Lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond § 34

Efter lovforslagets § 11, stk. 3, bemyndiges ministeren til at træffe beslutning om, at Vækstfonden overtager den hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver fra den selvstændige statslige forvaltningsenhed Danmarks Grønne Investeringsfond og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Vækstfonden kan overtage ejerskabet af Danmarks Grønne Investeringsfond, jf. lovforslagets § 11, stk. 3, forud for omdannelsen af Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit til selvstændige offentlige dattervirksomheder, jf. lovforslagets § 11, stk. 2. De foreslåede ændringer til lov om Vækstfonden har til formål at muliggøre, at Vækstfonden – inden Vækstfonden bliver omdannet til en selvstændig offentlig dattervirksomhed og dermed bliver omfattet af lovforslaget om Danmarks Eksport- og Investeringsfond – kan overtage ejerskabet af Danmarks Grønne Investeringsfond. En forudsætning herfor er, at der foretages ændringer til lov om Vækstfonden, hvor blandt andet Vækstfondens formål og målgruppe udvides, så disse også dækker formål og målgruppe, der i dag gælder for Danmarks Grønne Investeringsfond, jf. nærmere nedenfor om de enkelte ændringer. Der er ikke herved tilsigtet en ændring af formål og målgruppe, der i dag gælder for Danmarks Grønne Investeringsfond, ligesom der ikke i øvrigt er tilsigtet ændringer i de aktiviteter, som Danmarks Grønne Investeringsfond varetager i dag.

Overtagelsen kan ske forud for omdannelsen af Vækstfonden til en selvstændig offentlig dattervirksomhed, idet der ønskes tilvejebragt fleksibilitet med hensyn til at foretage de nødvendige selskabsretlige trin i etableringen af en koncernstruktur under hensyntagen til blandt andet hensigtsmæssige skæringsdatoer i regnskabsmæssige sammenhænge. Det er dog muligt, at overtagelsen først sker samtidig med omdannelsen af Vækstfonden til en selvstændig offentlig dattervirksomhed, hvor lov om Vækstfonden ophæves, jf. lovforslagets § 32, stk. 1. I så fald vil de foreslåede ændringer til lov om Vækstfonden ikke blive sat i kraft. De foreslåede ændringer har under alle omstændigheder midlertidig karakter, idet lov om Vækstfonden vil blive ophævet samtidig med, at Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit omdannes til selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Der henvises til bemærkningerne til § 30 for en nærmere gennemgang af den foreløbige plan for stiftelse, overtagelse og omdannelse af de forskellige virksomheder. De foreslåede ændringer til lov om Vækstfonden har til formål at sikre den fornødne fleksibilitet i relation til denne plan.

Til nr. 1

Det følger af § 1 i lov om Vækstfonden, at Vækstfonden i dag har til formål at understøtte vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast.

Det følger af den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen i § 1, at Vækstfondens formål udvides, så Vækstfondens formål også dækker det, som i dag er formålet for Danmarks Grønne Investeringsfond. Med den foreslåede tilføjelse foreslås det, at Vækstfondens formål tillige skal være at bidrage til den grønne omstilling af samfundet gennem medfinansiering af mindre og større investeringer i projekter, der fremmer den grønne omstilling af samfundet.

Med grøn omstilling forstås både tiltag, som kan fremme national grøn omstilling, og tiltag, som kan fremme global grøn omstilling, herunder udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi m.v. og fremme af global eksport af grøn teknologi, eksempelvis inden for vind og energieffektiviseringsløsninger. Denne oplistning er ikke udtømmende. Danmarks Grønne Investeringsfonds finansiering skal bidrage til opfyldelse af temperaturmålene som defineret i Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) vedtaget i Paris den 12. december 2015 på den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og underskrevet af Danmark i New York den 22. april 2016 og realisering af nationale klimamål og skal således aktivt finansiere tiltag, der reducerer belastningen for klima, natur og miljø, herunder tiltag rettet modvandknaphed, fødevaremangel og bæredygtig fødevareproduktion.

