og internationalt.

Vækstfondens formål er at understøtte virksomheders muligheder for eksport og internationalisering, deltagelse i den globale værdikæde og opdyrkelse af nye markeder. Vækstfonden har i medfør af gældende lov blandt andet mulighed for at anvende finansieringsformerne lån, garantier, kautioner, kapitalindskud og kapitaltilsagn, gennem både direkte og indirekte finansiering samt kombinationer heraf med henblik på at opnå sit formål.

Danmarks Grønne Investeringsfond har til formål at bidrage til den grønne omstilling af samfundet gennem medfinansiering af investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet. Danmarks Grønne Investeringsfond kan blandt andet yde lån og garantier samt modtage rettigheder eller finansielle instrumenter, som kan konverteres til ejerandele i virksomheder, og modtage ejerandele i virksomheder som følge af fondens konvertering af låneinstrumenter og andre gældsinstrumenter.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 6-10 for en nærmere gennemgang af de aktiviteter, som EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond udøver i dag.

Det foreslås i stk. 1, at de aktiviteter m.v., som Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan udøve i medfør af denne lovs § 5, stk. 2, og kapitel 2, bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov samt anden lovgivning, på tilsvarende vis kan udøves af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Med lovforslagets § 5, stk. 2, og kapitel 2 vil alle de aktiviteter m.v., som i dag udøves af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond, blive henlagt til Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder.

I henhold til bestemmelsen i forlagets stk. 1 vil de aktiviteter m.v., som Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan udøve, også kunne udøves af de selvstændige offentlige dattervirksomheder. Den nærmere opgavefordeling mellem virksomhederne fastlægges i koncerninstruksen, som godkendes af erhvervsministeren, jf. lovforslagets § 14, stk. 2. Dette vil give mulighed for at placere aktiviteter i den virksomhed, hvor de udøves bedst og mest hensigtsmæssigt.

For så vidt angår Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheders ret til at optræde som repræsentant for regeringen i sager om eksportkreditpolitik, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, jf. § 14, stk. 1, udøves denne beføjelse direkte efter instruks fra erhvervsministeren over for den respektive selvstændige offentlige dattervirksomhed, i det omfang dattervirksomheden måtte blive pålagt opgaven.

Både aktiviteter, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond er pålagt i medfør af denne lov, samt aktiviteter, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond er pålagt i medfør af anden lovgivning eller ved bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov, vil kunne udøves af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Formålet med bestemmelsen er at sikre den nødvendige fleksibilitet til, at der internt i koncernen løbende kan ændres i opgavefordelingen, uden at dette kræver ændringer i gældende lovgivning eller bekendtgørelse. Større ændringer vil skulle vedtages ved en ændring af koncerninstruksen, som godkendes af erhvervsministeren, jf. lovforslagets § 14, stk. 2.

Til en begyndelse forventes opgavefordelingen mellem Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, at være nogenlunde tilsvarende i dag, det vil sige, at EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden til en begyndelse i medfør af koncerninstruksen forventes at blive pålagt varetagelsen af de aktiviteter m.v., som virksomhederne også i dag varetager efter gældende lovgivning. Det er forventningen, at flere aktiviteter med tiden vil blive flyttet til varetagelse i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Virksomheder, samarbejdspartnere m.v. vil kunne rette henvendelse til Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som efter denne lov, anden lovgivning eller bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov, er pålagt varetagelse af en opgave. Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil herefter være forpligtet til at sørge for, at henvendelser m.v. videreformidles til den enhed i koncernen, som i medfør af koncerninstruksen er pålagt at varetage opgaven.

Aktiviteter m.v., der ved koncerninstruksen fordeles til varetagelse af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder, vil skulle varetages inden for de rammer, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond er pålagt i medfør af denne lov, anden lovgivning og bekendtgørelser fastsat i medfør af denne lov. Det betyder blandt andet, at hvis der i medfør af denne lov udstedes en bekendtgørelse, der eksempelvis fastsætter en beløbsgrænse for lån, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan udstede på et givent område, vil denne begrænsning tilsvarende gælde for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder, hvis disse i medfør af koncerninstruksen pålægges at udøve opgaven.

Med den foreslåede § 32, stk. 2, lægges der op til at opretholde gældende bekendtgørelser udstedt i medfør af lov nr. 104 af 3. februar 2016 om EKF Danmarks Eksportkredit og lov nr. 691 af 8. juni 2018 om Vækstfonden. Disse bekendtgørelser vil forsat gælde for aktiviteter, som henholdsvis EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden pålægges i medfør af koncerninstruksen, indtil de ophæves eller ændres i forbindelse med udstedelsen af nye bekendtgørelser i medfør af lovforslaget.

Efter gældende ret er EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond etableret som tre selvstændige juridiske enheder uden koncernfællesskab. Der er derfor ikke gældende bestemmelser i lovene om koncerninstruks eller lignende. De tre selvstændige juridiske enheder er alle oprettet ved lov, hvor deres opgaver er fastsat.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Danmarks Eksport- og Investeringsfond fastsætter en koncerninstruks, som fastlægger de overordnede beslutningsbeføjelser og den overordnede opgave- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Koncerninstruksen vil have til formål at beskrive det overordnede styringsmæssige koncernansvar og vil skulle beskrive opgaver, ansvar og beføjelser for henholdsvis ledelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond og ledelsen i dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder. Instruksen vil ligeledes beskrive, hvilke beslutninger, der på grund af deres karakter, altid skal træffes af bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, og hvilke beslutninger, der på grund af deres karakter altid skal træffes af bestyrelsen i dattervirksomhederne, herunder finansierings- og investeringsbeslutninger på områder, hvor aktiviteterne er henlagt til dattervirksomhederne. Disse emner vil skulle beskrives kvalitativt i koncerninstruksen. Koncerninstruksen vil skulle sikre tilstrækkelig inddragelse af bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond i væsentlige anliggender i de selvstændige offentlige dattervirksomheder og skabe rammen for effektiv og ubrudt ledelse hele vejen ned gennem koncernen. Koncerninstruksen vil skulle sikre regelmæssig rapportering og dialog mellem Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder. Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil skulle påse, at de selvstændige offentlige dattervirksomheder drives efter koncerninstruksen og de fastsatte procedurer og retningslinjer for virksomhedernes arbejde. Bestyrelserne i de selvstændige offentlige dattervirksomheder vil skulle påse, at disse politikker og retningslinjer efterleves i virksomhedernes virke.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at erhvervsministeren skal godkende koncerninstruksen og ændringer heraf.

Formålet med betingelsen er, at ministeren hermed vil skulle godkende tilrettelæggelsen af ansvarsfordelingen mellem Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder og sikre, at fordelingen er foretaget ud fra ovenstående hensyn.

I dag finder lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven ikke anvendelse for EKF Danmarks Eksportkreditfond, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond og deres eventuelle datterselskaber samt enheder forvaltet af Vækstfonden, for så vidt angår disses forretningsmæssige aktiviteter. Dette følger af henholdsvis § 6, stk. 1, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, § 13, stk. 1, i lov om Vækstfonden og § 5 a i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 6, stk. 2, og lov om Vækstfonden § 13, stk. 2, at begge virksomheder i dag er omfattet af selskabsloven med de tilpasninger, der følger af henholdsvis lov om EKF Danmarks Eksportkredit og lov om Vækstfonden.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 6, stk. 3, og lov om Vækstfonden § 13, stk. 3, at årsregnskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse for EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden i dag. EKF Danmarks Eksportkredit kan i dag fravige de krav, der fremgår af årsregnskabslovens § 23 om opstilling af balance og resultatopgørelse i skematisk form.

Det foreslås i stk. 1, at lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven finder ikke anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, øvrige datterselskaber samt enheder forvaltet af Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder, for så vidt angår aktiviteter udøvet i medfør af kapitel 2.

Bestemmelsen er dermed en videreførelse af de gældende regler for EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond.

Baggrunden for at undtage Danmarks Eksport- og Investeringsfond, dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, øvrige datterselskaber samt enheder forvaltet af Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder fra lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven er, at virksomhederne skal agere som kommercielle virksomheder og derfor har behov for dyb indsigt i samarbejdspartneres økonomiske og forretningsmæssige forhold. Disse oplysninger er følsomme for de virksomheder m.v., der afgiver oplysningerne, og der er derfor behov for, at disse fortrolige oplysninger ikke offentliggøres eller videregives. Uanset at der både i forvaltningsloven, offentlighedsloven og arkivloven findes regler, der kan undtage fra eller udskyde offentlighedens adgang til oplysninger om forretningsforhold, kan det være afgørende for målgruppevirksomhedernes ønske om at gøre brug af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds tilbud, at fortroligheden i forbindelse med indgåelse af aftaler er på linje med den fortrolighed, der opnås hos kommercielle finansieringskilder. Den foreslåede bestemmelse vil blandt andet medføre, at beslutninger knyttet til aktiviteter efter lovforslagets kapitel 2 og materiale modtaget fra samarbejdspartnere i denne forbindelse ikke vil være omfattet af aktindsigt, og at materiale knyttet til disse aktiviteter ikke skal afleveres til Rigsarkivet.

Enhver, der medvirker til aktiviteter omfattet af forslagets § 5, stk. 2, og kapitel 2, vil være underlagt tavshedspligt i medfør af straffelovens § 152, for så vidt angår fortrolige oplysninger, jf. lovforslagets § 28, stk. 1. Tilsvarende gælder for enhver, som modtager oplysninger fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, øvrige datterselskaber samt enheder forvaltet af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, jf. lovforslagets § 28, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, medfører desuden, at forvaltningslovens og offentlighedens regler om eksempelvis sagsbehandling i offentlige myndigheder ikke vil finde anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds, dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders, øvrige datterselskabers samt enheder forvaltet af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds eller dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders udøvelse af aktiviteter efter det foreslåede kapitel 2. Reglerne er udformet med henblik på at fastsætte en række minimumskrav i forbindelse med offentlige myndigheders sagsbehandling. I forbindelse med deres virksomhed træffer virksomhederne beslutninger om at indgå kontrakter med en eller flere parter om ydelsen af finansiering ud fra en række kommercielle overvejelser. Der er dermed tale om, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond, dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, øvrige datterselskaber samt enheder forvaltet af Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, indgår i gensidigt bebyrdende aftaler, og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, øvrige datterselskaber samt enheder forvaltet af Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder træffer således ikke afgørelser i forvaltningsmæssig forstand, når de udøver deres kommercielle aktiviteter.

Idet undtagelsen i det foreslåede stk. 1 kun omfatter virksomhedernes forretningsmæssige aktiviteter, jf. lovforslagets kapitel 2, vil lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven finde anvendelse i forbindelse med virksomhedernes aktiviteter i medfør af de øvrige bestemmelser i denne lov. Det medfører blandt andet, at administrative og organisatoriske spørgsmål vil være omfattet af aktindsigt, og at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder eksempelvis vil skulle aflevere materiale fra virksomhedernes IT-systemer vedrørende afsluttede låneaftaler til Rigsarkivet. For så vidt angår oplysninger, som afleveres til Rigsarkivet, som indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, vil disse oplysninger først være tilgængelige, når de er 75 år gamle, jf. arkivlovens § 23.

Det foreslås i stk. 2, at selskabsloven, herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder med de ændringer, der følger af denne lov.

Da Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder oprettes i medfør af lov som henholdsvis en selvstændig offentlige virksomhed og selvstændige offentlige dattervirksomheder, og da sådanne virksomheder ikke har en nominel selskabskapital svarende til en aktiekapital, vil selskabslovens bestemmelser om aktiekapital og kapitalandele ikke finde anvendelse. Tilsvarende finder reglerne vedrørende kapitalforhøjelser samt kapitalnedsættelser og kapitaltab i selskabsloven ikke anvendelse, idet der i virksomhederne ikke eksisterer en selskabskapital, hvis nominelle værdi kan henholdsvis forhøjes, nedsættes eller tabes. Reglerne om blandt andet fusion, spaltning og omdannelse i selskabsloven finder af de samme grunde heller ikke direkte anvendelse. Der henvises dog til lovforslagets § 13, stk. 7, om frivillig opløsning af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder, hvorefter erhvervsministeren vil kunne træffe beslutning derom. For så vidt angår udbetaling af udbytte henvises der til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 22.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at årsregnskabsloven, herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder med de fornødne tilpasninger.

Dette er en videreførelse af de gældende bestemmelser for EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden, som således også kommer til at gælde for Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Med forslaget bliver udgangspunktet for Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, at årsregnskaberne vil skulle aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens indregnings- og målingskriterier. Forslaget medfører dog, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder med henblik på at aflægge det mest retvisende regnskab vil kunne fravige enkelte af årsregnskabslovens regler. Baggrunden herfor skal ses i lyset af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders særlige status som offentlige finansieringsinstitutter og deres struktur, som følger heraf, med finansiering af og kapitalindskud i private virksomheder.

Der er således særligt et punkt, hvor årsregnskabsloven ikke vil give en retvisende forståelse af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders aktiver, passiver og finansielle stilling samt resultatet af Danmarks Eksport- og Investeringsfond og de offentlige selvstændige dattervirksomheders aktiviteter og pengestrømme. Dette gælder årsregnskabslovens skemakrav, idet dette ikke vurderes at bidrage yderligere til forståelsen af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds eller dennes selvstændige dattervirksomheders regnskab.

Med det foreslåede stk. 3, 1. pkt., forudsættes det, at alle fornødne tilpasninger fastsættes af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige dattervirksomheders bestyrelser, og de væsentligste tilpasninger vil blive anført i årsregnskaberne under anvendt regnskabspraksis med henblik på tydeligt og klart over for revisorer og andre regnskabsbrugere at gøre opmærksom på disse. Vækstfondens og Danmarks Grønne Investeringsfonds aktiver og passiver vil inden overtagelsen skulle registreres og konsolideres på balance og resultatopgørelse, men regnskabet vil ikke skulle konsolideres tilbage i tiden.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Danmarks Eksport- og Investeringsfond aflægger koncernregnskab efter reglerne i 1. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at årsregnskabsloven med de fornødne tilpasninger tillige finder anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds aflæggelse af koncernregnskab. Der henvises til bemærkningerne til 1. pkt. for de fornødne tilpasninger som tillige finder anvendelse i forbindelse med koncernregnskabet.

