Lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond § 21

Det følger af § 2, stk. 3, og § 9, stk. 4, i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, § 16, stk. 2, i lov om Vækstfonden og § 6, stk. 3, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, at virksomhederne alle har mulighed for at optage lån, herunder statslige genudlån.

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 2, stk. 3, at EKF Danmarks Eksportkredit kan påtage sig garanti-, låne- og andre forpligtelser med henblik på at tilvejebringe finansiering, herunder i samarbejde med andre selskaber, fonde, institutioner og organisationer, samt af § 9, stk. 4, at der kan ydes statslige genudlån til EKF Danmarks Eksportkredit. Det følger af § 16, stk. 2, i lov om Vækstfonden, at Vækstfonden kan optage lån, herunder statsligt genudlån, til finansiering af sine aktiviteter, i det omfang der er etableret bevillingsmæssig hjemmel hertil, samt af § 16, stk. 3, at Vækstfonden uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg kan refinansiere allerede optagne lån, som er optaget til finansiering af Vækstfondens aktiviteter, så længe Vækstfondens forpligtelser i forhold til de konkrete aktiviteter består. Af § 6, stk. 3, i lov om Danmarks Grønne Investeringsfond fremgår det, at fonden kan optage lån, herunder statsligt genudlån, til finansiering af fondens aktiviteter.

EKF Danmarks Eksportkredit har frem til den 31. december 2025 adgang til at optage genudlån for i alt 25 mia. kr. til finansiering af eksportlåneordningen, jf. tekstanmærkning nr. 8. ad 08.33.16. til § 8. Endvidere har EKF Danmarks Eksportkredit med den nuværende bestemmelse i lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 2, stk. 3, en ubegrænset adgang til at påtage sig garanti-, låne- og øvrige forpligtelser med henblik på at tilvejebringe finansiering.

Vækstfondens låneadgang er i dag primært fastsat ved tekstanmærkning nr. 160 ad 08.33.15 til § 8, som er en samling af forskellige mandater til låneoptag. Tekstanmærkningen erstattede de tilsvarende bestemmelser i lov om Vækstfonden § 16, stk. 2-4, som blev ophævet med lov nr. 1940 af 15. december 2020, med henblik på at sikre fleksibiliteten til hurtigt at kunne imødekomme løbende politiske ønsker om ændringer i Vækstfondens adgang til låneoptag. Samtidig skulle ændringen sikre, at lovgrundlaget ikke i samme grad ville forældes i takt med, at ordninger oprettes, justeres og nedlægges. Vækstfonden har desuden adgang til at optage lån til finansiering af en række ordninger henlagt til administration i Vækstfonden som nærmere beskrevet i lovforslagets § 10, stk. 1. Disse er fastsat ved tekstanmærkningerne nr. 134, 136, 151, 152 og 164 ad 08.33.15. til § 8.

Endelig har Vækstfonden en særlig genudlånsadgang på 1 mia. kr. i form af en særlig likviditetsfacilitet, jf. lov om Vækstfonden § 17, stk. 1. Denne særlige genudlånsadgang blev indført med henblik på at understøtte Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor ugunstige konjunkturer eller et frosset venturemarked sætter indtjening eller likviditet under pres. Der er tale om en tidsubegrænset genudlånsadgang.

Danmarks Grønne Investeringsfonds adgang til at optage lån er fastsat til 8 mia. kr. i 2022 og frem, jf. tekstanmærkning nr. 138 ad 08.33.25. til § 8.

Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder kan optage lån, herunder statslige genudlån, til varetagelse af deres virksomhed.

Med den foreslåede § 21, stk. 1, vil den mulighed for at optage lån, som i dag er gældende for de tre virksomheder, videreføres. Muligheden for at optage lån vil tillade, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond får mulighed for at tilvejebringe den nødvendige likviditet i forbindelse med varetagelsen af sin virksomhed. Det bemærkes, at bestemmelsen udelukkende vil tilvejebringe en generel hjemmel for Danmarks Eksport- og Investeringsfond til at optage lån, herunder statslige genudlån, og ikke fastsætter de nærmere regler eller omfanget herfor.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren inden for de i finansloven fastsatte rammer eller efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg fastsætter regler om adgangen til at optage lån efter stk. 1.

Bemyndigelsen er ny og har til formål at sikre, at erhvervsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders låneoptag. Denne mulighed skal sikre, at der hurtigt kan fastlægges samt ændres i reglerne om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders låneoptag på juridisk hensigtsmæssig vis. Nugældende praksis er at fastsætte regler om adgangen til låneoptag i den pågældende lov eller at fastlægge låneadgangen ved særskilt bevillingsmæssig hjemmel gennem optag af tekstanmærkninger på finansloven. Det har imidlertid vist sig praktisk uhensigtsmæssigt at fastsætte regler om låneoptaget i loven, da justeringer af adgangen til låneoptag dermed kræver en lovændring, mens anvendelsen af tekstanmærkninger, der skal fremgå af finansloven over en længere årrække, er en juridisk uhensigtsmæssig fremgangsmåde.