Ved udvælgelsen af projekter og initiativer, der kan bidrage til enten den nationale grønne omstilling eller den globale grønne omstilling, og som kan finansieres af Vækstfonden, foretager Vækstfonden en samlet vurdering af det kommercielle og det omstillingsmæssige potentiale af det enkelte projekt eller initiativ.

Formålet kan opnås gennem lån til investeringer, der fremmer en grøn omstilling af samfundet, inden for eksempelvis energibesparelser, vedvarende energianlæg, større ressourceeffektivitet eller andre lignende investeringer i virksomheder, almene boligorganisationer, selvejende institutioner m.v. Energibesparelserne kan for eksempel være i produktionsapparat i form af lavere forbrug af el, gas, brændsel, vand eller lignende eller i bygningsmasse, eksempelvis belysning, opvarmning, nedkøling og ventilation. Investeringer i vedvarende energianlæg kan for eksempel være i vindmøller, solceller, termiske anlæg eller bølgeanlæg med henblik på en reduceret belastning af natur og miljø pr. produceret enhed. Investeringer i større ressourceeffektivitet kan foreksempel være i effektiv brug af materialer og råstoffer i produktionen, substitution af kemikalier, der hindrer genanvendelse, samt øget genanvendelse og bedre affaldshåndtering.

Finansieringen må ikke gå til dækning af omkostningerne ved et projekt, der allerede er igangsat eller som virksomheden under alle omstændigheder ville have iværksat, eller kompensere for en normal forretningsmæssig risiko, ligesom der ikke gives finansiering til afholdelse af tilbagevendende udgifter, som er et naturligt led i virksomhedens normale drift og udvikling. Projektet skal altså medføre en ændret adfærd, som ellers ikke var sket. Dette afspejler, at hensigten er, at lånene skal sikre, at der realiseres projekter, som ellers ikke ville være blevet realiseret, eller som bliver fremrykket væsentligt som følge af, at de opnår finansiering fra Vækstfonden.

Vækstfonden kan indgå i samarbejde med net- og distributionsselskaber, el- og gashandelsvirksomheder eller andre kommercielle aktører på energiområdet med henblik på at realisere formålet. Net- og distributionsselskaberne, som har energispareforpligtelsen, må ikke tilbyde finansieringsordninger. De kan derfor alene være bindeled mellem Vækstfonden og de virksomheder, der ønsker at gennemføre energispareprojekter. Vækstfonden bærer således fortsat kreditrisikoen ved lånene, og Vækstfonden vil fortsat skulle kreditvurdere og godkende de enkelte lån. Der kan indgås samarbejdsaftaler med el- og gashandelsvirksomhederne, som sælger energien til kunderne, og som også i mange tilfælde har aftaler med net- og distributionsselskaberne om realisering af energibesparelser. Samarbejdsaftalerne kan omfatte rammelån til såkaldte ESCO-projekter målrettet den samlede kundekreds eller videreudlån til virksomhederne. Elhandelsvirksomheder må således gerne tilbyde finansielle ydelser og dermed påtage sig en finansiel risiko, som nogle allerede i dag gør i begrænset omfang – primært gennem et samarbejde med finansielle institutioner (banker m.v.). Elhandelsvirksomheder med kommunalt ejerskab kan ikke tilbyde finansiering og vil derfor ikke være omfattet. Gashandelsselskaber med kommunalt ejerskab har mulighed for at udøve anden virksomhed i nær tilknytning til gashandel, og kan dermed godt tilbyde finansiering. Vækstfonden skal kunne indgå tilsvarende samarbejdsaftaler med andre kommercielle energispareaktører på energiområdet. Det kan eksempelvis være rådgivende firmaer. Vækstfonden kan også udvikle løsninger og indgå samarbejde, eksempelvis om ESCO-projekter, målrettet specifikke brancher i samarbejde med de respektive erhvervsorganisationer, ligesom Vækstfonden kan samarbejde med relevante interesseorganisationer, for eksempel i den almene boligsektor.

Der er med den foreslåede tilføjelse til § 1 ikke tilsigtet en ændring i det formål, som Vækstfonden fremadrettet skal varetage efter denne bestemmelse set i forhold til det formål som Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i dag samlet varetager efter deres respektive lovgivninger.