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit og § 14, stk. 1, i lov om Vækstfonden, at virksomhederne i dag ledes af en bestyrelse og en direktør. Efter § 3, stk. 1, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond ledes fonden af en bestyrelse, mens Vækstfondens direktion varetager den daglige ledelse af fonden.

Det følger af § 7, stk. 2, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, at erhvervsministeren kan udpege op til 7 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden og næstformanden. Efter § 14, stk. 2, i lov om Vækstfonden kan erhvervsministeren udpege op til 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden. I begge tilfælde gælder udpegningen for op til 2 år med mulighed for genudpegning. Efter § 3, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond kan erhvervsministeren udpege op til 6 medlemmer for op til 3 år med mulighed for genudpegning én gang.

Det følger af § 7, stk. 2, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, at medarbejderne i EKF Danmarks Eksportkredit kan udpege op til 2 repræsentanter til bestyrelsen for en periode på optil 2 år med mulighed for genudpegning. Efter § 14, stk. 3, i lov om Vækstfonden kan medarbejderne i Vækstfonden udpege op til 2 medlemmer til bestyrelsen for en periode på op til 2 år med mulighed for genudpegning. Danmarks Grønne Investeringsfond sekretariatsbetjenes af medarbejdere i Vækstfonden og har derfor ingen medarbejdere. Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond indeholder derfor ikke regler om medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer.

Det følger af § 7, stk. 4, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, § 14, stk. 4, i lov om Vækstfonden og § 3, stk. 3, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at bestyrelserne skal sammensættes, så bestyrelsen har de nødvendige kompetencer til at varetage virksomhedens formål.

Det følger af § 7, stk. 5, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, § 14, stk. 5, i lov om Vækstfonden samt § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1477 af 19. december 2014 om bestyrelsen i Danmarks Grønne Investeringsfond, at erhvervsministeren kan fastsætte bestyrelseshonorarerne.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond ledes af en bestyrelse og en direktør.

Bestyrelsen vil være ansvarlig for at sikre, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond drives forsvarligt og i overensstemmelse med virksomhedens formål. Bestyrelsen vil træffe beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, dog med de begrænsninger, loven opstiller vedrørende eksempelvis Danmarks Eksport- og Investeringsfonds formål og økonomi samt inden for de retningslinjer, som er fastlagt af erhvervsministeren.

De nærmere retningslinjer for bestyrelsens og direktørens virke vil blive fastsat i vedtægterne for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, jf. lovforslagets § 12, stk. 3, i en koncerninstruks, jf. lovforslagets § 14, stk. 2, i en forretningsorden for bestyrelsen og i en instruks for direktionen, jf. lovforslagets § 17, stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at erhvervsministeren udpeger op til 12 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden og næstformanden, for en periode på op til 2 år med mulighed for genudpegning.

Erhvervsministeren vil i vedtægterne fastsætte nærmere regler om bestyrelsens størrelse, periode for udpegning inden for rammerne fastlagt i loven, bestyrelsens beslutningsdygtighed m.v. Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt., at erhvervsministeren som eneejer af Danmarks Eksport- og Investeringsfond til enhver tid på et virksomhedsmøde vil kunne afsætte et eller flere af de udpegede bestyrelsesmedlemmer, hvis disse eksempelvis ikke lever op til deres forpligtelser efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf, herunder Danmarks Eksport- og Investeringsfonds vedtægter, eller hvis der er behov for en tilpasning af bestyrelsessammensætningen for at sikre bestyrelsens fornødne kvalifikationer.

Det foreslås i stk. 3, at medarbejderne i Danmarks Eksport- og Investeringsfond og i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder samt eventuelt helejede datterselskaber, jf. § 20, stk. 1, vælger ud over de af erhvervsministeren udpegede medlemmer, i fællesskab op til 3 medlemmer til bestyrelsen for en periode på op til 2 år med mulighed for genvalg.

Det fastlægges dermed, at medarbejderne i Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder samt eventuelt helejede datterselskaber, jf. § 20, stk. 1, i fællesskab vil have ret til at vælge op til 3 medlemmer til Danmarks Eksport- og Investeringsfonds bestyrelse.

Reglerne for koncernrepræsentation i selskabsloven vil finde anvendelse, uanset at visse af de medarbejdere, der har ret til at vælge repræsentanter til Danmarks Eksport- og Investeringsfonds bestyrelse, vil være medarbejdere i Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Dog vil de selskabsretlige regler vedrørende antal af koncernvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke finde anvendelse. Som koncernvalgt bestyrelsesmedlem kan enhver ansat i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder og eventuelt helejede datterselskaber, jf. § 20, stk. 1, vælges med undtagelse af direktionsmedlemmer. Erhvervsministeren kan ikke afsætte koncernvalgte bestyrelsesmedlemmer. Det forudsættes med forslaget, at valget af koncernmedarbejderrepræsentanter først gennemføres efter Danmarks Eksport- og Investeringsfond har overtaget ejerskabet til de selvstændige offentlige dattervirksomheder EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden til selvstændige offentlige dattervirksomheder, jf. forslagets § 11, stk. 2.

Almindelige selskabsretlige habilitetsprincipper vil finde anvendelse for både de af erhvervsministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer og for de koncernvalgte medlemmer i forbindelse med de af bestyrelsen behandlede sager. Dertil kommer de særlige fortrolighedshensyn beskrevet under lovforslagets § 28.

Efter det foreslåede stk. 4 skal bestyrelsens medlemmer tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage Danmarks Eksport- og Investeringsfonds formål, herunder den fornødne kreditfaglige og investeringsmæssige viden, have relevant ledelsesmæssig og international erfaring samt viden om bæredygtig og grøn omstilling.

Disse kompetencer vurderes nødvendige for at kunne lede Danmarks Eksport- og Investeringsfond forsvarligt. Kompetencekravet skal ses i lyset af Danmarks Eksport- og Investeringsfond brede formål og ønsket om at sikre kompetencer i bestyrelsen, der repræsenterer alle Danmarks Eksport- og Investeringsfond arbejdsområder.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 5, at erhvervsministeren fastsætter honoraret til bestyrelsens medlemmer.

Honoraret vil blive fastsat i overensstemmelse med den i staten gældende praksis for fastsættelse af honorar for bestyrelsesmedlemmer i sammenlignelige selvstændige offentlige virksomheder, og det er ambitionen, at niveauet muliggør tiltrækning af relevante kompetencer fra det private erhvervsliv uden at være lønførende. Honoraret vil blive fastsat for det kommende år i forbindelse med det ordinære virksomhedsmøde.

Det følger af henholdsvis § 8, stk. 1, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, § 15, stk. 1, i lov om Vækstfonden og § 4, stk. 1, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at bestyrelsen i de to virksomheder varetager den overordnede og strategiske ledelse.

Det følger af henholdsvis § 8, stk. 2, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit og § 15, stk. 2, i lov om Vækstfonden, at bestyrelsen efter forudgående orientering af erhvervsministeren ansætter en direktør til varetagelse af den daglige ledelse. Vækstfondens direktion varetager den daglige ledelse af Danmarks Grønne Investeringsfond, hvorfor lov om Danmarks Grønne Investeringsfond ikke indeholder regler om ansættelse af en direktør.

Det følger af henholdsvis § 8, stk. 3, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit og § 15, stk. 3, i lov om Vækstfonden, at bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden og en direktionsinstruks. Det følger af § 4, stk. 1, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at bestyrelsen blandt andet fastlægger rammerne for bestyrelsens arbejde i en forretningsorden.

Det følger af § 8, stk. 5, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, § 15, stk. 4, i lov om Vækstfonden, og § 8, stk. 2, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at bestyrelserne i henholdsvis EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i dag skal holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende virksomhederne.

Det fremgår af § 15, stk. 5, i lov om Vækstfonden, at bestyrelsen fastsætter en vederlagspolitik, som erhvervsministeren modtager til orientering i forbindelse med virksomhedsmødet. Tilsvarende bestemmelser findes ikke i lov om EKF Danmarks Eksportkredit eller lov om Danmarks Grønne Investeringsfond.

Det følger af lov om Danmarks Grønne Investeringsfond § 4 a, at Danmarks Grønne Investeringsfond kan indhente råd og sparring fra et rådgivende udvalg nedsat af erhvervsministeren i relation til investerings- og finansieringsindsatser inden for grøn omstilling.

Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Bestyrelsen skal herudover fastsætte de relevante politikker og mål for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, herunder kredit- og investeringspolitikker, der af bestyrelsen vurderes at være relevante med henblik på at sikre en forsvarlig og omkostningseffektiv styring af virksomheden. Bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af virksomhedens midler. Den overordnede ledelse af Danmarks Eksport- og Investeringsfond indebærer desuden, at bestyrelsen skal påse, at direktøren udøver sit hverv på en forsvarlig måde, hvilket betyder, at direktøren driver virksomheden forsvarligt og i overensstemmelse med virksomhedens formål og de af bestyrelsen udstukne rammer.

Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen ansætter en direktør til varetagelse af den daglige ledelse efter forudgående orientering af erhvervsministeren. Bestyrelsen afskediger ligeledes direktøren efter forudgående orientering af erhvervsministeren.

Dette medfører, at den administrerende direktør vil være ansvarlig for at varetage den daglige ledelse på baggrund af loven og retningslinjer fastsat af bestyrelsen i en direktionsinstruks, jf. stk. 3.

Direktøren vil kunne vælge at udgøre hele direktionen, eller direktøren vil kunne vælge at ansætte yderligere direktører. Det vil alene være den af bestyrelsen udpegede direktør, der betragtes som den selskabsretlige direktør. Denne vil skulle registreres i Erhvervsstyrelsens system.

Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden og en direktionsinstruks, som erhvervsministeren modtager til orientering.

Direktionsinstruksen vil være et bilag til forretningsordenen.

De foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 indebærer en ændret varetagelse af den daglige ledelse i forhold til, hvad der gælder i dag for Danmarks Grønne Investeringsfond, hvor den daglige ledelse varetages af Vækstfondens direktion som en del af Vækstfondens varetagelse af sekretariatsfunktionen for Danmarks Grønne Investeringsfond. De foreslåede bestemmelser har i øvrigt til formål at videreføre den gældende ledelsesstruktur i henholdsvis EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen holder erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, herunder væsentlige ændringer i strategi, økonomi og væsentlige forhold for driften. Orienteringen skal ske tids nok til, at erhvervsministeren kan udøve sine ejer- og tilsynsbeføjelser og beføjelser i øvrigt over for Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder efter denne lov.

Dette medfører, at bestyrelsen vil være forpligtet til af egen drift at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende Danmarks Eksport- og Investeringsfond, dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder og deres aktiviteter, herunder, men ikke begrænset til, væsentlige ændringer i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders økonomi, indtægter, omkostninger, kapitalberedskab, risikoeksponering samt politikker. Bestemmelsen har til formål at sikre, at erhvervsministeren vil kunne føre tilsyn på et oplyst grundlag samt udøver sine ejerbeføjelser over for Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder og derved vil have mulighed for at vedtage de fornødne beslutninger og foranstaltninger, såfremt der måtte være behov herfor.

Væsentlige ændringer vil ud over de ovenfor omtalte forhold eksempelvis kunne være forhold vedrørende datterselskaber stiftet af Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder i henhold til lovforslagets § 20.

Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen fastsætter en vederlagspolitik for Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, som erhvervsministeren godkender i forbindelse med et virksomhedsmøde.

Vederlagspolitikken skal beskrive retningslinjerne for anvendelse af forskellige typer af vederlagskomponenter, herunder fast og variabel aflønning, inklusive bonusser samt kortsigtede og langsigtede incitamentsordninger, samt andre goder, som vil kunne tildeles medlemmer af bestyrelse og direktion.

I vederlagspolitikken vil der kunne optages bestemmelser om, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil kunne tegne sædvanlige bestyrelses- og direktionsansvarsforsikringer. Ligeledes vil der kunne optages bestemmelser om, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond, i overensstemmelse med gældende lovgivning, vil kunne vælge at skadesløs- og friholde et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen for krav rejst af tredjemand, der måtte opstå som følge af medlemmets udøvelse af sit hverv som bestyrelses- eller direktionsmedlem. Dog forudsat at denne skadesløsholdelse ikke skal gælde, hvis kravet er forårsaget af det pågældende medlems svig, forsætlige handlinger eller grove uagtsomhed. Skadesløsholdelsesordningen vil kunne omfatte eventuelle skattemæssige konsekvenser for det enkelte ledelsesmedlem, som udspringer af skadesløsholdelsen.

Vederlagspolitikken vil skulle offentliggøres på virksomhedens hjemmeside og være i overensstemmelse med anbefalingerne i Statens ejerskabspolitik, hvoraf det blandt andet fremgår, at vederlagspolitikken skal godkendes af ministeren.

Muligheden for, at der kan indhentes råd og sparring fra et rådgivende udvalg nedsat af erhvervsministeren i relation til investerings- og finansieringsindsatser inden for grøn omstilling ønskes videreført i dette lovforslag.

Det foreslås således i stk. 6, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan indhente råd og sparring fra rådgivende udvalg nedsat af erhvervsministeren i relation til strategiske spørgsmål samt specifikke investerings- og finansieringsindsatser.

Kompetencen til at træffe konkrete finansierings- eller investeringsbeslutninger og ansvaret herfor vil, uanset rådgivningen fra det rådgivende udvalg, ligge hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil kunne bidrage økonomisk til afholdelse af udgifterne i forbindelse med oprettelsen og driften af det rådgivende udvalg.

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit og § 14, stk. 1, i lov om Vækstfonden af de to virksomheder i dag ledes af en bestyrelse og en direktør. Efter § 3, stk. 1, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond ledes fonden af en bestyrelse, mens Vækstfondens direktion varetager den daglige ledelse af fonden.

Det følger af § 7, stk. 2, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, at erhvervsministeren kan udpege op til 7 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden og næstformanden. Efter § 14, stk. 2, i lov om Vækstfonden kan erhvervsministeren udpege op til 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden. I begge tilfælde gælder udpegningen for op til 2 år med mulighed for genudpegning. Efter § 3, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond kan erhvervsministeren udpege op til 6 medlemmer for op til 3 år med mulighed for genudpegning én gang.

