LOV nr 871 af 21/06/2022
Erhvervsministeriet
Lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond § 33
Lov nr. 1285 af 9. december 2014 om Danmarks Grønne Investeringsfond ophæves.
LOV nr 871 af 21/06/2022
Erhvervsministeriet
Lov nr. 1285 af 9. december 2014 om Danmarks Grønne Investeringsfond ophæves.
Det foreslås i § 33 at ophæve lov nr. 1285 af 9. december 2014 om Danmarks Grønne Investeringsfond.
Forslaget medfører, at erhvervsministeren ved bekendtgørelse vil kunne lade § 33 træde i kraft og derved ophæve lov om Danmarks Grønne Investeringsfond i forbindelse med at erhvervsministeren udnytter sin bemyndigelse efter § 11, stk. 3, til at beslutte at Vækstfonden overtager den hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver fra den selvstændige statslige forvaltningsenhed Danmarks Grønne Investeringsfond og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.
Vækstfonden vil kunne overtage ejerskabet af Danmarks Grønne Investeringsfond, jf. lovforslagets § 11, stk. 3, forud for omdannelsen af Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit til selvstændige offentlige dattervirksomheder, jf. lovforslagets § 11, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 30 for en nærmere gennemgang af den foreløbige plan for stiftelse, overtagelse og omdannelse af de forskellige virksomheder.