Vækstfondens aktiviteter efter lovens § 3-5 skal enten falde inden for Vækstfondens hidtidige formål, det foreslåede nye yderligere formål, eller indenfor begge formål samtidig.

Til nr. 2

Det følger af § 2 i lov om Vækstfonden, at Vækstfondens målgruppe er virksomheder med et vækstpotentiale, herunder især små og mellemstore virksomheder, og virksomheder, der investerer i virksomheder med vækstpotentiale.

Det følger af den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen i § 2, 1. pkt., at den målgruppe, som Vækstfonden i dag dækker, udvides til også at omfatte den målgruppe, som i dag er omfattet af adgangen til finansiering fra Danmarks Grønne Investeringsfond.

Med tilføjelsen til bestemmelsens 1. pkt., foreslås det at udvide Vækstfondens målgruppe til at omfatte private virksomheder, almene boligorganisationer og offentlige selskaber og institutioner m.v., hvis formue er adskilt fra henholdsvis statens, regionernes og kommunernes formue, og som har mulighed for at optage lån på det private marked.

Dette vil blandt andet omfatte alle private virksomheder, offentligt ejede selskaber, selvejende institutioner med bygningsselveje, eksempelvis professionshøjskoler, erhvervsakademier, erhvervsskoler, gymnasier, frie grundskoler, folkehøjskoler og landsdelsscener, visse universiteter og visse museer, der har bygningsselveje og dermed vil have mulighed for at optage lån gennem Vækstfonden, almene boligorganisationer samt selvejende institutioner på det kommunale og regionale område i det omfang, låntagningen prioriteres indenfor de kommunale og regionale lånerammer.

Målgruppen vil være er private og offentlige virksomheder, fonde, institutioner, foreninger, almene boligorganisationer m.v. generelt og er således ikke begrænset til små og mellemstore virksomheder. Det afgørende kriterium for, om der vil kunne opnås lån fra Vækstfonden, er således, at låntager er en selvstændig juridisk person med egen separat formue og med mulighed for at optage lån på det private lånemarked.

Med den foreslåedes tilføjelse af 2. pkt., foreslås det, at Vækstfondens målgruppe desuden er virksomheder, som tilbyder eller faciliterer finansiering af energi- og miljømæssig renovering, herunder eksempelvis i form af energirenovering af private boliger.

Det foreslåedes 2. pkt. har til formål at give Vækstfonden mulighed for at kunne stille finansiering til rådighed for virksomheder, der tilbyder finansiering af energi- og miljømæssig renovering, for eksempel udbydere af energispareløsninger til private boligejere, og derved uden at finansieringen stilles til rådighed for et konkret initiativ eller projekt. Det vil muliggøre deltagelse i større finansieringer på virksomhedsniveau, hvor der via finansieringen sker en finansiering af mange små projekter, eksempelvis energispareprojekter i private boliger.

Som udbydere af sådanne projekter kan eksempelvis nævnes de virksomheder, der i dag tilbyder fuldt finansierede løsninger til opførelse af solceller, installering af varmepumper eller jordvarmeanlæg i private boliger, og hvor tilbagebetalingen sker med et beløb, der kan rummes inden for besparelsen, og med mulighed for, at en eventuel overskydende fortjeneste tilgår boligejeren.

Med de foreslåede tilføjelser til § 2 er der ikke tilsigtet en ændring i den målgruppe, som Vækstfonden fremadrettet skal kunne stille finansiering til rådighed for efter denne bestemmelse, sammenholdt med, hvem Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i dag samlet set kan stille finansiering til rådighed for efter deres respektive lovgivninger.

Til nr. 3

Det følger af § 3, stk. 3, i lov om Vækstfonden, at Vækstfonden skal inddrage miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i forbindelse med finansieringen af virksomheder.

Det følger af den foreslåede tilføjelse til bestemmelsens stk. 3, at Vækstfonden tillige skal kunne inddrage klimamæssige forhold i forbindelse med beslutning om finansiering. Klimamæssige forhold kan for eksempel relatere sig til klimapåvirkning og ressourceanvendelse som følge af Vækstfondens finansielle aktiviteter.