Det følger af § 7, stk. 2, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, at medarbejderne i EKF Danmarks Eksportkredit kan vælge op til 2 repræsentanter til bestyrelsen for en periode på 2 år med mulighed for genudpegning. Valgbar er enhver fuldtidsansat i EKF Danmarks Eksportkredit. Efter § 14, stk. 3, i lov om Vækstfonden kan medarbejderne i Vækstfonden vælge op til 2 medlemmer til bestyrelsen for en periode på op til 2 år med mulighed for genudpegning. Valgbar er enhver fuldtidsansat i Vækstfonden. Danmarks Grønne Investeringsfond sekretariatsbetjenes af medarbejdere i Vækstfonden og har derfor ingen medarbejdere. Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond indeholder derfor ikke regler om medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer.

Det følger af § 7, stk. 4, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, § 14, stk. 4, i lov om Vækstfonden og § 3, stk. 3, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at bestyrelserne skal sammensættes, så bestyrelsen har de nødvendige kompetencer til at varetage virksomhedens formål.

Det følger af § 7, stk. 5, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, § 14, stk. 5, i lov om Vækstfonden samt § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1477 af 19. december 2014 om bestyrelsen i Danmarks Grønne Investeringsfond, at erhvervsministeren kan fastsætte bestyrelseshonorarerne.

Det foreslås med bestemmelsen i § 18, stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder ledes hver af en bestyrelse og en direktør.

Bestyrelsen i den enkelte selvstændige offentlige dattervirksomhed vil være ansvarlig for at sikre, at virksomheden drives forsvarligt og i overensstemmelse med virksomhedens formål. Bestyrelsen vil træffe beslutning i alle spørgsmål af væsentlig betydning, dog med de begrænsninger, som følger af selskabsloven, jf. lovforslagets § 15, stk. 2, samt retningslinjer og beslutninger, som henholdsvis fastlægges og træffes af Danmarks Eksport- og Investeringsfond og erhvervsministeren.

De nærmere retningslinjer for bestyrelsens og direktørens virke vil blive fastsat i vedtægterne for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomhed, jf. lovforslagets § 13, stk. 4, i en koncerninstruks, jf. lovforslagets § 14, stk. 2, i en forretningsorden for bestyrelsen og i en instruks for direktionen, jf. lovforslagets § 19, stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Erhvervsministeren blandt bestyrelsesmedlemmerne i Danmarks Eksport- og Investeringsfond på et virksomhedsmøde udpeger op til 4 medlemmer til bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder, herunder formanden og næstformanden, for en periode på op til 2 år med mulighed for genudpegning.

De almindelige regler i selskabsloven vil dermed blive fraveget, idet beføjelsen til at foretage udpegning ikke vil tilkomme ejeren, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, og idet det fastsættes i loven, at bestyrelsesmedlemmerne kun vil kunne udpeges blandt medlemmer i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds bestyrelsesmedlemmer.

Erhvervsministeren vil i overensstemmelse med lovforslagets § 13, stk. 4, i vedtægterne fastsætte nærmere regler om bestyrelsens størrelse, periode for udpegning inden for rammerne fastlagt i loven, bestyrelsens beslutningsdygtighed m.v.

Det er formålet med bestemmelsen at fremme integration og samarbejde i koncernen gennem personsammenfald i bestyrelsen for Danmarks Eksport- og Investeringsfond og bestyrelserne for de selvstændige offentlige dattervirksomheder. Såfremt et ministerudpeget bestyrelsesmedlem i en selvstændig offentlig dattervirksomhed nedlægger sit hverv i bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, eller såfremt erhvervsministeren benytter sin kompetence i § 16, stk. 2, 2. pkt., til at afsætte vedkommende, vil bestyrelsesmedlemmet også skulle nedlægge sit hverv i den selvstændige offentlige dattervirksomhed.

Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt., at erhvervsministeren til enhver tid på et virksomhedsmøde kan afsætte et eller flere af de udpegede medlemmer.

Dette vil kunne være relevant, hvis et af de udpegede bestyrelsesmedlemmer eksempelvis ikke lever op til sine forpligtelser efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf, herunder den selvstændige offentlige dattervirksomheds vedtægter, eller hvis der bliver behov for en tilpasning af bestyrelsessammensætningen for at sikre bestyrelsens fornødne kvalifikationer. De almindelige regler i selskabsloven vil blive fraviget, idet beføjelsen til at afsætte et bestyrelsesmedlem ikke vil tilkomme ejeren, Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Et bestyrelsesmedlem, der afsættes, jf. forslagets § 18, stk. 2, 2. pkt., kan fortsætte i sit hverv som bestyrelsesmedlem i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Det er formålet med bestemmelsen at styrke ministerens kontrol med Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheders ledelse og aktiviteter i kombination med de øvrige foreslåede bestemmelser i dette lovforslag om ministerens beføjelser. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3, at medarbejderne i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder, ud over de af erhvervsministeren udpegede medlemmer, vælger op til 2 medlemmer til bestyrelsen for en periode på op til 2 år med mulighed for genvalg.

Det fastlægges dermed, at medarbejderne i de selvstændige offentlige dattervirksomheder vil have ret til at vælge op til 2 medlemmer i de respektive selvstændige offentlige dattervirksomheders bestyrelse.

Medarbejderne i eventuelle helejede datterselskaber til de selvstændige offentlige dattervirksomheder, jf. lovforslagets § 20, vil ikke have mulighed for at vælge repræsentanter til bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder. Reglerne for medarbejderrepræsentation i selskabsloven vil finde anvendelse, dog således at selskabsretlige regler vedrørende antal af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke finder anvendelse. Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem vil enhver ansat i den selvstændige offentlige dattervirksomhed kunne vælges med undtagelse af direktionsmedlemmer. Erhvervsministeren vil ikke kunne afsætte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Der er tale om en videreførelse af reglerne for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, dog således at der efter forslaget ikke vil være et krav om fuldtidsansættelse for de opstillede kandidater.

I det omfang medarbejderne i EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden har udnyttet deres ret i henholdsvis § 7, stk. 2, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, og § 14, stk. 3, i lov om Vækstfonden til at vælge repræsentanter til bestyrelserne i de respektive virksomheder, vil disse medarbejderrepræsentanter – uanset den foreslåede bestemmelse samt Danmarks Eksport- og Investeringsfond overtagelse af ejerskabet til virksomhederne, jf. lovforslagets § 11, stk. 2 – kunne fortsætte som bestyrelsesmedlemmer indtil udløb af deres valgperiode. Reglerne for medarbejderrepræsentation i selskabsloven vil i den forbindelse finde anvendelse.

Almindelige selskabsretlige habilitetsprincipper vil finde anvendelse for både de af erhvervsministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer og for de medarbejdervalgte medlemmer i forbindelse med de af bestyrelsen behandlede sager. Dertil kommer endvidere de særlige fortrolighedshensyn beskrevet under lovforslagets § 28.

Efter det foreslåede stk. 4 skal bestyrelsens medlemmer tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheders respektive formål.

Det vil afhænge af omfanget og karakteren af de aktiviteter m.v., der udøves af de selvstændige offentlige dattervirksomheder, hvilke kompetencer der vil være behov for. Dette vil blive fastlagt nærmere i vedtægterne for de selvstændige offentlige dattervirksomheder, jf. lovforslagets § 13, stk. 4. Den samlede kompetenceprofil for bestyrelsen vil afspejle virksomhedens opgaver, der vil kunne ændre sig over tid og efterhånden, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond overtager visse af aktiviteterne fra dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 5, at erhvervsministeren fastsætter honoraret til bestyrelsens medlemmer.

Honoraret vil blive fastsat i overensstemmelse med den i staten gældende praksis for fastsættelse af honorar for bestyrelsesmedlemmer i selvstændige offentlige virksomheder, og det er ambitionen, at niveauet muliggør tiltrækning af relevante kompetencer fra det private erhvervsliv uden at være lønførende. Honoraret vil blive fastsat for det kommende år i forbindelse med det ordinære virksomhedsmøde.

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, § 15, stk. 1, i lov om Vækstfonden og § 4, stk. 1, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at bestyrelsen i virksomhederne varetager den overordnede og strategiske ledelse.

Det følger af § 8, stk. 2, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit og § 15, stk. 2, i lov om Vækstfonden, at bestyrelsen efter forudgående orientering af erhvervsministeren ansætter en direktør til varetagelse af den daglige ledelse. Vækstfondens direktion varetager den daglige ledelse af Danmarks Grønne Investeringsfond, hvorfor lov om Danmarks Grønne Investeringsfond ikke indeholder regler om ansættelse af en direktør.

Det følger af § 8, stk. 3, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit og § 15, stk. 3, i lov om Vækstfonden, at bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden og en direktionsinstruks. Det følger af § 4, stk. 1, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at bestyrelsen blandt andet fastlægger i rammerne for bestyrelsens arbejde i en forretningsorden.

Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder under hensyntagen til den samlede strategi for Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Dette medfører, at bestyrelsen løbende og ved fastlæggelse af strategi for den selvstændige offentlige dattervirksomhed skal sikre sig, at dattervirksomheden bidrager til den samlede organisations strategiske mål.

Bestyrelsen vil skulle fastsætte de relevante politikker og mål for den selvstændige offentlige dattervirksomhed, herunder kredit- og investeringspolitikker, der af bestyrelsen vurderes at være relevante med henblik på at sikre en forsvarlig og omkostningseffektiv styring af virksomheden. Bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af virksomhedens midler. Den overordnede ledelse af den selvstændige offentlige dattervirksomhed vil desuden indebære, at bestyrelsen vil skulle påse, at direktøren udøver sit hverv på en forsvarlig måde, hvilket betyder, at direktøren driver virksomheden forsvarligt og i overensstemmelse med virksomhedens formål og bestyrelsens udstukne rammer.

Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder efter forudgående orientering af bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter en direktør til varetagelse af den daglige ledelse. Bestyrelsen afskediger ligeledes direktøren efter forudgående orientering af bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Dette medfører, at den administrerende direktør vil være ansvarlig for at varetage den daglige ledelse på baggrund af loven og retningslinjer fastsat af bestyrelsen i en direktionsinstruks, jf. stk. 3.

Direktøren vil kunne udgøre hele direktionen, eller vil kunne vælge at ansætte yderligere direktører. Det vil alene være den af bestyrelsen udpegede direktør, der betragtes som den selskabsretlige direktør. Denne vil skulle registreres i Erhvervsstyrelsens system.

Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder fastsætter sin egen forretningsorden og en direktionsinstruks, som bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond modtager til orientering.

Det foreslås i stk. 4, at Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder kan indhente råd og sparring fra rådgivende udvalg nedsat af erhvervsministeren, jf. § 17, stk. 6, i relation til strategiske spørgsmål samt specifikke investerings- og finansieringsindsatser.

Dette kan eksempelvis være relevant inden for området grøn omstilling.

Kompetencen til at træffe konkrete finansierings- eller investeringsbeslutninger og ansvaret herfor ligger, uanset rådgivningen fra et rådgivende udvalg, hos de selvstændige offentlige dattervirksomheder. Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder kan bidrage økonomisk til afholdelse af udgifterne i forbindelse med oprettelsen og driften af det rådgivende udvalg.

De foreslåede bestemmelser har i øvrigt til formål at videreføre den gældende ledelsesstruktur i henholdsvis EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i de selvstændige offentlige dattervirksomheder. Dog således at den daglige ledelse af Danmarks Grønne Investeringsfonds aktiviteter, der i dag varetages via sekretariatsbetjening i Vækstfonden, integreres fuldt i Vækstfonden ved erhvervsministerens beslutning om, at vækstfonden overtager aktiviteter m.v., jf. forslagets § 11, stk. 3.

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, at EKF Danmarks Eksportkredit kan stifte selskaber og erhverve ejerandele i selskaber med begrænset ansvar. Lov om EKF Danmarks Eksportkredit indeholder ikke regler om forudgående orientering af erhvervsministeren eller andre. Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond har ikke efter gældende ret mulighed for at stifte helejede datterselskaber.

Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder som led i den interne organisering kan stifte helejede datterselskaber og henlægge aktiviteter til disse datterselskaber.

Med forslaget gives mulighed for, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder vil kunne etablere datterselskaber, som ikke omfattes af reglerne om subsidiær statslig hæftelse, jf. lovforslagets § 26. Dette vil eksempelvis kunne være relevant i tilfælde, hvor det af statsstøtteretlige årsager er hensigtsmæssigt at have et datterselskab, hvor der ikke er regler om subsidiær statslig hæftelse, og som i øvrigt er underlagt samme regler som lignende private aktører, hvilket er vigtige elementer i at sikre, at datterselskabets aktiviteter ikke er at betragte som statsstøtte. En sådan konstruktion kendes blandt andet fra tyske KfW IPEX-Bank og Svensk Exportkredit (SEK).

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren skal orienteres forud for stiftelsen af helejede datterselskaber, jf. stk. 1.

Forslaget vil på dette punkt indebære en fravigelse af selskabsretten, idet oprettelse af datterselskaber i medfør heraf anses for at være en disposition, som i almindelighed kan foretages af selskabets ledelse uden ejerinddragelse m.v. Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder varetager imidlertid en række samfundsvigtige opgaver, og ministeren bør derfor orienteres forud for oprettelsen af datterselskaber. Det forudsættes herved, at ministeren også vil skulle orienteres om eventuelle planer om oprettelse af datterselskaber, således at ministeren vil have tilstrækkelig indflydelse på organiseringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders aktiviteter. Mulighederne for at oprette datterselskaber og forpligtelsen til at orientere ministeren forlods vil også skulle fremgå af koncerninstruksen, som godkendes af ministeren, jf. lovforslagets § 14, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om drift, styring, organisering og de regnskabsmæssige forhold i datterselskaber stiftet i medfør af stk. 1.

Bestemmelsen giver ministeren mulighed for ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om disse forhold, herunder regler om datterselskabernes aktiviteter, ministerens tilsyn, datterselskabernes orienteringspligt, ledelse, beslutningskompetence, regnskabsaflæggelse m.v.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder får også efter lovforslagets § 9, jf. § 13, stk. 7, mulighed for i forbindelse med udøvelsen af sine aktiviteter efter kapitel 2 at stifte selskaber, fonde og foreninger m.v. samt eje, erhverve og afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v. Adgangen til at stifte, eje, erhverve og afhænde hele eller del af sådanne selskaber, fonde og foreninger m.v. har til formål at sikre, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond samt dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder vil kunne udøve deres respektive aktiviteter på en hensigtsmæssig og kommerciel fornuftig måde og således ikke afskæres fra at forfølge aktiviteter inden for virksomhedernes formål og virkeområde, hvis de pågældende tiltag er nødvendige. Der vil eksempelvis kunne være projekter, hvor finansieringen skal tilvejebringes via et særskilt selskab, eller hvor et lån konverteres til egenkapital eller lignende. I disse situationer vil der være tale om såkaldte »porteføljeselskaber«, der ikke er stiftet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig organisering internt i koncernen, men derimod med henblik på udøvelsen af de kommercielle aktiviteter.

