Lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond § 26

Det følger af lov om EKF Danmarks Eksportkredit § 10, stk. 1, lov om Vækstfonden § 16, stk. 1, samt lov om Danmarks Grønne Investeringsfond § 6, stk. 6, at staten indtræder i virksomhedens rettigheder og forpligtelser i det omfang, virksomhedens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige.

Det fremgår hverken af lov om Vækstfonden, lov om EKF Danmarks Eksportkredit eller lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, om virksomhederne indtræder i rettigheder og forpligtelser for eventuelle datterselskaber, i det omfang datterselskabets egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige. Beslutningen om modervirksomhedernes hæftelse for eventuelle datterselskaber ligger således i dag i virksomhedernes bestyrelser, der kan afgive konkrete garantier.

Der er hverken i lov om EKF Danmarks Eksportkredit, lov om Vækstfonden eller lov om Danmarks Grønne Investeringsfond regler om erhvervsministerens mulighed for at fastsætte regler om direkte statslig garanti i forbindelse med varetagelsen af konkrete opgaver.

Der er fastsat regler om direkte statslig garanti for EKF Danmarks Eksportkredit ved tekstanmærkning nr. 139 og 167 ad 08.33.16. samt nr. 146 og 148 ad 08.33.17. til § 8, mens der for Vækstfonden er fastsat regler om direkte statslig garanti ved tekstanmærkning nr. 141, 142, 151 og 152 ad 08.33.15. til § 8.

Det foreslås i § 26, stk. 1, at staten indtræder i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders rettigheder og forpligtelser i det omfang, deres respektive egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige.

Bestemmelsen viderefører dermed statens subsidiære hæftelse og ret til at indtræde i virksomhedernes rettigheder med hensyn til EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne investeringsfond, i det omfang egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige.

Med den foreslåede bestemmelse følger, at staten, såfremt Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders respektive egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige, vil indtræde i samtlige af den pågældende virksomheds rettigheder og forpligtelser i et eller flere kontraktforhold, såfremt det måtte blive nødvendigt. Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige retstilstand. Det sikres med den foreslåede bestemmelse, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder omfattes af art. 201 som en del af staten eller som en offentlig enhed, som staten har stillet passende sikkerhed for i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (kapitalkravsforordningen), da staten med den foreslåede bestemmelse vil stille en passende sikkerhed for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren inden for de i finansloven fastsatte rammer eller efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg kan fastsætte regler om statens direkte garanti i forbindelse med opgaver udøvet i medfør af § 10, stk. 1, hvormed staten garanterer for tab på den konkrete opgave, selvom Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders respektive egenkapital og hensættelser er tilstrækkelige. Statens direkte garanti kan ikke overstige summen af den til opgaven fastsatte adgang til at foretage investeringer, finansieringer og risikodækning i medfør af § 10, stk. 2, fraregnet eventuelle statslige tilskud og modtagne vederlag.

Bemyndigelsen i er ny og vil give erhvervsministeren mulighed for ved bekendtgørelse at fastsætte regler om statens direkte garanti i forbindelse med varetagelsen af andre opgaver inden for sit formål, jf. lovforslagets § 1, herunder blandt andet selvstændige erhvervsfremmeordninger og -initiativer, som henlægges til administration i Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Den direkte statslige garanti adskiller sig fra den generelle hæftelse, som foreslås etableret med lovforslagets § 26, stk. 1, ved at staten vil kunne garantere for et eventuelt tab på den konkrete opgave, selvom Danmarks Eksport- og Investeringsfond og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders respektive egenkapital og hensættelser vil være tilstrækkelige til at dække tabet. Den foreslåede bestemmelse vil således tillade, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at staten dækker et eventuelt samlet tab på den konkrete opgave, som erhvervsministeren henlægger til administration i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Det bemærkes, at erhvervsministeren ligeledes ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om betaling for garantien, herunder at et eventuelt overskud på ordningerne overføres til staten.

Den direkte garanti vil være begrænset til summen af den eventuelt fastsatte adgang til at foretage investeringer, finansieringer og risikodækning fraregnet modtagne vederlag. Såfremt Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller dennes selvstændige offentlige dattervirksomheder modtager statslige tilskud til opgaven, herunder i form af tabsrammer, skal disse ligeledes fraregnes statens direkte garanti.

Det er udgangspunktet, at disse opgaver som minimum vil skulle være omkostningsneutrale for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, hvilket vurderes i forbindelse med henlæggelsen af opgaven til virksomheden jf. bemærkningerne til § 10, stk. 1. Det kan imidlertid være vanskeligt på forhånd at fastlægge de forventede omkostninger ved visse ordninger, hvorfor det i disse tilfælde kan være hensigtsmæssigt at have mulighed for at lade staten garantere direkte for at sikre, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond ikke pålægges en uhensigtsmæssig risiko.

Bemyndigelsen har desuden til formål at sikre, at der hurtigt vil kunne fastlægges samt ændres i reglerne om Danmarks Eksport- og Investeringsfonds og dennes selvstændige offentlige dattervirksomheders mulighed for at foretage investeringer, finansieringer og risikodækning i forbindelse med varetagelsen af opgaver under § 10, stk. 1, på juridisk hensigtsmæssig vis. Nugældende praksis er at fastsætte regler om direkte statslig garanti ved særskilt bevillingsmæssig hjemmel gennem optag af tekstanmærkninger på finansloven. Anvendelsen af tekstanmærkninger, der skal fremgå af finansloven over en længere årrække, er imidlertid en juridisk uhensigtsmæssig fremgangsmåde, hvorfor der med lovforslaget lægges op til, at erhvervsministeren fremover vil kunne fastsætte reglerne ved bekendtgørelse.

Det vil være en forudsætning for fastsættelse af den direkte statslige garanti i bekendtgørelsen, at denne er hjemlet enten på finansloven eller på et aktstykke tiltrådt af Folketingets Finansudvalg. Folketingets opbakning vil således opnås enten gennem en ændring af anmærkningsteksten til den relevante konto i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for det kommende finansår eller i Folketingets Finansudvalg ved tiltrædelse af aktstykke. Når en sådan godkendelse foreligger, vil erhvervsministeren kunne fastsætte den nye direkte statslige garanti ved bekendtgørelse. Såfremt godkendelsen omfatter en direkte statslig garanti over flere finansår, vil der ikke være behov for at forny godkendelsen løbende i de pågældende finansår. Vedtager Folketinget eller Folketingets Finansudvalg en ændring af den gældende direkte statslige garanti, vil erhvervsministeren skulle afspejle denne ændring i bekendtgørelsen.