Den foreslåede tilføjelse indebærer endvidere, at målgruppen for finansiering udvides til også at omfatte almene boligorganisationer og offentlige selskaber og institutioner m.v. i overensstemmelse med udvidelsen af målgruppen for Vækstfonden ovenfor under den foreslåede ændring i nr. 2.

Til nr. 4

Efter §§ 8 og 9 i lov om Vækstfonden kan erhvervsministeren henholdsvis fastsætte regler om færøske og grønlandske virksomheders adgang til finansiering, tjenesteydelser og andre aktiviteter fra Vækstfonden samt fastsætte regler om oprettelse, organisering, drift, tilsyn m.v. af selvstændige erhvervsfremmeordninger og -initiativer, som henlægges til administration i Vækstfonden.

Det foreslås at indsætte en ny § 9 a, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om videreførelsen af den virksomhed, som Vækstfonden overtager fra den tidligere selvstændige statslige forvaltningsenhed Danmarks Grønne Investeringsfond, herunder regler om administration, økonomi, lånevilkår, tilsyn, regnskab og revision m.v.

Det foreslåede skal supplere de gældende bemyndigelsesbestemmelser. Den nye bemyndigelsesbestemmelse har til formål at sikre, at erhvervsministeren vi kunne fastsætte nærmere regler om alle forhold i forbindelse med videreførelsen af den virksomhed, som Vækstfonden overtager fra den tidligere selvstændige statslige forvaltningsenhed Danmarks Grønne Investeringsfond, herunder regler om administration, økonomi, lånevilkår, tilsyn, regnskab og revision m.v.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at erhvervsministeren i overgangsperioden, hvor Vækstfonden har overtaget Danmarks Grønne Investeringsfond, men inden Vækstfonden bliver omdannet til en selvstændig offentlig dattervirksomhed, jf. lovforslagets § 11, stk. 2, og dermed bliver omfattet af lovforslaget om Danmarks Eksport- og Investeringsfond, er bemyndiget til at fastsætte de regler, der måtte vise sig nødvendige for at fortsætte en eksisterende drift i Danmarks Grønne Investeringsfond. Bemyndigelsesbestemmelsen er formuleret bredt, da det kan være vanskeligt at forudsige de behov, der kan opstå i forbindelse med overtagelsen.

Til nr. 5

Lov om Vækstfonden indeholder ikke i dag bestemmelser om, at Vækstfonden kan indhente råd og sparring fra rådgivende udvalg.

Det foreslås i nr. 5 at Vækstfonden kan indhente råd og sparring fra rådgivende udvalg nedsat af erhvervsministeren i relation til investerings- og finansieringsindsatser inden for grøn omstilling.

Den foreslåede tilføjelse af § 15, stk. 6, har til formål at overføre den mulighed, som Danmarks Grønne Investeringsfond i dag har i forhold til at kunne indhente råd og sparring fra rådgivende udvalg nedsat af erhvervsministeren i relation til investerings- og finansieringsindsatser inden for grøn omstilling, til Vækstfonden.

Kompetencen til at træffe konkrete finansierings- eller investeringsbeslutninger og ansvaret herfor vil, uanset rådgivningen fra det rådgivende udvalg, ligge hos Vækstfonden. Vækstfonden vil kunne bidrage økonomisk til afholdelse af udgifterne i forbindelse med driften af det rådgivende udvalg.

Der er med den foreslåede § 15, stk. 6, ikke tilsigtet ændringer i, hvad Vækstfonden fremadrettet vil kunne bruge det rådgivende udvalg til, sammenholdt med, hvad Danmarks Grønne Investeringsfond hidtil efter § 4 a, stk. 1, i den gældende lov om Danmarks Grønne Investeringsfond har anvendt samme udvalg til, jf. lov nr. 1285 af 9. december 2014 om Danmarks Grønne Investeringsfond, som ændret ved § 6 i lov nr. 552 af 7. maj 2019 og § 1 i lov nr. 1165 af 8. juni 2021.