Selskaber stiftet i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 20 har til formål at sikre den mest hensigtsmæssige organisering og placering af aktiviteter internt i koncernen, herunder i forhold til risikoafdækning, hæftelse og tiltrækning af de rette kompetencer til koncernen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 9 og § 14, stk. 1.

Det følger af § 2, stk. 3, og § 9, stk. 4, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, § 16, stk. 2, i lov om Vækstfonden og § 6, stk. 3, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at virksomhederne alle har mulighed for at optage lån, herunder statslige genudlån.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 2, stk. 3, at EKF Danmarks Eksportkredit kan påtage sig garanti-, låne- og andre forpligtelser med henblik på at tilvejebringe finansiering, herunder i samarbejde med andre selskaber, fonde, institutioner og organisationer, samt af § 9, stk. 4, at der kan ydes statslige genudlån til EKF Danmarks Eksportkredit. Det følger af § 16, stk. 2, i lov om Vækstfonden, at Vækstfonden kan optage lån, herunder statsligt genudlån, til finansiering af sine aktiviteter, i det omfang der er etableret bevillingsmæssig hjemmel hertil, samt af § 16, stk. 3, at Vækstfonden uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg kan refinansiere allerede optagne lån, som er optaget til finansiering af Vækstfondens aktiviteter, så længe Vækstfondens forpligtelser i forhold til de konkrete aktiviteter består. Af § 6, stk. 3, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond fremgår det, at fonden kan optage lån, herunder statsligt genudlån, til finansiering af fondens aktiviteter.

EKF Danmarks Eksportkredit har frem til den 31. december 2025 adgang til at optage genudlån for i alt 25 mia. kr. til finansiering af eksportlåneordningen, jf. tekstanmærkning nr. 8. ad 08.33.16. til § 8. Endvidere har EKF Danmarks Eksportkredit med den nuværende bestemmelse i lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 2, stk. 3, en ubegrænset adgang til at påtage sig garanti-, låne- og øvrige forpligtelser med henblik på at tilvejebringe finansiering.

Vækstfondens låneadgang er i dag primært fastsat ved tekstanmærkning nr. 160 ad 08.33.15 til § 8, som er en samling af forskellige mandater til låneoptag. Tekstanmærkningen erstattede de tilsvarende bestemmelser i lov om Vækstfonden § 16, stk. 2-4, som blev ophævet med lov nr. 1940 af 15. december 2020, med henblik på at sikre fleksibiliteten til hurtigt at kunne imødekomme løbende politiske ønsker om ændringer i Vækstfondens adgang til låneoptag. Samtidig skulle ændringen sikre, at lovgrundlaget ikke i samme grad ville forældes i takt med, at ordninger oprettes, justeres og nedlægges. Vækstfonden har desuden adgang til at optage lån til finansiering af en række ordninger henlagt til administration i Vækstfonden som nærmere beskrevet i lovforslagets § 10, stk. 1. Disse er fastsat ved tekstanmærkningerne nr. 134, 136, 151, 152 og 164 ad 08.33.15. til § 8.

Endelig har Vækstfonden en særlig genudlånsadgang på 1 mia. kr. i form af en særlig likviditetsfacilitet, jf. lov om Vækstfonden § 17, stk. 1. Denne særlige genudlånsadgang blev indført med henblik på at understøtte Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor ugunstige konjunkturer eller et frosset venturemarked sætter indtjening eller likviditet under pres. Der er tale om en tidsubegrænset genudlånsadgang.

Danmarks Grønne Investeringsfonds adgang til at optage lån er fastsat til 8 mia. kr. i 2022 og frem, jf. tekstanmærkning nr. 138 ad 08.33.25. til § 8.

Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder kan optage lån, herunder statslige genudlån, til varetagelse af deres virksomhed.

Med den foreslåede § 21, stk. 1, vil den mulighed for at optage lån, som i dag er gældende for de tre virksomheder, videreføres. Muligheden for at optage lån vil tillade, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond får mulighed for at tilvejebringe den nødvendige likviditet i forbindelse med varetagelsen af sin virksomhed. Det bemærkes, at bestemmelsen udelukkende vil tilvejebringe en generel hjemmel for Danmarks Eksport- og Investeringsfond til at optage lån, herunder statslige genudlån, og ikke fastsætter de nærmere regler eller omfanget herfor.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren inden for de i finansloven fastsatte rammer eller efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg fastsætter regler om adgangen til at optage lån efter stk. 1.

Bemyndigelsen er ny og har til formål at sikre, at erhvervsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders låneoptag. Denne mulighed skal sikre, at der hurtigt kan fastlægges samt ændres i reglerne om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders låneoptag på juridisk hensigtsmæssig vis. Nugældende praksis er at fastsætte regler om adgangen til låneoptag i den pågældende lov eller at fastlægge låneadgangen ved særskilt bevillingsmæssig hjemmel gennem optag af tekstanmærkninger på finansloven. Det har imidlertid vist sig praktisk uhensigtsmæssigt at fastsætte regler om låneoptaget i loven, da justeringer af adgangen til låneoptag dermed kræver en lovændring, mens anvendelsen af tekstanmærkninger, der skal fremgå af finansloven over en længere årrække, er en juridisk uhensigtsmæssig fremgangsmåde.

Bemyndigelsen omfatter både låneoptag for Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Med bemyndigelsen vil erhvervsministeren blandt andet kunne fastsætte regler om mulige kilder til låneoptag, hvilket blandt andet omfatter statslige genudlån samt låneoptag på det private marked samt omfanget af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders mulighed for at optage lån. Omfanget vil blive fastsat ud fra gældende adgang til låneoptag i EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond, herunder også låneadgangen etableret i kraft af særlige ordninger, der er henlagt til administration i fondene.

Den ubegrænsede adgang til at påtage sig garanti-, låne- og øvrige forpligtelser med henblik på at tilvejebringe finansiering, som i dag følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 2, stk. 3, videreføres ikke med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, som vil være begrænset af det i bekendtgørelsen fastsatte loft.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders adgang til låneoptag vil løbende blive justeret ved bekendtgørelse i takt med, at ordninger oprettes, justeres og nedlægges.

Det vil være en forudsætning, at beslutninger om at ændre adgangen til låneoptag er hjemlet enten på finansloven eller på et aktstykke tiltrådt af Folketingets Finansudvalg. Folketingets opbakning vil således kunne opnås enten gennem en ændring af anmærkningsteksten til den relevante konto i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for det kommende finansår, eller i Folketingets Finansudvalg ved tiltrædelse af aktstykke. Når en sådan godkendelse foreligger, kan erhvervsministeren fastsætte den nye adgang til låneoptag ved bekendtgørelse. Såfremt godkendelsen omfatter adgang til låneoptag over flere finansår, vil der ikke være behov for at forny godkendelsen løbende i de pågældende finansår. Vedtager Folketinget eller Folketingets Finansudvalg en ændring af den gældende adgang til låneoptag, vil erhvervsministeren skulle afspejle denne ændring i bekendtgørelsen.

I praksis vil en forøgelse af adgangen til låneoptag desuden være begrænset af, at der ifølge Budgetvejledning 2021 ved udstedelse af nye garantier eller genudlån skal tilvejebringes finansiering svarende til den beregnede statsfinansielle risiko ved garantien/genudlånet i form af en risikopræmie. Finansieringen af risikopræmien vil kunne blive tilvejebragt i form af garanti-/låneprovision fra modtageren, statslig finansiering inden for det statslige delloft for driftsudgifter eller en kombination heraf. Der vil således i forbindelse med en ny adgang til låneoptag skulle tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel til finansieringen af risikopræmien.

Som det også er tilfældet for virksomhederne i dag, vil Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige virksomheder som udgangspunkt skulle betale en årlig provision til statskassen på 0,15 pct. af de optagne låns restgæld, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån samt § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 246 af 10. marts 2014 af lov om provision af visse lån optaget med statsgaranti.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders rammer for låneoptag er revolverende. Dermed kan Danmarks Eksport- og Investeringsfond og de selvstændige offentlige dattervirksomheder optage lån, uden at disse behøver at matche de konkrete underliggende udlån til kunderne.

Det bemærkes, at erhvervsministeren i forbindelse med fastsættelsen af låneoptaget ved bekendtgørelse også kan fastsætte betingelser for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige virksomheders anvendelse af låneoptaget.

Endelig omfatter bemyndigelsen, at erhvervsministeren – med den fornødne hjemmel i finanslov eller aktstykke – fastsætter regler om Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder adgang til at refinansiere allerede optagne lån efter stk. 1. Adgangen til refinansiering vil dermed ikke automatisk være gældende, som det i dag er tilfældet for Vækstfonden, men vil skulle godkendes af Folketinget eller Folketingets Finansudvalg som en del af godkendelsen af den generelle adgang til låneoptag. I praksis forventes refinansieringen muliggjort ved, at perioden for adgangen til låneoptag bestemmes ud fra den hjemlede periode til at foretage nye investeringer, finansieringer og risikodækning samt den maksimale løbetid herfor.

Formålet hermed er at sikre muligheden for at kunne refinansiere bagvedliggende lån, der er optaget til finansiering af aktiviteter på midlertidige lånerammer, som enten er udløbet eller som vil udløbe, i hele den omhandlede aktivitets løbetid. Med kravet om den fornødne hjemme i finanslov eller aktstykke fordres en stillingtagen til den maksimale løbetid for investeringer, finansieringer og risikodækning.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 9, stk. 1, samt lov om Vækstfonden § 18, stk. 1, at virksomhederne kan udbetale udbytte til staten, og at bestyrelserne fastsætter en udbyttepolitik, som godkendes af erhvervsministeren.

Det foreslås i § 22, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan udbetale udbytte til staten. Bestyrelsen fastsætter en udbyttepolitik for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som erhvervsministeren godkender på et virksomhedsmøde. Udbyttepolitikken skal udgøre et bilag til Danmarks Eksport- og Investeringsfonds vedtægter.

I overensstemmelse med statens ejerskabspolitiks anbefalinger om kapitalstruktur og udbytte vil erhvervsministeren i samarbejde med bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond fastsætte mål for virksomhedens kapitalstruktur, men også – efter drøftelse med bestyrelsen – fastlægge forventninger til udbyttet, herunder i form af en udbyttepolitik. Den nærmere udbyttepolitik vil, som foreslået i bestemmelsen, blive fastlagt af bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Udbyttepolitikken skal fastsættes under hensyn til Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og de selvstændige offentlige dattervirksomheders økonomi, kapitalstruktur og resultater. Den konkrete model for udbyttepolitikken i Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil i overensstemmelse med statens ejerskabspolitik skulle fremgå på de årlige bevillingslove.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder vil ikke skulle udbetale udbytte til staten direkte. Deres udbytte udbetales til Danmarks Eksport- og Investeringsfond, og Danmarks Eksport- og Investeringsfond udbetaler herefter udbytte til staten i overensstemmelse med udbyttepolitikken. Udbyttepolitikken vil løbende kunne justeres i takt med politiske prioriteringer.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond forventes i forbindelse med etableringen af koncernstrukturen at overtage den eksisterende udbyttepolitik for Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit. Udbyttepolitikken afspejler aktuelle forpligtelse til at udbetale udbytte i henhold til den politiske aftale om udvikling af Nordsøen af marts 2017. Dertil forudsættes det, at udbyttepolitikken vil afspejle den politiske aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi af januar 2022 samt beslutninger om udbyttebetaling, som følger af aftale om fremtiden for olie- og gasindvending i Nordsøen af december 2020. Det indebærer, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond i udgangspunktet vil tage afsæt i en model for udbyttepolitikken, hvor virksomheden udbetaler udbytte på op til 50 pct. af det samlede overskud, det vil sige overskud fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond og udbytte fra dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, i det forrige regnskabsår, dog maksimalt 350 mio. kr. årligt. Under alle omstændigheder medfører det foreslåede 2. pkt., at bestyrelsen fastsætter en udbyttepolitik for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som godkendes af erhvervsministeren på et virksomhedsmøde. Det foreslås i bestemmelsen 3. pkt., at udbyttepolitikken skal udgøre et bilag til Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Det følger af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selskabskonstruktion som selvstændig offentlig virksomhed, at selskabslovens regler om udlodning af udbytte, herunder særligt selskabslovens §§ 179-183, vil finde anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds udbetaling af udbytte. Der kan ikke udloddes mere udbytte end det, som bestyrelsen indstiller til virksomhedsmødets godkendelse. Dette vil ligeledes gøre sig gældende for udlodning af udbytte fra Danmarks Eksport- og Investeringsfonds selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Det er i den forbindelse forudsætningen, at der, i det omfang Danmarks Eksport- og Investeringsfond gennem en politisk aftale eller på anden vis forpligtes til at udbetale udbytte, meddeles decharge til bestyrelsen for selve udbetalingen, da denne beslutning dermed ikke vil blive taget af bestyrelsen ud fra kommercielle og andre driftsmæssige overvejelser, men derimod som følge af en politisk beslutning. Bestyrelsen vil i forbindelse med, at der meddeles decharge for selve udbetalingen, ikke blive frigjort fra sit generelle ansvar for driften af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, men alene for beslutningen om at udbetale udbytte for det pågældende år. Der kan herudover meddeles decharge efter de almindelige regler i selskabsloven i det omfang, som det er relevant. Dette vil ligeledes gøre sig gældende for udlodning af udbytte fra de selvstændige offentlige dattervirksomheder.

I dag gælder for både Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond, at regnskabsåret er kalenderåret, at virksomhedernes respektive årsrapporter revideres af rigsrevisor og af en statsautoriseret revisor, som vælges efter indstilling fra bestyrelsen af erhvervsministeren på de respektive virksomheders årlige virksomhedsmøder, samt at de reviderede årsrapporter forelægges til godkendelse på hvert sit virksomhedsmøde.

Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders regnskabsår er kalenderåret.