Bemyndigelsen omfatter både låneoptag for Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder.

Med bemyndigelsen vil erhvervsministeren blandt andet kunne fastsætte regler om mulige kilder til låneoptag, hvilket blandt andet omfatter statslige genudlån samt låneoptag på det private marked samt omfanget af Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders mulighed for at optage lån. Omfanget vil blive fastsat ud fra gældende adgang til låneoptag i EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond, herunder også låneadgangen etableret i kraft af særlige ordninger, der er henlagt til administration i fondene.

Den ubegrænsede adgang til at påtage sig garanti-, låne- og øvrige forpligtelser med henblik på at tilvejebringe finansiering, som i dag følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 2, stk. 3, videreføres ikke med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder, som vil være begrænset af det i bekendtgørelsen fastsatte loft.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders adgang til låneoptag vil løbende blive justeret ved bekendtgørelse i takt med, at ordninger oprettes, justeres og nedlægges.

Det vil være en forudsætning, at beslutninger om at ændre adgangen til låneoptag er hjemlet enten på finansloven eller på et aktstykke tiltrådt af Folketingets Finansudvalg. Folketingets opbakning vil således kunne opnås enten gennem en ændring af anmærkningsteksten til den relevante konto i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for det kommende finansår, eller i Folketingets Finansudvalg ved tiltrædelse af aktstykke. Når en sådan godkendelse foreligger, kan erhvervsministeren fastsætte den nye adgang til låneoptag ved bekendtgørelse. Såfremt godkendelsen omfatter adgang til låneoptag over flere finansår, vil der ikke være behov for at forny godkendelsen løbende i de pågældende finansår. Vedtager Folketinget eller Folketingets Finansudvalg en ændring af den gældende adgang til låneoptag, vil erhvervsministeren skulle afspejle denne ændring i bekendtgørelsen.

I praksis vil en forøgelse af adgangen til låneoptag desuden være begrænset af, at der ifølge Budgetvejledning 2021 ved udstedelse af nye garantier eller genudlån skal tilvejebringes finansiering svarende til den beregnede statsfinansielle risiko ved garantien/genudlånet i form af en risikopræmie. Finansieringen af risikopræmien vil kunne blive tilvejebragt i form af garanti-/låneprovision fra modtageren, statslig finansiering inden for det statslige delloft for driftsudgifter eller en kombination heraf. Der vil således i forbindelse med en ny adgang til låneoptag skulle tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel til finansieringen af risikopræmien.

Som det også er tilfældet for virksomhederne i dag, vil Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige virksomheder som udgangspunkt skulle betale en årlig provision til statskassen på 0,15 pct. af de optagne låns restgæld, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån samt § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 246 af 10. marts 2014 af lov om provision af visse lån optaget med statsgaranti.

Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders rammer for låneoptag er revolverende. Dermed kan Danmarks Eksport- og Investeringsfond og de selvstændige offentlige dattervirksomheder optage lån, uden at disse behøver at matche de konkrete underliggende udlån til kunderne.

Det bemærkes, at erhvervsministeren i forbindelse med fastsættelsen af låneoptaget ved bekendtgørelse også kan fastsætte betingelser for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige virksomheders anvendelse af låneoptaget.

Endelig omfatter bemyndigelsen, at erhvervsministeren – med den fornødne hjemmel i finanslov eller aktstykke – fastsætter regler om Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder adgang til at refinansiere allerede optagne lån efter stk. 1. Adgangen til refinansiering vil dermed ikke automatisk være gældende, som det i dag er tilfældet for Vækstfonden, men vil skulle godkendes af Folketinget eller Folketingets Finansudvalg som en del af godkendelsen af den generelle adgang til låneoptag. I praksis forventes refinansieringen muliggjort ved, at perioden for adgangen til låneoptag bestemmes ud fra den hjemlede periode til at foretage nye investeringer, finansieringer og risikodækning samt den maksimale løbetid herfor.

Formålet hermed er at sikre muligheden for at kunne refinansiere bagvedliggende lån, der er optaget til finansiering af aktiviteter på midlertidige lånerammer, som enten er udløbet eller som vil udløbe, i hele den omhandlede aktivitets løbetid. Med kravet om den fornødne hjemme i finanslov eller aktstykke fordres en stillingtagen til den maksimale løbetid for investeringer, finansieringer og risikodækning.