Kalenderåret vil sige perioden fra den 1. januar til den 31. december. Første regnskabsår for Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil løbe fra tidspunktet for virksomhedens stiftelse til udgangen af et kalenderår, der ligger maksimum 18 måneder efter virksomhedens stiftelse, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2.

Det vil være en forudsætning for aflæggelsen af koncernregnskabet, jf. lovforslagets § 15, stk. 3, 2. pkt., at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og de selvstændige offentlige dattervirksomheder følger samme regnskabsår. Etableringen af koncernforholdet mellem Danmarks Eksport- og Investeringsfond og de selvstændige offentlige dattervirksomheder vil ikke indebære en omlæggelse af regnskabsåret for de selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders årsrapport revideres af en godkendt revisor og af rigsrevisor.

Der stilles således ikke krav om, at revisor skal være statsautoriseret, men blot godkendt revisor.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at revisionen udføres i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne for offentlig revision fastlægges af rigsrevisor og fastsætter de særlige krav til en revision af et regnskab, der følger af god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Dette indebærer at revisionsopgaven både omfatter finansiel revision af de årlige regnskaber, juridisk-kritiske revisioner af de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen og forvaltningsrevisioner af forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskaberne. Standarderne for offentlig revision forudsætter, at den godkendte revisor samtidig efterlever de almindeligt gældende krav til godkendte revisorers ydelser. Da revisionsopgaven vil skulle udføres af en godkendt revisor og rigsrevisor i forening, vil de to revisorer have mulighed for at aftale en praktisk arbejdsdeling hvor hver part udnytter sine særlige kompetenceområder.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at den godkendte revisor i Danmarks Eksport- og Investeringsfond vælges efter indstilling fra bestyrelserne af erhvervsministeren på de årlige virksomhedsmøder og at denne kan genvælges.

Bestemmelsen indebærer, at erhvervsministeren skal vælge en godkendt revisor for Danmarks Eksport- og Investeringsfond på det årlige virksomhedsmøde i Danmarks Eksport- og Investeringsfond og at Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal vælge en godkendt revisor på de årlige virksomhedsmøder i de selvstændige offentlige dattervirksomheder i overensstemmelse med selskabslovens regler.

Den godkendte revisor skal sammen med rigsrevisoren foretage revision af den pågældende virksomheds regnskab.

Det fremgår af selskabslovens § 145, at en dattervirksomhed af et statsligt aktieselskab eller et børsnoteret aktieselskab så vidt muligt skal vælge en revisor, der er valgt af moderselskabets generalforsamling, for at sikre en sammenhængende revision af moderselskab og datterselskaber. Det samme hensyn kan eventuelt gøre sig gældende for Danmarks Eksport- og Investeringsfond og de selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Det foreslås i stk. 3, at de reviderede årsrapporter forelægges til godkendelse på de årlige virksomhedsmøder.

Det foreslåede medfører, at årsrapporterne årligt godkendes af ejer.

Vækstfonden indgår i dag ikke i det statslige overenskomst- og aftalesystem. Vækstfonden forhandler løn- og ansættelsesvilkår med sine medarbejdere og har mulighed for at indgå i kollektive overenskomster. Danmarks Grønne Investeringsfond sekretariatsbetjenes af Vækstfonden og har ingen ansatte.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 13, at EKF Danmarks Eksportkredit efter finansministerens nærmere bestemmelse kan indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn og andre ansættelsesvilkår for ansatte i virksomheden. EKF Danmarks Eksportkredit er i dag omfattet af det statslige aftalesystem og er forpligtet af de overenskomster, der er aftalt mellem Skatteministeriet på den ene side og CFU og Akademikerne på den anden side.

Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond, den selvstændige offentlige dattervirksomhed Vækstfonden og datterselskaber stiftet i medfør af § 20, stk. 1, ikke indgår i det statslige overenskomst- og aftalesystem, men kan forhandle løn- og ansættelsesvilkår for deres medarbejdere, herunder indgå kollektive overenskomster.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, medfører således, at det vil være op til ledelsen i henholdsvis Danmarks Eksport- og Investeringsfond, den selvstændige offentlige dattervirksomhed Vækstfonden og datterselskaber stiftet i medfør af § 20, stk. 1, at forhandle ansættelsesvilkårene, hvorfor medarbejderne ikke vil blive omfattet af det statslige overenskomstsystem. Løn- og ansættelsesvilkårene skal være konkurrencedygtige, men Danmarks Eksport- og Investeringsfond, de selvstændige offentlige dattervirksomheder og datterselskaber stiftet i medfør af § 20, stk. 1, må ikke være lønførende i forhold til sammenlignelige private virksomheder. Med forslaget videreføres rammerne for de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for medarbejdere i Vækstfonden.

Det vil være ejerministerens og bestyrelsernes ansvar at tilse, at virksomhedernes lønomkostninger ikke bliver for høje. Danmarks Eksport- og Investeringsfond, den selvstændige offentlige dattervirksomhed og eventuelle datterselskaber stiftet i medfør af § 20, stk. 1, vil skulle kunne tilvejebringe pålidelige og troværdige begrundelser for lønniveauet, der blandt andet ved brug af relevante benchmark fra både den offentlige og private sektor dokumenterer, at det valgte lønniveau er nødvendigt, og at man ikke er lønførende. Derfor vil bestyrelserne skulle fastsætte en lønpolitik for virksomhedens ansatte.

Overgangen af Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit til selvstændige offentlige dattervirksomheder, jf. lovforslagets § 11, stk. 2, er ikke omfattet af lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Det foreslås i stk. 2, at den selvstændige offentlige dattervirksomhed EKF Danmarks Eksportkredit efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn og andre ansættelsesvilkår for ansatte i virksomheden.

Forslaget vil videreføre indholdet af § 13 i lov om EKF Danmarks Eksportkredit. EKF Danmarks Eksportkredit har således mulighed for at fortsætte på de vilkår, der foreligger ved omdannelsen. Ved omdannelsen af EKF Danmarks Eksportkredit til en selvstændig offentlig dattervirksomhed vil medarbejderne i EKF Danmarks Eksportkredit umiddelbart fortsætte på de eksisterende ansættelsesforhold. Medarbejderne i EKF Danmarks Eksportkredit vil dermed bevare de rettigheder og pligter, der gjaldt for dem under ansættelse forud for omdannelsen, indtil de eventuelt måtte blive ændret efter gældende regler. Dette kan eksempelvis være hvis de gældende overenskomster under iagttagelse af reglerne herfor frasiges efter reglerne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Formålet er at sikre, at medarbejdere i koncernen under Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil kunne arbejde under ensartede løn- og ansættelsesvilkår på tværs af organisationen, og at denne fortsat kan tiltrække og fastholde højt specialiserede medarbejdere i konkurrence med den finansielle sektor.

Det forudsættes derfor med forslaget, at løn- og ansættelsesvilkår i EKF Danmarks Eksportkredit, såfremt virksomheden ikke længere er omfattet af det statslige aftalesystem, vil kunne ensrettes med løn- og ansættelsesvilkår i resten af organisationen bestående af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Vækstfonden samt eventuelle datterselskaber, jf. § 20, stk. 1. Det vil betyde, at EKF Danmarks Eksportkredit i henhold til stk. 1 kan forhandle løn- og ansættelsesvilkår med sine medarbejdere, herunder indgå kollektive overenskomster, på samme måde som Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Vækstfonden samt eventuelle datterselskaber, jf. § 20, stk. 1.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 9, stk. 1, samt lov om Vækstfonden § 16, stk. 1, at virksomhedernes egenkapital til stadighed skal være af en sådan størrelse, at den sammen med hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for virksomhedens forpligtelser og aktiviteter. Tilsvarende fremgår af § 6, stk. 2, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, hvor det endvidere fremgår, at fondens aktiviteter skal bidrage til en opbygning af egenkapitalen i fonden.

Det foreslås i § 25, at Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders egenkapital skal være af en sådan størrelse, at den sammen med deres hensættelser udgør et forsvarligt grundlag for deres respektive forpligtelser og aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende rammer for fondenes hensættelser og kapitalkrav, dog med en mindre sproglige justering. Der er med justeringerne ikke tiltænkt nogen ændring af gældende retstilstand.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders bestyrelser pålægges at fastlægge en forsvarlig hensættelsespolitik for henholdsvis Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder. Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder skal for sine forpligtelser og udestående fordringer foretage hensættelser til imødegåelse af fremtidige forventede tab. Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder foretager de fornødne hensættelser til afdækning af risikoen ud fra en forsigtig og realistisk vurdering af tabsrisikoen på porteføljen.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og de selvstændige offentlige dattervirksomheders egenkapitalkrav vil skulle afspejle det sandsynlige kapitalbehov i tilfælde af ekstraordinære tab, hvor de almindelige hensættelser ikke er tilstrækkelige. Kapitalkravet beregnes på grundlag af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og de selvstændige offentlige dattervirksomheders respektive forpligtelser og udestående fordringer, efter at der er taget hensyn til hensættelser. Bestyrelsen i den enkelte virksomhed vil være ansvarlig for at sikre, at virksomheden til stadighed har den fornødne kapital og likviditet til rådighed i forhold til virksomhedens hensættelser og forpligtelser, herunder for at tilrettelægge aktiviteterne sådan, at de kan holdes inden for de besluttede rammer selv i tilfælde af ekstraordinære tab. Hvis der er en formodning for, at dette ikke kan lade sig gøre, vil bestyrelsen for Danmarks Eksport og Investeringsfond i god tid skulle informere erhvervsministeren med henblik på, at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger. Tilsvarende orienterer bestyrelsen i den selvstændige offentlige dattervirksomhed i sådanne tilfælde i god tid Danmarks Eksport og Investeringsfond med henblik på, at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger.

Det er forventningen, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder vil anvende professionelle risikostyringsværktøjer i forbindelse med vurderingen af deres risici. Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder forventes i den forbindelse både at udvikle interne risikostyringsmodeller samt løbende at anvende muligheden for at inddrage ekstern ekspertise til at sikre, at risici måles korrekt og styres hensigtsmæssigt. Dette sker dog under hensyntagen til, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder ikke er regulerede finansielle virksomheder.

Det forudsættes at, Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder vil have fri adgang til at anvende de finansielle instrumenter, der skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig risikostyring. Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder kan således anvende pengemarkedsinstrumenter, herunder rente- og valutaswaps m.v. Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder vil blandt andet også have mulighed for at genforsikre deres risici i det kommercielle genforsikringsmarked eller i et samarbejde med andre landes eksportkreditinstitutter med henblik på at nedbringe risikoen på særlige lande, sektorer, debitorer eller lignende. Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder vil kunne anvende de midler og værktøjer, der skønnes sædvanlige eller nødvendige med henblik på at minimere tab. Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder kan således i forbindelse med restruktureringer af nødlidende engagementer foretage omlægninger, forlængelser m.v. Virksomhederne kan endvidere om nødvendigt konvertere et nødlidende lån til egenkapital, tilføre nye midler eller sælge engagementet til anden side.

De nærmere retningslinjer herfor, herunder blandt andet også krav til Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og de selvstændige offentlige dattervirksomheders kapital- og likviditetsberedskab, vil blive fastlagt i virksomhedernes respektive vedtægter, jf. de foreslåede bestemmelser i § 12, stk. 3, og § 13, stk. 4.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 10, stk. 1, lov om Vækstfonden § 16, stk. 1, samt lov om Danmarks Grønne Investeringsfond § 6, stk. 6, at staten indtræder i virksomhedens rettigheder og forpligtelser i det omfang, virksomhedens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige.

Det fremgår hverken af lov om Vækstfonden, lov om EKF Danmarks Eksportkredit eller lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, om virksomhederne indtræder i rettigheder og forpligtelser for eventuelle datterselskaber, i det omfang datterselskabets egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige. Beslutningen om modervirksomhedernes hæftelse for eventuelle datterselskaber ligger således i dag i virksomhedernes bestyrelser, der kan afgive konkrete garantier.

Der er hverken i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, lov om Vækstfonden eller lov om Danmarks Grønne Investeringsfond regler om erhvervsministerens mulighed for at fastsætte regler om direkte statslig garanti i forbindelse med varetagelsen af konkrete opgaver.

Der er fastsat regler om direkte statslig garanti for EKF Danmarks Eksportkredit ved tekstanmærkning nr. 139 og 167 ad 08.33.16. samt nr. 146 og 148 ad 08.33.17. til § 8, mens der for Vækstfonden er fastsat regler om direkte statslig garanti ved tekstanmærkning nr. 141, 142, 151 og 152 ad 08.33.15. til § 8.

Det foreslås i § 26, stk. 1, at staten indtræder i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders rettigheder og forpligtelser i det omfang, deres respektive egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige.

Bestemmelsen viderefører dermed statens subsidiære hæftelse og ret til at indtræde i virksomhedernes rettigheder med hensyn til EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne investeringsfond, i det omfang egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige.

Med den foreslåede bestemmelse følger, at staten, såfremt Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders respektive egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige, vil indtræde i samtlige af den pågældende virksomheds rettigheder og forpligtelser i et eller flere kontraktforhold, såfremt det måtte blive nødvendigt. Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige retstilstand. Det sikres med den foreslåede bestemmelse, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder omfattes af art. 201 som en del af staten eller som en offentlig enhed, som staten har stillet passende sikkerhed for i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (kapitalkravsforordningen), da staten med den foreslåede bestemmelse vil stille en passende sikkerhed for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren inden for de i finansloven fastsatte rammer eller efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg kan fastsætte regler om statens direkte garanti i forbindelse med opgaver udøvet i medfør af § 10, stk. 1, hvormed staten garanterer for tab på den konkrete opgave, selvom Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders respektive egenkapital og hensættelser er tilstrækkelige. Statens direkte garanti kan ikke overstige summen af den til opgaven fastsatte adgang til at foretage investeringer, finansieringer og risikodækning i medfør af § 10, stk. 2, fraregnet eventuelle statslige tilskud og modtagne vederlag.

Bemyndigelsen i er ny og vil give erhvervsministeren mulighed for ved bekendtgørelse at fastsætte regler om statens direkte garanti i forbindelse med varetagelsen af andre opgaver inden for sit formål, jf. lovforslagets § 1, herunder blandt andet selvstændige erhvervsfremmeordninger og -initiativer, som henlægges til administration i Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Den direkte statslige garanti adskiller sig fra den generelle hæftelse, som foreslås etableret med lovforslagets § 26, stk. 1, ved at staten vil kunne garantere for et eventuelt tab på den konkrete opgave, selvom Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders respektive egenkapital og hensættelser vil være tilstrækkelige til at dække tabet. Den foreslåede bestemmelse vil således tillade, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at staten dækker et eventuelt samlet tab på den konkrete opgave, som erhvervsministeren henlægger til administration i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Det bemærkes, at erhvervsministeren ligeledes ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om betaling for garantien, herunder at et eventuelt overskud på ordningerne overføres til staten.

Den direkte garanti vil være begrænset til summen af den eventuelt fastsatte adgang til at foretage investeringer, finansieringer og risikodækning fraregnet modtagne vederlag. Såfremt Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder modtager statslige tilskud til opgaven, herunder i form af tabsrammer, skal disse ligeledes fraregnes statens direkte garanti.

Det er udgangspunktet, at disse opgaver som minimum vil skulle være omkostningsneutrale for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, hvilket vurderes i forbindelse med henlæggelsen af opgaven til virksomheden jf. bemærkningerne til § 10, stk. 1. Det kan imidlertid være vanskeligt på forhånd at fastlægge de forventede omkostninger ved visse ordninger, hvorfor det i disse tilfælde kan være hensigtsmæssigt at have mulighed for at lade staten garantere direkte for at sikre, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond ikke pålægges en uhensigtsmæssig risiko.

Bemyndigelsen har desuden til formål at sikre, at der hurtigt vil kunne fastlægges samt ændres i reglerne om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders mulighed for at foretage investeringer, finansieringer og risikodækning i forbindelse med varetagelsen af opgaver under § 10, stk. 1, på juridisk hensigtsmæssig vis. Nugældende praksis er at fastsætte regler om direkte statslig garanti ved særskilt bevillingsmæssig hjemmel gennem optag af tekstanmærkninger på finansloven. Anvendelsen af tekstanmærkninger, der skal fremgå af finansloven over en længere årrække, er imidlertid en juridisk uhensigtsmæssig fremgangsmåde, hvorfor der med lovforslaget lægges op til, at erhvervsministeren fremover vil kunne fastsætte reglerne ved bekendtgørelse.

Det vil være en forudsætning for fastsættelse af den direkte statslige garanti i bekendtgørelsen, at denne er hjemlet enten på finansloven eller på et aktstykke tiltrådt af Folketingets Finansudvalg. Folketingets opbakning vil således opnås enten gennem en ændring af anmærkningsteksten til den relevante konto i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for det kommende finansår eller i Folketingets Finansudvalg ved tiltrædelse af aktstykke. Når en sådan godkendelse foreligger, vil erhvervsministeren kunne fastsætte den nye direkte statslige garanti ved bekendtgørelse. Såfremt godkendelsen omfatter en direkte statslig garanti over flere finansår, vil der ikke være behov for at forny godkendelsen løbende i de pågældende finansår. Vedtager Folketinget eller Folketingets Finansudvalg en ændring af den gældende direkte statslige garanti, vil erhvervsministeren skulle afspejle denne ændring i bekendtgørelsen.

Erhvervsministeren fører i dag tilsyn med EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond efter henholdsvis lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 14, stk. 1, lov om Vækstfonden § 21, stk. 1, og lov om Danmarks Grønne Investeringsfond § 8.

EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond skal i medfør af henholdsvis lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 14, stk. 2, lov om Vækstfonden § 21, stk. 2, samt lov om Danmarks Grønne Investeringsfond § 10 stille enhver oplysning om fondenes virksomhed til rådighed for erhvervsministeren.

Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren fører tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Dette vil blandt andet medføre, at erhvervsministeren skal føre tilsyn med, at denne lov og de efter loven fastsatte vedtægter, jf. lovforslagets § 12, stk. 3, og § 13, stk. 4, efterleves. Tilsynet vil herudover blive ført på baggrund af de af bestyrelserne opstillede politikker og mål for henholdsvis Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder samt koncerninstruksen godkendt af erhvervsministeren, jf. lovforslagets § 14, stk. 2, og vil blive udøvet aktivt gennem de årlige virksomhedsmøder og løbende møder mellem Erhvervsministeriet og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, jf. lovforslagets § 17, stk. 4. I forbindelse med sit tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder vil erhvervsministeren skulle påse, at virksomhederne arbejder inden for regeringens bestemmelser, for så vidt angår eksportfremme, handelspolitik og politisk pålagte handelssanktioner og eksportkontrol. Erhvervsministeren vil ligeledes skulle påse, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder arbejder inden for regeringens bestemmelser, for så vidt angår klima- og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

Det foreslås i stk. 2, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder efter anmodning straks skal stille enhver oplysning om dem og deres aktiviteter til rådighed for erhvervsministeren.

Dette viderefører EKF Danmarks Eksportkredits, Vækstfondens og Danmarks Grønne Investeringsfonds oplysningsforpligtelser overfor erhvervsministeren. Danmarks Eksport- og Investeringsfond og de selvstændige offentlige dattervirksomheder vil derfor efter anmodning skulle stille enhver oplysning om deres virksomhed og aktiviteter til rådighed for erhvervsministeren. Det betyder, at erhvervsministeren til enhver tid vil kunne opnå fuld indsigt og vil kunne kræve alle oplysninger udleveret i forbindelse med udøvelse af tilsynet. Ud over de oplysninger, som erhvervsministeren vil kunne indhente i medfør af den foreslåede bestemmelse, følger det af den foreslåede § 17, stk. 4, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond holder erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende Danmarks Eksport- og Investeringsfond og de selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Det følger af § 14 a i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, § 22 i lov om Vækstfonden og § 8 a i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til henholdsvis lov om EKF Danmarks Eksportkredit, lov om Vækstfonden og lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e har tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de i den forbindelse får kendskab til.

Det foreslås i stk. 1, at personer, som medvirker til aktiviteter omfattet af § 5, stk. 2, og kapitel 2, under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e har tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de i den forbindelse får kendskab til.

Dette vil videreføre de gældende bestemmelser om tavshedspligt i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, lov om Vækstfonden og lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, således at personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til lovforslagets § 5, stk. 2, og kapitel 2, under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e har tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de i den forbindelse får kendskab til.

Tavshedspligten vil skulle ses på baggrund af karakteren af de oplysninger, som vil blive tilvejebragt i forbindelse med Danmarks Eksport- og Investeringsfonds virksomhed, jf. herved lovforslagets § 5, stk. 2, og kapitel 2. Der vil således være tale om virksomhedsfølsomme oplysninger om eksempelvis tekniske indretninger eller fremgangsmåder og om drifts- eller forretningsforhold eller lignende med en væsentlig økonomisk betydning for virksomheden. Hensynene bag tavshedspligten er de samme, som ligger til grund for, at lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven ikke finder anvendelse på Danmarks Eksport- og Investeringsfonds aktiviteter omfattet af kapitel 2, jf. lovforslagets § 15, stk. 1, hvilket blandt andet. medfører, at oplysningerne som udgangspunkt ikke er undergivet aktindsigt.

Tavshedspligten vil ikke kun gælde for personer ansat i Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder samt ansatte i selskaber, fonde og foreninger m.v. omfattet af lovforslagets § 9 samt datterselskaber omfattet af lovforslagets § 20, stk. 1, men også ansatte i banker, venturefonde eller lignende, som medvirker til Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders virksomhed.

Omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen vil endvidere blandt andet være personer, der som særlige eksterne sagkyndige m.v. yder rådgivning og anden form for bistand i forbindelse med Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders virksomhed i henhold til loven.

Tavshedspligten vil også gælde efter et eventuelt ansættelses- eller kontraktforholds ophør, jf. straffelovens §§ 152-152 e.

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelsen i stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til erhvervsministeren som led i dennes overordnede tilsyn, jf. lovforslagets § 17, stk. 4, og § 27, stk. 2, eller andre myndigheder eller organer, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond, dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder eller datterselskaber stiftet i medfør af § 20, stk. 1, er retligt forpligtede til at videregive oplysninger til.

Forslaget præciserer gældende ret. Fortrolige oplysninger vil dermed kunne videregives til erhvervsministeren, andre myndigheder eller organer – eksempelvis klagenævn – uanset tavshedspligten i stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at enhver, der i henhold til stk. 2 modtager fortrolige oplysninger fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder eller datterselskaber stiftet eller erhvervet i medfør af § 9, stk. 1, og § 20, stk. 1, er undergivet den i stk. 1 nævnte tavshedspligt med hensyn til disse oplysninger.

Bestemmelsen præciserer gældende ret. Bestemmelsen medfører, at eksempelvis erhvervsministeren vil blive omfattet af tavshedspligten, når fortrolige oplysninger modtages i medfør af § 17, stk. 4, samt § 27, stk. 2. Erhvervsministeren vil dog ikke generelt være underlagt tavshedspligt vedrørende oplysninger, der modtages fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, hvis disse ikke vil kunne karakteriseres som fortrolige. Se hertil bemærkningerne til stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse om, at tavshedspligten og strafansvaret for videregivelse af fortrolige oplysninger følger oplysningerne, vil desuden medføre, at oplysninger, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder vil være forpligtet til at udlevere til andre myndigheder, herunder de oplysninger som erhvervsministeren modtager fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, vil være undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven, jf. offentlighedslovens § 35.

Den gældende § 23, stk. 1, i lov om Vækstfonden fastlægger regler om strafansvar for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger af betydning for beslutninger truffet i Vækstfonden. Lov om EKF Danmarks Eksportkredit og lov om Danmarks Grønne Investeringsfond indeholder ikke i dag selvstændige bestemmelser om straf for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger af betydning for beslutninger i de respektive fonde.

Det foreslås i stk. 1, at den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for beslutninger, der kan træffes i medfør af kapitel 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler i lov om Vækstfonden vedrørende strafansvar for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger af betydning for beslutninger, der kan træffes af Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Bestemmelsen medfører, at fysiske personer, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder af betydning for beslutninger om eksempelvis at yde risikodækning, lån, ansvarlig kapital, tjenesteydelser m.v. vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Anden lovgivning kan eksempelvis være straffelovens § 279 om bedrageri.

Tilregnelseskravet for strafansvar for overtrædelse af den foreslåede § 29 er simpel uagtsomhed, jf. straffelovens § 19. Der vil således ikke være krav om, at urigtige eller vildledende oplysninger skal være afgivet, eller at oplysninger skal være fortiet med det forsæt, at oplysningerne eller de manglende oplysninger skal have indflydelse på beslutninger i medfør af lovens kapitel 2.

Der vil ligeledes kunne straffes efter bestemmelsen, selvom den beslutning, der ville kunne træffes i medfør af lovens kapitel 2, ikke bliver truffet, eksempelvis fordi Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder opdager, at oplysningerne er forkerte. Det vil sige, at der efter bestemmelsen tillige vil kunne straffes for forsøg.

Det foreslås i stk. 2, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, vil kunne fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det foreslås i stk. 3, at selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 23, stk. 2, i lov om Vækstfonden. Bestemmelsen medfører, at juridiske personer også vil kunne ifalde et strafansvar.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.

Det medfører, at loven træder i kraft den 1. juli 2022 med de undtagelser, der følger af stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 32-35 og §§ 37-40.

Det forventes, at de nævnte bestemmelser vil blive sat i kraft på det tidspunkt, hvor Danmarks Eksport- og Investeringsfond overtager ejerskabet af de selvstændige offentlige dattervirksomheder EKF Danmarks Eksportkreditfond og Vækstfonden, jf. forslagets § 11, stk. 2.

Baggrunden for bestemmelsen er, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og koncernstrukturen under denne kan etableres trinvist, og at EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond skal kunne videreføre deres drift upåvirket på det gældende lovgrundlag helt frem til det tidspunkt, hvor de afgørende selskabsretlige beslutninger træffes, jf. forslagets § 11. På den baggrund foreslås det, at erhvervsministeren fastsætter tidspunkterne for ikrafttræden af §§ 32-35 og §§ 37-40, ved udstedelse af bekendtgørelse.

Erhvervsministeren forventes at indlede processen med etableringen af koncernen bestående af Danmarks Eksport- og Investeringsfond og selvstændige offentlige dattervirksomheder ved at træffe beslutning om at stifte virksomheden Danmarks Eksport- og Investeringsfond, jf. lovforslagets § 11, stk. 1. Danmarks Eksport- og Investeringsfond stiftes forud for virksomhedens overtagelse af ejerskabet til Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit med henblik at sikre en hensigtsmæssig proces i forbindelse med overtagelse af ejerskabet af de to dattervirksomheder, herunder den fornødne inddragelse af bestyrelsen for Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Det forventes, at erhvervsministeren inden Danmarks Eksport- og Investeringsfond overtager ejerskabet til henholdsvis EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden, vil træffe beslutning om, at vækstfonden overtager af Danmarks Grønne Investeringsfond, jf. lovforslagets § 11, stk. 3. Samtidig med denne beslutning vil erhvervsministeren ophæve lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, jf. lovforslagets § 33, og sætte de nødvendige ændringer til lov om Vækstfonden, jf. lovforslagets § 34, i kraft.

Endelig vil erhvervsministeren som det sidste træffe beslutning om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds overtagelse af ejerskabet til Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit og virksomhedernes omdannelse til selvstændige offentlige dattervirksomheder, jf. lovforslagets § 11, stk. 2. Samtidig med denne beslutning vil erhvervsministeren ophæve lov om Vækstfonden og lov om EKF Danmarks Eksportkredit, jf. lovforslagets § 32, samt sætte ændringerne til øvrig lovgivning i kraft, jf. lovforslagets § 35 og §§ 37-40.

Det kan dog vise sig mest hensigtsmæssigt, at Vækstfondens overtagelse af Danmarks Grønne Investeringsfond i stedet sker samtidig med Danmarks Eksport- og Investeringsfonds overtagelse af ejerskabet til Vækstfonden og dennes omdannelse til en selvstændig offentlig dattervirksomhed. I så fald vil de foreslåede ændringer til lov om Vækstfonden, jf. lovforslagets § 34, ikke blive sat i kraft, idet loven i stedet vil blive ophævet, jf. lovforslagets § 32. Lovforslaget er indrettet med den fornødne fleksibilitet til, at processen kan afvikles på den måde, der undervejs viser sig at være mest hensigtsmæssig.

Det foreslås i § 31 at ophæve lov nr. 593 af 4. juni 2010 om midlertidig statsgaranti for udlån til visse rejseudbydere og rejseformidlere.

Loven vedrører en garantiordning i forbindelse med vulkanen Eyjafjallajökulls udbrud i 2010, som lammede lufttrafikken i store dele af Europa og gav rejseselskaber akutte økonomiske problemer. Loven foreslås ophævet, da der ikke kan udstedes flere garantier efter loven, og da Vækstfonden har afsluttet alle igangværende sager.

Det foreslås i stk. 1, at ophæve lov nr. 104 af 3. februar 2016 om EKF Danmarks Eksportkredit og lov nr. 691 af 8. juni 2018 om Vækstfonden.

Forslaget medfører, at erhvervsministeren ved bekendtgørelse kan ophæve lov om EKF Danmarks Eksportkredit og lov om Vækstfonden i forbindelse med, at erhvervsministeren udnytter sin bemyndigelse efter § 11, stk. 2, til at træffe beslutning om, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond overtager ejerskabet til EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden. Der henvises til bemærkningerne til § 30 for en nærmere gennemgang af den foreløbige plan for stiftelse, overtagelse og omdannelse af de forskellige virksomheder.

Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af lov nr. 104 af 3. februar 2016 om EKF Danmarks Eksportkredit og lov nr. 691 af 8. juni 2018 om Vækstfonden forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Det foreslås endvidere, at regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i de pågældende bekendtgørelser, forbliver i kraft, indtil bekendtgørelsen ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om ændring af eksisterende ordninger, der i medfør af lov nr. 104 af 3. februar 2016 om EKF Danmarks Eksportkredit og lov nr. 691 af 8. juni 2018 om Vækstfonden, er henlagt til administration i henholdsvis EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges erhvervsministeren til at foretage ændring af eksisterende ordninger, der efter gældende regler er henlagt til administration i EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden, uden at disse ordninger overføres til administration i Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Det kan blandt andet være relevant, hvis der på et senere tidspunkt vurderes behov for at foretage ændring af de eksisterende ordninger om henholdsvis EKF Danmarks Eksportkredits og Vækstfondens garantistillelse for udlån til virksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 355/2021 om garantiordning i EKF for udlån til små og mellemstore virksomheder, bekendtgørelse nr. 354/2021 om garantiordning i EKF for udlån til store virksomheder, bekendtgørelse nr. 316/2021 om garantiordning i Vækstfonden for udlån til små og mellemstore virksomheder, og bekendtgørelse nr. 317/2021 om garantiordning i EKF for udlån til store virksomheder.

Baggrunden herfor er, at visse bekendtgørelser udstedt i henhold til lov nr. 104 af 3. februar 2016 om EKF Danmarks Eksportkredit og lov nr. 691 af 8. juni 2018 om Vækstfonden indeholder bestemmelser, som regulerer forhold vedrørende eksisterende aftaler og forpligtelser, som i visse tilfælde ikke uden videre kan overføres til administration hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Bemyndigelsen kan ikke anvendes til at ændre eksisterende ordninger i et sådant omfang, at der reelt er tale om en ny ordning. Som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 1, vil sådanne ordninger blive henlagt til administration i Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som herefter kan videredelegere opgaverne til sine selvstændige offentlige dattervirksomheder gennem koncerninstruksen, jf. § 14, stk. 1-2.

Det foreslås i stk. 4, at den af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond hidtil drevne virksomhed, herunder blandt andet investering, udstedelse af lån og garantier, kapitalforvaltning, tilskud m.v. på det lovgrundlag, som ophæves i henhold til stk. 2, videreføres på baggrund af de regler, der følger af denne lov. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond ikke skal operere med to forskellige regelsæt frem til afviklingen af de allerede foretagen investeringer, lån, garantier m.v., der vil kunne opretholdes i en længere periode.

Det foreslås i § 33 at ophæve lov nr. 1285 af 9. december 2014 om Danmarks Grønne Investeringsfond.

Forslaget medfører, at erhvervsministeren ved bekendtgørelse vil kunne lade § 33 træde i kraft og derved ophæve lov om Danmarks Grønne Investeringsfond i forbindelse med at erhvervsministeren udnytter sin bemyndigelse efter § 11, stk. 3, til at beslutte at Vækstfonden overtager den hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver fra den selvstændige statslige forvaltningsenhed Danmarks Grønne Investeringsfond og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Vækstfonden vil kunne overtage ejerskabet af Danmarks Grønne Investeringsfond, jf. lovforslagets § 11, stk. 3, forud for omdannelsen af Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit til selvstændige offentlige dattervirksomheder, jf. lovforslagets § 11, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 30 for en nærmere gennemgang af den foreløbige plan for stiftelse, overtagelse og omdannelse af de forskellige virksomheder.

Efter lovforslagets § 11, stk. 3, bemyndiges ministeren til at træffe beslutning om, at Vækstfonden overtager den hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver fra den selvstændige statslige forvaltningsenhed Danmarks Grønne Investeringsfond og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Vækstfonden kan overtage ejerskabet af Danmarks Grønne Investeringsfond, jf. lovforslagets § 11, stk. 3, forud for omdannelsen af Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit til selvstændige offentlige dattervirksomheder, jf. lovforslagets § 11, stk. 2. De foreslåede ændringer til lov om Vækstfonden har til formål at muliggøre, at Vækstfonden – inden Vækstfonden bliver omdannet til en selvstændig offentlig dattervirksomhed og dermed bliver omfattet af lovforslaget om Danmarks Eksport- og Investeringsfond – kan overtage ejerskabet af Danmarks Grønne Investeringsfond. En forudsætning herfor er, at der foretages ændringer til lov om Vækstfonden, hvor blandt andet Vækstfondens formål og målgruppe udvides, så disse også dækker formål og målgruppe, der i dag gælder for Danmarks Grønne Investeringsfond, jf. nærmere nedenfor om de enkelte ændringer. Der er ikke herved tilsigtet en ændring af formål og målgruppe, der i dag gælder for Danmarks Grønne Investeringsfond, ligesom der ikke i øvrigt er tilsigtet ændringer i de aktiviteter, som Danmarks Grønne Investeringsfond varetager i dag.

Overtagelsen kan ske forud for omdannelsen af Vækstfonden til en selvstændig offentlig dattervirksomhed, idet der ønskes tilvejebragt fleksibilitet med hensyn til at foretage de nødvendige selskabsretlige trin i etableringen af en koncernstruktur under hensyntagen til blandt andet hensigtsmæssige skæringsdatoer i regnskabsmæssige sammenhænge. Det er dog muligt, at overtagelsen først sker samtidig med omdannelsen af Vækstfonden til en selvstændig offentlig dattervirksomhed, hvor lov om Vækstfonden ophæves, jf. lovforslagets § 32, stk. 1. I så fald vil de foreslåede ændringer til lov om Vækstfonden ikke blive sat i kraft. De foreslåede ændringer har under alle omstændigheder midlertidig karakter, idet lov om Vækstfonden vil blive ophævet samtidig med, at Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit omdannes til selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Der henvises til bemærkningerne til § 30 for en nærmere gennemgang af den foreløbige plan for stiftelse, overtagelse og omdannelse af de forskellige virksomheder. De foreslåede ændringer til lov om Vækstfonden har til formål at sikre den fornødne fleksibilitet i relation til denne plan.

Til nr. 1

Det følger af § 1 i lov om Vækstfonden, at Vækstfonden i dag har til formål at understøtte vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast.

Det følger af den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen i § 1, at Vækstfondens formål udvides, så Vækstfondens formål også dækker det, som i dag er formålet for Danmarks Grønne Investeringsfond. Med den foreslåede tilføjelse foreslås det, at Vækstfondens formål tillige skal være at bidrage til den grønne omstilling af samfundet gennem medfinansiering af mindre og større investeringer i projekter, der fremmer den grønne omstilling af samfundet.

Med grøn omstilling forstås både tiltag, som kan fremme national grøn omstilling, og tiltag, som kan fremme global grøn omstilling, herunder udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi m.v. og fremme af global eksport af grøn teknologi, eksempelvis inden for vind og energieffektiviseringsløsninger. Denne oplistning er ikke udtømmende. Danmarks Grønne Investeringsfonds finansiering skal bidrage til opfyldelse af temperaturmålene som defineret i Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) vedtaget i Paris den 12. december 2015 på den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og underskrevet af Danmark i New York den 22. april 2016 og realisering af nationale klimamål og skal således aktivt finansiere tiltag, der reducerer belastningen for klima, natur og miljø, herunder tiltag rettet modvandknaphed, fødevaremangel og bæredygtig fødevareproduktion.

Ved udvælgelsen af projekter og initiativer, der kan bidrage til enten den nationale grønne omstilling eller den globale grønne omstilling, og som kan finansieres af Vækstfonden, foretager Vækstfonden en samlet vurdering af det kommercielle og det omstillingsmæssige potentiale af det enkelte projekt eller initiativ.

Formålet kan opnås gennem lån til investeringer, der fremmer en grøn omstilling af samfundet, inden for eksempelvis energibesparelser, vedvarende energianlæg, større ressourceeffektivitet eller andre lignende investeringer i virksomheder, almene boligorganisationer, selvejende institutioner m.v. Energibesparelserne kan for eksempel være i produktionsapparat i form af lavere forbrug af el, gas, brændsel, vand eller lignende eller i bygningsmasse, eksempelvis belysning, opvarmning, nedkøling og ventilation. Investeringer i vedvarende energianlæg kan for eksempel være i vindmøller, solceller, termiske anlæg eller bølgeanlæg med henblik på en reduceret belastning af natur og miljø pr. produceret enhed. Investeringer i større ressourceeffektivitet kan foreksempel være i effektiv brug af materialer og råstoffer i produktionen, substitution af kemikalier, der hindrer genanvendelse, samt øget genanvendelse og bedre affaldshåndtering.

Finansieringen må ikke gå til dækning af omkostningerne ved et projekt, der allerede er igangsat eller som virksomheden under alle omstændigheder ville have iværksat, eller kompensere for en normal forretningsmæssig risiko, ligesom der ikke gives finansiering til afholdelse af tilbagevendende udgifter, som er et naturligt led i virksomhedens normale drift og udvikling. Projektet skal altså medføre en ændret adfærd, som ellers ikke var sket. Dette afspejler, at hensigten er, at lånene skal sikre, at der realiseres projekter, som ellers ikke ville være blevet realiseret, eller som bliver fremrykket væsentligt som følge af, at de opnår finansiering fra Vækstfonden.

Vækstfonden kan indgå i samarbejde med net- og distributionsselskaber, el- og gashandelsvirksomheder eller andre kommercielle aktører på energiområdet med henblik på at realisere formålet. Net- og distributionsselskaberne, som har energispareforpligtelsen, må ikke tilbyde finansieringsordninger. De kan derfor alene være bindeled mellem Vækstfonden og de virksomheder, der ønsker at gennemføre energispareprojekter. Vækstfonden bærer således fortsat kreditrisikoen ved lånene, og Vækstfonden vil fortsat skulle kreditvurdere og godkende de enkelte lån. Der kan indgås samarbejdsaftaler med el- og gashandelsvirksomhederne, som sælger energien til kunderne, og som også i mange tilfælde har aftaler med net- og distributionsselskaberne om realisering af energibesparelser. Samarbejdsaftalerne kan omfatte rammelån til såkaldte ESCO-projekter målrettet den samlede kundekreds eller videreudlån til virksomhederne. Elhandelsvirksomheder må således gerne tilbyde finansielle ydelser og dermed påtage sig en finansiel risiko, som nogle allerede i dag gør i begrænset omfang – primært gennem et samarbejde med finansielle institutioner (banker m.v.). Elhandelsvirksomheder med kommunalt ejerskab kan ikke tilbyde finansiering og vil derfor ikke være omfattet. Gashandelsselskaber med kommunalt ejerskab har mulighed for at udøve anden virksomhed i nær tilknytning til gashandel, og kan dermed godt tilbyde finansiering. Vækstfonden skal kunne indgå tilsvarende samarbejdsaftaler med andre kommercielle energispareaktører på energiområdet. Det kan eksempelvis være rådgivende firmaer. Vækstfonden kan også udvikle løsninger og indgå samarbejde, eksempelvis om ESCO-projekter, målrettet specifikke brancher i samarbejde med de respektive erhvervsorganisationer, ligesom Vækstfonden kan samarbejde med relevante interesseorganisationer, for eksempel i den almene boligsektor.

Der er med den foreslåede tilføjelse til § 1 ikke tilsigtet en ændring i det formål, som Vækstfonden fremadrettet skal varetage efter denne bestemmelse set i forhold til det formål som Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i dag samlet varetager efter deres respektive lovgivninger.

Vækstfondens aktiviteter efter lovens § 3-5 skal enten falde inden for Vækstfondens hidtidige formål, det foreslåede nye yderligere formål, eller indenfor begge formål samtidig.

Til nr. 2

Det følger af § 2 i lov om Vækstfonden, at Vækstfondens målgruppe er virksomheder med et vækstpotentiale, herunder især små og mellemstore virksomheder, og virksomheder, der investerer i virksomheder med vækstpotentiale.

Det følger af den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen i § 2, 1. pkt., at den målgruppe, som Vækstfonden i dag dækker, udvides til også at omfatte den målgruppe, som i dag er omfattet af adgangen til finansiering fra Danmarks Grønne Investeringsfond.

Med tilføjelsen til bestemmelsens 1. pkt., foreslås det at udvide Vækstfondens målgruppe til at omfatte private virksomheder, almene boligorganisationer og offentlige selskaber og institutioner m.v., hvis formue er adskilt fra henholdsvis statens, regionernes og kommunernes formue, og som har mulighed for at optage lån på det private marked.

Dette vil blandt andet omfatte alle private virksomheder, offentligt ejede selskaber, selvejende institutioner med bygningsselveje, eksempelvis professionshøjskoler, erhvervsakademier, erhvervsskoler, gymnasier, frie grundskoler, folkehøjskoler og landsdelsscener, visse universiteter og visse museer, der har bygningsselveje og dermed vil have mulighed for at optage lån gennem Vækstfonden, almene boligorganisationer samt selvejende institutioner på det kommunale og regionale område i det omfang, låntagningen prioriteres indenfor de kommunale og regionale lånerammer.

Målgruppen vil være er private og offentlige virksomheder, fonde, institutioner, foreninger, almene boligorganisationer m.v. generelt og er således ikke begrænset til små og mellemstore virksomheder. Det afgørende kriterium for, om der vil kunne opnås lån fra Vækstfonden, er således, at låntager er en selvstændig juridisk person med egen separat formue og med mulighed for at optage lån på det private lånemarked.

Med den foreslåedes tilføjelse af 2. pkt., foreslås det, at Vækstfondens målgruppe desuden er virksomheder, som tilbyder eller faciliterer finansiering af energi- og miljømæssig renovering, herunder eksempelvis i form af energirenovering af private boliger.

Det foreslåedes 2. pkt. har til formål at give Vækstfonden mulighed for at kunne stille finansiering til rådighed for virksomheder, der tilbyder finansiering af energi- og miljømæssig renovering, for eksempel udbydere af energispareløsninger til private boligejere, og derved uden at finansieringen stilles til rådighed for et konkret initiativ eller projekt. Det vil muliggøre deltagelse i større finansieringer på virksomhedsniveau, hvor der via finansieringen sker en finansiering af mange små projekter, eksempelvis energispareprojekter i private boliger.

Som udbydere af sådanne projekter kan eksempelvis nævnes de virksomheder, der i dag tilbyder fuldt finansierede løsninger til opførelse af solceller, installering af varmepumper eller jordvarmeanlæg i private boliger, og hvor tilbagebetalingen sker med et beløb, der kan rummes inden for besparelsen, og med mulighed for, at en eventuel overskydende fortjeneste tilgår boligejeren.

Med de foreslåede tilføjelser til § 2 er der ikke tilsigtet en ændring i den målgruppe, som Vækstfonden fremadrettet skal kunne stille finansiering til rådighed for efter denne bestemmelse, sammenholdt med, hvem Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i dag samlet set kan stille finansiering til rådighed for efter deres respektive lovgivninger.

Til nr. 3

Det følger af § 3, stk. 3, i lov om Vækstfonden, at Vækstfonden skal inddrage miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i forbindelse med finansieringen af virksomheder.

Det følger af den foreslåede tilføjelse til bestemmelsens stk. 3, at Vækstfonden tillige skal kunne inddrage klimamæssige forhold i forbindelse med beslutning om finansiering. Klimamæssige forhold kan for eksempel relatere sig til klimapåvirkning og ressourceanvendelse som følge af Vækstfondens finansielle aktiviteter.

Den foreslåede tilføjelse indebærer endvidere, at målgruppen for finansiering udvides til også at omfatte almene boligorganisationer og offentlige selskaber og institutioner m.v. i overensstemmelse med udvidelsen af målgruppen for Vækstfonden ovenfor under den foreslåede ændring i nr. 2.

Til nr. 4

Efter §§ 8 og 9 i lov om Vækstfonden kan erhvervsministeren henholdsvis fastsætte regler om færøske og grønlandske virksomheders adgang til finansiering, tjenesteydelser og andre aktiviteter fra Vækstfonden samt fastsætte regler om oprettelse, organisering, drift, tilsyn m.v. af selvstændige erhvervsfremmeordninger og -initiativer, som henlægges til administration i Vækstfonden.

Det foreslås at indsætte en ny § 9 a, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om videreførelsen af den virksomhed, som Vækstfonden overtager fra den tidligere selvstændige statslige forvaltningsenhed Danmarks Grønne Investeringsfond, herunder regler om administration, økonomi, lånevilkår, tilsyn, regnskab og revision m.v.

Det foreslåede skal supplere de gældende bemyndigelsesbestemmelser. Den nye bemyndigelsesbestemmelse har til formål at sikre, at erhvervsministeren vi kunne fastsætte nærmere regler om alle forhold i forbindelse med videreførelsen af den virksomhed, som Vækstfonden overtager fra den tidligere selvstændige statslige forvaltningsenhed Danmarks Grønne Investeringsfond, herunder regler om administration, økonomi, lånevilkår, tilsyn, regnskab og revision m.v.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at erhvervsministeren i overgangsperioden, hvor Vækstfonden har overtaget Danmarks Grønne Investeringsfond, men inden Vækstfonden bliver omdannet til en selvstændig offentlig dattervirksomhed, jf. lovforslagets § 11, stk. 2, og dermed bliver omfattet af lovforslaget om Danmarks Eksport- og Investeringsfond, er bemyndiget til at fastsætte de regler, der måtte vise sig nødvendige for at fortsætte en eksisterende drift i Danmarks Grønne Investeringsfond. Bemyndigelsesbestemmelsen er formuleret bredt, da det kan være vanskeligt at forudsige de behov, der kan opstå i forbindelse med overtagelsen.

Til nr. 5

Lov om Vækstfonden indeholder ikke i dag bestemmelser om, at Vækstfonden kan indhente råd og sparring fra rådgivende udvalg.

Det foreslås i nr. 5 at Vækstfonden kan indhente råd og sparring fra rådgivende udvalg nedsat af erhvervsministeren i relation til investerings- og finansieringsindsatser inden for grøn omstilling.

Den foreslåede tilføjelse af § 15, stk. 6, har til formål at overføre den mulighed, som Danmarks Grønne Investeringsfond i dag har i forhold til at kunne indhente råd og sparring fra rådgivende udvalg nedsat af erhvervsministeren i relation til investerings- og finansieringsindsatser inden for grøn omstilling, til Vækstfonden.

Kompetencen til at træffe konkrete finansierings- eller investeringsbeslutninger og ansvaret herfor vil, uanset rådgivningen fra det rådgivende udvalg, ligge hos Vækstfonden. Vækstfonden vil kunne bidrage økonomisk til afholdelse af udgifterne i forbindelse med driften af det rådgivende udvalg.

Der er med den foreslåede § 15, stk. 6, ikke tilsigtet ændringer i, hvad Vækstfonden fremadrettet vil kunne bruge det rådgivende udvalg til, sammenholdt med, hvad Danmarks Grønne Investeringsfond hidtil efter § 4 a, stk. 1, i den gældende lov om Danmarks Grønne Investeringsfond har anvendt samme udvalg til, jf. lov nr. 1285 af 9. december 2014 om Danmarks Grønne Investeringsfond, som ændret ved § 6 i lov nr. 552 af 7. maj 2019 og § 1 i lov nr. 1165 af 8. juni 2021.

Til nr. 1

Efter § 2, nr. 5, og nr. 11, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, finder loven ikke anvendelse på Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændringer af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF-direktivet - også kaldet kapital- og hedgefondsdirektivet). FAIF-direktivets formål er at regulere og føre tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde for at sikre en sammenhængende tilgang til de dermed forbundne risici og deres betydning for investorer og markeder. Dernæst bestemmer direktivet, at anvendelsesområdet bør begrænses til enheder, der forvalter alternative investeringsfonde som erhvervsmæssig virksomhed.

Det foreslås at ændre § 2, nr. 5, således at Vækstfonden ændres til Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder er reguleret ved lov. Virksomhedernes bestyrelser udpeges af erhvervsministeren. Virksomhederne er endvidere underlagt tilsyn af ministeren. Derudover er Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og derigennem også de selvstændige offentlige dattervirksomheders overordnede formål, i modsætning til andre forvaltere af alternative investeringsfonde, at skabe et samfundsøkonomisk afkast. Dermed har Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder et bredere sigte end en rent kommerciel alternativ investeringsfond. I FAIF-direktivet har man undtaget andre fonde, der ligesom Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder søger et samfundsøkonomisk afkast.

Henset til ovennævnte konkrete forhold foreslås det at undtage Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder fra anvendelsesområdet for lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 35, nr. 2, der ophæver § 2, nr. 11, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Til nr. 2

Efter § 2, nr. 5, og nr. 11, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, finder loven ikke anvendelse på Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond.

Det foreslås at ophæve § 2, nr. 11.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 35, nr. 1, der ændrer § 2, nr. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, således at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder fremadrettet omfattes af undtagelsen til lovens anvendelsesområde.

Til nr. 1

Det fremgår af § 7 D i ligningsloven, at lån ydet efter § 2, stk. 7, i lov om VækstFonden, som kun er tilbagebetalingspligtige i tilfælde af kommerciel udnyttelse af projektet, skal behandles som lån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen indebærer, at de af bestemmelsen omfattede former for medfinansiering, som Vækstfonden yder til virksomheder i form af lån, der er betinget tilbagebetalingspligtige, i skattemæssig henseende behandles som lån.

Henvisningen i ligningslovens § 7 D til § 2, stk. 7, i lov om VækstFonden er ikke længere korrekt, da der ikke blev foretaget en nødvendig konsekvensændring, da lov om VækstFonden blev gennemgribende omskrevet ved lov nr. 691 af 8. juni 2018.

Det foreslås at ophæve ligningslovens § 7 D.

Da Vækstfonden ikke længere yder finansiering i form af lån, der er betinget tilbagebetalingspligtige, og da alle tidligere udstedte lån af denne type er afviklet, vil ophævelsen af ligningslovens § 7 D ikke have betydning for de virksomheder, som Vækstfonden yder finansiering til.

Til nr. 1

Efter § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 2497 af 15. december 2021, skal virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, have tilladelse som forsikringsselskab eller genforsikringsselskab. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse på en række forskellige virksomheder, herunder genforsikring i henhold til lov om Dansk Eksportkreditfond af ekstraordinære risici i forbindelse med eksport, jf. § 11, stk. 2, nr. 9.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 11, stk. 2, nr. 9, fra lov om Dansk Eksportkreditfond til en henvisning til denne lov.

Det foreslåede vil medføre, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond ligesom, Dansk Eksportkreditfond vil være undtaget fra krav til tilladelse som forsikringsselskab for genforsikring i henhold af ekstraordinære risici i forbindelse med eksport.

Lov om Dansk Eksportkreditfond, som der for nuværende henvises til, blev ophævet den 1. juli 2016, da loven blev erstattet af den nugældende lov om EKF Danmarks Eksportkredit. Henvisningen blev på daværende tidspunkt ved en fejl ikke ændret.

Undtagelsen er fortsat relevant for at sikre, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond ikke skal etablere et forsikringsselskab for at kunne opfylde denne lovs formål. Henvisningen opdateres derfor med forslaget.

Til nr. 1

Efter lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 17. marts 1999, som ændret ved § 15 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, varetager Vækstfonden i dag administrationen af ordningen, der følger af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.

Det foreslås over alt i loven at ændre henvisningerne til Vækstfonden til Danmarks Eksport- og Investeringsfond overalt i loven, således at administrationen af ordningen formelt overgår til Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil kunne beslutte, at Vækstfonden skal varetage opgaven, jf. lovforslagets § 14, stk. 1, i det omfang det stemmer overens med koncerninstruksen, jf. lovforslagets § 14, stk. 2. Det er forventningen, at Vækstfonden til en begyndelse fortsat vil varetage opgaven, mens opgaven muligvis med tiden vil blive varetaget af Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Formålet med ændringen er at sikre den fornødne fleksibilitet til, at opgavefordelingen mellem virksomhederne internt i koncernen vil kunne ændres, uden at dette kræver en lovændring.

Virksomheder, samarbejdspartnere m.v. vil kunne rette henvendelse til Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som efter ordlyden af loven varetager ordningen. Danmarks Eksport- og Investeringsfond er herefter forpligtet til at sørge for, at henvendelser videreformidles til den virksomhed, som i medfør af koncerninstruksen er pålagt at varetage opgaven.

Til nr. 1

Efter lov om en garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 23. december 1994, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, varetager Vækstfonden i dag administrationen af den ordning, der følger af lov om garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre virksomheder.

Det foreslås i § 6 at ændre henvisningerne i lov om en garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre virksomheder fra Vækstfonden til Danmarks Eksport- og Investeringsfond, således at administrationen af ordningen formelt overgår til Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan beslutte, at den selvstændige offentlige dattervirksomhed Vækstfonden skal varetage opgaven, jf. forslagets § 14, stk. 1, i det omfang det stemmer overens med koncerninstruksen, jf. forslagets § 14, stk. 2. Det er forventningen, at Vækstfonden til en begyndelse fortsat vil varetage opgaven, mens opgaven muligvis med tiden vil blive varetaget af Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Formålet med ændringen er at sikre den fornødne fleksibilitet til, at opgavefordelingen mellem virksomhederne internt i koncernen kan ændres, uden at dette kræver en lovændring.

Virksomheder, samarbejdspartnere m.v. vil kunne rette henvendelse til Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som efter ordlyden af loven varetager ordningen. Danmarks Eksport- og Investeringsfond er herefter forpligtet til at sørge for, at henvendelser m.v. videreformidles til den virksomhed, som i medfør af koncerninstruksen er pålagt at varetage opgaven.

Til nr. 1

Efter § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 1. juni 2014, kan et aktieselskab stiftet efter lovens § 4 opfylde sit formål ved at stifte eller erhverve ejerandele i aktie- eller anpartsselskaber, der har samme formål som aktieselskaber efter § 6, nr. 1, sammen med andre aktieselskaber stiftet efter § 4, godkendte teknologiske serviceinstitutter, Vækstfonden, kommuner og regioner, i det omfang de pågældende myndigheder har hjemmel hertil i medfør af anden lovgivning. Deltagerne skal eje selskabet fuldt ud.

Det foreslås i § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde, at tilføje Danmarks Eksport- og Investeringsfond, således at et aktieselskab stiftet efter lovens § 4 også kan opfylde sit formål ved at stifte eller erhverve ejerandele i aktie- eller anpartsselskaber sammen med Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Bestyrelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond fastlægger med en koncerninstruks, jf. forslagets § 14, stk. 2, den overordnede opgave- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, herunder blandt andet Vækstfonden. Med tilføjelsen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond i § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde, sikres det, at aktivitet, der består i at stifte eller erhverve ejerandele i aktie- eller anpartsselskaber, der har samme formål som aktieselskaber efter § 6, nr. 1, sammen med et aktieselskab stiftet i medfør af § 4, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde, også vil kunne udøves af Danmarks Eksport- og Investeringsfond. En eventuel henlæggelse af hele eller dele af Vækstfondens nuværende aktiviteter til Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil dermed ikke påvirke eller forhindre samarbejder efter § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da erhvervsfremme- og eksportkreditspørgsmål er områder der er overtaget af henholdsvis Færøerne og Grønland. Dette er en videreførelse af gældende ret for både EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond.