Nemkontoloven

Bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen (Nemkontobekendtgørelsen) indeholder i kapitel 2 en række definitioner af begreberne borger, virksomhed, Nemkonto, specifik konto, Nemkontosystemet, offentlig myndighed, indberetning, komplet betaling og ukomplet betaling.

Den foreslåede § 1 fastlægger en række centrale definitioner i lovforslaget af begreberne Nemkonto, Nemkontosystemet, privatperson, juridisk enhed, betalingsmodtager, ydelsesspecifik konto, ydelsesart, anvise, betalingsordre, komplet betalingsordre og kontoopslag.

Det foreslås, at der som nr. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter en »Nemkonto« defineres som en konto i et kontoførende institut, som betalingsmodtageren har anvist som den konto, hvortil offentlige udbetalere, jf. § 8, kan udbetale pengebeløb.

Med den foreslåede bestemmelse vil en Nemkonto være den konto, hvortil offentlige udbetalere foretager betaling til en betalingsmodtager, hvis den pågældende ikke har anvist en ydelsesspecifik konto eller en anden konto, hvortil betaling skal ske, jf. den foreslåede § 13.

Når en privat udbetaler via en privat kontoformidler foretager kontoopslag i Nemkontosystemet, vil det også være oplysninger om betalingsmodtagerens Nemkonto, som oplyses.

Det foreslås, at der som nr. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter »Nemkontosystemet« defineres som et system med informationer om privatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og ydelsesspecifikke konti og de relaterede funktioner til anvisning af konti, tilføjelse af kontooplysninger til en betalingsordre, overførsler af betalingsordrer samt kontoopslag.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ved Nemkontosystemet forstås det samlede system, som er omfattet af den foreslåede ordning.

Nemkontosystemet indeholder bl.a. informationer om privatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og ydelsesspecifikke konti.

Ved de relaterede funktioner henvises der til de funktioner, der 1) vil gøre det muligt at anvise, ændre og slette konti i Nemkontosystemet, 2) skal tilføje kontooplysninger til en konkret betalingsordre fra en offentlig udbetaler, 3) vil gøre det muligt for offentlige udbetalere at sende betalingsordrer via Nemkontosystemet og 4) vil gøre det muligt for private kontoformidlere at foretage kontoopslag i Nemkontosystemet på vegne af private udbetalere. Dette er ikke en udtømmende opremsning af Nemkontosystemets funktioner.

Det foreslås, at der som nr. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter »privatperson« defineres som en fysisk person, som udelukkende agerer på vegne af sig selv uden forbindelse til en juridisk enhed.

I den foreslåede bestemmelse vil »privatperson« således omfatte fysiske personer, når de agerer i privat sammenhæng og på egne vegne i modsætning til, når denne agerer i egenskab af f.eks. arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende.

Det foreslås, at der som nr. 4 indsættes en bestemmelse, hvorefter »juridisk enhed« defineres som en fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende, en dansk eller udenlandsk juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person, en trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust, en statslig administrativ enhed, en region, en kommune eller et kommunalt fællesskab.

Det foreslås, at »juridisk enhed« i den foreslåede bestemmelse defineres med udgangspunkt i CVR-lovens § 3, hvorefter juridiske enheder omfatter følgende:

1. En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.

2. En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.

3. En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust.

4. En statslig administrativ enhed.

5. En region.

6. En kommune.

7. Et kommunalt fællesskab.

I forhold til CVR-lovens § 3, nr. 2, er udenlandske juridiske personer tilføjet i definitionen af juridisk enhed, hvorved definitionen omfatter både danske og udenlandske juridiske personer. Dette skyldes, at udenlandske juridiske personer såvel som udenlandske fysiske personer i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende også skal anvise en Nemkonto, hvis de er momspligtige i Danmark og som følge heraf er registreringspligtige hos Skatteforvaltningen og har et SE-nummer, men ikke har et forretningssted i Danmark og derfor ikke er registreringspligtige i CVR.

Det foreslås, at der som nr. 5 indsættes en bestemmelse, hvorefter »betalingsmodtager« defineres som en privatperson eller juridisk enhed, som er den tiltænkte modtager af de pengebeløb, der indgår i en betalingstransaktion.

Det foreslås, at en betalingsmodtager defineres som den, der vil skulle modtage en betaling fra en offentlig eller privat udbetaler. Med den foreslåede bestemmelse vil betalingsmodtageren således være den retmæssige modtager af en udbetaling foretaget via Nemkontosystemet eller ved kontoopslag i Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der som nr. 6 indsættes en bestemmelse, hvorefter en »ydelsesspecifik konto« defineres som en konto i et kontoførende institut, hvortil en bestemt offentlig udbetaler kan udbetale ydelser af en bestemt ydelsesart til betalingsmodtageren.

En ydelsesspecifik konto vil have karakter af en Nemkonto, men efter den foreslåede bestemmelse vil en ydelsesspecifik konto kun være tilknyttet udbetalinger til betalingsmodtageren for en bestemt ydelsesart fra en bestemt offentlig udbetaler. Betalingsmodtageren kan derved sikre, at det kun er den tilknyttede ydelsesart, der vil blive udbetalt til betalingsmodtagerens ydelsesspecifikke konto.

Betalingsmodtageren vil kunne anvise en ydelsesspecifik konto ved at anmode den offentlig udbetaler, der udbetaler ydelser af en bestemt ydelsesart til vedkommende, om at indberette en konto som en ydelsesspecifik konto til Nemkontosystemet, jf. de foreslåede §§ 4 og 11 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at der som nr. 7 indsættes en bestemmelse, hvorefter en »ydelsesart« defineres som en kategorisering af de ydelser, som offentlige udbetalere udbetaler til betalingsmodtagere.

I den foreslåede bestemmelse vil der således ved »ydelsesart« forstås en kategorisering af de ydelser, som den offentlige udbetaler kan betale til betalingsmodtagere. Som eksempler kan nævnes løn, overskydende skat, SU, børne- og ungeydelse, kontanthjælp og social pension. Ydelsesarterne kan anvendes af flere offentlige udbetalere, og det vil være den offentlige udbetaler, der fastsætter, hvilke ydelser der er omfattet af en ydelsesart, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at der som nr. 8 indsættes en bestemmelse, hvorefter »anvise« defineres som betalingsmodtagerens udpegning af den konto, betalingsmodtageren ønsker registreret som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.

Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 1, kunne blive fastsat regler om, hvordan betalingsmodtagere kan anvise, ændre eller slette en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Det foreslås, at der som nr. 9 indsættes en bestemmelse, hvorefter en »betalingsordre« defineres som en instruktion fra en offentlig udbetaler, som sendes gennem Nemkontosystemet, til det betalingsafviklende institut om at gennemføre en betalingstransaktion til en betalingsmodtager.

Det foreslås således, at en betalingsordre vil være den instruktion, som en offentlig udbetaler fremsender til Nemkontosystemet, hvorefter Nemkontosystemet videresender betalingsordren til den offentlige udbetalers betalingsafviklende institut, som foretager betalingstransaktionen til betalingsmodtageren.

Det foreslås, at der som nr. 10 indsættes en bestemmelse, hvorefter en »komplet betalingsordre« defineres som en betalingsordre i Nemkontosystemet, der af den offentlige udbetaler er påført oplysning om, hvortil betalingen skal overføres, hvorfor der ikke påføres kontooplysninger fra Nemkontosystemet.

I den foreslåede bestemmelse vil en komplet betalingsordre således være en betalingsordre, hvor den offentlige udbetaler selv har angivet betalingsdestinationen, eksempelvis i form af kontooplysninger eller fælles indbetalingskort. Nemkontosystemet vil derfor ikke tilføje en sådan betalingsordre oplysninger om betalingsmodtagerens Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto fra Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der som nr. 11 indsættes en bestemmelse, hvorefter et »kontoopslag« defineres som et opslag, som en privat udbetaler gennemfører via en privat kontoformidler i Nemkontosystemet med det formål at få oplyst en betalingsmodtagers kontooplysninger.

Det foreslås således, at et kontoopslag vil omfatte oplysninger om betalingsmodtagerens Nemkonto. Der vil således ikke videregives kontooplysninger vedrørende en ydelsesspecifik konto ved et kontoopslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2, 2.2.2, 2.3.2, 2.4.2 og 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., skal personer over 18 år, som i henhold til CPR-loven er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto i et pengeinstitut (en »Nemkonto«), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i henhold til CPR-loven er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder. Efter § 1, stk. 6, i lov om offentlige betalinger m.v., skal anvisning af en Nemkonto ske senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig myndighed.

Efter Nemkontobekendtgørelsens § 19, stk. 3, kan borgere, som er tildelt et CPR-nummer, men som er registreret som udrejst af Danmark, anvise en Nemkonto. Anvendelsen af sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed, jf. § 30, stk. 1. Efter Nemkontobekendtgørelsens § 19, stk. 4, kan en borger kun anvise én Nemkonto.

Folketingets Ombudsmand fandt i sin udtalelse af 20. december 2023, at det efter lovgivningen om offentlige betalinger mv. og forarbejderne hertil skal være muligt for en borger at modtage udbetalinger fra det offentlige, selv om borgeren ikke har en Nemkonto eller råder over en bankkonto og heller ikke ønsker, at pengene overføres til en tredjeparts konto. Dertil fandt ombudsmanden, at kommunen derfor ikke kunne stille krav om, at borgeren som betingelse for at få udbetalt sin kontanthjælp fik en Nemkonto eller angav en anden persons konto, hvortil ydelsen kunne overføres, jf. pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere omtale af ombudsmandens udtalelse.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter privatpersoner, som i henhold til § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, skal så vidt muligt, og senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig udbetaler, anvise en konto som Nemkonto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbetaling af pengebeløb.

Den eksisterende pligt for stort set alle fysiske personer med bopæl her i landet, til at anvise en konto som Nemkonto til at modtage udbetalinger af pengebeløb fra offentlige udbetalere, foreslås således videreført, men præciseret ved at tydeliggøre, at det er så vidt muligt, at privatpersoner skal anvise en konto som Nemkonto. Hensigten hermed er at afspejle, at anvisningspligten ikke er absolut og således ikke skal forstås som et påbud.

Det vil fortsat kun gælde for personer med bopæl her i landet, at de så vidt muligt skal anvise en konto som Nemkonto. Det foreslås på den baggrund at videreføre det eksisterende bopælskriterium. Det er med den foreslåede bestemmelse præciseret, at den omfatter privatpersoner, der er tildelt et personnummer efter § 3, stk. 1, nr. 1, i CPR-loven, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark. Hensigten med præciseringen er at tydeliggøre, at bestemmelsen ikke vil omfatte privatpersoner, der er udrejst eller tildelt et administrativt personnummer efter CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller regler fastsat i medfør af CPR-loven. Privatpersoner, der er registreret som udrejste, eller som er tildelt et administrativt personnummer efter CPR-lovgivningen, vil kunne anvise en konto som Nemkonto efter det foreslåede stk. 2.

Hvis en privatperson, der har anvist en konto som Nemkonto efter stk. 1, udrejser og således ikke længere har bopæl i Danmark, vil Nemkontoen fortsat være aktiv og kunne anvendes til udbetalinger, medmindre den pågældende sletter sin Nemkonto i Nemkontosystemet.

Det foreslåede bestemmelse indeholder i modsætning til § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. ikke et alderskriterium, idet tidspunktet for anvisningspligtens indtræden i praksis er det samme for alle privatpersoner uanset alder. Den foreslåede bestemmelse medfører en forenkling således, at pligten til så vidt muligt at anvise en konto som Nemkonto indtræder senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig udbetaler uanset privatpersonens alder. Privatpersonen vil således så vidt muligt skulle anvise en konto som Nemkonto i Nemkontosystemet, inden første udbetaling fra en offentlig udbetaler forfalder til betaling.

For så vidt angår personer, der er under værgemål, påhviler det efter værgemålslovens § 24 værgen inden for hvervets omfang at varetage interesserne for den, der er under værgemål. Dette kan efter omstændighederne indebære, at værgen skal sørge for at anvise en Nemkonto efter den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås, at de omfattede privatpersoner så vidt muligt skal anvise en konto som Nemkonto. Herved er det i overensstemmelse med gældende ret præciseret, at pligten til så vidt muligt at anvise en Nemkonto ikke er absolut. Pligten er således ikke tvangsmæssig, og undlader en privatperson at anvise en Nemkonto, vil dette ikke være strafsanktioneret.

Ved »så vidt muligt« skal i den foreslåede bestemmelse forstås i det omfang, det kan lade sig gøre at anvise en konto som Nemkonto. Det kan eksempelvis være, hvis betalingsmodtageren råder over en konto, der kan anvendes som Nemkonto.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at offentlige udbetalere vedholdende vil kunne opfordre en betalingsmodtager til at anvise en Nemkonto samtidig med, at de vil kunne tage individuelle og socialfaglige hensyn til den enkelte betalingsmodtager. Det vil således bero på den offentlige udbetalers konkrete vurdering, hvilke hensyn der skal tages til den enkelte betalingsmodtagers evne og mulighed for at kunne anvise en Nemkonto. Denne vurdering vil ikke være en afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse skal dog også ses i sammenhæng med, at offentlige udbetalere skal sikre, at betalingsmodtageren får udbetalt sit tilgodehavende på anden måde, hvis betalingsmodtageren ikke har anvist en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto, jf. det foreslåede § 13, stk. 3 og bemærkningerne hertil. En offentlig udbetaler vil således ikke kunne stille som betingelse, for at foretage udbetalinger af ydelser, at betalingsmodtageren har en Nemkonto eller på anden måde råder over en pengeinstitutkonto eller anden form for konto.

Oprettelsen af en konto i et institut er en forudsætning for at kunne anvise en Nemkonto. At privatpersoner omfattet af den foreslåede bestemmelse så vidt muligt skal anvise en konto som Nemkonto indebærer ikke retten til at oprette en konto, der kan anvises som Nemkonto.

Der henvises til pkt. 2.4.2.4, i lovforslagets almindelige bemærkninger i forhold til, hvornår en anvist Nemkonto eller ydelsesspecifik konto med den foreslåede ordning skal anses for rette betalingssted, og hvornår betalingsmodtageren bærer risikoen for forsinket betaling.

Det foreslås, at der som stk. 2, 1. pkt., indsættes en bestemmelse, hvorefter privatpersoner, som ikke er omfattet af stk. 1, kan anvise en konto som Nemkonto, hvis de i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer.

Med den foreslåede bestemmelse vil personer, der er tildelt et personnummer, fordi de er folkeregistreret her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 1), men er registreret som udrejst, eller er tildelt et administrativt personnummer, eksempelvis fordi vedkommende inddrages under ATP (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 2), eller fordi vedkommende ifølge skattemyndighederne skal have et personnummer i forbindelse med skattesagsbehandling her i landet (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 3), således frivilligt kunne vælge, om de vil anvise en konto som Nemkonto til at modtage betalinger fra offentlige udbetalere.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at udbetaling til en Nemkonto for personer omfattet af 1. pkt. dog skal være aftalt med den offentlige udbetaler, hvis personen forud for anvisningen modtager betalinger fra den pågældende offentlige udbetaler til en anden konto.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den offentlige udbetaler vil blive orienteret om ændringen af det ønskede betalingssted og fremover vil kunne udbetale til den anviste Nemkonto. Når betalingsmodtagere, omfattet af det 1. pkt., retter henvendelse til en offentlig udbetaler med henblik på fremadrettet at modtage alle betalinger til sin Nemkonto, vil den offentlige udbetaler skulle sikre, at alle ydelser fremover udbetales til betalingsmodtagerens Nemkonto. Dette er eksempelvis relevant for Udbetaling Danmark, der gennemfører udbetalinger inden for flere ydelsesområder.

Det foreslås i stk. 3, at en privatperson kun kan anvise én Nemkonto.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det fortsat ikke vil være muligt for privatpersoner at have flere Nemkonti. Det skyldes, at formålet med ordningen om Nemkonto er at gøre det simpelt at foretage udbetalinger til rette betalingssted og at forhindre, at der opstår tvivl om, hvilken konto en udbetaling skal ske til. En privatperson vil løbende kunne ændre sin Nemkonto og vil herudover have mulighed for at anvise ydelsesspecifikke konti til udbetalinger af specifikke ydelsesarter fra specifikke offentlige udbetalere efter de foreslåede regler herom, jf. de foreslåede §§ 4 og 11 samt bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 1, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., skal juridiske personer, som er tildelt et CVR-nummer efter CVR-loven, anvise en konto i et pengeinstitut, hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Dette gælder også for en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende tildeles et CVR-nummer, og for virksomheder registreret som erhvervsdrivende hos told- og skatteforvaltningen. Videre fremgår det af § 1, stk. 3, at juridiske personer, som ikke er tildelt et CVR-nummer efter CVR-loven, for at kunne modtage betalinger fra en offentlig myndighed skal 1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne om frivillig registrering og 2) anvise en Nemkonto efter reglerne i stk. 2. Efter § 1, stk. 6, i lov om offentlige betalinger m.v., skal anvisning af en Nemkonto ske senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig myndighed.

Det følger af Nemkontobekendtgørelsens § 20, stk. 1, jf. § 4, stk. 2, at offentlige myndigheder og virksomheder, som alene er registreret som erhvervsdrivende hos Skatteforvaltningen med et SE-nummer, også skal anvise en Nemkonto. Efter Nemkontobekendtgørelsens § 20, stk. 2, kan en virksomhed identificeret ved et CVR-nummer anvise selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre eller SE-numre. Anvendelsen af Nemkonti til underliggende P-numre skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed, jf. § 30, stk. 1.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter juridiske enheder, som er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal så vidt muligt, og senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig udbetaler, anvise en konto som Nemkonto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbetaling af pengebeløb. Tilsvarende gælder for juridiske enheder, der er registreret hos told- og skatteforvaltningen med et SE-nummer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle juridiske enheder, der er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven, så vidt muligt vil skulle anvise en konto som Nemkonto. Herudover vil alle juridiske enheder, der er registreret hos Skatteforvaltningen med et SE-nummer, så vidt muligt også skulle anvise en Nemkonto.

Pligten til så vidt muligt at skulle anvise en konto som Nemkonto vil omfatte de juridiske enheder nævnt i § 3 i CVR-loven, der er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven. Følgende juridiske enheder, som er omfattet af § 3 i CVR-loven, vil således være omfattet af den foreslåede bestemmelse:

1. En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.

2. En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.

3. En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust.

4. En statslig administrativ enhed.

5. En region.

6. En kommune.

7. Et kommunalt fællesskab.

Det vil fortsat være de juridiske enheder, som er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven, der så vidt muligt skal anvise en konto som Nemkonto. Det følger af § 5, stk. 2, i CVR-loven, at Erhvervsstyrelsen tildeler CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2, 3 og 7, og som anmeldes til registrering i henhold til anden lovgivning. Det følger videre af § 5, stk. 3, at Danmarks Statistik tildeler CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 4-6, dvs. statslige administrative enheder, regioner og kommuner.

Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere, som er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven, fortsat så vidt muligt skulle anvise en konto som Nemkonto. Dette er bl.a. begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt, at offentlige udbetalere vil kunne overføre betalinger til andre offentlige udbetalere uden først at skulle modtage dennes kontooplysninger. Derudover giver betalinger mellem offentlige udbetalere bedre retursvar og forklaringer ved fejl i betalingsoplysningerne, når de foretages via Nemkontosystemet end via andre betalingssystemer. Det bemærkes dog, at offentlige udbetalere ikke er omfattet af kravet om at anvende Nemkontosystemet til at gennemføre betalinger i det omfang, andet følger af anden lovgivning, jf. det foreslåede § 12, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Pligten til så vidt muligt at skulle anvise en konto som Nemkonto vil herudover omfatte de juridiske enheder, jf. definitionen i lovforslagets § 1, nr. 4, der ikke er tildelt et CVR-nummer, men er registreret hos Skatteforvaltningen med et SE-nummer i Erhvervssystemet. En virksomhed tildeles ved registrering af virksomheden automatisk et SE-nr. af Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de juridiske enheder, som er omfattet af bestemmelsen, senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig udbetaler så vidt muligt vil skulle anvise en konto som Nemkonto. Den juridiske enhed vil således skulle have anvist en konto som Nemkonto i Nemkontosystemet, inden en udbetaling fra en offentlig udbetaler forfalder til betaling. Juridiske enheder vil skulle anvise en konto som Nemkonto under anvendelse af enhedens CVR-nummer eller i mangel heraf under anvendelse af enhedens SE-nummer.

Ved »så vidt muligt« i den foreslåede bestemmelse forstås i det omfang, det kan lade sig gøre at anvise en konto som Nemkonto. Det kan eksempelvis være, hvis den juridiske enhed råder over en konto.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at offentlige udbetalere vedholdende vil kunne opfordre juridiske enheder til at anvise en Nemkonto samtidig med, at de vil kunne tage individuelle hensyn til den enkelte juridiske enhed.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at offentlige udbetalere skal sikre, at betalingsmodtageren får udbetalt sit tilgodehavende på anden måde, hvis betalingsmodtageren ikke har anvist en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto, jf. det foreslåede § 13, stk. 3 og bemærkningerne hertil. En offentlig udbetaler vil således ikke kunne stille som betingelse, for at foretage udbetalinger af ydelser, at betalingsmodtageren har en Nemkonto eller på anden måde råder over en pengeinstitutkonto eller anden form for konto.

Oprettelsen af en konto i et institut er en forudsætning for at kunne anvise en Nemkonto. At juridiske enheder, omfattet af den foreslåede bestemmelse, så vidt muligt skal anvise en konto som Nemkonto indebærer ikke retten til at oprette en konto, der kan anvises som Nemkonto.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter juridiske enheder, som ikke er omfattet af stk. 1, men som opfylder betingelserne for frivillig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister eller regler fastsat i medfør heraf, for at kunne modtage betalinger fra en offentlig udbetaler skal 1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne om frivillig registrering og 2) så vidt muligt anvise en konto som Nemkonto efter reglerne i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse tager som hidtil hovedsageligt sigte på foreninger, der modtager tilskud fra offentlige udbetalere efter folkeoplysningsloven og andre tilsvarende sammenslutninger. Den foreslåede bestemmelse medfører, at den nuværende lettere administration for offentlige udbetalere ved udbetaling til disse tilskudsmodtagere vil kunne bibeholdes ved at fastholde kravet om registrering med et CVR-nummer og oprettelse af en Nemkonto, så udbetalinger fortsat kan ekspederes via Nemkontosystemet fremfor, at udbetalingerne skal behandles manuelt. Disse tilskudsmodtagere vil typisk ikke være tildelt et CVR-nummer efter § 5, stk. 2, i CVR-loven, da de som udgangspunkt ikke er skatte- eller afgiftspligtige efter de herom gældende regler. Det er imidlertid muligt for foreninger at foretage en frivillig registrering, og denne registrering indebærer ikke omkostninger for foreningerne.

Reglerne om frivillig registrering af juridiske enheder er indeholdt i bekendtgørelse nr. 1243 af 29. august 2022 om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk. Der stilles ikke krav om, hvem der registrerer en forening. En offentlig udbetaler vil derfor efter aftale med foreningen kunne foretage indberetningen på vegne af foreningen. Ud over kravet om så vidt muligt at anvise en Nemkonto som betingelse for at modtage offentlige betalinger, medfører tildeling af CVR-nummer ikke andre pligter for en forening.

Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse for juridiske enheder, som ikke opfylder betingelserne for frivillig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter CVR-loven eller regler fastsat i medfør af CVR-loven. Det indebærer, at registrering i CVR-registret ikke vil være en betingelse for at kunne modtage betalinger fra en offentlig udbetaler for juridiske enheder, som ikke opfylder betingelserne for frivillig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter en juridisk enhed kun kan anvise én Nemkonto. Juridiske enheder kan dog anvise selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre eller SE-numre. Anvendelsen af Nemkonti for underliggende P-numre skal være aftalt med den offentlige udbetaler.

Det vil således med den foreslåede bestemmelse ikke være muligt for juridiske enheder at have flere Nemkonti tilknyttet den juridiske enheds CVR-nummer. Det skyldes, at formålet med ordningen om Nemkonto er at gøre det simpelt at foretage udbetalinger til rette betalingssted og at forhindre, at der opstår tvivl om, hvilken konto en udbetaling skal ske til. En juridisk enhed vil løbende kunne ændre sin Nemkonto og vil herudover have mulighed for at anvise ydelsesspecifikke konti til udbetalinger af specifikke ydelsesarter fra specifikke offentlige udbetalere efter de foreslåede regler herom, jf. de foreslåede §§ 4 og 11 samt bemærkningerne hertil.

Med den foreslåede bestemmelse vil juridiske enheder kunne anvise selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre eller SE-numre. Der vil dog kun kunne anvises én Nemkonto pr. underliggende P-nummer eller SE-nummer. Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at der er den fornødne entydige identifikation af den rette betalingsmodtager, idet det samtidig foreslås, at udbetaling til Nemkonti for underliggende P-numre skal være aftalt med den offentlige udbetaler. Dette skyldes, at ikke alle offentlige udbetaleres systemer kan håndtere P-numre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 23, jf. § 5, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen, at privatpersoner og juridiske enheder kan rette henvendelse til en offentlig myndighed og få anvist en eller flere specifikke konti, hvortil den pågældende offentlige myndighed kan udbetale en specifik ydelse med frigørende virkning.

Det foreslås, at der som § 4 indsættes en bestemmelse, hvorefter betalingsmodtagere omfattet af §§ 2 eller 3 kan anvise en konto som ydelsesspecifik konto, hvortil en bestemt offentlig udbetaler kan foretage udbetaling af pengebeløb af en specifik ydelsesart.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ske en videreføring af den gældende ordning, hvor betalingsmodtageren kan få registreret en konto i Nemkontosystemet som en ydelsesspecifik konto til udbetaling af en bestemt ydelsesart fra en bestemt offentlig udbetaler.

En ydelsesspecifik konto er en anden konto end Nemkontoen.

En ydelsesspecifik konto vil have karakter af en Nemkonto, men vil kun være tilknyttet udbetalinger til betalingsmodtageren for én bestemt ydelsesart og én bestemt offentlig udbetaler. Betalingsmodtageren vil derved kunne sikre, at det kun vil være den tilknyttede ydelsesart, der vil blive udbetalt til betalingsmodtagerens ydelsesspecifikke konto.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være betalingsmodtagere omfattet af §§ 2 eller 3, der kan anvise ydelsesspecifikke konti. Det indebærer, at det alene vil være betalingsmodtagere, der enten så vidt muligt skal eller frivilligt kan anvise en Nemkonto, der også vil kunne anvise en eller flere ydelsesspecifikke konti.

Ved »ydelsesart« forstås en kategorisering af de ydelser, som den offentlige udbetalere vil kunne betale til betalingsmodtagere, jf. det foreslåede § 1, nr. 7. Som eksempler kan nævnes løn, overskydende skat, SU, kontanthjælp, børne- og ungeydelse og social pension. Det vil være den offentlige udbetaler, der fastsætter, hvilke ydelser der skal være omfattet af en given ydelsesart, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, 2. pkt.

Når en offentlig udbetaler efter aftale med betalingsmodtageren foretager en betaling af en given ydelsesart via Nemkontosystemet, vil Nemkontosystemet efter den foreslåede bestemmelse automatisk påføre betalingsordren betalingsmodtagerens ydelsesspecifikke konto for den pågældende ydelse. Bestemmelsen vil således medføre, at betalinger af den givne ydelsesart vil blive udbetalt til betalingsmodtagerens ydelsesspecifikke konto i stedet for til den pågældendes Nemkonto. Betalingsmodtageren vil som hidtil over for den pågældende offentlige udbetaler kunne anvise, at en konkret udbetaling skal ske til en anden konto, jf. den foreslåede § 13 og bemærkningerne hertil.

Der vil ikke gælde nogen begrænsninger i antallet af ydelsesspecifikke konti pr. betalingsmodtager. Med den foreslåede bestemmelse vil betalingsmodtagere således fortsat kunne anvise flere ydelsesspecifikke konti ved samme offentlige udbetaler eller ved flere forskellige offentlige udbetalere. Anvisningen af de ydelsesspecifikke konti skal være knyttet op på en given ydelsesart.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om offentlige betalinger m.v. skal betalingsmodtagere anvise en konto i et pengeinstitut som deres Nemkonto. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at det afgørende er, at kontoen kan anvendes af offentlige myndigheder til at foretage indbetaling på, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1094. Det følger af § 10, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen, at Digitaliseringsstyrelsen fastlægger kravene til formater m.v. for konti, der ønskes anvendt som Nemkonti og specifikke konti. Digitaliseringsstyrelsen har på Nemkonto.dk fastlagt, at betalingsmodtageren skal kunne oplyse kontonummeret for indenlandske konti, der ønskes anvendt som Nemkonti og specifikke konti. Ved betalingsmodtagerens indberetning af udenlandske konti som Nemkonti og specifikke konti skal der oplyses 1) IBAN-nummer, 2) BIC/SWIFT-kode, 3) bankens navn, 4) bankens adresse, 5) by, 6) postnummer, 7) land og 8) bankkontoens valuta. Hvis kontoen ikke er identificeret med et IBAN-nummer, skal kontoens kontonummer og bankkode/routing nummer oplyses i stedet for.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter konti med en dansk eller internationalt anerkendt kontoidentifikation, der føres i følgende institutter, kan anvises som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti:

1. Dansk pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed som pengeinstitut i henhold til lov om finansiel virksomhed.

2. Dansk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve aktiviteter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold til lov om betalinger, og som er kontoførende udbyder af betalingskonti.

3. EU-/EØS-kreditinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra et EU-/EØS-lands finansielle tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter som kreditinstitut i henhold til det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutters anvendelse.

4. EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra et EU-/EØS-lands finansielle tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter som betalings- eller e-pengeinstitut i henhold til det pågældende EU-/EØS-lands national lovgivning, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, og som er kontoførende udbyder af betalingskonti.

5. Færøsk eller grønlandsk pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed som pengeinstitut i henhold til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed eller anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed.

6. Færøsk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve aktiviteter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger, og som er kontoførende udbyder af betalingskonti.

7. Tredjelandskreditinstitut: En virksomhed, der er etableret i et land uden for EU/EØS, og som har tilladelse fra det pågældende lands finansielle tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter, der består i at tage imod indskud fra offentligheden samt i at yde lån for egen regning, der er tilknyttet konti, der føres af den pågældende virksomhed i eget navn.

Den foreslåede bestemmelse medfører således, at betalingsmodtageren skal anvise en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto med en dansk eller internationalt anerkendt kontoidentifikation.

Det vil som hidtil være den enkelte betalingsmodtager, der er ansvarlig for at udpege hvilken konto, der anvises som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Kontoen kan f.eks. være en basal betalingskonto, en basal indlånskonto eller en basal erhvervskonto. Det afgørende er, at offentlige udbetalere kan gennemføre udbetalinger til kontoen.

Lovforslaget stiller ikke krav om, at betalingsmodtageren selv er ejer af den konto, der anvises som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, men der kan være anden lovgivning eller andre forhold, der eksempelvis medfører, at en betaling ikke kan gennemføres i tilfælde, hvor betalingsmodtageren ikke selv ejer den anviste konto. Erfaringsmæssigt kan dette især være tilfældet, når den anviste konto er udenlandsk.

En dansk anerkendt kontoidentifikation kan være konto- og registreringsnummer, og en internationalt anerkendt kontoidentifikation kan f.eks. være International Bank Account Number (IBAN), Basic Bank Account Number (BBAN) og Bank Identifier Code (BIC). Den foreslåede bestemmelse gør det muligt for en offentlig udbetalers betalingsafviklende institut at foretage en betalingstransaktion til det pågældende institut.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ikke blive ændret på, at oprettelse og vilkårene for en konto i et institut fortsat vil være et privatretligt anliggende mellem den enkelte kunde og dennes institut.

Den foreslåede bestemmelse indeholder heller ikke regler, som vil ændre eller supplere regler i den øvrige lovgivning om forholdet imellem kunde og institut. Tilsvarende gælder for så vidt angår de almindelige obligationsretlige principper, som regulerer forholdet mellem den enkelte kunde og det enkelte institut. Eksempelvis vil institutternes adgang til at modregne i indlånskonti ikke udvides eller forringes i kraft af den foreslåede ordning. Tilsvarende gælder, at de almindelige regler om flytning, ophævelse og sletning m.v. af konti finder anvendelse, også selvom der sker flytning, ophævelse og sletning m.v. af en konto, som er anvist som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Som hidtil vil den konto, der anvises som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, kunne føres i et pengeinstitut eller et udenlandsk kreditinstitut i såvel EU-/EØS-området som i tredjelande. Desuden vil der med den foreslåede bestemmelse gives mulighed for at anvise konti, som føres i et kontoførende betalings- og e-pengeinstitutter i Danmark, på Færøerne eller i EU-/EØS-området, som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Med muligheden for at kunne anvise konti i såvel udenlandske kreditinstitutter som udenlandske betalings- og e-pengeinstitutter overholdes EUF-traktatens princip om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Formålet med den foreslåede bestemmelse er desuden at gøre det let og tilgængeligt for privatpersoner og juridiske enheder, der ikke er bosat eller har registreret hjemsted i Danmark, at anvise en konto i et institut i deres bopælsland eller hjemland som Nemkonto, hvilket medvirker til, at offentlige udbetalere kan gennemføre betalinger til betalingsmodtagere i udlandet på en enkel og effektiv måde.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, vedrører danske pengeinstitutter og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager vil kunne anvise en konto i en virksomhed, der har tilladelse som pengeinstitut efter § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Tilladelsen gives til virksomheder, som udøver virksomhed, der består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at betalingsmodtagere som hidtil vil kunne anvise en konto i danske pengeinstitutter, herunder banker, sparekasser og andelskasser, som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, vedrører danske betalings- og e-pengeinstitutter og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager vil kunne anvise en konto i en virksomhed, som har tilladelse henholdsvis som betalingsinstitut efter § 9 i lov om betalinger eller som e-pengeinstitut efter § 8 i lov om betalinger, idet det dog vil være en forudsætning, at instituttet er kontoførende udbyder af betalingskonti. Derimod vil der ikke kunne anvises en konto i en virksomhed, som har en såkaldt begrænset tilladelse efter § 50 eller § 51 i lov om betalinger, som Nemkonto.

Det vil være nødvendigt at skulle opnå tilladelse som betalingsinstitut for lovligt at kunne gennemføre betalingstjenester, herunder betalingstransaktioner som efter bilag 1, nr. 3, i lov om betalinger omfatter overførsler af midler fra en betalingskonto til en betalingskonto ført af betalingsinstituttet selv eller ved en anden udbyder.

Efter § 3, stk. 1, i lov om betalinger kan en virksomhed med tilladelse som e-pengeinstitut udbyde betalingstjenester i henhold til bilag 1 i lov om betalinger, uden at skulle have særskilt tilladelse som betalingsinstitut.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmodtagere vil få mulighed for at kunne anvise en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i virksomheder, der ikke har den fulde tilladelse som pengeinstitut efter lov om finansiel virksomhed, men udfører betalingstjenester i form af betalingstransaktioner efter lov om betalinger.

Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at betalings- eller e-pengeinstituttet skal være kontoførende udbyder af betalingskonti, så det er muligt for betalingsmodtageren at foretage betalingstransaktioner i henhold til lov om betalinger § 7, stk. 1, nr. 4, herunder at kunne indsætte, overføre eller hæve midler fra betalingskontoen. Kontoførende udbyder, betalingskonto og midler skal forstås i overensstemmelse med definitionerne i lov om betalinger § 7, stk. 1, nr. 9, 16 og 17.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, vedrører EU-/EØS-baserede kreditinstitutter og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager vil kunne anvise en konto i en virksomhed, som er etableret i et andet EU-/EØS-land, og som har tilladelse som kreditinstitut efter det pågældende lands nationale lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at betalingsmodtagere som hidtil vil kunne anvise en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i EU-/EØS-kreditinstitutter, hvilket er den EU-/EØS-baserede pendant til de danske pengeinstitutter. Det er derfor afgørende, at EU-/EØS-kreditinstituttet har tilladelse efter national lovgivning, som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter anvendelse med senere ændringer (CRD), da dette sikrer, at instituttet har opnået tilladelse ud fra vilkår svarende til et dansk pengeinstitut, herunder også at være underlagt tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/EØS-land.

Formålet er blandt andet at give de betalingsmodtagere, der alene har en konto ved et kreditinstitut i et EU-/EØS-land, muligheden for at anvise en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 4, vedrører EU-/EØS-betalings- og e-pengeinstitutter og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en virksomhed i et andet EU-/EØS-land end Danmark, som har tilladelse som henholdsvis betalings- eller e-pengeinstitut efter national lovgivning som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked med senere ændringer (PSD2) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed med senere ændringer (EMD).

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmodtagerne vil få mulighed for at kunne anvise en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i et betalings- og e-pengeinstitut i andre EU-/EØS-lande end Danmark.

Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstituttet skal være kontoførende udbyder af betalingskonti, så det vil være muligt for betalingsmodtageren at foretage betalingstransaktioner svarende til betalingstransaktioner efter artikel 4, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked herunder at kunne indsætte, overføre eller hæve midler fra betalingskontoen. Betalingskonto, kontoførende udbyder og midler skal forstås i overensstemmelse med definitionerne i artikel 1, nr. 12, 17 og 25, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 5, vedrører færøske og grønlandske pengeinstitutter og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en virksomhed, der henholdsvis har tilladelse som færøsk pengeinstitut efter anordninger om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed eller har tilladelse som grønlandsk pengeinstitut efter anordninger om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed. Lov om finansiel virksomhed er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 245 af 16. marts 2012, som senest ændret ved anordning nr. 547 af 23. maj 2023, og sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1252 af 15. december 2004, som senest ændret ved anordning nr. 921 af 26. juni 2023.

En tilladelse som pengeinstitut efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed og anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed er sidestillet med en tilladelse som dansk pengeinstitut efter lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynet er ligeledes kompetent tilsynsmyndighed for færøske og grønlandske pengeinstitutter.

Betalingsmodtagere, som har en konto ved et færøsk eller grønlandsk pengeinstitut, vil med den foreslåede bestemmelse som hidtil have muligheden for at anvise denne konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 6, vedrører færøske betalings- og e-pengeinstitutter og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en virksomhed, som har tilladelse henholdsvis som betalingsinstitut efter § 9 i anordning for ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger eller som e-pengeinstitut efter § 8 i anordning for ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger, jf. anordning nr. 1223 af 4. juni 2021 om ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger.

En tilladelse som betalings- eller e-pengeinstitut efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger er fuldt ud sidestillet med en tilladelse som henholdsvis dansk betalings- eller e-pengeinstitut efter lov om betalinger, og Finanstilsynet er ligeledes kompetent tilsynsmyndighed for færøske betalings- og e-pengeinstitutter.

Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at et færøsk betalings- eller e-pengeinstitut skal være kontoførende udbyder af betalingskonti, så det vil være muligt for betalingsmodtageren at foretage betalingstransaktioner svarende til betalingstransaktioner efter lov om betalinger § 7, stk. 1, nr. 4, herunder at kunne indsætte, overføre eller hæve midler fra betalingskontoen.

Den foreslåede bestemmelse vedrører færøske betalings- og e-pengeinstitutter, da lov om betalinger er sat i kraft ved kongelig anordning for Færøerne, men ikke for Grønland.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmodtagerne vil få mulighed for at kunne anvise en konto i et færøsk betalings- og e-pengeinstitut som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 7, vedrører kreditinstitutter i tredjelande og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i et kreditinstitut fra et tredjeland. Et tredjelandskreditinstitut er en pendant til danske pengeinstitutter eller EU-/EØS-baserede kreditinstitutter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at inkludere kreditinstitutter uden for EU-/EØS-lande, som udgør tredjelandes pendant til de danske pengeinstitutter. Det er derfor afgørende, at tredjelandskreditinstituttet har tilladelse efter national lovgivning, som svarer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter anvendelse (CRD), da dette sikrer, at instituttet har opnået tilladelse ud fra vilkår svarende til et dansk pengeinstitut eller et EU-/EØS-kreditinstitut, herunder at instituttet er underlagt tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende tredjeland.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmodtagere, som har en konto ved et kreditinstitut uden for EU-/EØS-området, som hidtil vil have muligheden for at anvise denne konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Dette vil eksempelvis være tilfældet for betalingsmodtagere, som har en konto i et kreditinstitut i Storbritannien eller USA.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om betingelser for, at konti, der føres i institutter omfattet af stk. 1, kan anvendes som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om, hvilke kontotyper, der kan anvises som Nemkonti og ydelsesspecifikke konti, og krav til hvilke kontoidentifikationer, en konto skal have for at kunne anvises som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne fastsætte nye og tilpassede bestemmelser, som følger den dynamiske udvikling, der sker inden for området for de institutter indeholdt i bestemmelsen samt de typer af konti, der kan anvendes som Nemkonto, og kontoidentifikationen.

Den foreslåede bestemmelse giver også mulighed for, at ministeren vil kunne tage højde for adaption af øvrig lovgivning, herunder dennes udvikling, og der sikres en løbende mulighed for tilpasning af europæiske standarder samt branche- og sektorspecifikationer. Eksempelvis vil der kunne fastsættes regler om, at en konto, som føres i et sanktionsramt institut, ikke må anvises eller ikke kan opretholdes en Nemkonto, herunder regler om hvornår en anvist konto kan slettes som Nemkonto, f.eks. fordi den føres i et sanktionsramt institut.

Ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte krav til de institutter nævnt i stk. 1, for, at konti, der føres i de pågældende institutter, kan anvendes som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Disse krav vil bl.a. kunne være baseret på anbefalinger fra Finanstilsynet, The Financial Action Task Force (FATF) eller lignende anbefalinger fra danske eller internationale organisationer, der beskæftiger sig med bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering, finansiering af masseødelæggelsesvåben og anden økonomisk kriminalitet.

Ministeren vil også kunne fastsætte regler om, hvilke kontotyper der vil kunne anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at der kun kan anvises betalingskonti eller indlånskonti som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Ministeren vil alternativt eller supplerende kunne fastsætte regler om, hvilke tjenesteydelser der skal være knyttet til kontoen for, at den kan anvises som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Dette vil være tjenesteydelser, som relaterer sig til, at kontoen er egnet til at tjene som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, eksempelvis at offentlige udbetalere kan foretage udbetalinger til kontoen.

Ministeren vil ligeledes kunne fastsætte regler om krav til, hvilke kontoidentifikationer som en konto skal have for at kunne anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Ved kontoidentifikationer forstås de oplysninger, der er nødvendige for at identificere betalingsmodtagerens konto, så betalingstransaktionen kan gennemføres. Det vil eksempelvis kunne omfatte oplysninger såsom registrerings- og kontonummer, International Bank Account Number (IBAN), Basic Bank Account Number (BBAN) og Bank Identifier Code (BIC).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om offentlige betalinger m.v. og § 22, stk. 1 og 2, 2. pkt., i Nemkontobekendtgørelsen har ændringer til en Nemkonto retsvirkning senest fra den femte bankdag efter anmeldelsestidspunktet, som er det tidspunkt, hvor den nye Nemkonto er registreret i Nemkontosystemet. Det fremgår af bekendtgørelsens § 22, stk. 3, 1. pkt., at Nemkonti og specifikke konti, der af offentlige myndigheder er anvist eller ændret på vegne af borgere eller virksomheder, først registreres i Nemkontosystemet, når de er aktiveret af vedkommende borger eller virksomhed. Udbetaling skal i disse tilfælde senest ske fra den femte bankdag efter aktiveringstidspunktet, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås i § 6, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter en betalingsmodtagers anvisning, ændring eller sletning af en konto til Nemkontosystemet senest har virkning for betalinger, der er til disposition på betalingsmodtagerens konto den femte bankdag efter, at kontoen er registreret som aktiv eller ophørt Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet. For betalinger til udenlandske konti kan virkningstidspunkt dog være senere end den femte bankdag, efter at kontoen er registreret som aktiv eller ophørt, som følge af at den samlede ekspeditionstid for udenlandske betalinger kan være længere.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indberettede Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti vil kunne have virkning før den femte bankdag efter registreringen af kontoen som aktiv eller ophørt Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet, men den vil efter den foreslåede bestemmelse senest have virkning for betalinger, der er til disposition på betalingsmodtagerens konto den femte bankdag efter, at kontoen er registreret som aktiv eller ophørt Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet. Da den samlede ekspeditionstid for udenlandske betalinger kan være længere end for indenlandske betalinger, kan virkningstidspunktet for betalinger til udenlandske konti være senere end den femte bankdag.

Baggrunden for, at registreringen af en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto som aktiv eller ophørt i Nemkontosystemet først med sikkerhed vil have virkning for udbetalinger fra den femte bankdag efter registreringen, er, at der vil kunne gå op til fire bankdage, fra en betalingsordre tilføjes kontooplysninger i Nemkontosystemet, frem til at en udbetaling overføres til den pågældende konto. Især i forbindelse med et månedsskifte, hvor der vil blive foretaget mange udbetalinger af eksempelvis løn og pension, vil der være behov for, at en betalingsordre i god tid tilføjes kontooplysninger for at sikre, at alle betalinger kan gennemføres rettidigt.

Det betyder, at en registrering af en konto som aktiv eller ophørt vil kunne anvendes ved udbetalinger via Nemkontosystemet umiddelbart efter registreringen, men at betalingsmodtageren først med sikkerhed vil kunne forvente, at registreringen anvendes ved udbetalinger via Nemkontosystemet fra den femte bankdag, efter kontoen er registreret som aktiv eller ophørt. Det vil altså kunne forekomme, at der udbetales til den hidtidige Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto i op til fire dage, efter den nye konto er registreret som aktiv, eller den hidtidige konto er registreret som ophørt. Da den samlede ekspeditionstid for udenlandske betalinger kan være længere end for indenlandske betalinger kan virkningstidspunkt for betalinger til udenlandske konti som nævnt være senere end den femte bankdag.

Ved »bankdag« skal i den foreslåede bestemmelse forstås en dag, hvor en bank er åben, dvs. en almindelig hverdag, medmindre der er helligdag eller banklukkedag. Hvis en konto eksempelvis registreres som aktiv Nemkonto i Nemkontosystemet på en mandag, vil den således senest have virkning fra den efterfølgende mandag. Hvis en konto registreres som aktiv Nemkonto i Nemkontosystemet en fredag, en lørdag eller en søndag, vil den have virkning senest den efterfølgende fredag.

Når en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto skal være registreret som aktiv i Nemkontosystemet, tages der højde for, at nogle anvisninger og ændringer af konti vil blive registreret i Nemkontosystemet umiddelbart efter, indberetning heraf er gennemført, hvorved den pågældende Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto vil være aktiv med det samme, mens andre indberetninger kræver, at der gennemføres en korrekt aktiveringsproces før, at den pågældende Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto registreres som aktiv i Nemkontosystemet. I forhold til aktiveringsprocessen henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 7, stk. 1.

Når en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto slettes i Nemkontosystemet, registreres den pågældende Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto som ophørt umiddelbart efter, at indberetningen af sletningen til Nemkontosystemet er foretaget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af §§ 23 og 24 i Nemkontobekendtgørelsen, hvordan og hvortil en betalingsmodtager anviser, ændrer eller sletter en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Det følger af bekendtgørelsens § 22, stk. 3, at Nemkonti og specifikke konti, der af offentlige myndigheder er anvist eller ændret på vegne af borgere eller virksomheder, først registreres i Nemkontosystemet, når de er aktiveret af vedkommende borger eller virksomhed.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering fastsætter regler om, hvordan og hvortil en betalingsmodtager kan anvise, ændre eller slette en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, herunder kan der fastsættes krav om, at anviste eller ændrede konti i visse tilfælde skal aktiveres af betalingsmodtageren for at blive registreret som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at alle betalingsmodtagere på mindst en måde kan anvise, ændre og slette en konto som Nemkonto. Det forudsættes således, at der administrativt vil blive fastsat regler om forskellige måder, hvorpå betalingsmodtagere kan anvise, ændre og slette en konto som Nemkonto, og at disse måder løbende vil kunne justeres eller ændres i takt med teknologiske udvikling m.v.

Ved »anvise« forstås i den foreslåede bestemmelse betalingsmodtagerens udpegning af den konto, betalingsmodtageren ønsker som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Ved »ændre« forstås i den foreslåede bestemmelse betalingsmodtagerens ændring af den konto, der er registreret som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.

Ved »slette« forstås i den foreslåede bestemmelse betalingsmodtagerens sletning af den konto, der er registreret som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet. Det betyder, at kontoen registreres som ophørt i Nemkontosystemet og dermed ikke længere vil blive anvendt som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes anvendt til at fastsætte regler om, at indberetninger til Nemkontosystemet kan ske enten via det kontoførende institut, såfremt instituttet har påtaget sig eller er pålagt forpligtelser til offentlig tjeneste efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 20, via offentlige udbetalere omfattet af regler udstedt i medfør af lovforslagets § 10, stk. 2 eller via Nemkontosupporten. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at privatpersoner vil kunne indberette en Nemkonto til Nemkontosystemet via en digital selvbetjeningsløsning. Dette svarer til de indberetningsmåder, der eksisterer i dag.

Det forventes således, at der vil blive fastsat regler, hvorefter betalingsmodtagere vil kunne anvise eller ændre en konto som Nemkonto i Nemkontosystemet ved henvendelse til det institut, som fører den konto, der skal indberettes som Nemkonto til Nemkontosystemet, såfremt instituttet har påtaget sig eller er pålagt forpligtelser til offentlig tjeneste efter regler, der er fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 20.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler, hvorefter det vil være muligt for betalingsmodtagere at anvise, ændre eller slette en Nemkonto samt en ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet ved henvendelse til den offentlige udbetaler, som skal forestå en udbetaling til betalingsmodtageren. Det forventes herudover, at ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte regler om, at betalingsmodtagere generelt kan anvise, ændre eller slette en Nemkonto til Nemkontosystemet via visse offentlige udbetalere, som eksempelvis betalingsmodtagerens hjemkommune. Der vil kunne fastsættes regler om, at den offentlige udbetaler vil kunne henvise betalingsmodtagere til at henvende sig til det kontoførende institut for at få kontoen anvist som Nemkonto, hvis den konto, som betalingsmodtageren vil anvise som sin Nemkonto, føres i et institut, der har påtaget sig eller er pålagt forpligtelser til offentlig tjeneste efter regler, der er fastsat i medfør af lovforslagets § 20.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler, hvorefter betalingsmodtagere kan anvise, ændre eller slette en Nemkonto i Nemkontosystemet ved henvendelse til Nemkontosupporten. Nemkontosupporten vil være et tilbud, hvor privatpersoner og juridiske enheder kan henvende sig for at foretage anvisning, ændring eller sletning af en Nemkonto. Med den foreslåede bestemmelse vil Nemkontosupporten blive varetaget af Digitaliseringsstyrelsen, der som systemejer vil skulle forvalte Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen kan dog udpege en offentlig myndighed eller juridisk enhed til at varetage opgaven helt eller delvist, jf. det foreslåede § 21, stk. 3. Der vil kunne fastsættes regler om, at Nemkontosupporten vil kunne henvise betalingsmodtagere til at henvende sig til det kontoførende institut for at få kontoen anvist som Nemkonto, hvis den konto, som betalingsmodtageren vil anvise som sin Nemkonto, føres i et institut, der har påtaget sig eller er pålagt forpligtelser til offentlig tjeneste efter regler, der er fastsat i medfør af lovforslagets § 20.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler, hvorefter privatpersoner vil kunne anvise, ændre eller slette en Nemkonto samt ændre eller slette en ulåst ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet via en digital selvbetjeningsløsning. Den digitale selvbetjeningsløsning vil som hidtil blive stillet til rådighed af Digitaliseringsstyrelsen, der som systemejer vil skulle forvalte Nemkontosystemet, jf. den foreslåede § 21 og bemærkningerne hertil.

Fuldmagtshavere og værger vil som hidtil kunne anvise, ændre eller slette en Nemkonto eller ulåst ydelsesspecifik konto, for fuldmagtsgiver eller personen under værgemål, ved henvendelse til et institut omfattet af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 20, til Nemkontosupporten eller den offentlige udbetaler, der skal forestå udbetalingen i overensstemmelse med de ovennævnte regler, der forventes udstedt om indberetning af anvisning, ændring og sletning af konti. På sigt forventes det, at fuldmagtshavere og værger vil kunne anvende Nemkontosystemets selvbetjeningsløsning, når det bliver muligt at anvende digitale fuldmagter.

Ministeren for digitalisering vil bl.a. med den foreslåede bestemmelse kunne udstede regler om krav til, at anviste og ændrede konti i visse tilfælde skal aktiveres af betalingsmodtageren for at blive registreret som aktive i Nemkontosystemet.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til administrativt at fastsætte regler om, at når en betalingsmodtager foretager indberetning om anvisning eller ændring af en konto ved henvendelse til en offentlig udbetaler, Nemkontosupporten eller via den digitale selvbetjeningsløsning, vil der skulle gennemføres en aktiveringsproces, før anvisningen eller ændringen registreres som aktiv i Nemkontosystemet.

Formålet med aktiveringsprocessen vil være at sikre korrekte kontooplysninger i Nemkontosystemet og at medvirke til at forebygge uberettiget anvisning eller ændring af konti f.eks. på baggrund af svindel. Aktiveringsprocessen vil således øge sikkerheden i Nemkontosystemet og er også påkrævet i det eksisterende Nemkontosystem.

Aktiveringsprocessen forventes at indebære, at de indberettede kontooplysninger foreløbigt gemmes særskilt i Nemkontosystemet, hvor de afventer betalingsmodtagerens aktivering. En indberettet konto vil således først blive registreret som en aktiv Nemkonto i Nemkontosystemet, når aktiveringsprocessen er gennemført. Aktiveringsprocessen forventes at indebære, at Digitaliseringsstyrelsen sender et brev med fysisk post til betalingsmodtageren med en pinkode, der skal indtastes pr. telefon. Den forventede aktiveringsproces indebærer således, at der vil være en tidsmæssig forskydning mellem indberetningen af kontooplysninger og modtagelse af aktiveringskoden for at højne sikkerheden. Denne aktiveringsproces anvendes i det eksisterende Nemkontosystem. Når aktiveringsprocessen er gennemført, vil de indberettede kontooplysninger blive registreret i Nemkontosystemet.

Ved en værges anvisning af en Nemkonto, på vegne af den privatperson, der er underlagt værgemål, vil aktiveringsbrevet jf. aktiveringsprocessen blive sendt til værgens adresse, med undtagelse af forældremyndighedsindehavere. Dette forudsætter, at værgemålet er registreret i CPR-registret. Ved en fuldmagtshavers anvisning af en Nemkonto, på vegne af den privatperson, der har givet fuldmagt, sendes aktiveringsbrevet til privatpersonens, altså fuldmagtsgivers adresse, da fuldmagtsforhold ikke systemunderstøttes i dag. Hvis fuldmagtsforhold systemunderstøttes på længere sigt i det nye Nemkontosystem, skal det afklares, hvordan aktiveringsprocessen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.

Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler om andre former for aktiveringsprocesser, herunder eksempelvis mulighed for, at der kan ske digital aktivering af indberetninger til Nemkontosystemet, f.eks. ved anvendelse af MitID eller anden elektronisk ID. Aktiveringsprocesser og reglerne herom vil kunne justeres og ændres, så de følger den teknologiske udvikling og ændringer i svindelscenarierne.

Der vil også administrativt kunne fastsættes regler om, at den sædvanlige aktiveringsproces i forbindelse med anvisningen af en Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto i særlige tilfælde vil kunne fraviges ved betalingsmodtagerens anvisning eller ændring af en Nemkonto via en offentlig udbetaler. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor betalingsmodtageren ikke har adgang til sin fysiske postkasse på egen adresse, således at betalingsmodtageren ikke har mulighed for at aktivere kontoen i Nemkontosystemet via den foreskrevne sædvanlige aktiveringsproces. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor der er dokumentation for, at betalingsmodtageren ikke kan befinde sig på sin folkeregisteradresse, f.eks. fordi den pågældende er indlagt på et hospital i en længere periode eller er varetægtsfængslet. Tilsvarende vil den sædvanlige aktiveringsproces kunne fraviges, hvis betalingsmodtageren lever i hjemløshed eller uden fast bopæl. Hvis der bliver fastsat regler om, at den offentlige udbetaler kan fravige den sædvanlige aktiveringsproces, forventes det også, at der vil blive fastsat regler om, at den offentlige udbetaler i stedet vil skulle iagttage en alternativ aktiveringsproces, som kan bestå i passende kontrolforanstaltninger, der giver en tilsvarende sikkerhed for indberetningens rigtighed.

Det forventes indtil videre ikke, at der vil blive fastsat regler om, at indberetning om anvisning eller ændring af en konto som Nemkonto i Nemkontosystemet via betalingsmodtagerens kontoførende institut vil blive underlagt en efterfølgende aktiveringsproces. Dette skyldes, at de pågældende institutter efter hvidvasklovgivningen bl.a. er forpligtede til at gennemføre en kundekendskabsprocedure, hvilket indebærer, at institutterne skal indhente identitetsoplysninger fra kunden samt kontrollere disse oplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. Denne kundekendskabsprocedure vurderes for nuværende at kunne træde i stedet for en aktiveringsproces og give en tilsvarende sikkerhed for indberetningens rigtighed, om end det ikke kan udelukkes, at indberetningerne fra visse eller alle institutter på sigt kan blive omfattet af en aktiveringsproces.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, hvornår en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto kan slettes af Digitaliseringsstyrelsen i Nemkontosystemet.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges ministeren for digitalisering til at kunne fastsætte regler om, hvornår en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto kan slettes af Digitaliseringsstyrelsen i Nemkontosystemet. Dvs. at Nemkontoen eller den ydelsesspecifikke konto registreres som ophørt i Nemkontosystemet, hvilket medfører, at kontoen ikke længere anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Bemyndigelsen vil kunne benyttes til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen eksempelvis kan slette en anvist konto på et nærmere fastsat tidspunkt efter en privatpersons død, en juridisk enheds konkurs eller ophør eller hvis der ikke er foretaget betalinger til en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i en årrække.

Sletningen vil kunne ske, når skifteretten har afsluttet boet efter en afdød, når skifteretten har afsluttet bobehandlingen vedrørende et selskab, der er erklæret konkurs, den juridiske enhed er tvangsopløst, likvidation er indtrådt, eller det på anden måde endeligt er fastslået, at den juridiske enhed er ophørt med at eksistere. Det foreslås, at hvis en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende er tildelt et CVR-nummer, erklæres konkurs, slettes oplysningen om den pågældendes Nemkonto som juridisk enhed i Nemkontosystemet. Vedkommende vil imidlertid typisk også være registreret som privatperson. Oplysningen om den Nemkonto, vedkommende har anvist som privatperson, vil imidlertid ikke skulle slettes, da vedkommende har brug for denne konto til andre fremtidige aktiviteter. Det forudsættes, at der kan etableres en løsning, hvor Digitaliseringsstyrelsen kan få oplysninger om, hvornår ovenstående forhold er indtrådt.

Hvis dette ikke kan etableres, kan en fast frist for sletning fastsættes, således at oplysningen om en anvist konto slettes senest 3 år efter en privatpersons død, en juridisk enheds ophør eller en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende er tildelt et CVR-nummer, erklæres konkurs.

Bemyndigelsen vil også kunne benyttes til at fastsætte regler om, at en anvist konto slettes i Nemkontosystemet, når den ikke har været anvendt i en årrække, eller at en anvist konto kan slettes i Nemkontosystemet, på baggrund af oplysninger fra det kontoførende institut om, at den pågældende konto er lukket.

Det bemærkes, at Digitaliseringsstyrelsens sletning vil have samme virkning, som når en betalingsmodtager sletter en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, dvs. at kontoen registreres som ophørt i Nemkontosystemet, hvorefter den ikke længere benyttes som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Endelig sletning af oplysninger i Nemkontosystemet beskrives i pkt. 2.10.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 24, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De offentlige udbetalere, som skal tilsluttes og anvende Nemkontosystemet til udbetalinger, fremgår af § 12 i lov om offentlige betalinger m.v. og af § 7, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen.

Det fremgår af § 7, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen, at ministeren for digitalisering efter drøftelse med Folketingets ledelse og rigsrevisor kan bestemme, at Folketinget og institutioner under Folketinget omfattes af bekendtgørelsen. Det er således bestemt, at Folketinget, Folketingets Ombudsmand og Rigsrevisionen er omfattet af bekendtgørelsens regler om anvendelse af Nemkonto.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter der ved offentlige udbetalere forstås:

1. Myndigheder inden for den offentlige forvaltning.

2. Domstolene.

3. Institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov.

4. Institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 3, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

5. Selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov.

6. Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med.

Med den foreslåede bestemmelse vil »offentlige udbetalere« omfatte de samme juridiske enheder, som i dag er tilsluttet eller kan tilsluttes Nemkontosystemet som offentlige myndigheder.

Med den foreslåede nr. 1, vil offentlige udbetalere omfatte myndigheder inden for den offentlige forvaltning. Ved »myndigheder inden for den offentlige forvaltning« sigtes til forvaltningsrettens sædvanlige myndighedsbegreb, dvs. en afgrænsning, som svarer til de myndigheder, der er omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven.

Bestemmelsen vil således omfatte al virksomhed udøvet af alle forvaltningsmyndigheder, uanset om de tilhører den statslige, regionale eller kommunale forvaltning, og uanset om der er tale om almindelige forvaltningsmyndigheder, særlige nævn eller råd, eller særlige forvaltningsenheder, f.eks. Nationalbanken eller § 60-selskab i kommunestyrelsesloven. Begrebet omfatter også administrative organer, selv om de betegner sig som »retter«, f.eks. Landsskatteretten.

Med den foreslåede nr. 2, vil offentlige udbetalere omfatte domstolene. Ved »domstolene« forstås de almindelige domstole som Højesteret, landsretterne, byretterne og Sø- og Handelsretten og de specielle retter, som f.eks. Arbejdsretten, boligretterne og Tjenestemandsretten.

Med den foreslåede nr. 3, vil offentlige udbetalere omfatte institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov. Det vil eksempelvis omfatte a-kasser.

Med den foreslåede nr. 4, vil offentlige udbetalere omfatte institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af det foreslåede § 8, stk. 1, nr. 3, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at de pågældende institutioner, foreninger, fonde m.v. fortsat omfattes af ordningen om Nemkonto, og at den effektivisering, som Nemkontosystemet indebærer for offentlige myndigheder, tilsvarende kan gennemføres for institutioner, der kan omfattes af de statslige regnskabsregler, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 131 af 28. marts 1984 om statens regnskabsvæsen med senere ændring. Afgrænsning i stk. 1, nr. 3 og 4, foreslås således at være den samme som i lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m.

Med de foreslåede nr. 5 og 6, vil offentlige udbetalere omfatte selvejende og private institutioner, som en kommune har indgået driftsoverenskomst med, og selvejende institutioner m.v., der modtager dækning for udgifter eller anden støtte fra staten. Disse institutioner omfattes af begrebet, da de i praksis er at betragte som almindelige kommunale institutioner, og de bør derfor have adgang til at anvende Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering efter anmodning fra hver af Folketingets institutioners ledelser kan bestemme, at Folketinget og institutioner under Folketinget er offentlige udbetalere.

Med den foreslåede ordning, vil ministeren for digitalisering således efter anmodning fra hver af Folketingets institutioners ledelser kunne bestemme, at Folketinget og institutioner under Folketinget vil skulle omfattes af begrebet offentlige udbetalere. Ved institutioner under Folketinget forstås Folketingets Ombudsmand, Statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Folketinget og institutioner under Folketinget vil være omfattet af lovforslagets regler for offentlige udbetalere, når ministeren for digitalisering har bestemt, at Folketinget og institutioner under Folketinget er offentlige udbetalere.

De enkelte ledelser for Folketingets institutioner vil hver især kunne anmode ministeren for digitalisering om at være offentlig udbetaler, og ministeren vil kunne beslutte for hver anmodning og individuelt for hhv. Folketinget og hver af institutionerne under Folketinget, at de er offentlige udbetalere i henhold til dette lovforslag.

Det vil med den foreslåede bestemmelse blive muligt at videreføre den gældende ordning, hvor Folketinget, Folketingets Ombudsmand, Statsrevisorerne og Rigsrevisionen er tilsluttet til og anvender Nemkontosystemet til at foretage betalinger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 12, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v. har visse selvejende institutioner og fonde m.v. ikke pligt til at anvende Nemkontosystemet i det omfang, der i anden lovgivning er regler om betalingsforvaltning, som ikke er forenelige med loven eller regler fastsat efter loven. Efter § 12, stk. 5, kan vedkommende kommune eller region undtage selvejende institutioner som nævnt i § 12, stk. 2, fra bestemmelserne i §§ 1-7, og efter § 12, stk. 6, kan vedkommende minister efter forhandling med finansministeren undtage institutioner, foreninger og fonde m.v. som nævnt i § 12, stk. 3, fra bestemmelserne i §§ 1-8.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter offentlige udbetalere omfattet af § 8 ikke er omfattet af lovens bestemmelser i det omfang, andet følger af anden lovgivning.

Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere derfor ikke skulle omfattes af lovens bestemmelser i det omfang, andet følger af anden lovgivning, da det ikke er hensigten, at den foreslåede ordning om Nemkonto skal træde i stedet for eventuel anden lovgivning om betalingsforvaltning, som offentlige udbetalere er underlagt.

I det omfang der findes anden lovgivning, som regulerer, hvordan visse offentlige udbetalere generelt skal foretage betalinger, medfører den foreslåede bestemmelse, at disse offentlige udbetalere ikke vil være omfattet af lovforslagets bestemmelser og dermed ikke skal benytte Nemkontosystemet til at foretage betalinger.

Vedrører anden lovgivning, hvordan offentlige udbetalere skal foretage bestemte typer af betalinger på en bestemt måde, vil undtagelsen fra at skulle anvende Nemkontosystemet til disse betalingstyper følge af lovforslagets § 12, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 12, stk. 3.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter vedkommende kommune eller region kan beslutte, at §§ 10-16 og regler fastsat i medfør heraf ikke finder anvendelse på en offentlig udbetaler omfattet af § 8, stk. 1, nr. 6.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være muligt for kommuner og regioner at beslutte, at selvejende institutioner m.v., som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med, ikke skal anvende Nemkontosystemet som offentlig udbetaler. Det forudsættes, at kommunerne og regionerne kun anvender den foreslåede bestemmelse, når der er et sagligt og proportionalt grundlag for at undtage den pågældende selvejende institution. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis omkostningerne forbundet med tilpasning af den selvejende institutions it-systemer klart overstiger behovet for anvendelse af Nemkontosystemet til at gennemføre enkelte udbetalinger.

Hvis en offentlig udbetaler på denne måde undtages fra pligten til at anvende Nemkontosystemet til at gennemføre udbetalinger til betalingsmodtagere, vil den pågældende offentlige udbetaler ikke længere kunne anvende Nemkontosystemet til at gennemføre betalingsordrer. I disse tilfælde vil den offentlige udbetaler i stedet have mulighed for at benytte sig af en privat kontoformidler til at forestå kontoopslag i Nemkontosystemet og selv have ansvaret for at sikre en efterfølgende kontooverførsel, jf. den foreslåede § 17. I givet fald vil reglerne for private udbetalere i § 17 og regler fastsat i medfør heraf finde anvendelse og ikke reglerne i kapitel 3 eller regler fastsæt i medfør heraf. Offentlige udbetalere, som undtages fra pligten til at anvende Nemkontosystemet, kan også gennemføre udbetalinger helt uden om Nemkontosystemet.

En offentlig udbetaler, som af en kommune eller region bliver undtaget fra pligten til at anvende Nemkontosystemet efter den foreslåede bestemmelse, vil fortsat skulle anvise en konto som Nemkonto, hvis de er omfattet af den foreslåede § 3. Med andre ord vil den offentlige udbetaler fortsat så vidt muligt selv skulle have en Nemkonto.

Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter vedkommende minister kan efter forhandling med ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at §§ 10-16 og regler fastsat i medfør heraf ikke finder anvendelse på en eller flere offentlige udbetalere omfattet af § 8, stk. 1, nr. 3 og 4.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være muligt for vedkommende ministerie efter forhandling med ministeren for digitalisering at fastsætte regler om, at institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, ikke skal tilsluttes til og anvende Nemkontosystemet som offentlig udbetaler.

Tilsvarende kan vedkommende minister efter forhandling med ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren, ikke skal anvende Nemkontosystemet som offentlig udbetaler.

Det bemærkes, at fastsættelse af sådanne regler i høj grad vil bero på initiativ og vurdering fra vedkommende ressortminister.

Det forudsættes, at ministrene kun vil anvende den foreslåede bestemmelse, når der er et sagligt og proportionalt grundlag for at undtage de pågældende institutioner m.v. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis omkostningerne forbundet med tilpasning af institutionernes it-systemer klart overstiger behovet for anvendelse af Nemkontosystemet til at gennemføre enkelte udbetalinger.

Tilsvarende vil det kunne være tilfældet for mindre selvejende institutioner med begrænset betalingsvolumen og/eller begrænset systemunderstøttelse af økonomi- og regnskabsfunktionerne, såsom undervisningsinstitutioner efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler, lov om forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Eksempler på institutioner af tilsvarende karakter kan findes inden for andre ressortområder.

Hvis en eller flere offentlige udbetalere på denne måde undtages fra pligten til at anvende Nemkontosystemet til at gennemføre udbetalinger til betalingsmodtagere, vil den eller de pågældende offentlige udbetalere ikke længere skulle anvende Nemkontosystemet til at foretage betalinger. I disse tilfælde vil den offentlige udbetaler i stedet have mulighed for at benytte sig af en privat kontoformidler til at forestå kontoopslag i Nemkontosystemet og selv have ansvaret for at sikre en efterfølgende kontooverførsel, jf. den foreslåede § 17. I så fald vil reglerne for private udbetalere i § 17 og regler fastsat i medfør heraf finde anvendelse og ikke reglerne i kapitel 3 eller regler fastsæt i medfør heraf. Offentlige udbetalere, som undtages fra pligten til at anvende Nemkontosystemet, kan dog også gennemføre udbetalinger helt uden om Nemkontosystemet.

Offentlige udbetalere, som bliver undtaget fra pligten til at anvende Nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør af stk. 3, vil fortsat skulle anvise en Nemkonto, hvis de er omfattet af den foreslåede § 3. Med andre ord vil den offentlige udbetaler fortsat så vidt muligt selv skulle anvise en Nemkonto.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 23, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., i Nemkontobekendtgørelsen kan borgeren eller virksomheden ved henvendelse til en offentlig myndighed, som borgeren eller virksomheden ansøger om eller modtager betaling fra, anmode myndigheden om at anvise, ændre eller slette vedkommendes Nemkonto.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter offentlige udbetalere på anmodning fra betalingsmodtagere kan indberette anvisning, ændring og sletning af konti som Nemkonti i Nemkontosystemet.

Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere også fremover kunne indberette anvisning, ændring eller sletning af konti som Nemkonti i Nemkontosystemet på anmodning fra en betalingsmodtager.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, hvilke offentlige udbetalere, som på anmodning fra betalingsmodtagere skal indberette anvisning, ændring og sletning af konti som Nemkonti i Nemkontosystemet, herunder undtagelser herfor samt regler om de offentlige udbetaleres dokumentationskrav, administration af Nemkonti m.v.

Ved »indberetning« i den foreslåede bestemmelse forstås, når en offentlig udbetaler registrerer en anvisning, ændring eller sletning af en konto som Nemkonto i Nemkontosystemet. Det bemærkes, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 7, stk. 1 vil kunne fastsættes regler om, at betalingsmodtageren skal gennemføre en aktiveringsproces, før en konto, der er indberettet af en offentlig udbetaler for betalingsmodtageren, registreres aktiv som Nemkonto.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for digitalisering kunne fastsætte regler om, at offentlige udbetalere skal indberette anvisning, ændring og sletning af Nemkonti for de betalingsmodtagere, som de udbetaler ydelser til. Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse også kunne fastsætte regler om, at nærmere angivne offentlige udbetalere vil skulle bistå alle betalingsmodtagere med indberetning af anvisning, ændring eller sletning af Nemkonto. Der vil således kunne fastsættes regler om, at f.eks. kommunerne vil skulle bistå betalingsmodtagere med indberetning af anvisning, ændring eller sletning af Nemkonto uanset om de udbetaler ydelser til de pågældende betalingsmodtagere.

Desuden vil ministeren for digitalisering kunne fastsætte regler om, at der kan være undtagelser for, hvornår de offentlige udbetalere skal bistå betalingsmodtagere med indberetning af anvisning, ændring eller sletning af Nemkonto. Det kan eksempelvis være regler om, at offentlige udbetalere kan henvise en betalingsmodtager til at anvise eller ændre en konto som Nemkonto ved at henvende sig til det pengeinstitut, betalingsinstitut, e-pengeinstitut eller kreditinstitut, der fører den konto, der ønskes anvist som Nemkonto, hvis det pågældende institut har tilsluttet sig forpligtelser til offentlig tjeneste efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 20.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil ministeren for digitalisering også kunne fastsætte regler om, at den offentlige udbetaler blandt andet er ansvarlig for at sikre, at de videregivne oplysninger til enhver tid er korrekte og opdaterede.

Der vil også kunne fastsættes regler om bl.a. krav til, at den offentlige udbetaler skal sikre, at der er den fornødne sikkerhed for, at det er den rette betalingsmodtager, som forestår anvisning mv. af kontoen. Der vil i den forbindelse f.eks. kunne stilles krav om at den pågældende identificeres sig eksempelvis fremvisning af pas eller anden identifikationsdokument. Der kan også fastsættes regler om, hvilken dokumentation de offentlige udbetalere vil skulle indhente ved indberetning til Nemkontosystemet på vegne af en betalingsmodtager.

Videre vil ministeren for digitalisering med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne fastsætte regler om, at når en offentlig udbetaler foretager indberetning i Nemkontosystemet, vil indberetningen skulle godkendes af en anden sagsbehandler hos den offentlige udbetaler end den person, der forestår indberetningen. Der vil også kunne fastsættes regler om, at indberetningen vil kunne ske ved iagttagelse af andre kontrolforanstaltninger, der giver samme sikkerhed for opdateringens rigtighed.

Ministeren for digitalisering vil også med den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om, at der vil skulle oprettes passende kontrolforanstaltninger i de tilfælde, hvor den offentlige udbetaler fravælger, at betalingsmodtageren efterfølgende foretager aktivering via den foreslåede aktiveringsproces, jf. nærmere herom i det foreslåede § 7, stk. 1 og bemærkningerne hertil.

Ministeren for digitalisering vil herudover med den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om, hvordan offentlige udbetalere vil skulle administrere indberetninger i Nemkontosystemet og frister for indberetninger. Ministeren for digitalisering vil eksempelvis kunne fastsætte regler om, at offentlige udbetalere vil skulle foretage indberetningen til Nemkontosystemet så hurtigt som muligt efter anmodning fra en betalingsmodtager.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 27 i Nemkontobekendtgørelsen skal vedkommende offentlige myndighed på borgeres og virksomheders vegne anvise, ændre, spærre eller slette oplysninger om specifikke konti i Nemkontoregistret, der vedrører myndighedens ydelsesarter.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter offentlige udbetalere på anmodning fra en betalingsmodtager skal indberette anvisning, ændring eller sletning af konti som ydelsesspecifikke konti i Nemkontosystemet for ydelser, de selv udbetaler, jf. dog stk. 3. Den offentlige udbetaler fastsætter, hvilke ydelser der er omfattet af en ydelsesart.

Anmoder en betalingsmodtager om, at flere forskellige ydelsesarter udbetales til en ydelsesspecifik konto, skal der anvises en ydelsesspecifik konto for hver ydelsesart. Det bemærkes, at samme kontonummer kan anvises til flere ydelsesspecifikke konti.

Efter den foreslåede ordning skal den offentlige udbetaler angive, hvilken ydelsesart der omfattes af udbetalinger til den ydelsesspecifikke konto.

Den offentlige udbetaler vil efter den foreslåede ordning være ansvarlig for at sikre, at de videregivne oplysninger i Nemkontosystemet vedrørende ydelsesspecifikke konti til enhver tid er korrekte og opdaterede. Opdateringer, som betalingsmodtageren selv har foretaget via en selvbetjeningsløsning, er den offentlige udbetaler ikke ansvarlig for.

Når en ydelsesspecifik konto slettes, vil eventuelle fremtidige betalinger af den pågældende ydelsesart fra den pågældende offentlige udbetaler blive udbetalt til betalingsmodtagerens Nemkonto.

Hvis en offentlig udbetaler, som har anvist en ydelsesspecifik konto, ikke længere er ansvarlig for at udbetale en ydelse til en betalingsmodtager, skal betalingsmodtageren anmode den nye offentlige udbetaler af den pågældende ydelse om at anvise en ny ydelsesspecifik konto. Alternativt vil fremtidige betalinger af den pågældende ydelse blive udbetalt til betalingsmodtagerens Nemkonto. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvor en betalingsmodtager modtager en ydelse fra en kommune, og vedkommende flytter til en anden kommune.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter en offentlig udbetaler på anmodning fra betalingsmodtageren kan låse en ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet, så betalingsmodtageren ikke selv kan foretage ændringer heraf. Betalingsmodtageren kan ved henvendelse til den offentlige udbetaler få kontoen ændret eller låsningen ophævet.

Med den foreslåede ordning, vil en offentlig udbetaler på anmodning fra betalingsmodtageren eller dennes værge eller fuldmagtshaver kunne låse en ydelsesspecifik konto, så betalingsmodtageren ikke selv kan foretage ændringer heraf. Betalingsmodtageren vil dog ved henvendelse til den offentlige udbetaler kunne få kontoen ændret eller låsningen ophævet. Dette vil f.eks. være relevant i situationer, hvor en betalingsmodtager og kommunen har aftalt, at kommunen skal administrere betalingsmodtagerens pension efter § 36, stk. 2, i lov om social pension. I forbindelse med aftalen kan betalingsmodtageren give fuldmagt til, at kommunen kan anmode andre offentlige udbetalere om at anvise og låse ydelsesspecifikke konti for betalingsmodtageren.

Efter den foreslåede ordning vil det være frivilligt for de offentlige udbetalere, om de vil låse en ydelsesspecifik konto på anmodning fra en betalingsmodtager. Hvis en anmodning imødekommes vil den offentlige udbetaler skulle ændre kontoen eller ophæve låsningen, hvis betalingsmodtageren retter henvendelse herom.

Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse om, at kan en offentlig udbetaler efter anden lovgivning bestemme, på hvilken måde betaling af en ydelse til en betalingsmodtager skal ske, kan den offentlige udbetaler anvise og låse en ydelsesspecifik konto, uanset at betalingsmodtageren ikke har anmodet herom.

Hvis betalingsmodtageren ikke har anmodet om låsning af en ydelsesspecifik konto, kan den offentlige udbetaler anvise og låse en ydelsesspecifik konto, hvis den offentlige udbetaler efter anden lovgivning kan bestemme, på hvilken måde betalingen skal ske. Som eksempel kan nævnes, at kommunalbestyrelsen ifølge § 36, stk. 1, i lov om social pension kan afgøre, på hvilken måde en betalingsmodtagers pension skal udbetales, hvis den skønner, at en pensionist ikke kan administrere sin pension. Der kan også henvises til § 90, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Betalingsmodtageren vil kunne klage over en afgørelse, der indbefatter låsning af en ydelsesspecifik konto i medfør af de regler, som den offentlige udbetaler har truffet afgørelse efter. Klageinstansen vil dermed også følge den lovgivning, den offentlige udbetaler har truffet afgørelsen ud fra. Er afgørelsen truffet efter lov om social pension, vil klageinstansen være Ankestyrelsen, jf. § 50 i lov om social pension. Er afgørelsen truffet efter lov om aktiv socialpolitik vil klageinstansen være Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 98 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse om, at når en offentlig udbetaler kan låse en ydelsesspecifik konto efter stk. 2 eller 3, kan den pågældende offentlige udbetaler tilsvarende instruere den, der forestår udbetalingerne, om at gennemføre denne handling samt indberette anvisning, ændring eller sletning af låste ydelsesspecifikke konti i Nemkontosystemet.

Med den foreslåede bestemmelse vil en offentlig myndighed, der har bestemt, på hvilken måde udbetalingen skal ske, kunne instruere og videredelegere kompetencen til at foretage selve anvisningen, ændringen eller sletningen af en låst ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet til den instans, som gennemfører udbetalingen af ydelsen. Kompetencen til at beslutte, om en konto skal anvises, ændres eller slettes, kan dog ikke videredelegeres, og tilsvarende kan beslutningen om at ophæve en låsning ikke videredelegeres. Det vil kun være den praktiske gennemførelse af beslutningen i Nemkontosystemet, som kan videredelegeres.

Som eksempel vil en kommune med den foreslåede ordning kunne instruere Udbetaling Danmark om at anvise, ændre eller slette en låst ydelsesspecifik konto, når Udbetaling Danmark gennemfører udbetalinger af den pågældende ydelse, og kommunen har indgået en aftale med betalingsmodtageren eller truffet en afgørelse, som indbefatter, at en ydelse skal udbetales til en låst ydelsesspecifik konto.

Det foreslås, at der som stk. 5 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om de offentlige udbetaleres dokumentationskrav, administration af ydelsesspecifikke konti m.v.

Bestemmelsen vil således kunne anvendes til at fastsætte regler om behandlingen og processen for ydelsesspecifikke konti.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for digitalisering eksempelvis kunne fastsætte regler om dokumentationskrav for anvisning af ydelsesspecifikke konti, krav til indberetninger i Nemkontosystemet, herunder krav til identifikation af betalingsmodtageren, krav til sikkerhedsprocedurer i forbindelse med indberetninger i Nemkontosystemet, samt sikre at korrekte ydelsesarter er tilknyttet de anviste ydelsesspecifikke konti. Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler om offentlige udbetaleres oplysningspligter ved anvisning af ydelsesspecifikke konti, herunder pligt til at orientere betalingsmodtageren om kontoen samt proces og muligheder for at foretage ændringer af kontoen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Offentlige myndigheder har pligt til at anvende Nemkontosystemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virksomheder, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 30. Anvendelsen af Nemkontosystemet er vederlagsfri for de offentlige myndigheder m.v., der kan foretage udbetalinger via Nemkontosystemet, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 38, stk. 1. Offentlige myndigheder er dog forpligtede til at foretage eventuelle systemtilpasninger af egne systemer, der er nødvendige for at kunne kommunikere med og anvende Nemkontosystemet, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 29, stk. 4, 1. pkt. De offentlige myndigheder m.v. skal selv afholde udgifter til eventuelle systemtilpasninger i egne systemer som følge af tilslutningen til Nemkontosystemet samt en mindre tilslutningsudgift til den private leverandør, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 38, stk. 2.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter offentlige udbetalere skal anvende Nemkontosystemet til at foretage betalinger til betalingsmodtagere med en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, jf. dog stk. 3, § 9, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 2 og 3, og regler fastsat i medfør af § 9, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at offentlige udbetalere fortsat vil skulle anvende Nemkontosystemet, når de foretager betalinger til betalingsmodtagere med en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Herved sikres en ensartet metode til betalinger på tværs af den offentlige sektor.

Offentlige udbetalere forventes at kunne anvende Nemkontosystemet i forbindelse med alle udbetalinger til privatpersoner og juridiske enheder, der kan ske som kontooverførsler, herunder har offentlige udbetalere også mulighed for at gennemføre komplette betalingsordrer i Nemkontosystemet, hvor den offentlige udbetaler selv anfører betalingsmodtagerens kontooplysninger og dermed ikke anvender betalingsmodtagerens eventuelle Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at de offentlige udbetalere vil skulle sørge for, at de har en aftale med et betalingsafviklende institut, der evt. via instituttets operatør af finansiel digital infrastruktur efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen eller den, som Digitaliseringsstyrelsen har udpeget, kan modtage betalingsordrer fra Nemkontosystemet. Det betyder bl.a., at det pågældende betalingsafviklende institut rent teknisk skal være i stand til at modtage betalingsordrer fra Nemkontosystemet og kunne lave en sikker udveksling af data. Det bemærkes, at betalingsordrerne fra Nemkontosystemet er i et standardbankformat.

Det foreslåede krav om, at offentlige udbetalere skal anvende Nemkontosystemet til at foretage betalinger til betalingsmodtagere med en Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto, vil dog ikke gælde, når andet følger af de foreslåede bestemmelser i stk. 3, § 9, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2 og 3, og regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at offentlige udbetalere vil skulle anvende Nemkontosystemet til at foretage udbetalinger, medmindre andet følger af anden lovgivning, jf. det foreslåede stk. 3 og den foreslåede § 9, stk. 1, eller hvis den offentlige udbetaler er undtaget fra at skulle tilslutte sig og anvende Nemkontosystemet efter det foreslåede § 9, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9, stk. 3. Offentlige udbetalere vil heller ikke skulle anvende Nemkontosystemet i tilfælde, hvor en betaling skal gennemføres på en anden måde, fordi betalingsmodtageren hverken har anvist en Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto, jf. det foreslåede § 13, stk. 3. I tilfælde, hvor betalingsmodtageren har anvist en anden konto, hvortil betalingen skal ske, vil det være frivilligt for offentlige udbetalere at anvende Nemkontosystemet, jf. det foreslåede § 13, stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at offentlige udbetalere skal anskaffe Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrelsen.

Med den foreslåede bestemmelse skal anskaffelsen af Nemkontosystemet ske fra Digitaliseringsstyrelsen. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at offentlige udbetalere vil skulle anskaffe Nemkontosystemet af Digitaliseringsstyrelsen og således vil skulle benytte det Nemkontosystem, der stilles til rådighed af Digitaliseringsstyrelsen. Offentlige udbetalere må således ikke selv anskaffe et system svarende til Nemkontosystemet på anden måde.

Lovforslagets § 21 medfører, at Digitaliseringsstyrelsen som systemejer på vegne af den danske stat skal stille Nemkontosystemet til rådighed for offentlige udbetalere og derved give offentlige udbetalere mulighed for at benytte Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen vil derfor have en særlig status som instrument og teknisk tjeneste for hele den offentlige sektor og skal imødekomme alle offentlige udbetaleres anmodning om tilslutning til Nemkontosystemet i overensstemmelse med den foreslåede § 21 og regler, der kan fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 4. Den udbudsretlige relation mellem Digitaliseringsstyrelsen og de offentlige udbetalere vil i denne henseende være af intern karakter, kendetegnet ved Digitaliseringsstyrelsens underordning og afhængighed af de offentlige udbetalere, når de afgiver deres anmodning om tilslutning i medfør af loven.

Offentlige udbetaleres anskaffelse af Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrelsen vil skulle foretages i medfør af loven og uden, at det for offentlige udbetalere er muligt at forhandle om vilkår for Nemkontosystemets anvendelse og vederlag.

Med den foreslåede ordning gives Digitaliseringsstyrelsen således en eksklusiv rettighed, som omhandlet i § 17 i udbudsloven, til at levere Nemkontosystemet til offentlige udbetalere, som pålægges pligt til at anvende løsningen. Eftersom alle regler om tilrådighedsstillelse og anvendelse vil følge af loven, vil der ikke være tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt, jf. udbudslovens § 24, nr. 24, og offentlige udbetalere kan således anskaffe Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrelsen i medfør af loven, uden at skulle gennemføre et udbud, jf. også præambelbetragtning nr. 5 og 34 i Europa Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/24 af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (herefter udbudsdirektivet).

Den foreslåede anskaffelsespligt for offentlige udbetalere vil give Digitaliseringsstyrelsen en eksklusiv rettighed og har til formål at sikre den offentlige orden og sikkerhed, herunder hensynet til de samfundsøkonomiske overvejelser om fælles anskaffelse af it-løsninger i staten. Offentlige udbetaleres foreslåede pligt til at anskaffe Nemkontosystemet vil udbrede anvendelsen af Nemkontosystemet, hvilket sikrer kendskab til løsningen i det danske samfund. Kendskab til løsningen er afgørende for sikkerheden og tilliden til betalinger, hvilket er en forudsætning for den offentlige orden. Hensynet til den offentlige sikkerhed varetages ligeledes gennem denne pligt, idet samlet statslig kontrol med samfundskritisk it-infrastruktur sikres. Herved vil Nemkontosystemet løbende og effektivt kunne opdateres i takt med den teknologiske udvikling samt et skiftende digitalt trusselsbillede. Større sikkerhed opnås således, når offentlige udbetalere forpligtes til at anvende Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der i stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter offentlige udbetalere ikke er forpligtede til at anvende Nemkontosystemet til at foretage betalinger i det omfang, andet følger af anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at eksempelvis offentlige udbetalere omfattet af regler om et Offentligt Betalingssystem (OBS-konto) og Statens Koncern Betalinger, jf. §§ 8-11 i lov om offentlige betalinger m.v., ikke er forpligtede til at anvende Nemkontosystemet til de betalingstyper, der fremgår af bestemmelserne.

Det foreslås, at der i stk. 4 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler for offentlige udbetaleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet, herunder regler om betaling af vederlag for tilslutning m.v.

Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsætte regler om, at offentlige udbetalere forpligtes til at foretage eventuelle systemtilpasninger af egne systemer, der er nødvendige for at kunne kommunikere med og anvende Nemkontosystemet. Der vil også kunne fastsættes regler om, at tilslutningen til og anvendelsen af Nemkontosystemet sker efter vilkår, tekniske standarder og politikker fastsat af Digitaliseringsstyrelsen, og at tilslutning, herunder etablering af de nødvendige brugerrettigheder til Nemkontosystemet, sker særskilt for hvert af myndighedens udbetalingssystemer.

Ministeren for digitalisering vil også med den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om offentlige udbetaleres betaling af vederlag til Digitaliseringsstyrelsen for tilslutning til Nemkontosystemet m.v. Vederlag for tilslutning bliver i dag afregnet efter faste takster til den private leverandør af Nemkontosystemet. Taksterne står i rimeligt forhold til udgifterne forbundet med den tekniske tilslutning af en offentlig udbetalers udbetalingssystemer til Nemkontosystemet samt tilslutningsprøve.

Når det nye Nemkontosystem er i sat i drift, forventes vederlag at blive opkrævet af Digitaliseringsstyrelsen, og at størrelsen på vederlagene fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning af Digitaliseringsstyrelsens omkostninger, f.eks. ved afregning efter faste takster. Digitaliseringsstyrelsen vil fastsætte vederlagene i overensstemmelse med budgetvejledningen og vejledning om prisfastsættelse. Digitaliseringsstyrelsen betaler for tilslutningen for alle offentlige udbetalere ved overgangen fra det nuværende Nemkontosystem til det nye Nemkontosystem. Der vil således ikke blive opkrævet vederlag for teknisk tilslutning af offentlige udbetaleres systemer, når en eksisterende tilslutning skal flyttes til det nye Nemkontosystem.

Offentlige udbetalere skal selv afholde udgifter til eventuelle systemtilpasninger i egne systemer som følge af tilslutningen til Nemkontosystemet. Det gælder også ved overgangen fra det nuværende til det nye Nemkontosystem.

Selve anvendelsen af Nemkontosystemet vil være vederlagsfri for de offentlige udbetalere, idet tilrådighedsstillelsen for offentlige udbetalere finansieres af den samlede bevilling til Nemkontosystemet, som indgår i Digitaliseringsstyrelsens bevilling på Finansloven.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om frakobling og suspension af offentlige udbetalere fra Nemkontosystemet. Det kan eksempelvis være relevant i tilfælde af, at en offentlig udbetaler ikke længere kan anses for at være en offentlig udbetaler, eller hvor en offentlig udbetalers anvendelse af Nemkontosystemet udgør et sikkerhedsbrud eller en sikkerhedsrisiko for privatpersoner, juridiske enheder eller Nemkontosystemet som helhed. Da offentlige udbetalere fortsat er forpligtede til at anvende Nemkontosystemet, forventes det, at en eventuel suspension eller frakobling som udgangspunkt vil være af midlertidig varighed, indtil årsagen til det pågældende forhold er bragt til ophør eller afhjulpet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den gældende ordning, at offentlige udbetalere kan foretage udbetalinger med frigørende virkning til en Nemkonto, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om offentlige betalinger m.v., medmindre betalingsmodtageren har anvist en anden konto, hvortil betalingen skal ske, jf. § 1, stk. 5, i lov om offentlige betalinger m.v. Af Nemkontobekendtgørelsens § 31 fremgår det, at hvis en borger eller en virksomhed i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed ikke har anvist en Nemkonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde. Risikoen for forsinket betaling som følge af en tilsidesættelse af anvisningspligten bæres af borgeren eller virksomheden.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter en betalingsmodtagers Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto er rette betalingssted for offentlige udbetalere, medmindre betalingsmodtageren over for den pågældende offentlige udbetaler har anvist en anden konto, hvortil betaling skal ske. Følger det af anden lovgivning, at betaling skal ske til betalingsmodtagerens Nemkonto, vil dette altid være rette betalingssted.

Med den foreslåede bestemmelse skal offentlige udbetalere ikke undersøge, om en betalingsmodtager omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, § 3, stk. 1 eller 2, har anvist en konto som Nemkonto, når den offentlige udbetaler påbegynder udbetalingen af en ydelse. Når en offentlig udbetaler påbegynder udbetaling af en ydelse, kan den offentlige udbetaler således lægge til grund, at betaling kan ske til privatpersonens eller den juridiske enheds Nemkonto, med mindre den offentlige udbetaler har kendskab til, at dette ikke er tilfældet. Er der anvist en konto som ydelsesspecifik konto hos den offentlige udbetaler til den pågældende ydelse, vil betaling skulle ske til denne ydelsesspecifikke konto fremfor til Nemkontoen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og § 11 og bemærkningerne hertil. Har en betalingsmodtager anvist en anden konto, hvortil betaling skal ske, vil betaling skulle ske til denne konto fremfor til Nemkontoen eller den ydelsesspecifikke konto.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at offentlige udbetalere ikke vil have pligt til at forespørge betalingsmodtagere, hvorledes de ønsker at modtage skyldige pengebeløb, når betalingsmodtageren har anvist en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, som kan anvendes til udbetaling. Den foreslåede bestemmelse medfører således, at når en offentlig udbetaler på denne måde har foretaget udbetaling til en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, vil betalingsmodtageren ikke kunne gøre gældende, at den pågældende ikke har modtaget det skyldige pengebeløb på rette betalingssted.

Hvis betalingsmodtageren konkret over for den pågældende offentlige udbetaler har anvist en anden konto, hvortil betalingsmodtageren vil have det skyldige beløb udbetalt, vil den offentlige udbetaler skulle udbetale beløbet til denne konto, jf. også bestemmelsens stk. 2 og bemærkningerne hertil nedenfor.

Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere dog altid kunne anvende betalingsmodtagerens Nemkonto til at gennemføre betalinger, hvis det i lovgivningen er bestemt, at udbetaling af pengebeløb skal ske til Nemkontoen. Som eksempler herpå kan f.eks. nævnes §§ 4 og 5 i lov nr. 455 af 2. maj 2023 om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere og § 5 i lov nr. 1267 af 13. september 2022 om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at har en betalingsmodtager anvist en anden konto end sin Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto, hvortil betaling skal ske, kan den offentlige udbetaler gennemføre denne betaling som en komplet betalingsordre i Nemkontosystemet.

Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere kunne anvende Nemkontosystemet til at foretage såkaldte komplette betalinger, hvor den offentlige udbetaler selv indtaster kontooplysninger til betalingsmodtagere, inden betalingsordren fremsendes til Nemkontosystemet, hvorefter betalingen overføres hertil uden anvendelse af oplysninger fra Nemkontosystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt for offentlige udbetalere at anvende Nemkontosystemet til at foretage betalinger, uanset om betaling skal ske til en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller anden konto.

Det foreslås herudover, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at har en betalingsmodtager ikke anvist en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig udbetaler, skal den offentlige udbetaler sikre, at betalingsmodtageren får udbetalt sit tilgodehavende på anden måde. Det samme gælder, når den offentlige udbetaler modtager information om, at betaling ikke kan gennemføres.

Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere som hidtil være forpligtede til at sikre, at en betalingsmodtager modtager sin betaling på anden måde, hvis betalingsmodtageren ikke i Nemkontosystemet har indberettet en konto eller på anden måde henvendt sig til den offentlige udbetaler med en konto, hvortil der skal udbetales. Den offentlige udbetaler vil således have en almindelig obligationsretlig pligt til at bringe skyldforholdet til ophør, og dette gælder også, hvor betalingsmodtagere ikke har anvist en Nemkonto. I Folketingets Ombudsmands udtalelse af 20. december 2023 fandt ombudsmanden således, at en kommune ikke kunne stille krav om, at en borger som betingelse for at få udbetalt sin kontanthjælp fik en Nemkonto eller angav en anden persons konto, hvortil ydelsen kunne overføres. I stedet burde kommunen, umiddelbart efter at kommunen blev bekendt med, at borgeren ikke længere havde en Nemkonto, have taget initiativ til at få afklaret, om borgeren var ved at etablere en ny Nemkonto, eller om borgeren ønskede sin kontanthjælp udbetalt til en anden konto – eventuelt en anden persons konto. Og da det stod klart for kommunen, at dette ikke var tilfældet, burde kommunen inden for kort tid have udbetalt kontanthjælpen på en anden måde, jf. FOB 2023-40.

Udbetaling på anden måde vil eksempelvis kunne være en kontant udbetaling, jf. også § 8 i lov om Danmarks Nationalbank, jf. lov nr. 116 af 7. april 1936 med senere ændringer, som bestemmer, at de af banken udstedte pengesedler er lovligt betalingsmiddel mand og mand imellem samt ved ind- og udbetalinger, der foregår ved offentlige kasser.

Lovforslaget indebærer således, at offentlige udbetalere ikke kan stille som betingelse for at foretage udbetalinger af ydelser, at betalingsmodtageren har en Nemkonto eller på anden måde råder over en pengeinstitutkonto eller anden form for konto, medmindre dette følger af anden lovgivning. Som eksempler på anden lovgivning kan nævnes kildeskattelovens § 62 C, stk. 3, og § 16, stk. 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Ligeledes vil lovforslagets § 33, om at Digitaliseringsstyrelsen udbetaler indestående krav på pengebeløb på ventekontoen til betalingsmodtageren ved dennes anvisning af en Nemkonto eller en anden konto, betyde, at udbetalinger fra ventekontoen udelukkende kan ske til en Nemkonto eller en anden konto anvist af betalingsmodtageren.

Lovforslaget indeholder heller ikke hjemmel til, at offentlige udbetalere kan påtvinge en betalingsmodtager at få udbetalt sine ydelser til en pårørendes pengeinstitutkonto, hvis betalingsmodtageren ikke ønsker dette. Den offentlige udbetaler kan dermed ikke stille som betingelse for udbetaling, at betalingsmodtageren oplyser et kontonummer, men vil være forpligtet til at sikre, at udbetalingen kan anvises på anden måde, f.eks. kontant.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 32, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen bæres risikoen for forsinket betaling som følge af en tilsidesættelse af anvisningspligten af borgeren eller virksomheden.

Det foreslås, at der i § 14 indsættes en bestemmelse, hvorefter en betalingsmodtager, som så vidt muligt skal anvise en konto som Nemkonto efter § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1 eller 2, bærer risikoen for forsinket betaling fra en offentlig udbetaler, der skyldes betalingsmodtagerens manglende anvisning af en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto, hvortil udbetaling kan ske, eller betalingsmodtagerens manglende medvirken til at sikre at udbetaling af tilgodehavendet kan gennemføres på anden måde. Tilsvarende bærer betalingsmodtageren risikoen for forsinket betaling fra en offentlig udbetaler i øvrige tilfælde, hvis betaling til den anviste Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden konto eller betaling på anden måde ikke kan ske grundet forhold, der ikke kan tilregnes Nemkontosystemet eller den offentlige udbetaler.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det være betalingsmodtageren, som bærer risikoen for forsinket betaling fra en offentlig udbetaler, når betalingsmodtageren har undladt at anvise en konto som Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto, hvortil udbetaling kan ske, og betalingsmodtageren har undladt at medvirke til, at udbetalingen kan gennemføres på anden måde. Med dette forstås tilfælde, hvor betalingsmodtageren helt har undladt at medvirke til at finde en løsning for, hvordan betalingen kan gennemføres på anden måde. Tilsvarende vil betalingsmodtageren skulle bære risikoen for forsinket betaling fra en offentlig udbetaler, hvis betaling til den anviste Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden konto eller betaling på anden måde ikke kan ske grundet forhold, der ikke kan tilregnes Nemkontosystemet eller den offentlige udbetaler. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den anviste konto ikke vil kunne anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, fordi kontoen er lukket, eller fordi kontoen er en børneopsparingskonto eller pensionsopsparingskonto eller fordi betalingsmodtagerens medvirken har været utilstrækkelig, f.eks. fordi det er sket for sent til, at den offentlige udbetaler kan gennemføre betalingen rettidigt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke, at den offentlige udbetalers pligt til at udbetale det skyldige pengebeløb til betalingsmodtagere vil blive suspenderet, indtil der anvises en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto. Offentlige udbetalere vil således skulle sikre, at der sker rettidig udbetaling af beløb, men risikoen for forsinkelse, herunder øgede omkostninger som følge af manglende anvisning af en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto, en anden konto eller medvirken til at sikre, at betalingen kan gennemføres på anden måde, bæres af betalingsmodtageren. Forslaget indebærer således, at der ikke vil kunne påløbe renter for den forsinkede betaling, når betalingsmodtageren har undladt at anvise en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller anden konto, eller har undladt at medvirke tilstrækkeligt til at udbetaling kan ske på anden måde. Der vil her være tale om fordringshavermora. Dette vil også gælde, uanset at der i anden lovgivning vedrørende det pågældende pengebeløb er en bestemmelse om renter i tilfælde af forsinket betaling.

Den risiko for forsinket betaling, som betalingsmodtageren med den foreslåede bestemmelse pålægges at skulle bære, omfatter ikke en forsinkelse, der ligger ud over den tid, som den offentlige udbetaler med rimelighed har måttet kunne forventes at skulle bruge for at få afklaret, om betalingsmodtageren ønsker og har mulighed for at anvise en Nemkonto, ydelsesspecifik konto eller anden konto, og ellers sikre, at der sker udbetaling på anden måde. I Folketingets Ombudsmands udtalelse af 20. december 2023 fandt ombudsmanden således, at en kommune, umiddelbart efter at kommunen blev bekendt med, at borgeren ikke længere havde en Nemkonto, burde have taget initiativ til at få afklaret, om borgeren var ved at etablere en ny Nemkonto, eller om borgeren ønskede sin kontanthjælp udbetalt til en anden konto – eventuelt en anden persons konto. Og da det stod klart for kommunen, at dette ikke var tilfældet, burde kommunen inden for kort tid have udbetalt kontanthjælpen på en anden måde, jf. FOB 2023-40.

Den foreslåede bestemmelse gælder kun i forhold til betalingsmodtagere, som er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1 eller 2, mens de almindelige regler og obligationsretlige principper finder anvendelse i forhold til øvrige betalingsmodtagere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 2 a i lov om offentlige betalinger m.v., at betalinger til pengeinstitutkonti i udlandet anses for foretaget rettidigt af det offentlige, uanset at de er modtageren i hænde på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger, hvis 1) de ekspederes samme dag som tilsvarende betalinger til indenlandske konti, og 2) de tilsvarende indenlandske betalinger er modtageren i hænde rettidigt. Herudover fremgår det af § 23, stk. 3, i Nemkontobekendtgørelsen, at beløb anvist til Nemkonti i udlandet kan være fratrukket de meromkostninger, som overførslerne er forbundet med.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter en offentlig udbetalers betaling til betalingsmodtagerens Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto i udlandet anses for foretaget rettidigt af den offentlige udbetaler, uanset at betalingen er modtageren i hænde på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger, hvis 1) betalingen ekspederes samme dag som tilsvarende betalinger til indenlandske konti, og 2) betalingen af de tilsvarende indenlandske betalinger er modtagerne i hænde rettidigt.

Det foreslås med bestemmelsen, at betalinger til en betalingsmodtagers konto i udlandet vil skulle anses for rettidige, hvis forsinkelsen ikke skyldes den offentlige udbetalers forhold. Det vil sige, at betalingen vil kunne anses som rettidig, selvom betalingsmodtageren modtager beløbet på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger, der ekspederes på samme dato, forudsat de indenlandske betalinger er rettidige i hænde hos betalingsmodtagerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at når betalingsmodtageren anviser en konto i udlandet som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, indebærer dette en implicit accept af, at betalingen anses for rettidig, selvom betalingsmodtageren modtager beløbet på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger, der ekspederes på samme dato, forudsat de indenlandske betalinger er rettidige i hænde hos betalingsmodtagerne.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være den offentlige udbetaler, som anfører ekspeditionsdagen for en betalingsordre. Den offentlige udbetaler vil ikke være bekendt med, om kontoen er indenlandsk eller udenlandsk. Ekspeditionsdatoen for en betalingsordre vil derfor ikke tage højde for, om betalingen skal overføres til en konto i et institut i Danmark eller i udlandet. Imidlertid vil betalinger til udenlandske konti ofte være længere tid undervejs (typisk 1-2 bankdage) i de finansielle systemer end betalinger til indenlandske konti.

Den foreslåede bestemmelse har således til formål at friholde de offentlige udbetalere for et eventuelt ansvar for forsinkelser, der må henføres til betalingsmodtagerens valg af institut og en længere samlede ekspeditionstid for overførsel af beløb til udenlandske konti.

Den foreslåede bestemmelse har ikke i øvrigt til hensigt at regulere, hvornår en betaling er rettidig.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter offentlige udbetalere i forbindelse med gennemførelsen af en betaling til en Nemkonto, ydelsesspecifik konto eller anden konto i udlandet kan fratrække meromkostninger, som en overførsel af pengebeløb til kontoen er forbundet med, medmindre andet følger af anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at når betalingsmodtageren anviser en konto i udlandet som Nemkonto, ydelsesspecifik konto eller anden konto, indebærer dette en implicit accept af, at betalingsmodtageren selv afholder de meromkostninger, der er forbundet hermed. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at betalingsmodtagerens beløb, udbetalt til en konto uden for Danmark, vil kunne fratrækkes de meromkostninger, der er forbundet med at betale til en udenlandsk konto, medmindre andet følger af anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse har således til formål at friholde de offentlige udbetalere for en eventuel omkostning, der må henføres til betalingsmodtagerens valg af institut og institutternes forretningsgange i forbindelse med overførsel af beløb til udenlandske konti.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v. kan oplysninger fra Nemkontosystemet om udbetalinger fra offentlige myndigheder videregives til et inddrivelsessystem administreret af Skatteforvaltningen. Hvis Skatteforvaltningen har anmodet om overførsel af udbetalingen med henblik på hel eller delvis modregning i udbetalingsbeløbet, finder udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto eller en anden konto ikke sted. Overførsel til Skatteforvaltningen sker med frigørende virkning for den udbetalende myndighed. Ved Skatteforvaltningens udbetaling af overskydende beløb efter gennemført modregning anses Skatteforvaltningen som udbetalende myndighed.

Det foreslås, at der som stk. 1 fastsættes en bestemmelse, hvorefter udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller til en anden konto ikke finder sted, hvis told- og skatteforvaltningen har anmodet om overførsel af udbetalingsbeløbet med henblik på modregning i udbetalingsbeløbet eller med henblik på udbetaling til rettighedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra told- og skatteforvaltningen.

Bestemmelsen giver hjemmel til, at en udbetaling fra en offentlig udbetaler til en betalingsmodtager kan omdirigeres og ske til Skatteforvaltningen i stedet for til betalingsmodtageren, når vedkommende er registreret som skyldner hos restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder i forhold til fordringer under opkrævning, der er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister. Overførsel af udbetalingsbeløb til Skatteforvaltningen sker med henblik på modregning med gæld til det offentlige eller udbetaling til rettighedshavere.

Bestemmelsen indebærer, at hvis modregningsbetingelserne er opfyldt, vil et udbetalingsbeløb ikke blive udbetalt til betalingsmodtagerens Nemkonto, eventuelle ydelsesspecifikke konto eller anden konto, men vil i stedet blive overført til Skatteforvaltningen. Bestemmelsen indebærer ligeledes, at hvis der er registreret transport eller udlæg i en udbetaling fra Skatteforvaltningen, der overføres til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer via Nemkontosystemet, vil et udbetalingsbeløb ikke blive udbetalt til betalingsmodtagerens Nemkonto, eventuelle ydelsesspecifikke konto eller anden konto, men vil i stedet blive overført til Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 2, at ved overførsel af et udbetalingsbeløb til told- og skatteforvaltningen efter stk. 1 anses betaling at være foretaget med frigørende virkning for den offentlige udbetaler.

Det betyder, at den offentlige udbetaler vil være frigjort for sin betalingsforpligtelse i forhold til betalingsmodtageren.

Inddrivelsessystemer i Skatteforvaltningen vil herefter forestå automatisk fordeling af beløb til de myndigheder, der i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer har registreret krav, som kan anvendes til modregning. I forhold til udbetalinger fra Skatteforvaltningen vil modregning og udbetalinger ske med respekt for eventuelle transporter og udlæg.

Det vil være opkrævningsmyndigheden, der træffer afgørelse om modregning med krav under opkrævning, mens det vil være restanceinddrivelsesmyndigheden, der træffer afgørelse om modregning, for så vidt angår krav under inddrivelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil orientere beløbsmodtager om foretagen modregning, udbetaling til rettighedshaver eller udbetaling til beløbsmodtager, når udbetalingsbeløb er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslås i stk. 3, at ved told- og skatteforvaltningens udbetaling af overskydende beløb efter gennemført modregning eller udbetaling til rettighedshavere anses told- og skatteforvaltningen som offentlig udbetaler.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen vil blive anset som offentlig udbetaler af restbeløbet og ikke den oprindelige offentlige udbetaler.

Skatteforvaltningen vil udbetale restbeløbet til betalingsmodtagerens Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller til en anden konto.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Private udbetalere kan mod betaling og på nærmere fastsatte vilkår anvende Nemkontoregistret og Nemkontosystemet til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nemkonto, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. Private udbetalere er i dag tilsluttet Nemkontosystemet via private betalingsformidlere.

Det fremgår af § 5 a, stk. 3, i lov om offentlige betalinger m.v., at betalingsmodtageren til enhver tid kan meddele en privat udbetaler, at udbetalinger ikke ønskes indsat på modtagerens Nemkonto. En privat udbetaler må til brug for formidling af udbetalinger anvende betalingsmodtagerens personnummer, hvis den private udbetaler efter anden lovgivning har adgang til at behandle personnumre, eller hvis betalingsmodtageren har givet samtykke til anvendelsen af vedkommendes personnummer, jf. lovens § 5 a, stk. 4.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter en privat udbetaler på nærmere fastsatte betingelser via en privat kontoformidler kan foretage kontoopslag i Nemkontosystemet, når kontooplysningerne skal anvendes til at foretage en udbetaling til en betalingsmodtager, og betalingsmodtagerens Nemkonto er rette betalingssted.

Ved »kontoopslag« forstås et opslag, som en privat udbetaler gennemfører via en privat kontoformidler i Nemkontosystemet med det formål at få oplyst en betalingsmodtagers kontooplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Den private kontoformidler sender hermed en forespørgsel til Nemkontosystemet på vegne af en privat udbetaler. Forespørgslen vil skulle indeholde personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer på betalingsmodtageren, således at Nemkontosystemet kan identificere betalingsmodtageren og på den baggrund returnere oplysninger om betalingsmodtagerens Nemkonto til den private udbetaler via den private kontoformidler. Betalingstransaktionen fra den private udbetaler til betalingsmodtageren vil herefter blive foretaget uden for Nemkontosystemet som hidtil.

Det vil være en forudsætning for at kunne foretage kontoopslag i Nemkontosystemet, at kontooplysningerne skal anvendes til at foretage en udbetaling til en betalingsmodtager. Hensigten med den private udbetalers kontoopslag skal således være at gennemføre en konkret og nært forestående betaling til en betalingsmodtager.

Det vil også være en forudsætning for at kunne foretage kontoopslag, at betalingsmodtagerens Nemkonto er rette betalingssted. Det er et forhold mellem den private udbetaler og betalingsmodtageren, om betalingsmodtagerens Nemkonto er rette betalingssted og dette forhold reguleres af de almindelige regler og obligationsretlige principper.

Det vil desuden være en forudsætning for at kunne foretage kontoopslag vedrørende privatpersoner i Nemkontosystemet, at disse identificeres via personnummer. En oplysning om personnummer kan eksempelvis behandles, hvis en betalingsmodtager giver sit samtykke til, at vedkommendes personnummer anvendes af den private udbetaler med henblik på, at udbetaling indsættes på vedkommendes Nemkonto. Et samtykke skal opfylde kravene til samtykke efter bestemmelserne herom i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Det forudsættes, at Digitaliseringsstyrelsen, ved en privat udbetalers forespørgsel via en privat kontoformidler, som udgangspunkt vil kunne lægge til grund, at den private udbetaler har ret til at behandle betalingsmodtagerens personnummer og kontooplysninger, idet den private udbetaler indestår for, at der foreligger et behandlingsgrundlag efter databeskyttelsesforordningen, f.eks. samtykke. Digitaliseringsstyrelsen vil således ikke have en pligt til at foretage en forudgående kontrol af, hvorvidt den private udbetaler har et behandlingsgrundlag til at behandle de personoplysninger, som styrelsen videregiver til den private udbetaler. Digitaliseringsstyrelsen vil dog i overensstemmelse med de almindelige regler om indsigelsesret i databeskyttelsesforordningens artikel 21 være forpligtet til at forholde sig til og behandle en indsigelse fra en betalingsmodtager om, at en privat udbetaler ikke må få udleveret personoplysninger om vedkommende.

Med den foreslåede bestemmelse vil private udbetaleres ret til at foretage kontoopslag via en privat kontoformidler skulle ske på nærmere fastsatte betingelser. Det forventes, at de private udbetaleres adgang til kontoopslag i Nemkontosystemet via en privat kontoformidler vil blive nærmere reguleret ved bekendtgørelse udstedt i medfør af det foreslåede stk. 4. Det forventes bl.a., at der vil blive fastsat regler om, hvornår og hvordan private udbetalere kan foretage kontoopslag via en privat kontoformidler og om private udbetaleres underretningspligt over for betalingsmodtageren. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 4 for en nærmere gennemgang af de regler, der vil kunne fastsættes.

Skulle det vise sig nødvendigt eller hensigtsmæssigt, vil der dog også kunne blive fastsat nærmere betingelser ved aftale eller vilkår.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter privatpersoner og juridiske enheder med bopæl eller registreret hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller på Færøerne, kan foretage kontoopslag som privat udbetaler efter stk. 1. Det gælder dog ikke juridiske enheder, som er offentlig udbetaler efter § 8 med mindre den offentlig udbetaler er undtaget efter § 9, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af § 9, stk. 3.

Hensigten med at lade definitionen omfatte privatpersoner og juridiske enheder med bopæl eller hjemsted i et EU-/EØS-land er at iagttage overholdelse af EUF-traktatens princip om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Privatpersoner og juridiske personer på Færøerne er omfattet af definitionen, da Færøerne er en del af Rigsfællesskabet, og EU-Kommissionen har fastslået, at Færøerne har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau efter databeskyttelsesforordningens artikel 45 til, at overførsler af personoplysninger kan finde sted mellem EU-lande og Færøerne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at privatpersoner og juridiske enheder med bopæl eller registreret hjemsted uden for Danmark, EU-/EØS-området eller Færøerne ikke vil kunne foretage kontoopslag i Nemkontosystemet via en privat kontoformidler. Det indebærer eksempelvis, at privatpersoner og juridiske enheder med bopæl eller hjemsted i Grønland, Storbritannien eller USA ikke vil kunne benytte denne funktion.

Den foreslåede geografiske afgrænsning af, hvor den private udbetaler skal have bopæl eller registreret hjemsted, er en indskrænkelse i forhold til det gældende § 5 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., der ikke indeholder en geografisk afgrænsning. Lovforslaget indeholder derfor en overgangsregel, som giver eventuelle private udbetalere, som ikke opfylder den nye definition, mulighed for at forblive private udbetalere i en 1-årig periode fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2026. Når overgangsperioden er udløbet, vil en privat udbetaler, som er omfattet af overgangsreglen, ikke længere kunne foretage kontoopslag via en privat kontoformidler i Nemkontosystemet. Der henvises til den foreslåede § 35, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Juridiske enheder, som er offentlige udbetalere, vil som udgangspunkt ikke kunne være private udbetalere, da de er forpligtet til at anvende Nemkontosystemet efter reglerne for offentlige udbetalere. En offentlig udbetaler, som er undtaget efter den foreslåede § 9, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af den foreslåede § 9, stk. 3, vil dog kunne være privat udbetaler. I givet fald vil reglerne for private udbetalere i § 17 og regler fastsat i medfør § 17, stk. 4-6, finde anvendelse og ikke reglerne for offentlige udbetalere i kapitel 3 eller regler fastsæt i medfør heraf.

Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter betalingsmodtageren til enhver tid kan meddele en privat udbetaler, at udbetalinger ikke skal ske til modtagerens Nemkonto. Betalingsmodtagerens ret til ikke at få udbetalingsbeløb indsat på sin Nemkonto kan ikke fraviges ved aftale.

Betalingsmodtageren vil således som hidtil frit kunne vælge, at udbetaling fra en privat udbetaler skal ske til en anden konto end vedkommendes Nemkonto.

Formen for betalingsmodtagerens meddelelse og fristen for, hvornår meddelelsen skal være kommet frem til den private udbetaler, er alene et spørgsmål mellem betalingsmodtageren og den private udbetaler og bør fremgå af udbetalerens forretningsbetingelser eller lignende.

Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om private udbetaleres kontoopslag, herunder regler om hvornår og hvordan private udbetalere kan foretage kontoopslag via en privat kontoformidler og private udbetaleres underretningspligt.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler for, hvornår en privat udbetaler kan og må foretage et kontoopslag i Nemkontosystemet, herunder regler om Nemkontosystemets tilgængelighed og regler om at der skal være en tidsmæssig tilknytning til gennemførelse af betalingen til betalingsmodtageren.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, hvordan en privat udbetaler foretager kontoopslag via en privat kontoformidler, herunder krav til antal og form.

Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nærmere regler for private udbetaleres mulighed for at foretage kontoopslag via en privat kontoformidler i Nemkontosystemet ved bekendtgørelse. Det er dog ikke et krav, at betingelserne for private udbetaleres mulighed for at foretage kontoopslag via private kontoformidlere i Nemkontosystemet fastsættes ved bekendtgørelse, og der vil således også kunne fastsættes betingelser for foretagelsen af kontoopslag m.v. i Nemkontosystemet på aftaleretligt grundlag. Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en række standardbetingelser for foretagelsen af kontoopslag m.v. i Nemkontosystemet eller indgå aftaler med de private udbetalere om foretagelse af kontoopslag m.v. Det forudsættes, at brud på aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre udelukkelse fra brug af Nemkontosystemet.

Det vil således kunne fastsættes i bekendtgørelse, at en privat udbetaler alene må foretage kontoopslag via en privat kontoformidler, når den private udbetaler skal foretage en konkret og nært forestående udbetaling til en bestemt betalingsmodtager, og betalingsmodtagerens Nemkonto skal anvendes som rette betalingssted.

Ministeren for digitalisering vil endvidere kunne fastsætte regler for private udbetaleres underretningspligt. Det vil eksempelvis kunne fastsættes, at private udbetalere, inden første kontoopslag i Nemkontosystemet foretages, og inden første udbetaling gennemføres til betalingsmodtageren, skal have givet betalingsmodtageren underretning om, at betalingsmodtageren som hidtil til enhver tid vil kunne meddele en privat udbetaler, at udbetalinger ikke skal indsættes på modtagerens Nemkonto.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at private udbetalere, forinden udbetaling af beskyttede beløbstyper omfattet af retsplejelovens § 513 udbetales til betalingsmodtageren, har pligt til at underrette betalingsmodtager om mulighed for kreditorbeskyttelse, hvis beløb indsættes på særskilt konto.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at den private udbetaler skal opbevare dokumentation for underretninger, så længe udbetalingsrelationen består, og på anmodning fra Digitaliseringsstyrelsen eller betalingsmodtageren skal fremvise denne.

Det foreslås, at der som stk. 5 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers, offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters erstatningsansvar og begrænsninger heraf overfor private udbetalere som følge af manglende tilgængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.

Ministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne fastsætte regler om erstatningsansvar og begrænsninger heraf over for de private udbetalere, som de private udbetalere automatisk vil anses for at have accepteret, når de vælger at anvende Nemkontosystemet via en privat kontoformidler. De private udbetaleres anvendelse af Nemkontosystemet indebærer således en accept af de vilkår og regler, der gælder for systemets anvendelse, herunder regler om begrænsninger i erstatningsansvaret.

Ministeren for digitalisering vil kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen, system- og driftsleverandører, offentlige udbetalere og kontoindberettende institutter ikke er erstatningsansvarlige overfor private udbetalere, eller at erstatning er begrænset til særlige typer af tab eller ikke kan overstige en beløbsmæssig grænse eller procentdel af et tab. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at private udbetalere ikke kan gøre restitutionskrav gældende.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at regulere erstatningsansvaret ved manglende tilgængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger og andre fejl. Ved manglende tilgængelighed forstås dels, at Nemkontosystemet slet ikke er tilgængeligt for kontoopslag, men også at driften er ustabil, eller behandling af kontoopslag i Nemkontosystemet er forsinket.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om begrænsninger af erstatningsansvaret ved alle typer af fejl, herunder også ved eksempelvis uforklarlige fejl, hændelige fejl, uagtsomme fejl og forsætlige fejl.

Regler om ansvarsbegrænsninger m.v. vil kunne indebære, at private udbetalere ikke kan gøre erstatningskrav gældende overfor bl.a. Digitaliseringsstyrelsen, og i stedet vil de private udbetalere eksempelvis skulle søge fejludbetalte pengebeløb tilbagebetalt fra de uretmæssige modtagere.

Ansvarsbegrænsninger vil alternativt, eller supplerende til at fastsætte regler i en bekendtgørelse, kunne reguleres i de aftaler, der indgås mellem Digitaliseringsstyrelsen og de private kontoformidlere.

Det foreslås, at der som stk. 6 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til private udbetalere af påtale, påbud og udelukkelse fra at foretage kontoopslag via en privat kontoformidler ved manglende overholdelse af regler, aftaler eller vilkår for kontoopslag i Nemkontosystemet.

Udelukkelse fra at kunne foretage kontoopslag vil kunne ske både ved manglende overholdelse af regler, aftale eller vilkår og vil alt efter situationen kunne ske på aftaleretligt grundlag eller efter en forvaltningsretlig afgørelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan meddele private udbetalere påtaler eller påbud ved overtrædelse af regler, vilkår eller aftaler samt udelukkelse fra brug af Nemkontosystemet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den private udbetaler ikke overholder regler, aftale eller vilkår for hvornår og hvordan, der kan foretages kontoopslag via en privat kontoformidler i Nemkontosystemet. Sådanne afgørelser om udelukkelse vil kunne gøres tidsbestemte eller permanente. Der vil således eksempelvis kunne fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne udelukke en privat udbetaler, hvis der foretages kontoopslag på en betalingsmodtager, uden at betalingsmodtagerens Nemkonto er rette betalingssted, hvis der foretages kontoopslag på en betalingsmodtager uden en forestående udbetaling, eller hvis der foretages kontoopslag, uden eventuelle underretningspligter er overholdt. Ved mindre alvorlige overtrædelser vil Digitaliseringsstyrelsen i stedet for udelukkelse meddele en påtale.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne udelukke private udbetalere ved midlertidigt at afbryde adgangen til Nemkontosystemet, hvis Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at det er påkrævet for at sikre Nemkontosystemets stabilitet, sikkerhed og drift eller ved mistanke om misbrug af Nemkontosystemet eller oplysninger heri. En sådan straksafbrydelse af adgangen til Nemkontosystemet vil kunne finde sted uden partshøring, når væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser taler herfor, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Private udbetalere kan mod betaling og på nærmere fastsatte vilkår anvende Nemkontoregistret og Nemkontosystemet til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nemkonto, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. Private udbetalere er i dag tilsluttet Nemkontosystemet via private betalingsformidlere. De private betalingsformidlere, som i lovforslaget benævnes private kontoformidlere eller operatører af finansielle digitale infrastrukturer, jf. de foreslåede §§ 18-19, er ikke i dag reguleret i lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør af loven, men udelukkende på aftaleretligt grundlag.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter en privat kontoformidler på nærmere fastsatte betingelser på vegne af en privat udbetaler kan foretage kontoopslag i Nemkontosystemet til brug for udbetalinger.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en privat udbetaler vil kunne foretage kontoopslag i Nemkontosystemet på nærmere fastsatte betingelser via en privat kontoformidler, hvorefter oplysning om betalingsmodtagerens Nemkonto vil blive returneret til den private kontoformidler. Betalingstransaktionen fra den private udbetaler til betalingsmodtageren vil herefter blive foretaget uden for Nemkontosystemet som hidtil. Private kontoformidlere vil også kunne foretage kontoopslag på vegne af sig selv som privat udbetaler.

Ved »kontoopslag« forstås et opslag, som en privat udbetaler gennemfører via en privat kontoformidler, i Nemkontosystemet med det formål at få oplyst en betalingsmodtagers kontooplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Den private kontoformidler fremsender således en forespørgsel til Nemkontosystemet på vegne af en privat udbetaler. Hver forespørgsel vil skulle indeholde personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer på betalingsmodtageren, således at Nemkontosystemet kan identificere betalingsmodtageren og på den baggrund returnere oplysninger om betalingsmodtagerens Nemkonto.

Det forudsættes, at de private kontoformidleres adgang til at foretage kontoopslag på vegne af en privat udbetaler i Nemkontosystemet vil blive nærmere reguleret ved aftale, vilkår og bekendtgørelse udstedt i medfør af det foreslåede stk. 3.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter følgende virksomheder efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen kan tilsluttes Nemkontosystemet som private kontoformidlere:

1. Et pengeinstitut med en tilladelse efter lov om finansiel virksomhed eller anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed.

2. Et betalings- eller e-pengeinstitut med tilladelse efter lov om betalinger, anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger eller et EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstitut med tilladelse efter det pågældende EU-/EØS-lands national lovgivning, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed.

3. Et EU-/EØS-kreditinstitut med tilladelse efter det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter anvendelse.

4. Et forsikringsselskab med tilladelse efter lov om forsikringsvirksomhed eller et forsikringsselskab med tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed i EU i henhold til national lov, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed.

Ved at inddrage EU-/EØS-lande i den foreslåede bestemmelse inkluderes bl.a. filialer etableret i Danmark af EU-/EØS-landes kreditinstitutter, som ikke har tilladelse som danske pengeinstitutter efter lov om finansiel virksomhed, men som udfører aktiviteter i Danmark svarende til danske pengeinstitutter. Pengeinstitutter, betalings- og e-pengeinstitutter på Færøerne er omfattet af bestemmelsen, fordi Færøerne er en del af Rigsfællesskabet, og institutter på Færøerne er omfattet af den samme finansielle lovgivning som danske institutter. Overførsler af personoplysninger mellem eventuelle færøske private kontoformidlere og Nemkontosystemet kan finde sted, idet EU-Kommissionen har fastslået, at Færøerne har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau efter databeskyttelsesforordningens artikel 45.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at de virksomheder, som tilsluttes Nemkontosystemet som private kontoformidlere, alle har gennemgået den omfattende godkendelse som følger ved tildeling af tilladelserne, samt at virksomhederne er underlagt tilsyn fra det EU-/EØS-lands national kompetente tilsynsmyndighed. Danske filialer af EU-/EØS-kreditinstitutter er dog underlagt tilsyn fra Finanstilsynet.

En privat kontoformidler, der opfylder kravene for at blive anset som privat kontoformidler, vil således efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen kunne tilsluttes Nemkontosystemet og agere som privat kontoformidler på vegne af en privat udbetaler, herunder på vegne af sig selv som privat udbetaler. Ministeren for digitalisering kan efter det foreslåede stk. 3 bl.a. fastsætte regler om private kontoformidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet. Der kan i medfør af denne bestemmelse fastsættes regler om, at private kontoformidlere kan tilsluttes Nemkontosystemet gennem egne systemer eller via en operatør af finansiel digital infrastruktur, herunder kan der fastsættes regler om, at aftalen med Digitaliseringsstyrelsen kan indgås via den private kontoformidleres operatør.

Der er ikke med det foreslåede stk. 2 taget stilling til, om virksomheder, der kan tilsluttes Nemkontosystemet som private kontoformidlere, kan være underlagt andre regler, der er til hinder for, at de udøver virksomhed som private kontoformidlere for andre end dem selv som privat udbetaler.

Den opgave, private kontoformidlere vil skulle varetage efter den foreslåede § 18, udføres i dag af private betalingsformidlere, som ikke er reguleret i lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør af loven, men udelukkende reguleret på aftaleretligt grundlag. Der er i dag tilsluttet ti private betalingsformidlere til Nemkontosystemet, men da det ikke er dem alle, der opfylder kravet til virksomhedstype i den foreslåede bestemmelse, indeholder lovforslaget en overgangsregel. Overgangsreglen giver eventuelle private betalingsformidlere, som ikke opfylder kravene efter den foreslåede § 18, stk. 2, mulighed for at forblive tilsluttet og være privat kontoformidler i en 1-årig periode fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2026. Når overgangsperioden er udløbet, vil en virksomhed, som er omfattet af overgangsreglen, ikke længere kunne være tilsluttet som privat kontoformidler, medmindre virksomheden i løbet af overgangsperioden er blevet en virksomhedstype, der opfylder betingelserne for at være privat kontoformidler. Der henvises til det foreslåede § 35, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at der er operatører af finansiel digital infrastruktur, der i dag er private betalingsformidlere, men ikke er en virksomhedstype nævnt i det foreslåede § 18, stk. 2, som vil kunne forblive tilsluttet til Nemkontosystemet efter den foreslåede § 19.

Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte yderligere regler om, hvilke virksomheder der kan tilsluttes Nemkontosystemet som private kontoformidlere. Ministeren for digitalisering kan endvidere fastsætte regler om private kontoformidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet, herunder regler om gebyr og vilkår.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil kunne anvendes til, at ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte yderligere regler for private kontoformidlere i takt med den løbende udvikling på området, så der kan stilles tidssvarende krav til de private kontoformidlere. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler, der indskrænker de virksomheder omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1-4, der vil kunne tilsluttes Nemkontosystemet som privat kontoformidler, på baggrund af eksempelvis tekniske eller sikkerhedsmæssige standarder herunder som følge af, at ændringer i reguleringen af de omfattede virksomheder medfører et behov for at fastsætte regler om, at kun virksomheder, der er omfattet af bestemte regler om eksempelvis sikkerhed eller tilsyn, kan tilsluttes Nemkontosystemet.

Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at private kontoformidlere vil skulle tilsluttes Nemkontosystemet efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen og eventuelt gennem en operatør af finansiel digital infrastruktur. Digitaliseringsstyrelsen vil bl.a. i aftalen kunne fastsætte krav til den opkobling til Nemkontosystemet, der kræves for at sikre autentifikation og autorisation til netværksinfrastrukturen, og de tekniske parametre, som skal anvendes ved opsætning af det anvendte dataforsendelsesprogrammel. Digitaliseringsstyrelsen vil herudover også kunne fastsætte sædvanlige aftalevilkår for brug af systemet m.v.

Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at private kontoformidlere kan tilsluttes til Nemkontosystemet gennem egne systemer eller via en operatør af finansiel digital infrastruktur. Der vil kunne fastsættes regler om, at operatøren af finansiel digital infrastruktur eksempelvis kan være ansvarlig for den tekniske anvendelse af Nemkontosystemet for de private kontoformidlere, der er tilsluttet til Nemkontosystemet via operatøren, og at operatøren kan varetage administrationen af de private kontoformidleres anvendelse af Nemkontosystemet, herunder at tilslutningsaftalen med og gebyrbetaling til Digitaliseringsstyrelsen kan foregå via den private kontoformidlers operatør.

Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler for de private kontoformidleres anvendelse af Nemkontosystemet, herunder regler om hvornår og hvordan de private kontoformidlere kan foretage kontoopslag i Nemkontosystemet.

Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nærmere regler for private kontoformidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet ved bekendtgørelse. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler for de private kontoformidleres anvendelse af Nemkontosystemet, herunder regler om hvornår og hvordan de private kontoformidlere kan foretage kontoopslag i Nemkontosystemet, herunder krav til antal og form. Der vil også kunne fastsættes regler om, at de private kontoformidlere skal videregive information og vilkår for brugen af Nemkontosystemet til private udbetalere eller begrænse eller udelukke private udbetaleres adgang til at foretage kontoopslag ved Digitaliseringsstyrelsens meddelelse herom.

Det er dog ikke et krav, at betingelserne for private kontoformidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet fastsættes ved bekendtgørelse, og der vil således også kunne fastsættes betingelser herfor på aftaleretligt grundlag. Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en række standardbetingelser for anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet eller indgå aftaler med de private kontoformidlere herom. Det forudsættes, at brud på aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre udelukkelse fra brug af Nemkontosystemet.

Det forudsættes, at ministeren for digitalisering med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte regler om private kontoformidleres betaling af gebyrer for tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet. Gebyrerne vil blive fastsat omkostningsbegrundet med henblik på, at private kontoformidlere kan formidle kontooplysninger til private udbetalere. Gebyret skal sikre dækning af samtlige omkostninger forbundet med private kontoformidleres tilslutning og anvendelse af Nemkontosystemet, herunder omkostninger i forbindelse med den foreslåede behandling af oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder i Nemkontosystemet, når det er nødvendigt af hensyn til private udbetaleres kontrol- og tilsynsopgaver, jf. pkt. 2.10.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger, og omkostninger til den foreslåede kompensationsordning, jf. pkt. 2.11.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Digitaliseringsstyrelsen vil fastsætte gebyret i overensstemmelse med budgetvejledningen og vejledning om prisfastsættelse. Private kontoformidlere vil selv være ansvarlig for at opkræve omkostninger forbundet med kontoopslag i Nemkontosystemet hos de private udbetalere. Der kan fastsættes regler om private kontoformidleres tilkøb af yderligere bistand fra Digitaliseringsstyrelsen, der afregnes efter faste takster, der er omkostningsbaserede.

Det forudsættes, at overgangen til betaling af gebyr for private kontoformidleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet vil træde i kraft i forbindelse med overgangen til et nyt finansår. Det forventes således, at reglerne om private kontoformidleres betaling af gebyr vil træde i kraft den 1. januar 2026. Der vil derfor kunne fastsættes overgangsregler i perioden fra lovens ikrafttræden til det kommende finansårs begyndelse, hvorefter private kontoformidleres betaling for tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet vil ske efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers, offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters erstatningsansvar og begrænsninger heraf overfor private kontoformidlere som følge af manglende tilgængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.

De private betalingsformidlere, som med dette lovforslag bliver til private kontoformidlere, har hidtil været tilsluttet Nemkontosystemet på grundlag af en indgået standardaftale med tilhørende tilslutningsvilkår, som har reguleret og begrænset ansvarsforholdet ved brug af systemet.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes af ministeren til at fastsætte regler om erstatningsansvar og begrænsninger heraf over for de private kontoformidlere, som de private kontoformidlere automatisk vil anses for at have accepteret, når de vælger at tilslutte sig og anvende Nemkontosystemet. De private kontoformidleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet indebærer således en accept af de vilkår og regler, der gælder for systemets anvendelse, herunder regler om begrænsninger i erstatningsansvaret.

Ministeren for digitalisering vil kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen, system- og driftsleverandører, offentlige udbetalere og kontoindberettende institutter ikke er erstatningsansvarlige overfor private kontoformidlere, eller at erstatning er begrænset til særlige typer af tab eller ikke kan overstige en beløbsmæssig grænse eller procentdel af et tab. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at private kontoformidlere ikke kan gøre restitutionskrav gældende.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at regulere erstatningsansvaret ved manglende tilgængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger og andre fejl.

Ved »manglende tilgængelighed« forstås dels, at Nemkontosystemet slet ikke er tilgængeligt for kontoopslag, men også at driften er ustabil, eller behandling af kontoopslag i Nemkontosystemet er forsinket.

Der kan endvidere fastsættes regler om begrænsninger af erstatningsansvaret ved alle typer af fejl, herunder også eksempelvis ved uforklarlige fejl, hændelige fejl, uagtsomme fejl og forsætlige fejl.

Ansvarsbegrænsninger vil alternativt eller supplerende til at fastsætte regler i en bekendtgørelse kunne reguleres i de aftaler, der indgås mellem Digitaliseringsstyrelsen og de private kontoformidlere.

Det foreslås, at der som stk. 5 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til private kontoformidlere af påtale, påbud og udelukkelse fra at anvende Nemkontosystemet ved manglende overholdelse af regler, aftaler eller vilkår for anvendelse af eller tilslutning til Nemkontosystemet.

Udelukkelse vil kunne ske både ved manglende overholdelse af regler, aftale eller vilkår og vil alt efter situationen kunne ske på aftaleretligt grundlag eller efter en forvaltningsretlig afgørelse.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan meddele private kontoformidlere påtaler eller påbud ved overtrædelse af regler, vilkår eller aftaler samt udelukkelse fra brug af Nemkontosystemet. Det kan f.eks. komme på tale, hvis en privat kontoformidler ikke overholder regler, aftale eller vilkår for, hvornår og hvordan der kan foretages kontoopslag i Nemkontosystemet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne meddele en påtale, hvis der i Nemkontosystemet foretages kontoopslag på en betalingsmodtager uden en forestående udbetaling. Hvis adfærden uden gyldig grund fortsættes, vil det kunne lede til udelukkelse. Det vil være afhængigt af overtrædelsens grovhed eller ved gentagende tilsidesættelse af regler og vilkår, at Digitaliseringsstyrelsen kan udelukke. Afgørelser om udelukkelse vil kunne gøres tidsbestemte eller permanente.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne udelukke private kontoformidlere ved midlertidigt at afbryde adgangen til Nemkontosystemet, hvis Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at det er påkrævet for at sikre Nemkontosystemets stabilitet, sikkerhed og drift eller ved mistanke om misbrug af Nemkontosystemet eller oplysninger heri. En sådan straksafbrydelse af adgangen til Nemkontosystemet vil kunne finde sted uden partshøring, når væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser taler herfor, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Private udbetalere er i dag tilsluttet Nemkontosystemet via private betalingsformidlere, som er tilsluttet Nemkontosystemet. De private betalingsformidlere, som i lovforslaget benævnes private kontoformidlere eller operatører af finansielle digitale infrastrukturer, jf. de foreslåede §§ 18-19, er ikke reguleret i dag i lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør af loven, men udelukkende på aftaleretligt grundlag.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter en operatør af finansiel digital infrastruktur på vegne af en privat kontoformidler kan tilsluttes Nemkontosystemet på nærmere fastsatte betingelser og efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en privat kontoformidler vil kunne tilsluttes Nemkontosystemet via en operatør af finansiel digital infrastruktur, der opfylder betingelserne for tilslutning til Nemkontosystemet, og som har indgået aftale med Digitaliseringsstyrelsen herom.

Operatøren af finansiel digital infrastruktur vil skulle forestå tilslutning til Nemkontosystemet samt tilpasningerne heraf. Operatøren af finansiel digital infrastruktur vil, via sin tilslutning til Nemkontosystemet, skulle varetage administrationen af de tilsluttede private kontoformidleres anvendelse af Nemkontosystemet.

Det forudsættes, at operatører af finansielle digitale infrastrukturers adgang til at blive tilsluttet Nemkontosystemet på vegne af en eller flere private kontoformidlere vil blive nærmere reguleret ved aftale, vilkår og/eller bekendtgørelse udstedt i medfør af det foreslåede § 18, stk. 3.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter en operatør af finansiel digital infrastruktur skal være udpeget af Finanstilsynet efter § 333, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed som operatør af finansiel digital infrastruktur eller være en virksomhed med registreret hjemsted i et andet EU-/EØS-land, der opfylder det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning svarende til § 333, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og som er underlagt tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/EØS-land, svarende til Finanstilsynets tilsyn med en dansk operatør af finansiel digital infrastrukturs overholdelse af § 333 m, i lov om finansiel virksomhed for at kunne tilsluttes Nemkontosystemet.

Udpegningen som operatør af en finansiel digital infrastruktur efter § 333, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed forudsætter, at den pågældende virksomhed tilhører én af delsektorerne under punkt 8 (digital infrastruktur), eller punkt 9 (forvalter af it-tjenester), i bilag I, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet). Derudover skal virksomhedens væsentligste aktiviteter bestå i at drive, administrere eller udvikle tjenester, der er nødvendige for kritiske og vigtige forretningsfunktioner i de virksomheder, der omfattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2254 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (DORA-forordningen).

Operatører af finansielle digitale infrastrukturer vil ikke være underlagt et fuldt finansielt tilsyn fra Finanstilsynet, idet de alene vil være underlagt et begrænset tilsyn vedrørende overholdelse af bestemmelserne i § 344, stk. 1, 1. pkt., jf. § 333 m, i lov om finansiel virksomhed. Tilsynet vil omfatte Finanstilsynets generelle tilsyn på it- og cybersikkerhedsområdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2254 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (DORA-forordningen).

Det foreslås endvidere, at operatører af finansielle digitale infrastrukturer med registreret hjemsted i et andet EU-/EØS-land, der opfylder det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning som svarer til § 333, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og som er underlagt et tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/EØS-land svarende til Finanstilsynets tilsyn med en operatør af finansielle digitale infrastrukturers overholdelse af § 333 m, i lov om finansiel virksomhed, kan tilsluttes Nemkontosystemet som operatør af finansiel digital infrastruktur. Digitaliseringsstyrelsen vil skulle foretage en konkret vurdering af det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, herunder tilsynet fra den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/EØS-land, og i tvivlstilfælde søge rådgivning og afklaring ved Finanstilsynet.

Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte yderligere regler om, hvilke virksomheder der kan tilsluttes Nemkontosystemet som operatør af finansiel digital infrastruktur. Ministeren for digitalisering kan endvidere fastsætte regler om operatører af finansielle digitale infrastrukturers anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet, herunder regler om gebyr og vilkår.

Det er hensigten, at bemyndigelsen bl.a. vil kunne anvendes til, at ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte yderligere regler for operatører af finansielle digitale infrastrukturer i takt med den løbende udvikling på området, så der kan stilles tidssvarende krav. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler, der indskrænker virksomhederne omfattet af § 19, stk. 2, der vil kunne tilsluttes Nemkontosystemet som operatører af finansielle digitale infrastrukturer på baggrund af eksempelvis tekniske eller sikkerhedsmæssige standarder herunder som følge af, at ændringer i reguleringen af de omfattede virksomheder medfører et behov for at fastsætte regler om, at kun virksomheder, der er omfattet af bestemte regler om eksempelvis sikkerhed eller tilsyn, kan tilsluttes Nemkontosystemet.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte krav til den opkobling til Nemkontosystemet, der kræves for at sikre autentifikation og autorisation til netværksinfrastrukturen og de tekniske parametre, som skal anvendes ved opsætning af det anvendte dataforsendelsesprogrammel.

Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at operatører af finansielle digitale infrastrukturer skal varetage administrationen af de private kontoformidleres anvendelse af Nemkontosystemet.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at operatører af finansielle digitale infrastrukturer skal videregive information og vilkår for brugen af Nemkontosystemet til private kontoformidlere eller begrænse eller udelukke private kontoformidleres adgang til at foretage kontoopslag ved Digitaliseringsstyrelsens meddelelse herom.

Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nærmere regler for operatører af finansielle digitale infrastrukturers tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet ved bekendtgørelse. Det er dog ikke et krav, at betingelserne for operatører af finansielle digitale infrastrukturers tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet fastsættes ved bekendtgørelse, og der vil således også kunne fastsættes betingelser herfor på aftaleretligt grundlag. Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en række standardbetingelser for tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet eller indgå aftaler med operatører af finansielle digitale infrastrukturer herom. Det forudsættes, at brud på aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre udelukkelse fra brug af Nemkontosystemet.

Det forudsættes, at der udstedes regler om operatører af finansielle digitale infrastrukturers betaling af gebyrer for tilslutningen til og anvendelse af Nemkontosystemet. Gebyrerne vil blive fastsat omkostningsbegrundet og skal sikre dækning af samtlige omkostninger forbundet med operatører af finansielle digitale infrastrukturers og private kontoformidleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet, herunder omkostninger i forbindelse med den foreslåede behandling af oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder i Nemkontosystemet, når det er nødvendigt af hensyn til private udbetaleres kontrol- og tilsynsopgaver, jf. pkt. 2.10.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger, og omkostninger til den foreslåede kompensationsordning, jf. pkt. 2.11.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Operatører af finansielle digitale infrastrukturers vil selv være ansvarlige for at opkræve omkostninger forbundet med anvendelsen af Nemkontosystemet hos de private kontoformidlere. På samme måde vil de private kontoformidlere selv være ansvarlige for at videreopkræve omkostninger forbundet med kontoopslag i Nemkontosystemet hos de private udbetalere.

Det foreslås herudover, at der kan fastsættes regler om operatører af finansielle digitale infrastrukturers tilkøb af yderligere bistand fra Digitaliseringsstyrelsen, der afregnes efter faste takster, der er omkostningsbaserede.

Det forudsættes, at overgangen til betaling af gebyr for operatører af finansielle digitale infrastrukturers tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet vil træde i kraft i forbindelse med overgangen til et nyt finansår. Det forventes således, at reglerne om operatører af finansielle digitale infrastrukturers betaling af gebyr vil træde i kraft den 1. januar 2026. Der vil derfor kunne fastsættes overgangsregler i perioden fra lovens ikrafttræden til det kommende finansårs begyndelse, hvorefter operatører af finansielle digitale infrastrukturers betaling for tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet vil ske efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers, offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters erstatningsansvar og begrænsninger heraf over for operatører af finansielle digitale infrastrukturer som følge af manglende tilgængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.

Den gruppe af private betalingsformidlere, som med dette lovforslag bliver til operatører af finansielle digitale infrastrukturer, har hidtil været tilsluttet Nemkontosystemet på grundlag af en indgået standardaftale med tilhørende tilslutningsvilkår, som har reguleret og begrænset ansvarsforholdet ved brug af systemet.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne anvendes af ministeren til at fastsætte regler om erstatningsansvar og begrænsninger heraf over for operatører af finansielle digitale infrastrukturer, som operatører af finansielle digitale infrastrukturer automatisk vil anses for at have accepteret, når de vælger at tilslutte sig Nemkontosystemet. Operatører af finansielle digitale infrastrukturers tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet indebærer således en accept af de vilkår og regler, der gælder for systemets anvendelse, herunder regler om begrænsninger i erstatningsansvaret.

Ministeren for digitalisering vil kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen, system- og driftsleverandører, offentlige udbetalere og kontoindberettende institutter ikke er erstatningsansvarlige overfor operatører af finansielle digitale infrastrukturer, eller at erstatning er begrænset til særlige typer af tab eller ikke kan overstige en beløbsmæssig grænse eller procentdel af et tab. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at operatører af finansielle digitale infrastrukturer ikke kan gøre restitutionskrav gældende.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at regulere erstatningsansvaret ved manglende tilgængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger og andre fejl.

Ved manglende tilgængelighed forstås dels, at Nemkontosystemet slet ikke er tilgængeligt i tilslutningen til Nemkontosystemet, men også at driften er ustabil, eller behandling af kontoopslag i Nemkontosystemet er forsinket.

Der kan endvidere fastsættes regler om begrænsninger af erstatningsansvaret ved alle typer af fejl, herunder også ved eksempelvis uforklarlige fejl, hændelige fejl, uagtsomme fejl og forsætlige fejl.

Ansvarsbegrænsninger vil alternativt eller supplerende til at fastsætte regler i en bekendtgørelse kunne reguleres i de aftaler, der indgås mellem Digitaliseringsstyrelsen og operatører af finansielle digitale infrastrukturer.

Det foreslås, at der som stk. 5 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til operatører af finansielle digitale infrastrukturer af udelukkelse fra at anvende Nemkontosystemet ved manglende overholdelse af regler, aftaler eller vilkår for anvendelse af eller tilslutning til Nemkontosystemet.

Udelukkelse vil kunne ske både ved manglende overholdelse af regler, aftale eller vilkår, og vil alt efter situationen kunne ske på aftaleretligt grundlag eller efter en forvaltningsretlig afgørelse.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan meddele operatører af finansielle digitale infrastrukturer påtaler eller påbud ved overtrædelse af regler, vilkår eller aftaler samt udelukkelse fra tilslutning til Nemkontosystemet. Det kan f.eks. komme på tale, hvis en operatør af finansiel digital infrastruktur ikke overholder regler, aftale eller vilkår for, hvornår og hvordan der kan foretages kontoopslag i Nemkontosystemet. Afgørelser om udelukkelse kan gøres tidsbestemte eller permanente.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan udelukke operatører af finansielle digitale infrastrukturer ved midlertidigt at afbryde tilslutningen til Nemkontosystemet, hvis Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at det er påkrævet for at sikre Nemkontosystemets stabilitet, sikkerhed og drift eller ved mistanke om misbrug af Nemkontosystemet eller oplysninger heri. En sådan straksafbrydelse af tilslutningen til Nemkontosystemet vil kunne finde sted uden partshøring, når væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser taler herfor, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 35, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, at pengeinstitutter, der har tiltrådt en sektoraftale om indberetning af Nemkonti, skal bistå borgere og virksomheder med at angive eller ændre oplysninger om Nemkonti for konti, der allerede føres i det pågældende pengeinstitut til Nemkontoregisteret. Det følger af bekendtgørelsens § 35, stk. 2, at pengeinstitutterne, som er anført i § 35, stk. 1, modtager oplysninger om borgernes og virksomhedernes registrerede Nemkonti i henhold til aftale med den private leverandør.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1-6, kan tilslutte sig ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Ved »offentlig tjeneste« forstås i den forslåede bestemmelse udførelse af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse for det offentlige. Det vil blandt andet kunne indebære indberetning af Nemkonti til Nemkontosystemet, som ellers ville skulle foretages af offentlige myndigheder, hvis opgaven ikke udføres af de institutter, som tilslutter sig ordningen.

Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om, at danske pengeinstitutter, betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, EU-/EØS-kreditinstitutter, EU-/EØS-betalingsinstitutter, EU-/EØS-e-pengeinstitutter, færøske og grønlandske pengeinstitutter, samt færøske betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter frivilligt kan tilslutte sig ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at danske såvel som udenlandske institutter, hvis bemyndigelsen udnyttes, får mulighed for at tilslutte sig ordningen om offentlig tjeneste beskrevet i pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at de udenlandske institutter kan tilsluttes på samme vilkår som danske institutter, medmindre Digitaliseringsstyrelsen må tilpasse vilkårene for at tage højde for de pågældende institutters særlige forhold.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilslutte sig ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om, at danske pengeinstitutter, og danske betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, der er kontoførende udbydere af betalingskonti, skal udføre tjenesteydelser i relation til Nemkontosystemet. Der kan fastsættes regler, som nærmere afgrænser hvilke institutter, der omfattes af forpligtelsen, eksempelvis ud fra instituttets forretningsmodel og produktudbud eller dets antal af betalingskonti eller kunder. Således vil der kunne fastsættes regler, som enten afgrænser hvilke institutter, der omfattes af forpligtelsen eller eventuelt efter ansøgning gør det muligt at undtage institutter, som det eksempelvis på grund af deres produktudbud vil være urimeligt at pålægge forpligtelsen til offentlig tjeneste.

Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, hvilke forpligtelser til offentlig tjeneste, institutter omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 skal udføre i relation til Nemkontosystemet, herunder at indberette konti, der føres i det pågældende institut, som Nemkonti til Nemkontosystemet efter privatpersoners og juridiske enheders anvisning samt opdatere Nemkontosystemet med korrekte oplysninger. Ministeren for digitalisering kan desuden fastsætte regler om sikkerhedsmæssige og tekniske krav ved indberetning til Nemkontosystemet m.v.

Ministeren for digitalisering vil således med den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke forpligtelser til offentlig tjeneste der kan pålægges danske pengeinstitutter og danske kontoførende betalings- og e-pengeinstitutter, EU-/EØS-kreditinstitutter, EU-/EØS-betalingsinstitutter, EU-/EØS-e-pengeinstitutter, færøske og grønlandske pengeinstitutter, samt færøske betalings-og e-pengeinstitutter at udføre som forpligtelse til offentlig tjeneste.

Ved »forpligtelse til offentlig tjeneste« forstås ydelser, der har en så byrdefuld karakter, at kommercielle virksomheder, der opererer på almindelige markedsvilkår, ikke af sig selv vil tilbyde ydelser på disse vilkår.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at institutterne skal tilbyde kunder at indberette konti, der føres i det pågældende institut, som Nemkonti, og at disse regler indarbejdes i instituttets relevante arbejds- og forretningsgange. Der vil også kunne fastsættes regler om, at institutterne skal give deres kunder indsigt i, hvilken konto i det pågældende institut der er registreret som kundens Nemkonto.

Forpligtigelserne vil også kunne omfatte at indberette til og modtage oplysninger fra Nemkontosystemet om relevante forhold, herunder anvisninger og ændringer af Nemkonti og om konti, der ikke kan anvendes som Nemkonti, eksempelvis fordi de er lukkede, ligesom der vil kunne fastsættes tidsfrister for indberetninger.

Med »sikkerhedsmæssige krav« i den foreslåede bestemmelse forstås krav, der relaterer sig til sikkerheden af snitfladen til Nemkontosystemet. Det vil eksempelvis kunne være krav om kryptering som sikring mod hacking, malware og virus, samt krav om sikring af data.

Med »tekniske krav« i den foreslåede bestemmelse forstås krav til institutterne, der skal sikre en korrekt tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet. Det vil f.eks. kunne være krav om, hvordan de pågældende institutter tilslutter sig til Nemkontosystemet for at kunne opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste og krav om at bistå Digitaliseringsstyrelsen med at opklare eventuelle tekniske fejl.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at omkostninger forbundet med tekniske krav og sikkerhedsmæssige krav vil skulle afholdes af de pågældende institutter selv.

Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan yde økonomisk støtte til institutter for at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste efter regler fastsat i medfør af stk. 1-3, og om behandling af og tilsyn med sager om økonomisk støtte, herunder regler om ansøgning, frister, oplysning- og dokumentationskrav og krav om erklæring fra en godkendt revisor.

Det forventes, at den økonomiske støtte til aktørerne i finanssektoren isoleret set vil kunne indeholdes inden for tærskelværdien i artikel 3, nr. 2, i EU-Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Denne de minimis-støtte vil evt. kunne suppleres af støtte efter Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte. I forbindelse med udbetaling af støtte vil det være op til det enkelte institut at erklære, hvor meget de minimis-støtte de har modtaget, foruden støtten fra denne ordning. Ministeren for digitalisering vil – eventuelt i kombination med en de minimis-ordning – kunne fastsætte regler om en ordning for de institutter, der overskrider tærskelværdien for de minimis. Ordningen vil skulle overholde Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU), jf. Den Europæiske Unions Tidende 2012 L 7/3.

Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om standardiserede satser for specifikke ydelser udført af institutterne i forbindelse med ordningen samt de nærmere vilkår og betingelser for, at institutterne kan modtage betaling for sådanne ydelser, herunder krav til ansøgning, kontrol og dokumentation. Dette vil eksempelvis kunne omfatte standardiserede ydelser for bl.a. indberetning af anvisning, ændring og sletning af konti i Nemkontosystemet på vegne af betalingsmodtagere og for indberetning af fejlmeldinger.

Der vil derudover kunne fastsættes regler om beregning, fastsættelse og udbetaling af anden støtte til institutterne samt de nærmere vilkår og betingelser for, at institutterne kan modtage sådan støtte, herunder krav til ansøgning, kontrol og dokumentation. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan føre tilsyn med reglernes overholdelse, og at institutterne er forpligtede til at dokumentere nettoomkostningerne forbundet med de pålagte forpligtelser til offentlig tjeneste, herunder krav om indsendelse af særskilte regnskaber. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om kontrol af rigtigheden af indsendte oplysninger, som eksempelvis ved revisorerklæring.

Udbetaling af økonomisk støtte til institutterne må ikke resultere i overkompensation, og den foreslåede bemyndigelse vil derfor ikke kunne anvendes til at fastsætte regler, som indebærer en overkompensation af institutterne. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at der kun sker delvis kompensation af institutternes nettoomkostninger.

Hvis der sker overkompensation af institutternes nettoomkostninger, har Digitaliseringsstyrelsen efter EU-retten pligt til at tilbagesøge denne. Der vil således også kunne fastsættes regler om tilbagebetaling af for meget udbetalt økonomisk støtte og krav om renter heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 5, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., udpeger ministeren for digitalisering en systemansvarlig, som har til opgave at varetage administrationen af kontooplysningerne. Som systemansvarlig kan udpeges en offentlig myndighed eller en privat virksomhed eller lignende. Ministeren for digitalisering fastsætter nærmere regler for den systemansvarliges virksomhed, herunder om tilsyn med den systemansvarliges virksomhed og klageadgang, jf. § 5, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen stiller Nemkontosystemet til rådighed for offentlige udbetalere og private kontoformidlere.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Digitaliseringsstyrelsen pålægges som myndighedsopgave at stille Nemkontosystemet til rådighed for offentlige udbetalere og private kontoformidlere, der agerer på vegne af private udbetalere, og derved give offentlige udbetalere og private kontoformidlere mulighed for at benytte Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen vil derfor have en særlig status som instrument og teknisk tjeneste for hele den offentlige sektor og vil skulle imødekomme alle offentlige udbetaleres anmodning om tilslutning i overensstemmelse med denne lovs bestemmelser. Den udbudsretlige relation mellem Digitaliseringsstyrelsen og de offentlige udbetalere vil i denne henseende være af intern karakter, kendetegnet ved Digitaliseringsstyrelsens underordning og afhængighed af de offentlige udbetalere, når de afgiver deres anmodning om tilslutning i medfør af loven.

Offentlige udbetaleres anskaffelse af Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrelsen foretages i medfør af loven og uden, at det for offentlige udbetalere er muligt at forhandle om vilkår for Nemkontosystemets anvendelse og vederlag. Økonomien for Nemkontosystemet bygger på en model, som indebærer, at opkrævning af betaling for anvendelse af Nemkontosystemet altid reguleres efter de faktiske omkostninger ved Nemkontosystemet. Offentlige udbetalere har en pligt til at anskaffe Nemkontosystemet af Digitaliseringsstyrelsen, jf. det foreslåede § 12, stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsens forpligtelse til at stille systemet til rådighed for offentlige udbetalere indebærer en forpligtelse til at gøre systemet tilgængeligt for de offentlige udbetaleres anvendelse af Nemkontosystemet til at sende betalingsordrer til udbetaling via systemet.

Hvis Nemkontosystemet i en periode ikke er tilgængeligt, herunder ikke er fuldt tilgængeligt, for de offentlige udbetalere f.eks. ved planlagt nedetid som følge af vedligehold, ustabilitet, driftsforstyrrelser, nedsat kapacitet eller nedbrud, har Digitaliseringsstyrelsen en forpligtelse til at sikre, at systemets funktioner hurtigst muligt bliver tilgængelige, så der kan gennemføres betalinger via systemet.

Den enkelte offentlige udbetaler vil selv have til pligt at sikre, at betalingerne til betalingsmodtagere kan gennemføres på anden vis, hvis Nemkontosystemet ikke er tilgængeligt. Digitaliseringsstyrelsen vil i muligt omfang bistå de offentlige udbetalere med at få adgang til betalingsoplysninger på betalingsmodtagere fra Nemkontosystemet, såfremt dette vurderes proportionalt og forsvarligt. Digitaliseringsstyrelsen kan i den forbindelse vælge at prioritere styrelsens tilgængelige bistand, således at kun visse offentlige udbetalere får adgang til betalingsmodtageres betalingsoplysninger fra Nemkontosystemet og for nærmere afgrænsede udbetalinger, mens andre offentlige udbetalere ikke får tilsvarende bistand. Digitaliseringsstyrelsens primære forpligtelse ved systemets manglende tilgængelighed vil dog være at sikre, at systemet bliver tilgængeliggjort på ny.

Forpligtigelsen til at stille systemet til rådighed for private kontoformidlere, der agerer på vegne af private udbetalere, indebærer en forpligtigelse til mod betaling at gøre det muligt for private kontoformidlere at foretage kontoopslag på vegne af private udbetalere. Private kontoformidlere vil kunne tilslutte sig Nemkontosystemet direkte efter den foreslåede § 18 eller via en operatør af finansiel digital infrastruktur efter den foreslåede § 19.

Hvis Nemkontosystemet i en periode ikke er tilgængeligt for de private kontoformidlere f.eks. ved planlagt nedetid som følge af vedligehold, driftsforstyrrelser eller nedbrud, har Digitaliseringsstyrelsen ingen pligt til at bistå private kontoformidlere med at tilvejebringe kontooplysninger på anden vis. Den enkelte private kontoformidler, operatør af finansiel digital infrastruktur eller private udbetaler vil afhængig af det underliggende aftaleforhold selv skulle tilvejebringe kontooplysningerne på anden vis, hvis Nemkontosystemet ikke er tilgængeligt. Dette vil der kunne fastsættes regler om i medfør af det foreslåede § 21, stk. 4.

Digitaliseringsstyrelsens ansvar overfor private udbetalere, private kontoformidlere og operatører af finansielle digitale infrastrukturer forventes reguleret ved bekendtgørelse udstedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 17, stk. 5, § 18, stk. 4, og § 19, stk. 4.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen er systemejer og sikrer udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.

Ved »systemejer« forstås i den foreslåede bestemmelse, at Digitaliseringsstyrelsen ejer og er ansvarlig for Nemkontosystemet. Det er således Digitaliseringsstyrelsens ansvar at sikre udvikling, drift, vedligehold og forvaltning af Nemkontosystemet, og at systemet løbende udvikles, så det er tidssvarende og til enhver tid overholder gældende regler og standarder for offentlige it-systemer, herunder krav til sikkerhed.

Det vil med den foreslåede bestemmelse være Digitaliseringsstyrelsen, der vil skulle indkøbe Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrelsens indkøb af Nemkontosystemet skal ske under overholdelse af de til enhver tid gældende udbudsregler.

Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer have til opgave at sikre, at forkerte kontooplysninger ikke bliver knyttet til en betalingsordre hos offentlige udbetalere grundet en fejl i Nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsen er ikke ansvarlig for fejl, som skyldes forhold udenfor Nemkontosystemet, f.eks. i det tilfælde, hvor betalingsmodtageren oplyser forkerte kontooplysninger, eller en sagsbehandler hos en offentlig udbetaler fejlindtaster et kontonummer i Nemkontosystemet.

Ved »udvikling« af Nemkontosystemet forstås ansvaret for at sikre, at Nemkontosystemet etableres, idriftsættes og ibrugtages, så systemet kan stilles til rådighed for offentlige udbetalere og private kontoformidlere, der agerer på vegne af private udbetalere. Private kontoformidlere vil kunne tilslutte sig Nemkontosystemet direkte efter den foreslåede § 18 eller via en operatør af finansiel digital infrastruktur efter den foreslåede § 19.

Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliseringsstyrelsen have ansvaret for at sikre, at Nemkontosystemet overholder de gældende regler og standarder for offentlige it-systemer samt de krav, som stilles til Nemkontosystemet i den foreslåede ordning. Digitaliseringsstyrelsen vil også være ansvarlig for nye komponenter eller ny funktionalitet til Nemkontosystemet som følge af f.eks. ændret forretningsgrundlag, nye behov eller nyt regelgrundlag. Digitaliseringsstyrelsen vil være ansvarlig for både at definere behov for ny udvikling samt at sikre, at den nye udvikling implementeres i Nemkontosystemet. I det omfang at det er påkrævet at tage Nemkontosystemet helt eller delvist ud af drift for at foretage udvikling, kan Digitaliseringsstyrelsen gøre systemet utilgængeligt for anvenderne.

Ved »drift« af Nemkontosystemet forstås ansvaret for at sikre en effektiv, sikker og stabil drift af Nemkontosystemet. Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliseringsstyrelsen have ansvaret for at sikre, at Nemkontosystemet fungerer sikkert og stabilt og er tilgængeligt for offentlige udbetalere og private kontoformidlere. Herved kan de offentlige udbetalere anvende systemet til at tilføje kontooplysninger til en betalingsordre og overføre denne til den pågældende offentlige udbetalers betalingsafviklende institut, og de private kontoformidlere kan anvende systemet til at gennemføre kontoopslag.

Digitaliseringsstyrelsen vil blandt andet sørge for, at der indgås aftaler med de offentlige udbetaleres betalingsafviklende institutter eller disses operatører af finansielle digitale infrastrukturer, der varetager opgaver forbundet med modtagelsen og behandlingen af de offentlige udbetaleres betalingsordrer fra Nemkontosystemet.

Ved »vedligeholdelse« forstås de aktiviteter, der opretholder Nemkontosystemets funktionalitet og forretningsmæssige værdi. Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliseringsstyrelsen have ansvaret for at sikre, at Nemkontosystemet løbende vedligeholdes med henblik på at sikre en sikker og stabil drift. I det omfang, at det er påkrævet at tage Nemkontosystemet helt eller delvist ud af drift for at foretage vedligeholdelse, kan Digitaliseringsstyrelsen gøre systemet utilgængeligt for anvenderne.

Ved »forvaltning« forstås ansvaret for at sikre en korrekt forvaltning af Nemkontosystemet, herunder forvaltningen af Nemkontosystemets data og processer for betalingsordrer. Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliseringsstyrelsen have ansvaret for at sikre korrekte og ajourførte oplysninger i henhold til de indberettede anvisninger, ændringer, sletninger og oplysninger i Nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsen vil endvidere fortsat have ansvaret for at stille en supportfunktion til rådighed for anvendere af systemet, som bl.a. kan bistå med anvisning, ændring og sletning af konti samt håndtere henvendelser vedrørende forkerte registreringer og behandling af oplysninger i Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen kan udpege offentlige myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne udpege andre offentlige myndigheder eller private virksomheder til at varetage opgaver med udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet på Digitaliseringsstyrelsens vegne, samt at Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte regler for varetagelsen af disse opgaver.

Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliseringsstyrelsen kunne udpege en eller flere offentlige eller private leverandører til at varetage opgaver, som det ellers påhviler Digitaliseringsstyrelsen at varetage som systemejer. Hvis Digitaliseringsstyrelsen udpeger en leverandør, vil der i aftalen kunne fastsættes regler for leverandørens opgavevaretagelse, herunder f.eks. krav til standarder for opgavevaretagelsen eller regler om den udpegede offentlige myndighed eller private virksomheders anvendelse af underleverandører.

Aftalen vil f.eks. også kunne tage sigte på at begrænse misbrugsmulighederne for de personer, som har adgang til Nemkontosystemet. Dette kan f.eks. ske ved udarbejdelse af sikkerhedsprocedurer, ved sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere, som skal have adgang til Nemkontosystemet og ved at sikre, at det kun er en snæver kreds, som har direkte adgang til oplysninger i Nemkontosystemet. Det kan endvidere aftales, at det skal være muligt at kontrollere, hvem der har trukket oplysninger fra Nemkontosystemet, og hvilke konkrete oplysninger den enkelte medarbejder har trukket.

Det bør også fremgå i Digitaliseringsstyrelsens aftale med en leverandør, at den udpegede offentlige myndighed eller private virksomhed skal have eller tegne en forsikring, der skal dække eventuelle tab i forbindelse med misbrug af oplysningerne. Hertil bemærkes det, at det kun bør være medarbejdere, som er ansat i stillinger, hvor der er et særligt behov for at trække oplysninger fra Nemkontosystemet, som godkendes til at få adgang i systemet. Oplysningerne, som disse ansatte får kendskab til, vil være tavshedsbelagte i kraft af de almindelige regler om offentligt ansattes tavshedspligt. Derudover vil offentlige udbetalere og enhver, der varetager opgaver efter lovforslaget, være forpligtede til at iagttage tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om den tekniske og sikkerhedsmæssige indretning og om processer for opretholdelse, vedligeholdelse og drift af sikkerhed i Nemkontosystemet, jf. den foreslåede § 23 og bemærkningerne hertil.

Aftalen bør også indeholde regler om Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med den udpegede offentlige myndighed eller private virksomhed. Digitaliseringsstyrelsen vil have det overordnede ansvar for Nemkontosystemet og skal sikre, at de udpegede leverandører er kompetente, samt at de forsvarligt og på bedst mulige måde vil kunne udføre de tildelte opgaver, herunder opfyldelse af de retlige krav, som Digitaliseringsstyrelsen er underlagt i forbindelse med udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte nærmere regler om tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet for offentlige udbetalere og private kontoformidlere, jf. stk. 1.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler, der fastlægger, hvordan Digitaliseringsstyrelsen stiller Nemkontosystemet til rådighed, samt den ydelse, som de offentlige udbetalere vil modtage. Derudover forventes det, at der vil blive fastsat regler for håndtering af fejlindberetninger, mulighed for at modtage support m.v.

Der vil desuden kunne fastsættes regler om offentlige udbetaleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet i medfør af det foreslåede § 12, stk. 4.

Den foreslåede bemyndigelse vil også give mulighed for at fastsætte regler om tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet for private kontoformidlere. Sådanne regler kan fastlægge, hvordan Digitaliseringsstyrelsen stiller Nemkontosystemet til rådighed for private kontoformidlere, samt den ydelse, som de private kontoformidlere kan modtage. Der forudsættes, i overensstemmelse med bemærkningerne til det foreslåede stk. 1, at der vil blive fastsat regler om, at hvis Nemkontosystemet i en periode ikke er tilgængeligt for de private kontoformidlere, har Digitaliseringsstyrelsen ingen pligt til at tilvejebringe kontooplysninger på anden vis. Tilsvarende kan der fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen ikke har pligt til at bistå private kontoformidlere, hvis Nemkontosystemet på anden vis ikke er fuldt til rådighed for de private kontoformidlere.

Den enkelte private kontoformidler, operatør af finansiel digital infrastruktur eller private udbetaler vil, afhængig af det underliggende aftaleforhold, selv skulle tilvejebringe kontooplysningerne på anden vis, hvis Nemkontosystemet ikke er tilgængeligt.

Private kontoformidlere vil kunne tilslutte sig Nemkontosystemet direkte efter den foreslåede § 18 eller via en operatør af finansiel digital infrastruktur efter den foreslåede § 19. Der vil kunne fastsættes regler om private kontoformidleres direkte tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet i medfør af det foreslåede § 18, stk. 3. Herudover kan der fastsættes regler om operatører af finansielle digitale infrastrukturers anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet i medfør af det foreslåede § 19, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 5 b i lov om offentlige betalinger m.v., kan ministeren for digitalisering stille Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske myndigheder.

Det foreslås, at der som § 22 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan stille Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske myndigheder.

Bestemmelsen vil medføre, at Digitaliseringsstyrelsen fortsat vil kunne sidestille grønlandske myndigheder med danske myndigheder i forbindelse med tilslutningen til Nemkontosystemet. Hjemlen ændrer ikke på lovens foreslåede territoriale anvendelsesområde, idet den alene tilvejebringer hjemmel til at stille Nemkontosystemet til rådighed. De materielle regler om offentlige betalinger, herunder for privatpersoner, juridiske enheder og offentlige udbetalere, udfærdiges af Grønlands Selvstyre. Loven hjemler derfor udelukkende, at grønlandske offentlige udbetalere kan tilsluttes Nemkontosystemet på samme vilkår, som danske offentlige udbetalere er tilsluttet.

Det vil dog være en nødvendig forudsætning, at de grønlandske myndigheder fortsat har adgang til betalingsmodtagerens personnummer, CVR- eller P-nummer for at kunne anvende Nemkontosystemet, da betalingsmodtageren identificeres via disse numre, når en betalingsordre sendes via Nemkontosystemet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af straffelovens § 152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det følger endvidere af straffelovens § 152, stk. 3, at en oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Straffelovens § 152 a, fastslår, at bestemmelsen i § 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det offentlige.

I forvaltningslovens § 27, stk. 1-4, er der angivet en række hensyn til offentlige og private interesser, der – efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde – kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Bestemmelsen er udformet således, at der i vidt omfang er sammenfald mellem på den ene side de oplysninger, der er undtaget fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens §§ 30-33, og på den anden side de oplysninger, der anses for fortrolige i medfør af bestemmelsen i forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt.

Offentlighedslovens § 31 fastslår, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Det er med bestemmelsen forudsat, at begrænsninger i retten til aktindsigt kun kan gøres gældende, hvis der er tale om oplysninger af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Det er således ikke i alle tilfælde, at hensynet til sikkerheden omkring et it-system kan begrunde undtagelse af oplysninger fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 31. Det er som følge heraf dermed ikke alle oplysninger om bl.a. teknisk og sikkerhedsmæssig indretning af en offentlig myndigheds it-system, der er omfattet af tavshedspligten i forvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås, at der som § 23 indsættes en bestemmelse, hvorefter offentlige udbetalere og enhver, der varetager opgaver efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, og enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 f forpligtet til at iagttage tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om den tekniske og sikkerhedsmæssige indretning og om processer for opretholdelse, vedligeholdelse og drift af sikkerhed i Nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer blive ansvarlig for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet. For en nærmere beskrivelse af Digitaliseringsstyrelsens ansvar som systemejer, henvises der til lovforslagets § 21 og bemærkningerne hertil.

Forslaget indebærer, at der er flere subjekter, som er omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen end af straffelovens §§ 152-152 f. Tavshedspligten vil således foruden Digitaliseringsstyrelsens medarbejdere og leverandøren til Nemkontosystemet omfatte offentlige udbetalere, tilsluttede institutter, private kontoformidlere, operatører af finansielle digitale infrastrukturer og enhver der varetager opgaver i henhold til loven eller i øvrigt yder bistand hertil.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der uden videre gælder tavshedspligt med hensyn til oplysninger om den tekniske og sikkerhedsmæssige indretning og om processer for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af sikkerhed i Nemkontosystemet, dvs. uden at der skal foretages en konkret vurdering af, om videregivelse eller udlevering af oplysningerne vil indebære en sikkerhedsmæssig risiko. Tavshedspligten gælder for alle oplysninger af den nævnte art.

Den foreslåede bestemmelse indebærer herudover, at de tavshedsbelagte oplysninger ikke kan videregives til uvedkommende, herved skal forstås private parter, der ikke varetager opgaver efter dette lovforslag. For så vidt angår videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder reguleres spørgsmålet i medfør af de almindelige regler i navnlig forvaltningslovens §§ 28 og 31.

Den særlige tavshedspligt viger også for videregivelsespligt, der måtte være fastsat i anden lovgivning, f.eks. § 9 i lov om gransknings- og undersøgelseskommissioner, og § 19, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand. Den foreslåede bestemmelse er således ikke til hinder for, at offentlige myndigheder kan videregive oplysninger m.v. til andre offentlige myndigheder i det omfang, dette er nødvendigt for at disse kan udføre de opgaver, som de er pålagt, eller i det omfang en sådan forpligtelse følger af anden lovgivning.

Den særlige tavshedspligtsbestemmelse vil bl.a. indebære en begrænsning af muligheden for aktindsigt efter offentlighedsloven, idet de forhold, der er omfattet af bestemmelsen, vil kunne undtages med henvisning til offentlighedslovens § 35.

Den særlige tavshedspligtsbestemmelse vil desuden indebære, at den myndighed, der søges aktindsigt hos, vil være afskåret fra efter eget skøn at give meroffentlighed i oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten, jf. offentlighedslovens § 14, jf. Offentlighedsloven med kommentarer af Mohammed Ahsan, 3. udgave, 2022, s. 357.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af Nemkontobekendtgørelsens § 10, at Nemkontosystemet i Nemkontoregistret indeholder to former for registreringer af oplysninger om pengeinstitutkonti, dels registrering af Nemkonti og dels registrering af specifikke konti. Af Nemkontobekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2, fremgår det, hvordan den løbende opdatering af Nemkonti og specifikke konti primært forudsættes foretaget i Nemkontoregistret. Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for Nemkontoregistret, herunder oplysninger om specifikke konti i henhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 33, stk. 1. Efter § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v. kan oplysninger fra Nemkontosystemet om udbetalinger fra offentlige myndigheder videregives til et inddrivelsessystem administreret af Skatteforvaltningen. Digitaliseringsstyrelsen kan videregive borgeres og virksomheders kontonumre til private udbetalere og offentlige myndigheder, jf. § 5 a, stk. 1 i lov om offentlige betalinger m.v. og § 14 i Nemkontobekendtgørelsen.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen kan behandle oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, herunder oplysninger om privatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og ydelsesspecifikke konti, og øvrige forhold, når sådanne oplysninger er nødvendige til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Digitaliseringsstyrelsen i Nemkontosystemet vil kunne etablere og føre register over oplysninger, herunder personoplysninger, når sådanne oplysninger er nødvendige til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer blive ansvarlig for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet, jf. lovforslagets § 21 og bemærkningerne hertil.

Digitaliseringsstyrelsen vil i Nemkontosystemet kunne etablere og føre register over oplysninger om privatpersoner og juridiske enheders Nemkonti og ydelsesspecifikke konti, således at Nemkontosystemet, via en identifikator kan identificere den af betalingsmodtagerens konto, hvortil der skal ske betaling.

Den foreslåede ordning om Nemkonto vil skulle ses i sammenhæng med hensynet bag loven og hviler på en nødvendig forudsætning om, at oplysninger om betalingsmodtageres Nemkonti og ydelsesspecifikke konti registreres i Nemkontosystemet, da ordningen ellers ikke vil kunne fungere i praksis.

Nemkontosystemet vil skulle indeholde kontooplysninger på de konti, som betalingsmodtagerne har anvist som Nemkonto eller ydelsesspecifikke konti. De kontooplysninger, som registreres i Nemkontosystemet, vil for indenlandske konti være registrering- og kontonummeret. Ved betalingsmodtagerens anvisning af en udenlandsk konto, vil kontooplysningerne kunne være 1) IBAN-nummer, 2) BIC/SWIFT-kode, alternativt bankkode og kontonummer, hvis kontoen ikke har et IBAN-nummer, 3) instituttets navn, 4) institut adresse, 5) land og 6) kontoens valuta.

Herudover vil hver betalingsmodtager skulle være registreret med en sikker og entydig identifikator i form af personnummer for privatpersoner og CVR-nummer, SE-nummer og/eller P-nummer for juridiske enheder. Nemkontosystemet vil således skulle indeholde personoplysninger for de fysiske personer, som har anvist en Nemkonto eller ydelsesspecifikke konti til Nemkontosystemet. Det vil være nødvendigt at identificere fysiske personer via personnummer for at kunne sikre, at offentlige udbetalere vil kunne foretage udbetaling til rette betalingssted.

Digitaliseringsstyrelsen vil i Nemkontosystemet kunne etablere og føre register over oplysninger om øvrige forhold, når sådanne oplysninger er nødvendige til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet. Det vil f.eks. være oplysninger om navn, adresse, værgemål, betalingsordrer, kontoopslag samt oplysninger vedrørende den enkelte anvisning, som eksempelvis datoen for, hvornår en konto er blevet aktiveret og registreret som Nemkonto i Nemkontosystemet, og hvordan kontoen er blevet anvist til Nemkontosystemet.

Øvrige forhold vil herudover også kunne omfatte data fra Modulusregistret og data fra Pengeinstitutregistret (PI-registret) til validering af anviste konti i Nemkontosystemet.

Modulusregistret er et register med information om de intervaller af konti, som danske pengeinstitutter udsteder konti i, samt om hvilken algoritme der anvendes til at beregne modulusciffer.

PI-registret er et register over danske pengeinstitutters registreringsnumre.

Nemkontosystemet vil kunne anvende Modulus- og PI-registrene til at foretage en modulusvalidering af anviste konti. Modulusvalidering er en validering af, om et givent indenlandsk konto- og registreringsnummer overholder reglerne for modulus i forhold til de pågældende registre.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i Nemkontosystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Digitaliseringsstyrelsen bliver dataansvarlig for alle behandlingsaktiviteter i Nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsen vil som dataansvarlig være ansvarlig for at overholde den dataansvarliges forpligtelser efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det omfatter bl.a. at sikre databeskyttelse gennem design og standardindstillinger i Nemkontosystemet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 25, at fastsætte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger med udgangspunkt i en risikovurdering, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 32, samt om nødvendigt foretage en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 35. Digitaliseringsstyrelsen vil endvidere skulle varetage oplysningspligten samt behandle modtagne anmodninger fra de registrerede om udøvelse af deres rettigheder efter databeskyttelsesforordningen.

Digitaliseringsstyrelsen vil som dataansvarlig kunne behandle de oplysninger, herunder personoplysninger, der er nødvendige for at kunne stille Nemkontosystemet til rådighed for offentlige udbetalere og private kontoformidlere. Dette vil også omfatte personoplysninger, der er nødvendige til etableringen af det foreslåede Nemkontosystem, herunder i forbindelse med bl.a. migration af oplysninger fra det eksisterende system til det nye system ved overgangen fra det gamle til det nye system.

Den behandling, der vil kunne foretages af Digitaliseringsstyrelsen i Nemkontosystemet som dataansvarlig, vil bl.a. omfatte registrering af betalingsordren, påføring af betalingsmodtagerens Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto, sammenholdelse af oplysninger om betalingsmodtageren og ydelsesarten med oplysninger om skyldnere, som modtages fra Skatteforvaltningen, og registrering af retursvar fra det betalingsafviklende institut om betalingstransaktionens gennemførelse.

En offentlig udbetalers fremsendelse af en betalingsordre til Nemkontosystemet vil være en videregivelse af personoplysninger til Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringsstyrelsen vil efter den foreslåede ordning som den dataansvarlige forestå behandlingen af betalingsordren i Nemkontosystemet, inden betalingsordren videregives til det betalingsafviklende institut, som vil skulle forestå udbetalingen på vegne af den offentlige udbetaler.

Når en privat kontoformidler og en operatør af finansiel digital infrastruktur på vegne af en privat udbetaler fremsender en forespørgsel til Nemkontosystemet, vil det være en videregivelse af personoplysninger til Digitaliseringsstyrelsen som vil være dataansvarlig for behandlingen i Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen vil efter behandlingen i Nemkontosystemet videregive betalingsmodtagerens kontooplysninger til den private udbetaler via den private kontoformidler og potentielt en operatør af finansiel digital infrastruktur, som vil være dataansvarlig for den eventuelle videre behandling.

I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens videregivelse af personoplysninger, vil modtageren af personoplysningerne blive dataansvarlig. Skatteforvaltningen, den offentlige udbetaler, det betalingsafviklende institut, den private udbetaler eller et institut omfattet af ordning om offentlig tjeneste vil kunne behandle de videregivne personoplysninger til andre formål, hvis dette følger af de almindelige behandlingsregler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Som eksempel vil det betalingsafviklende institut kunne have en bogføringsforpligtigelse, hvorfor instituttet selvstændigt vil kunne behandle personoplysninger til dette formål.

Såfremt Digitaliseringsstyrelsen vælger at udpege offentlige myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver, som er pålagt Digitaliseringsstyrelsen som systemejer, vil de udpegede offentlige myndigheder eller juridiske enheder agere som databehandler på vegne af Digitaliseringsstyrelsen. De udpegede offentlige myndigheder eller juridiske enheder vil således alene behandle de pågældende personoplysninger på Digitaliseringsstyrelsens vegne efter instruks og i henhold til en skriftlig databehandleraftale i overensstemmelse med reglerne herom i databeskyttelsesforordningens artikel 28 og 29. For en nærmere beskrivelse af Digitaliseringsstyrelsens opgaver som systemejer, henvises til lovforslagets § 21 og bemærkningerne hertil.

Der vil på Digitaliseringsstyrelsens instruks kunne ske migrering af data, herunder personoplysninger, i Nemkontosystemet fra én udpeget offentlig myndighed eller juridisk enhed til en anden. En udpeget offentlig myndighed eller juridisk enhed vil udelukkende agere som databehandler for Digitaliseringsstyrelsen. Der vil således være tale om et aftalegrundlag, hvor Digitaliseringsstyrelsen kan vælge at opsige aftalen og tilbagetage eller flytte data.

Digitaliseringsstyrelsens indhentning, behandling og videregivelse af personoplysninger i Nemkontosystemet vil være forenelig med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af personoplysninger er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Der er således tale om, at Digitaliseringsstyrelsens indhentning, behandling og videregivelse af personoplysninger vil ske i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, som styrelsen med lovforslaget vil blive pålagt. Der henvises til lovforslagets §§ 21-22 og bemærkningerne hertil. Digitaliseringsstyrelsens behandling af personnumre vil kunne ske i medfør af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation. Personnumre vil i Nemkontosystemet være privatpersoners identifikator for både anviste konti i Nemkontosystemet og for offentlige udbetaleres betalingsordrer eller private udbetaleres kontoopslag.

Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan behandle oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder i Nemkontosystemet, når det er nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen også kan behandle oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, når det er nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver.

Formålet med bestemmelsen er at styrke anvendere af Nemkontosystemets medvirken til at udføre bedre kontrol og forebygge økonomisk kriminalitet, herunder svindel og misbrug af Nemkonti. Nemkontosystemet vil indeholde oplysninger, der kan anvendes til at mindske risikoen for udbetaling til en svindlet Nemkonto, hvilket anses for at være i både udbetalers og betalingsmodtagers interesse. Ved »kontrol- og tilsynsopgaver« forstås opgaver, der har til formål at mindske risikoen for utilsigtede fejl, svindel og misbrug med anvendere af Nemkontosystemets midler.

Ved »anvendere af Nemkontosystemet« forstås de aktører, som direkte eller indirekte benytter Nemkontosystemet, og som er omfattet af dette lovforslag. Det vil eksempelvis være offentlige udbetalere, betalingsafviklende institutter, private udbetalere og institutter, der fører konti, som kan anvises i Nemkontosystemet.

Med bemyndigelsen vil ministeren for digitalisering kunne fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne behandle oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder i andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte tilfælde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at detaljerede regler om Digitaliseringsstyrelsens behandling af oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, når det er nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver, kan fastsættes ved bekendtgørelse. Dette vil kunne sikre en så konkret og agil regulering som muligt. Samtidig vil det kunne sikres, at der løbende vil kunne tages hensyn til og foretages nærmere regulering af nye værktøjer, oplysninger m.v., som Digitaliseringsstyrelsen vil kunne tage i brug inden for de rammer, som lovforslaget etablerer. Endvidere vil det kunne sikres, at de teknologiske muligheder for behandling af store datamængder ledsages af detaljerede regler om behandlingssikkerhed, herunder om adgang til data.

Med bemyndigelsen vil ministeren for digitalisering kunne fastsætte regler om, til hvilke anvenderes kontrol- og tilsynsopgaver Digitaliseringsstyrelsen vil kunne behandle oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, herunder regler om for hvilke private udbetalere private kontoformidlere og operatører af finansielle digitale infrastrukturer kan modtage oplysninger. Den enkelte anvender vil skulle anmode Digitaliseringsstyrelsen om oplysninger og være ansvarlig for at sikre, at den konkrete anmodning er baseret på en kontrol- eller tilsynsopgave.

Ministeren for digitalisering vil med bemyndigelsen også kunne fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne behandle informationer om eksempelvis datoen for, hvornår en konto er blevet aktiveret og registreret som Nemkonto i Nemkontosystemet for en betalingsmodtager, hvor mange betalingsmodtagere, der aktuelt har en given konto registreret som Nemkonto i Nemkontosystemet og de pågældende betalingsmodtageres personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer samt informationer om, hvordan kontoen er blevet anvist til Nemkontosystemet.

Behandlingen af personoplysninger skal i øvrigt ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Lovforslaget ændrer ikke herpå.

Spørgsmålet om underretning og indsigt i data m.v. skal derfor afgøres efter de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

I forbindelse med beslutningen om hvilke oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, som Digitaliseringsstyrelsen vil behandle, vil ministeren foretage en vurdering af, hvorvidt det er sagligt og proportionalt at behandle den pågældende type oplysninger. Derved sikres det, at den pågældende type oplysning alene behandles, såfremt det er nødvendigt og ikke går videre, end hvad formålet tilsiger.

Lovforslaget fraviger ikke reglerne vedrørende tavshedspligt eller andre nationale og EU-retlige specifikke begrænsninger i behandlingen af oplysninger. Oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, som er omfattet af reglerne i særlige tavshedspligtsbestemmelser, vil derfor administreres efter de betingelser, som følger af de enkelte tavshedspligtsbestemmelser og overholde reglerne herfor.

Som anført under pkt. 2.10.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil ministeren for digitalisering i medfør af stk. 3 kunne fastsætte nærmere regler om, at Digitaliseringsstyrelsen må viderebehandle personoplysninger til andre formål, end de oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelighed (formålsbegrænsningsprincippet).

Ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil kravene i forordningens artikel 23, stk. 2, skulle være opfyldt, hvilket vil medføre, at der ved udstedelse af en bekendtgørelse, der begrænser bl.a. formålsbegrænsningsprincippet, som minimum, hvor det er relevant, vil skulle udformes specifikke bestemmelser vedrørende de i artikel 23, stk. 2, påkrævede bestemmelser.

Begrænsningen af formålsbegrænsningsprincippet indebærer konkret, at Digitaliseringsstyrelsen vil få adgang til behandle personoplysninger i Nemkontosystemet til brug for anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver.

Begrænsningen af formålsbegrænsningsprincippet vurderes at være en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver. Formålet er bl.a. at sikre det lovgivningsmæssige grundlag for, at der i kontroløjemed kan behandles personoplysninger, der kan anvendes af anvendere af Nemkontosystemet til at genkende mønstre og tegn på svig på tværs af betalingsmodtagere.

Oplysningerne vil blive sammenstillet og videregivet til anvenderne, og vil derefter kun fremgå af Nemkontosystemets systemlog, som vil blive slettet løbende.

Digitaliseringsstyrelsen vil i medfør af det foreslåede stk. 2 blive dataansvarlig for behandlingen af oplysningerne i Nemkontosystemet, og anvenderne af Nemkontosystemet vil ved modtagelse af oplysningerne blive dataansvarlige.

Det bemærkes, at de almindelige krav om bl.a. proportionalitet og dataminimering fortsat vil gælde ved anvendelse af personoplysningerne. Adgangen til at fastsætte regler om, at der kan anvendes oplysninger til kontrol- og tilsynsopgaver for anvendere af Nemkontosystemet, vil derfor ikke blive benyttet i et videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at det efter lovforslaget tilsigtede formål opnås. Digitaliseringsstyrelsen vil heller ikke foretage profilering af personoplysninger, men vil kun samle data, der kan være relevant for den pågældende anvender af Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering fastsætter regler om behandlingen af oplysninger i Nemkontosystemet, herunder indhentning til og videregivelse af oplysninger fra Nemkontosystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for digitalisering fastsætter yderligere regler om behandlingen af oplysninger, herunder personoplysninger, i Nemkontosystemet, således at Digitaliseringsstyrelsen som systemejer af Nemkontosystemet kan stille Nemkontosystemet til rådighed for offentlige udbetalere og private kontoformidlere.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler vil bl.a. skulle anvendes til at fastsætte nye og tilpassede bestemmelser om oplysninger, der indhentes og behandles i Nemkontosystemet. På den måde vil Nemkontosystemet nemt og fleksibelt kunne tilpasses en digital udvikling eller en generel samfundsudvikling.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne indhente oplysninger til Nemkontosystemet, når sådanne oplysninger er nødvendige for opgavevaretagelsen som systemejer.

Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis hos offentlige udbetalere kunne indhente oplysninger om ydelsesspecifikke konti knyttet til den pågældende offentlige udbetaler. Dette vil indebære, at offentlige udbetalere vil være ansvarlige for at sikre, at de videregivne oplysninger til enhver tid er korrekte og opdaterede, jf. den foreslåede § 10 og bemærkningerne hertil.

Forvaltningslovens generelle regler om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder finder tilsvarende anvendelse på Digitaliseringsstyrelsens virksomhed i forbindelse med Nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsen vil også kunne indhente øvrige nødvendige data. Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis hos Finans Danmark kunne indhente de nødvendige oplysninger fra Modulusregistret og PI-registret.

Ministeren for digitalisering vil også skulle fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens videregivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen, i forbindelse med varetagelse af opgaver i medfør af lovforslagets § 16 om modregning. Relevante oplysninger vil f.eks. være oplysninger om betalingsmodtagerens identitet i form af personnummer, CVR-, SE-, eller P-nummer, hvilken offentlig udbetaler betalingen hidrører fra, hvilken type ydelse (ydelsesart), udbetalingsbeløbet samt betalingsmodtagerens Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden konto.

Ministeren for digitalisering vil tilmed skulle fastsætte regler om, hvilke personoplysninger Digitaliseringsstyrelsen kan videregive til offentlige udbetalere og private udbetalere. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kun vil kunne videregive personoplysninger i forbindelse med en offentlig udbetalers udbetaling af pengebeløb til en betalingsmodtager eller en privat udbetalers kontoopslag.

Der vil kunne fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan videregive personoplysninger til den offentlige udbetalers betalingsafviklende institut, i forbindelse med en offentlig udbetalers udbetaling af pengebeløb.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan videregive oplysninger til institutter omfattet af ordning om offentlig tjeneste i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, som institutterne med lovforslaget vil blive pålagt.

Bemyndigelsen vil tilmed kunne anvendes til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne videregive oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, som Digitaliseringsstyrelsen kan behandle efter stk. 3.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at det institut, hvori en konto er anvist som Nemkonto, vil kunne modtage oplysninger om den betalingsmodtager, som har kontoen registreret som sin Nemkonto.

Videre vil der kunne fastsættes regler om, at private udbetalere via private kontoformidlere vil kunne modtage oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder. Der vil skulle fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kun vil kunne videregive de pågældende oplysninger til visse private udbetalere, hvor der er stor sandsynlighed for svindel og misbrug. Som eksempel vil forbrugslånsselskaber og udlånsvirksomheder, der udbetaler kviklån, kunne omfattes.

Endelig vil der kunne fastsættes regler om, at offentlige udbetalere vil kunne modtage oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder i forbindelse med udbetalinger til betalingsmodtagere. I praksis vil det være de offentlige udbetaleres betalingsafviklende institutter, der vil skulle modtage oplysningerne fra Digitaliseringsstyrelsen.

Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke er tilsigtet nogen ændring af offentlige myndigheders adgang til efter anmodning at få udleveret de oplysninger, som Digitaliseringsstyrelsen er kommet i besiddelse af. Der er med den foreslåede bestemmelse endvidere ikke tilsigtet nogen ændring af, i hvilket omfang Digitaliseringsstyrelsen på baggrund af en konkret vurdering kan videregive oplysninger til offentlige myndigheder. Disse spørgsmål vil skulle afgøres efter de almindelige regler om videregivelse af oplysninger mellem offentlige myndigheder, herunder de regler, som er fastlagt i databeskyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen og forvaltningsloven.

Ministeren for digitalisering vil også skulle fastsættes regler om opbevaring af data, herunder personoplysninger i Nemkontosystemet. Der vil f.eks. skulle fastsætte regler om, at oplysningen om en anvist konto i Nemkontosystemet endeligt slettes efter kontoen er registeret som slettet i Nemkontosystemet i forbindelse med en privatpersons død, ved en juridisk enheds ophør, eller såfremt en fysisk person ophører med at være arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende. Det forventes, at pligten til endeligt at slette oplysningen fra Nemkontosystemet vil indtræde senest 2 år efter at Digitaliseringsstyrelsen har registreret den anviste konto som slettet i Nemkontosystemet. Det forventes, at der dermed vil ske endelig sletning af oplysningen senest 5 år efter en privatpersons død, ved en juridisk enheds ophør, eller såfremt en fysisk person ophører med at være arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende.

Ministeren for digitalisering vil herudover skulle fastsætte regler om opbevaring af oplysninger om tidligere anviste konti, udbetalinger fra offentlige udbetalere og kontoopslag. Sletningsfristen vil eksempelvis kunne sættes til 10 år regnet fra registreringen i Nemkontosystemet, for at kunne imødekomme betalingsmodtagere eller kuratorers behov for at dokumentere tidligere anviste Nemkonti, oplysninger om modtagne offentlige ydelser eller private udbetaleres kontoopslag. Digitaliseringsministeriet vil dog i samråd med Digitaliseringsstyrelsen skulle overveje en anden slettefrist, hvis dette skønnes nødvendigt. Slettes oplysningen om en anvist konto i medfør af privatpersonens død eller den juridiske enheds ophør endeligt, slettes oplysninger om tidligere anviste konti, udbetalinger fra offentlige udbetalere og kontoopslag på samme tidspunkt.

Pligten til at foretage endelig sletning vil i alle tilfælde påhvile Digitaliseringsstyrelsen som dataansvarlig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 34 i Nemkontobekendtgørelsen, stiller CPR-myndigheden oplysninger fra CPR-registret til rådighed, således at Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer i bestanden af CPR-numre. Videre fremgår det, at CVR-myndigheden stiller oplysninger fra CVR-registret til rådighed, således at Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer i bestanden af CVR-numre og P-numre. Tilsvarende gælder for Skatteforvaltningen, som skal stille SE-oplysninger fra Erhvervssystemet til rådighed, således at Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer i bestanden af SE-numre.

Det foreslås, at der som § 25 indsættes en bestemmelse, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen fra told- og skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister kan indhente de oplysninger, som er nødvendige til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at Digitaliseringsstyrelsen som led i opgavevaretagelsen som systemejer af Nemkontosystemet kan indhente oplysninger fra centrale myndigheder og registre, når de er nødvendige for Nemkontosystemet. Dette omfatter også personoplysninger.

For en nærmere beskrivelse af Digitaliseringsstyrelsens opgaver som systemejer, henvises til lovforslagets § 21 og bemærkningerne hertil.

Digitaliseringsstyrelsen vil således kunne indhente oplysninger om privatpersoners personnummer, navn- og adresseoplysninger, værgemål og statuskoder fra Det Centrale Personregister samt oplysninger om juridiske enheders CVR- og P-numre, navne- og adresseoplysninger, virksomhedsform og status fra Det Centrale Virksomhedsregister og SE-numre, fra Skatteforvaltningen.

De pågældende registre vil kunne give Digitaliseringsstyrelsen løbende opdateringer, så Digitaliseringsstyrelsen f.eks. kan modtage oplysning herom, når en privatperson dør, en juridisk enhed ophører eller der på anden måde ændres i en betalingsmodtagers identifikation.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne indhente oplysninger, herunder personoplysninger, fra Skatteforvaltningen, således at Nemkontosystemet på vegne af de offentlige udbetalere kan foretage en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for gældsmodregning, jf. nærmere herom i den foreslåede § 16 og bemærkningerne hertil. Oplysningerne vil alene være oplysninger om skyldnerens identitet i form af personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer og i visse tilfælde hvilken myndighed, der er fordringshaver samt hvilken type ydelse, der kan modregnes med (ydelsesart). Det vil ikke være nødvendigt at indhente oplysninger om gældens størrelse og karakter.

Nemkontosystemet vil skulle validere personnumre og CVR-numre ved anvisning, i modtagne betalingsordrer og ved modtagelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen. For at der kan foretages validering, vil der skulle behandles oplysninger fra Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister om privatpersoner og juridiske enheder, uanset om de har anvist en konto i Nemkontosystemet eller ej.

Nemkontosystemet vil skulle behandle en stor mængde af betalingsordrer inden for en kort tidsperiode, for at sikre, at betalingsordrerne kan sendes rettidigt til det betalingsafviklende institut, som skal gennemføre betalingstransaktionen. For at sikre Nemkontosystemets driftssikkerhed, ved at kunne fungere uafhængigt af eksterne netværk og datakilder, forslås det, at oplysninger fra Skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister vil blive lagret i Nemkontosystemet. Dette vil desuden sikre, at validering, vurdering af grundlag for gældsmodregning og kontrol kan ske straks, således at de store mængder data kan behandles hurtigt uden at overbelaste systemet. Digitaliseringsstyrelsen vil i rollen som dataansvarlig vurdere, om oplysninger om visse persongrupper kan slettes straks efter modtagelse baseret på, at andelen af personer der har anvist en Nemkonto er lav.

Det er ikke tilsigtet, at der kan ske ændringer af betingelserne for at blive registreret i de registre, hvorfra der indhentes oplysninger. Digitaliseringsstyrelsens indhentning af oplysninger kan derfor ikke indebære, at en betalingsmodtager ikke kan blive registreret, hvis betingelserne for registrering i øvrigt er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 6 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., kan ministeren for digitalisering fastsætte regler om økonomisk kompensation til fysiske personer omfattet af § 1, stk. 1, der ikke har modtaget retmæssig udbetaling som følge af svindel eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto. Det er en betingelse for udbetaling af kompensation efter § 6 a, stk. 1, at forholdet er politianmeldt i umiddelbar forlængelse af kendskab til det kriminelle forhold, jf. lovens § 6 a, stk. 4.

Det fremgår af § 1, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, at kompensation til fysiske personer, omfattet af ordningen, ikke kan tildeles, hvis ansøger ved en groft uagtsom eller forsætlig handling har medvirket til, at svindel eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto har medført, at ansøgeren ikke har modtaget en retmæssig udbetaling. Kompensationen kan tildeles, hvis ansøger på grund af psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne eller lignende tilstand ikke har været i stand til at handle fornuftsmæssigt. Dette beror dog på en konkret vurdering.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen efter ansøgning kan tildele og udbetale økonomisk kompensation til privatpersoner, der ikke har modtaget en retmæssig udbetaling som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet eller som følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at staten vil kunne kompensere privatpersoner, der har mistet en berettiget udbetaling, når privatpersonen uforskyldt ikke har modtaget denne som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet eller som følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet.

Kompensationsordningen vil kun dække kompensation af privatpersoner, da juridiske enheder i den foreslåede ordning vil skulle fremvise dokumentation ved anvisning af Nemkonto, som er mere omfattende, end det som privatpersoner skal fremvise. Ved juridiske enheders anvisning hos en offentlig udbetaler kræves der derudover manuel sagsbehandling for at kunne verificere, at det er den tegningsberettigede, der anviser en Nemkonto på vegne af den juridiske enhed.

Da juridiske enheder ikke vil være omfattet af den foreslåede kompensationsordning, vil spørgsmål om kompensation af juridiske enheder som hidtil skulle vurderes efter den almindelige aftale- og obligationsret.

Kompensationsordningen vil skulle omfatte udbetalinger fra både offentlige og private udbetalere til privatpersoner. Kompensationsordningen vil tilmed dække både udbetalinger til privatpersoners Nemkonto og ydelsesspecifikke konti.

Digitaliseringsstyrelsen vil blive den kompetente myndighed til at træffe afgørelse om kompensation, således at der kun er én sagsbehandlende myndighed til at forestå tildeling og udbetaling af kompensation efter den foreslåede ordning.

Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling af kompensationssager vil følge de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder regler om sagsoplysning og tilvejebringelse af faktiske oplysninger, der er nødvendige for at belyse sagen forsvarligt. Eksempelvis vil logoplysninger fra Nemkontosystemet, bankoplysninger og bevis for ret til ydelse være relevante faktiske oplysninger. Der kan træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at belyse sagen, i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper. Hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, efter afgørelsen er truffet, vil afgørelsen om udbetaling af kompensation kunne berigtiges, ligeledes i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper.

Digitaliseringsstyrelsen vil således efter ansøgning kunne tildele og udbetale økonomisk kompensation til privatpersoner, der ikke har modtaget en retmæssig udbetaling som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet eller som følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet.

Kompensationsordningen vil kun dække fejl, hvis der er sket fejl i selve Nemkontosystemet. Kompensationsordningen vil således dække de tilfælde, hvor der opstår fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet, som resulterer i, at en udbetaling går ind på en forkert konto. Dette kan både være tekniske fejl eller fejl ved indtastning af en Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto i forbindelse med anvisning eller ændring.

Fejl, der sker uden for Nemkontosystemet, vil derimod ikke være omfattet af kompensationsordningen. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor en sagsbehandler i forbindelse med en udbetaling indtaster et forkert personnummer, altså et personnummer, der tilhører en anden person end den tiltænkte betalingsmodtager, hvorved udbetalingen sker til den forkerte privatperson. I dette tilfælde vil der ikke være tale om en fejl i den tiltænkte betalingsmodtagers Nemkontooplysninger, som er registreret i Nemkontosystemet, hvorfor en sådan fejl ikke vil være omfattet af kompensationsordningen. Privatpersonen vil ved fejl uden for Nemkontosystemet skulle kontakte den offentlige udbetaler eller private udbetaler, der bør genudbetale til privatpersonen og søge det fejludbetalte beløb tilbagebetalt fra den, som uberettiget har modtaget dette.

I forhold til sager om uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet vil kompensationsordningen dække sager, hvor privatpersoner uberettiget har ændret i Nemkontosystemet. Dette kan både være tilfælde, hvor der er foretaget ændringer i privatpersonens anviste Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto.

En uberettiget anvisning eller ændring, som er omfattet af kompensationsordningen, vil bl.a. kunne omfatte kriminalitet i forbindelse med identitetstyveri, hvorefter gerningspersonen foretager en ændring af den konto, som ofret for identitetstyveriet har registreret som sin Nemkonto, ved at bytte ofrets konto ud med gerningspersonens egen konto eller en konto, gerningspersonen har adgang til, hvorved pengeoverførsler til betalingsmodtageren, der foretages via Nemkontosystemet, ikke vil blive udbetalt til betalingsmodtageren.

Kompensationsordningen vil kun omfatte retmæssige udbetalinger. En retmæssig udbetaling vil være en udbetaling, som privatpersonen er den retmæssige modtager af. Eksempler på retmæssige udbetalinger vil være pensionsydelser eller boligstøtte, som privatpersonen er berettiget til at modtage og har anmodet om. Kompensationsordningen vil derimod ikke omfatte udbetalinger, som betalingsmodtageren ikke er den retmæssige modtager af, f.eks. et lån, som en anden optager i betalingsmodtagerens navn. Kompensationsordningen vil således heller ikke omfatte aftaler, der er omfattet af de aftaleretlige ugyldighedsgrunde, som f.eks. falsk eller tvang. Hvis en person tilegner sig en andens MitID og herefter indgår en aftale med en tredjepart, vil denne ikke være omfattet af kompensationsordningen. Sådanne falske aftaler kan bl.a. være aftaler om udbetaling af kviklån til en privatpersons Nemkonto. Hvis der er sket svindel med privatpersonens Nemkonto, vil lånet således blive udbetalt til en anden konto. Kompensationsordningen vil heller ikke dække aftaler, som er indgået ved tvang. Disse tilfælde kan foreligge, hvor en person tvinger en anden til f.eks. at optage et banklån, og der derefter sker udbetaling til en svindlet Nemkonto.

I alle tilfælde af tvang eller falsk vil forholdet skulle afgøres efter de obligations- og aftaleretlige regler. Dette betyder, at det er privatpersonen, der skal gøre indsigelse mod en ugyldig aftale, når denne bliver bekendt med aftalen. Hvis der foreligger falsk eller voldelig tvang, vil dette være en stærk ugyldighedsgrund, og tredjeparten kan ikke gøre aftalen gældende over for privatpersonen. Derved hæfter privatpersonen ikke for f.eks. kviklån, som er foregået ved, at svindleren uberettiget har benyttet privatpersonens oplysninger. Eventuelle tvister om gyldigheden af aftaler eller klarlæggelse af ugyldighedsgrunde skal afklares ved domstolene.

Lovforslaget vil ikke have indvirkning på de gældende regler efter lov om betalinger og de heri udformede regler om hæftelsesforhold, som f.eks. uautoriserede betalingstransaktioner via netbank, jf. §§ 97 og 99 i lov om betalinger, uberettiget anvendelse af betalingsinstrumenter, jf. § 100 i lov om betalinger, og køb af varer over internettet med betalingskort, jf. § 112 i lov om betalinger.

Lovforslaget vil heller ikke have indvirkning på den almindelige aftaleret, som regulerer eksempelvis optagelse af lån m.v., hvor privatpersonen som udgangspunkt ikke hæfter i forbindelse med eventuelt misbrug af en digital underskrift, herunder i forbindelse med falsk eller tvang. Se hertil Højesterets kendelse af 17. november 2021 (sag 11/2021).

Lovforslaget indebærer alene en mulighed for at fravige den almindelige aftale- og obligationsretlige regulering af hvem, der økonomisk skal kompensere privatpersonen for den mistede retmæssige udbetaling, uagtet andre regler, der måtte finde anvendelse på forholdet.

Lovforslagets kapitel 9 vil få virkning for sager om økonomisk kompensation, hvor ansøgning er indgivet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, og hvor afgørelse træffes fra og med den 1. juli 2025. Med andre ord vil alle afgørelser om økonomisk kompensation, som følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet eller som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet, blive truffet efter gældende ret på afgørelsestidspunktet.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter det er en betingelse for tildeling og udbetaling af kompensation som følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet, at forholdet er anmeldt til politiet i umiddelbar forlængelse af privatpersonens kendskab hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at privatpersoner, der søger om kompensation som følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet, vil skulle foretage en anmeldelse af forholdet til politiet, forud for, at der vil kunne tildeles og udbetales kompensation til privatpersonen. En efterfølgende straffesag på baggrund af anmeldelsen vil ikke have opsættende virkning i forhold til udbetalingen af kompensation.

Anmeldelse til politiet vil skulle ske i umiddelbar forlængelse af kendskab til forholdet, således at privatpersonen vil skulle foretage anmeldelsen inden for få dage, efter denne er blevet bekendt med den uberettigede anvisning eller ændring af dennes konto i Nemkontosystemet. Konkrete forhold hos privatpersonen, som eksempelvis psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne eller at personen har været udsat for trusler, vil kunne tillægges vægt i vurderingen af, om betingelsen om rettidig anmeldelse er opfyldt.

Efter den foreslåede ordning vil det ikke være et krav, at privatpersonen selv skal have indgivet politianmeldelsen, men det vil være privatpersonen, som vil skulle dokumentere, at betingelsen er opfyldt. Politianmeldelsen eller kvittering for at forholdet er anmeldt vil således skulle fremsendes til Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med ansøgningen om kompensation.

Det foreslås, at der i stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter der ikke kan tildeles kompensation til privatpersoner, som har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Der kan dog tildeles kompensation, hvis privatpersonen på grund af psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne eller lignende tilstand ikke har været i stand til at handle fornuftsmæssigt. Dette beror på en konkret vurdering under hensyn til personens mentale tilstand, handlingens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt. 2. pkt. gælder dog ikke, hvis personen forbigående har hensat sig i en lignende tilstand som følge af indtagelse af beruselsesmidler, euforiserende stoffer eller lignende, eller hvis personen havde fortsæt til den indtrådte skade.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke kan tildeles kompensation til privatpersoner, som har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Handlingen vil bl.a. skulle vurderes på baggrund af betingelserne for besiddelse af en digital identitet og dertilhørende elektroniske identifikationsmidler, jf. bekendtgørelse om MitID til privatpersoner. Det vil som led i uagtsomhedsvurderingen bl.a. indgå, under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens identifikationsoplysninger eller har skaffet sig adgang til indehaverens MitID, om indehaveren havde kendskab til, at tredjemand var kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger eller indehaverens MitID, og om indehaveren havde gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit MitID så hurtigt som muligt.

Uagtsomheds- og forsætsvurderingen vil omfatte både ændringen af Nemkontoen og efterfølgende handlinger, der har medført en udbetaling via Nemkontosystemet. Hvis en betalingsmodtager har handlet groft uagtsomt eller forsætligt som en del af udbetalingsforløbet, vil dennes tab således ikke være omfattet af kompensationsordningen. Som eksempel kan nævnes, at hvis en betalingsmodtager kun har været simpelt uagtsom i forbindelse med det forhold, der medførte, at en tredjemand kom i besiddelse af personens MitID og foretog ændring af den pågældendes Nemkonto, men betalingsmodtageren har været groft uagtsom i forbindelse med f.eks. optagelse af et lån, der gør at vedkommende hæfter over for en godtroende aftaleerhverver, vil tabet ikke være omfattet af kompensationsordningen.

Der vil dog kunne tildeles kompensation, hvis privatpersonen på grund af psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne eller lignende tilstand ikke har været i stand til at handle fornuftsmæssigt. Dette vil bero på en konkret vurdering under hensyn til personens mentale tilstand, handlingens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt. Dette gælder dog ikke, hvis personen forbigående har hensat sig i den lignende tilstand som følge af indtagelse af beruselsesmidler, euforiserende stoffer eller lignende, eller hvis personen havde fortsæt til den indtrådte skade.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, at fysiske personer efter § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., som ikke har modtaget en retmæssig udbetaling som følge af svindel eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, kan efter ansøgning tildeles økonomisk kompensation for tabet svarende til størrelsen på den pågældende udbetaling.

Videre fremgår det af § 6 a, stk. 3, i lov om offentlige betalinger m.v., at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at der ikke kan udbetales kompensation efter § 6 a, stk. 1, til fysiske personer, som har handlet uagtsomt eller forsætligt, er fuldt kompenseret eller efterfølgende har modtaget beløbet på anden vis. Det fremgår af forarbejderne til § 6 a, stk. 3, at bemyndigelsen forventes udmøntet ved, at ministeren fastsætter regler om, at kompensation ikke vil blive udbetalt til borgere, der er kompenseret på anden vis, f.eks. af en arbejdsgiver eller offentlig myndighed, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 9. Der er ikke ved bekendtgørelse fastsat regler om, at der ikke udbetales kompensation til fysiske personer, som er fuldt kompenseret eller efterfølgende har modtaget beløbet på anden vis.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen tildeler en økonomisk kompensation svarende til størrelsen på den pågældende retsmæssige udbetaling. Kompensationen nedsættes eller bortfalder, hvis privatpersonen har modtaget beløbet helt eller delvist på anden vis.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den økonomiske kompensation vil skulle opgøres som det samme beløb, som privatpersonen ikke retmæssigt har modtaget via Nemkontosystemet, uanset om privatpersonen har lidt andre økonomiske tab, herunder renter, som følge af fejlen eller den uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet.

Kompensationen foreslås således at blive nedsat eller bortfalde, hvis privatpersonen har modtaget beløbet helt eller delvist på anden vis. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor privatpersonen er kompenseret af en arbejdsgiver eller offentlig udbetaler.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter en privatperson, som har fået udbetalt kompensation fra Digitaliseringsstyrelsen, skal tilbagebetale kompensationen helt eller delvist til Digitaliseringsstyrelsen i det omfang, vedkommende på anden vis får dækket sit tab.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at allerede udbetalt kompensation skal tilbagebetales helt eller delvist til Digitaliseringsstyrelsen, hvis privatpersonen har fået dækket det kompenserede beløb på anden vis. Det vil f.eks. være udbetalt erstatning, forsikringssum eller anden godtgørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, at ansøgning om kompensation skal indgives snarest muligt efter, at privatpersonen har konstateret, at en retmæssig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13 måneder efter den pågældende udbetaling har fundet sted. Videre fremgår det af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at ansøgning om kompensation indgives digitalt til Digitaliseringsstyrelsen ved anvendelse af den løsning, som Digitaliseringsstyrelsen anviser. Af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, følger det, at Digitaliseringsstyrelsen kan give dispensation fra kravet om digital ansøgning efter § 3, stk. 1, hvis der foreligger særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap eller manglende it-kompetencer, der gør, at privatpersonen ikke må forventes at kunne indgive ansøgning digitalt efter stk. 1. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter ansøgning om økonomisk kompensation indgives digitalt til Digitaliseringsstyrelsen ved anvendelse af den løsning, som Digitaliseringsstyrelsen anviser. Videre foreslås det, at Digitaliseringsstyrelsen kan give dispensation fra kravet om digital ansøgning, hvis der foreligger særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap eller manglende it-kompetencer, der gør, at privatpersonen ikke må forventes at kunne indgive ansøgning digitalt.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at ansøgning om kompensation som det klare udgangspunkt kun vil kunne indgives digitalt til Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringsstyrelsen vil via deres hjemmeside skulle anvise den digitale løsning til ansøgning om kompensation, som skal anvendes.

Det foreslås dog, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne give dispensation fra kravet om digital ansøgning, hvis der foreligger særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap eller manglende it-kompetencer, der gør, at privatpersonen ikke må forventes at kunne indgive ansøgning digitalt.

Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling af ansøgninger om dispensation fra kravet om digital ansøgning vil følge de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder regler om sagsoplysning og tilvejebringelse af faktiske oplysninger, der er nødvendige for at belyse sagen.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter ansøgning om kompensation skal indgives snarest muligt efter, at privatpersonen har konstateret, at en retmæssig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13 måneder efter den pågældende udbetaling har fundet sted.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at privatpersonen skal indgive en ansøgning om kompensation snarest muligt efter konstatering af, at personen mangler en udbetaling. Konkrete forhold hos privatpersonen, som eksempelvis psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne eller at personen har været udsat for trusler, vil kunne tillægges vægt i vurderingen af, om privatpersonen har indgivet ansøgningen snarest muligt.

Bestemmelsen indeholder en absolut frist for indgivelse af ansøgning om kompensation, på 13 måneder efter udbetalingen har fundet sted.

Indgives ansøgning om kompensation efter udløbet af fristen på 13 måneder, vil privatpersonen ikke længere kunne tildeles kompensation.

Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter Digitaliseringsstyrelsens afgørelser om kompensation ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Digitaliseringsstyrelsen vil træffe en endelig administrativ afgørelse i sager om ansøgning om kompensation. Der vil dermed ikke kunne klages over, hverken om der udbetales kompensation eller størrelsen på en eventuel kompensation. Det vil være muligt at indbringe Digitaliseringsstyrelsens afgørelse for domstolene.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 6 b, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v., kan ministeren for digitalisering fastsætte regler om statens indtræden i skadelidtes krav mod skadevolder, i det omfang der udbetales kompensation til skadelidte. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at i svindelsager har en borger fået stjålet et pengebeløb, som bl.a. kan være løn eller en offentlig ydelse. Borgeren har på denne baggrund et erstatningskrav mod skadevolderen og kan ved en eventuel straffesag sideløbende rejse krav om erstatning. Hvis staten yder erstatning til borgeren, vil borgerens tab blive dækket, hvorfor ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at staten vil kunne indtræde i skadelidtes sted, så staten vil kunne indkræve pengene, hvis skadevolder senere hen identificeres, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 10.

Det foreslås, at der som § 29 indsættes en bestemmelse, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen indtræder i privatpersonens krav mod skadevolder, i det omfang Digitaliseringsstyrelsen har udbetalt økonomisk kompensation til privatpersonen. Digitaliseringsstyrelsen kan undlade at forfølge krav, der ikke er fastslået ved dom, eller hvis omkostningerne ved at forfølge kravet må antages ikke at stå mål med det forventede udfald ved at forfølge kravet.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne indtræde i krav mod skadevolder, i stedet for privatpersonen, der har modtaget økonomisk kompensation. Bestemmelsen medfører også, at Digitaliseringsstyrelsen kan undlade at forfølge krav, der ikke er fastslået ved dom, eller hvis omkostningerne ikke forventes at stå mål med det forventede udfald.

I sager om kompensation som følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet har en privatperson fået stjålet et pengebeløb, som bl.a. kan være løn eller en offentlig ydelse. Privatpersonen har på denne baggrund et erstatningskrav mod skadevolderen og vil ved en eventuel straffesag eller civilt søgsmål kunne rejse krav om erstatning. Det foreslås, at i det tilfælde Digitaliseringsstyrelsen yder kompensation til privatpersonen, vil dennes tab blive dækket, hvorfor Digitaliseringsstyrelsen efter den foreslåede bestemmelse vil kunne indtræde i skadelidtes sted, så Digitaliseringsstyrelsen vil kunne indkræve pengene hos skadevolderen.

Digitaliseringsstyrelsen vil kunne undlade at forfølge krav, der ikke er fastslået ved dom, eller hvis omkostningerne ved at forfølge kravet må antages ikke at stå mål med det forventede udfald ved at forfølge kravet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, at Digitaliseringsstyrelsen træffer afgørelse om tildeling af kompensation efter bekendtgørelsens § 1.

Det foreslås, at der som § 30 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om kompensationsordningen, herunder nærmere krav for kompensation, regler om indgivelse af ansøgning og behandling af sager om kompensation.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne fastsætte nye og tilpassede bestemmelser som følge af ny viden om misbrug af Nemkontosystemet eller nærmere krav til dokumentation for ansøgning om kompensation. Herudover vil der kunne fastsætte krav for Digitaliseringsstyrelsens håndtering af ansøgninger om kompensation efter den foreslåede ordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 3, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. er ministeren for digitalisering bemyndiget til at kunne fastsætte regler om offentlige myndigheders ret til med frigørende virkning at foretage udbetalinger til fysiske og juridiske personer omfattet af § 1, som ikke har anvist en Nemkonto. Det følger af § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, at en måde hvorpå offentlige myndigheder kan anvise et tilgodehavende til borgere og virksomheder, som ikke har anvist en Nemkonto eller oprettet en specifik konto, er at overføre beløbet til en statsejet konto oprettet af Digitaliseringsstyrelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at dette sker med frigørende virkning, hvis den udbetalende myndighed underretter betalingsmodtageren, inden udbetalingen foretages.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter ventekontoen er den statsejede konto, som Digitaliseringsstyrelsen har oprettet, hvortil offentlige udbetalere efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen siden den 6. marts 2012 har kunnet foretage udbetalinger til betalingsmodtagere, der ikke har anvist en Nemkonto.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den statsejede konto, som fremgår af § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, fremover defineres som ventekontoen.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter der fra og med den 1. juli 2025 ikke kan overføres beløb fra offentlige udbetalere til ventekontoen, jf. dog § 32.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at offentlige udbetalere på nær Skatteforvaltningen fra den 1. juli 2025 ikke længere vil kunne få overført en udbetaling til ventekontoen, når en betalingsmodtager ikke har anvist en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.

Den foreslåede afvikling af ventekontoordningen og afskaffelsen af den statslige ventekonto vil indebære, at offentlige udbetalere, der hidtil har været tilsluttet ventekontoen, og som ikke kan gennemføre en udbetaling via Nemkontosystemet, fremover – lige som alle øvrige debitorer – selv vil være ansvarlige for at bringe skyldforholdet til ophør, jf. også den foreslåede § 13 og bemærkningerne hertil. Med den foreslåede ordning vil en offentlig udbetaler, der hidtil har været tilsluttet ventekontoen, og som forsøger at gennemføre en betaling til en betalingsmodtager, der ikke har anvist en konto i Nemkontosystemet, eller hvor beløbet af andre grunde ikke kan overføres til betalingsmodtagerens anviste konto, automatisk få beløbet returneret fra Nemkontosystemet, således at den offentlige udbetaler selv kan forestå udbetalingen på anden vis.

Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at for krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til ventekontoen senest den 30. juni 2025, indtræder forældelse af betalingsmodtagers krav tidligst den 1. juli 2028.

Med den foreslåede bestemmelse gives betalingsmodtageren som udgangspunkt en bedre retsstilling end i dag, idet hovedparten af fordringerne på ventekontoen allerede er forældet eller ville være forældet tidligere end den 1. juli 2028.

Betalingsmodtageren har således en periode på mindst 3 år fra lovens ikrafttræden til at få udbetalt beløb på ventekontoen ved enten at anvise en Nemkonto eller at rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen med oplysninger om en anden konto, hvortil betaling skal ske.

Betalingsmodtageren vil også kunne rette henvendelse til den relevante offentlige udbetaler, som kan udbetale beløbet direkte til betalingsmodtageren, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen på anmodning fra den offentlige udbetaler kan returnere beløbet til denne.

Det forventes, at stort set alle fordringer overført til ventekontoen, som ikke forinden udbetales til den udbetalingsberettigede, vil forælde på datoen for udløbet af den 3-årige periode den 1. juli 2028.

Det forhold, at der tidligst indtræder forældelse af betalingsmodtagers krav den 1. juli 2028, vil ikke hindre, at der vil kunne indtræde en senere forældelse af betalingsmodtagerens krav, hvis det følger af anden lovgivning.

Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse, hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til ventekontoen senest den 30. juni 2025, ikke tilskrives renter fra den 1. juli 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at krav på udbetaling af pengebeløb overført til ventekontoen senest den 30. juni 2025, ikke tilskrives renter fra den 1. juli 2025.

Forslaget indebærer en videreførelse af den eksisterende praksis, hvorefter Digitaliseringsstyrelsens udbetaling af beløb fra ventekontoen sker uden tillæg af renter. Betalingsmodtagerne vil som udgangspunkt ikke have krav på rente af indeståendet for perioden før 1. juli 2025, idet betalingsmodtagere, som mener at have et sådant rentekrav, dog vil kunne rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen herom, hvorefter styrelsen vil skulle vurdere, om betalingsmodtageren undtagelsesvis har krav på rente, samt efter hvilket regelsæt denne skal beregnes. Det forudsættes, at den offentlige udbetaler, der har overført beløbet, bistår Digitaliseringsstyrelsen med oplysning af sagen.

Det foreslås, at der som stk. 5 indsættes en bestemmelse, hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til ventekontoen senest den 30. juni 2025, ikke kan overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning fra den 1. juli 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det således ikke vil være muligt for betalingsmodtageren at overdrage pengebeløb overført til ventekontoen til tredjemand fra den 1. juli 2025, dvs. at betalingsmodtageren ikke vil kunne meddele transport i beløbet.

Tilsvarende vil betalingsmodtagerens beløb overført til ventekontoen ikke kunne gøres til genstand for retsforfølgning fra lovens ikrafttrædelse, og der vil således ikke kunne foretages udlæg heri.

Det foreslås, at der som stk. 6 indsættes en bestemmelse, hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til ventekontoen senest den 30. juni 2025, kan, medmindre betalingsmodtageren senest den 30. juni 2028 har gjort krav på udbetalingen og anvist en konto til brug for udbetalingen, indtægtsføres i staten den 1. juli 2028, jf. dog stk. 7. Digitaliseringsstyrelsen foretager offentlig varsling i Statstidende herom senest den 30. juni 2027.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at krav på udbetaling af pengebeløb overført til ventekontoen uanset forældelsestidspunkt kunne indtægtsføres i staten den 1. juli 2028, medmindre de anvendes til dækning af gæld, jf. stk. 7. Ved »indtægtsføres« i den foreslåede bestemmelse forstås ikke, at fordringer, som fortsat måtte være retskraftige, ophører med at eksistere, men at beløbene ikke længere figurerer på ventekontoen, således at Digitaliseringsstyrelsen herefter, den 1. juli 2028, kan lukke ventekontosystemet for andre end Skatteforvaltningen.

Digitaliseringsstyrelsen vil efter indtægtsføringen ikke af egen drift vil skulle foretage undersøgelser med henblik på at vurdere, hvorvidt indtægtsførte beløb er forældede.

Forslaget indebærer, at hvis en betalingsmodtager anviser en Nemkonto efter den 1. juli 2028, vil dennes eventuelle tilgodehavende ikke blive udbetalt til den anviste Nemkonto. Bestemmelsen indebærer derfor, at betalingsmodtagere, der ønsker at gøre krav på beløb, der er indtægtsført, i udgangspunktet selv vil skulle rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen herom, og Digitaliseringsstyrelsen vil i den forbindelse med bistand fra den offentlige udbetaler skulle vurdere, om der er indtrådt forældelse af betalingsmodtagerens krav mod den offentlige udbetaler. Vurderingen af forældelsesspørgsmålet vil som udgangspunkt forudsætte, at Digitaliseringsstyrelsen indhenter oplysninger fra den offentlige udbetaler, og behandling af sådanne sager nødvendiggør således en manuel sagsbehandling og kan ikke automatiseres. Der er endvidere tale om oplysninger, der ikke er til rådighed for Digitaliseringsstyrelsen i dag.

Som følge af forslaget, er det planlagt, at Digitaliseringsstyrelsen igen vil søge at varsle betalingsmodtagere med et eller flere indestående beløb på ventekontoen med en samlet værdi på mere end 200 kroner. Orienteringen vil sendes individuelt og fysisk til den oplyste adresse i Skatteforvaltningens Erhvervssystem, CPR- eller CVR-registeret, hvis betalingsmodtageren er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post.

I de tilfælde hvor betalingsmodtageren ikke reagerer på den individuelle orientering, vil Digitaliseringsstyrelsen foretage en offentlig varsling i Statstidende med navn på betalingsmodtagere med indestående beløb på ventekontoen senest den 30. juni 2027, dvs. senest 12 måneder før indtægtsføringen. Betalingsmodtagere vil således forsøges orienteret to gange, hhv. individuelt og offentligt førend at beløbet indtægtsføres.

Det foreslås, at der som stk. 7 indsættes en bestemmelse, hvoraf det følger, at har en betalingsmodtager, der ikke senest den 30. juni 2028 har gjort krav på udbetaling af pengebeløb som anført i stk. 6 og anvist en konto til brug for udbetalingen, forfalden gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overføres beløbet til told- og skatteforvaltningen med henblik på dækning af denne gæld i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såfremt betalingsmodtageren den 1. juli 2028 har forfalden gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overføres beløbet til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på at anvende beløbet til dækning af denne gæld i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Nedskrivning af betalingsmodtagerens gæld vil således følge den almindelige dækningsrækkefølge i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Eventuelle overskydende beløb kan returneres til Digitaliseringsstyrelsen forud for indtægtsføringen.

Med den foreslåede bestemmelse gives der adgang til at dække betalingsmodtagerens gæld med betalingsmodtagerens indestående beløb på ventekontoen. Uanset hvilken fordringstype det oprindelige beløb på ventekontoen vedrører, vil beløbet kunne anvendes til at dække al gæld omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der vil ske dækning af al betalingsmodtagerens offentlige gæld registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens systemer – herunder både gæld registreret til inddrivelse og gæld under opkrævning registreret til modregning – op til størrelsen af det indtægtsførte beløb. Der vil ikke blive foretaget såkaldt »intern modregning«, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, men alene modregning efter § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås, at der som stk. 8 indsættes en bestemmelse, hvoraf det følger, at er et krav på pengebeløb indtægtsført efter stk. 6, ikke forældet, vil Digitaliseringsstyrelsen efter anmodning fra betalingsmodtageren foretage udbetaling af pengebeløbet, medmindre pengebeløbet er anvendt til dækning af gæld efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at betalingsmodtagere, der ønsker at gøre krav på beløb, der er indtægtsført i staten den 1. juli 2028, i udgangspunktet selv vil skulle rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen herom, og Digitaliseringsstyrelsen vil i den forbindelse med bistand fra den offentlige udbetaler skulle vurdere, om der er indtrådt forældelse af betalingsmodtagerens krav mod den offentlige udbetaler.

Såfremt betalingsmodtageren har fået dækket gæld i forbindelse med afvikling af ventekontoen den 1. juli 2028, vil det ikke være muligt for betalingsmodtageren at få beløbet udbetalt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 3, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. er ministeren for digitalisering bemyndiget til at kunne fastsætte regler om offentlige myndigheders ret til med frigørende virkning at foretage udbetalinger til fysiske og juridiske personer omfattet af § 1, som ikke har anvist en Nemkonto. Det følger af § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, at en måde hvorpå offentlige myndigheder kan anvise et tilgodehavende til borgere og virksomheder, som ikke har anvist en Nemkonto eller oprettet en specifik konto, er at overføre beløbet til en statsejet konto oprettet af Digitaliseringsstyrelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at dette sker med frigørende virkning, hvis den udbetalende myndighed underretter betalingsmodtageren, inden udbetalingen foretages.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter told- og skatteforvaltningen fortsat kan foretage udbetalinger til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen fra den 1. juli 2025 som den eneste offentlige udbetaler vil kunne fortsætte med at overføre pengebeløb til ventekontoen, når en betalingsmodtager ikke har en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Skatteforvaltningens overførsel af pengebeløb til ventekontoen fra den 1. juli 2025 vil være reguleret af reglerne i den foreslåede § 32.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter der for krav på pengebeløb, der er overført til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025, indtræder forældelse, når der er gået 3 år efter overførslen til ventekontoen. Videre foreslås det, at pengebeløb tilfalder staten, hvis kravet på udbetaling er forældet.

Med bestemmelsen fastsættes forældelsesfristen for krav på pengebeløb overført til ventekontoen af Skatteforvaltningen fra den 1. juli 2025 som en 3-årig forældelsesfrist, der påbegyndes ved overførslen af beløbet til ventekontoen. Med den foreslåede bestemmelse vil forældelsen derfor indtræde, når forældelsesfristen på 3 år er udløbet, dvs. 3 år og 1 dag fra overførselsdagen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der er tale om en absolut forældelsesfrist på 3 år fra overførselstidspunktet, og at forældelseslovens regler om suspension m.v. fraviges.

Digitaliseringsstyrelsen vil så vidt muligt sørge for at orientere betalingsmodtageren om, at beløbet er overført til ventekontoen. Det vil imidlertid kun kunne ske, hvis betalingsmodtageren enten er tilsluttet Digital Post eller er registreret med sin aktuelle adresse i Skatteforvaltningens Erhvervssystem, CPR- eller CVR-registret. I andre tilfælde modtager betalingsmodtageren ikke meddelelse fra Digitaliseringsstyrelsen om overførslen til ventekonto. Det vil ikke have nogen retlig betydning, om Digitaliseringsstyrelsen foretager orientering af betalingsmodtageren.

Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025, ikke tilskrives renter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at betalingsmodtageren ikke vil have krav på renter for krav på pengebeløb overført til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025. Det foreslås således, at krav overført til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025 ikke vil kunne tilskrives renter, også selv om dette måtte følge af anden lovgivning. Eventuelle renter, som følger af EU-retten, vil dog fortsat skulle betales.

Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse, hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb overført til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025 ikke kan overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det således ikke være muligt for betalingsmodtageren at overdrage pengebeløb overført til ventekontoen til tredjemand fra lovens ikrafttrædelse, dvs. at betalingsmodtageren ikke vil kunne meddele transport i beløbet.

Tilsvarende kan betalingsmodtagerens beløb overført til ventekontoen ikke gøres til genstand for retsforfølgning fra lovens ikrafttrædelse, og der vil således ikke kunne foretages udlæg heri.

Det foreslås, at der som stk. 5 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering efter aftale med skatteministeren kan fastsætte regler om, at told- og skatteforvaltningen fra en bestemt dato ikke længere kan foretage udbetalinger til ventekontoen efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for digitalisering efter aftale med skatteministeren kan fastsætte regler om, at Skatteforvaltningen fra en bestemt dato ikke længere kan foretage udbetalinger til ventekontoen.

Ministeren for digitalisering vil skulle gå i dialog med skatteministeren og aftale det mest hensigtsmæssige tidspunkt for den endelige afvikling af ventekontoen. Der vil skulle tages hensyn til Skatteforvaltningens etablering af lovgivning og systemunderstøttelse til håndteringen af udbetalingerne, og til en snarlig afvikling af ventekontoen, for at sikre en ensartet retsstilling for udbetalinger i Nemkontosystemet.

Da der vil gælde en 3-årig forældelsesfrist for beløb overført til ventekontoen, jf. det foreslåede § 32, stk. 2, vil Digitaliseringsstyrelsen fortsat skulle administrere ventekontoordningen og udbetale indestående pengebeløb overført til ventekontoen, indtil de sidste pengebeløb på ventekontoen er udbetalt eller forældet. Herefter vil Digitaliseringsstyrelsen kunne nedlægge ventekontoordningen helt.

Afskaffelsen af muligheden for at overføre pengebeløb til ventekontoen ved manglende mulighed for at gennemføre en betaling via Nemkontosystemet vil indebære, at Skatteforvaltningen fremover – lige som alle øvrige debitorer – selv vil være ansvarlige for at bringe skyldforholdet til ophør, jf. også den foreslåede § 13 og bemærkningerne hertil. Med den foreslåede ordning vil Skatteforvaltningen automatisk få beløb returneret fra Nemkontosystemet, når der foretages forsøg på at gennemføre en betaling til en betalingsmodtager, der ikke har anvist en konto i Nemkontosystemet, eller hvor beløbet af andre grunde ikke kan overføres til betalingsmodtagerens anviste konto, således at Skatteforvaltningen selv vil kunne forestå udbetalingen på anden vis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, er en måde hvorpå offentlige myndigheder kan anvise et tilgodehavende til borgere og virksomheder, som ikke har anvist en Nemkonto eller oprettet en specifik konto, at overføre beløbet til en statsejet konto oprettet af Digitaliseringsstyrelsen. Videre fremgår det af bestemmelsen, at når beløbsmodtageren herefter anviser en Nemkonto, overføres tilgodehavendet fra den statsejede konto til den anviste Nemkonto.

Det foreslås, at der som § 33 indsættes en bestemmelse, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen udbetaler indestående krav på pengebeløb på ventekontoen til betalingsmodtageren ved dennes anvisning af en Nemkonto eller anden konto, hvortil betaling skal ske.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at betalingsmodtagere, der har krav på udbetaling af pengebeløb på ventekontoen, vil kunne få pengebeløbet udbetalt ved at anvise Nemkonto i Nemkontosystemet eller ved at rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen og oplyse en konto, hvortil betaling skal ske.

Som i den gældende ordning foreslås det, at betalingsmodtageren automatisk vil få udbetalt pengebeløbet ved anvisning af en Nemkonto i Nemkontosystemet. Betalingsmodtageren vil også kunne rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen med anvisning af en konto, hvortil betalingen skal ske. Herefter vil Digitaliseringsstyrelsens medarbejdere manuelt forestå udbetalingen.

Den foreslåede ordning indebærer, at lovforslagets § 13, stk. 3, om, at der ikke kan stilles krav om, at betalingsmodtageren anviser en Nemkonto eller en anden konto som betingelse for at modtage et tilgodehavende, ikke vil omfatte udbetalinger af pengebeløb fra ventekontoen.

Den foreslåede bestemmelse vedrører kun pengebeløb, der fortsat er placeret på ventekontoen, dvs. at bestemmelsen ikke angår pengebeløb, som er indtægtsført i staten i medfør af det foreslåede § 31, stk. 6, anvendt til dækning af gæld i medfør af det foreslåede § 31, stk. 7, eller forældet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, overføres tilgodehavendet fra den statsejede konto til den anviste Nemkonto, når beløbsmodtageren anviser en Nemkonto. Videre fremgår det af § 32, stk. 2, at den udbetalende myndighed alternativt kan vælge selv at foretage udbetalingen, efter at have modtaget information fra Nemkontosystemet om, at betaling ikke kan gennemføres på grund af manglende kontooplysning.

Det foreslås, at der som § 34 indsættes en bestemmelse, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen efter anmodning udbetaler indestående krav på pengebeløb på ventekontoen til den offentlige udbetaler, hvis denne har udbetalt eller vil udbetale pengebeløbet til betalingsmodtageren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en offentlig udbetaler således vil kunne få sit overførte pengebeløb fra ventekontoen retur, såfremt den offentlige udbetaler selv har eller vil forestå udbetalingen til betalingsmodtageren. Det er en forudsætning, at den offentlige udbetaler selv fremsender en anmodning herom til Digitaliseringsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vedrører kun pengebeløb, der fortsat er placeret på ventekontoen, dvs. at bestemmelsen ikke angår pengebeløb, som er indtægtsført i staten i medfør af det foreslåede § 31, stk. 6, anvendt til dækning af gæld i medfør af det foreslåede § 31, stk. 7, eller forældet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Lovforslagets kapitel 8 vil få virkning for sager om økonomisk kompensation, hvor ansøgning er indgivet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, og hvor afgørelse træffes fra og med den 1. juli 2025. Med andre ord vil alle afgørelser om økonomisk kompensation som følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet eller som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet blive truffet efter gældende ret på afgørelsestidspunktet.

Digitaliseringsstyrelsen har igangsat en proces for anskaffelse af et nyt Nemkontosystem, og der forventes derfor at være en paralleldriftsperiode, hvor begge Nemkontosystemer vil være i drift og anvendes til at gennemføre betalingsordrer og komplettere betalingsmeddelelser. I paralleldriftsperioden vil Digitaliseringsstyrelsen være systemejer for både det eksisterende Nemkontosystem og det nye Nemkontosystem. Lovforslaget vil finde anvendelse på begge systemer.

Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer stå for overgangen fra det eksisterende Nemkontosystem til det nye Nemkontosystem. Det vil således være Digitaliseringsstyrelsen, der administrerer både de offentlige udbetaleres og de private kontoformidleres tilslutning til og anvendelse af begge systemer, herunder overgangen fra det eksisterende til det nye system. Digitaliseringsstyrelsen kan således bestemme, at offentlige udbetalere for en periode vil skulle være tilsluttet to systemer.

Det er forventningen, at anvenderne af Nemkontosystemet gradvist vil blive tilkoblet det nye Nemkontosystem, og den nærmere plan for overgangen til det nye system vil blive fastlagt af Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringsstyrelsen vil i den forbindelse kunne træffe beslutning om, at anvendere vil skulle frakobles det nye Nemkontosystem og i stedet anvende det tidligere Nemkontosystem, hvis Digitaliseringsstyrelsen finder dette nødvendigt.

De eksisterende Nemkonti og ydelsesspecifikke konti vil automatisk blive overført til det nye Nemkontosystem, hvilket indebærer, at betalingsmodtagere ikke skal anvise Nemkonti og ydelsesspecifikke konti på ny.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter fysiske og juridiske personer, der har været private udbetalere efter § 5 a i lov om offentlige betalinger m.v., og som har foretaget kontoopslag i Nemkontosystemet til og med den 30. juni 2025, men som ikke er bosiddende eller har registreret hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller på Færøerne og ikke er offentlige udbetalere efter § 8 kan uanset § 17, stk. 2, foretage kontoopslag, jf. § 17, stk. 1, til og med den 30. juni 2026.

Overgangsreglen gælder med andre ord i en 1-årig periode fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2026.

Med bestemmelsen sikres det, at fysiske og juridiske personer, der har været private udbetalere efter § 5 a i lov om offentlige betalinger m.v., men som ikke opfylder kravet i lovforslagets § 17, stk. 2, om bopæl eller registreret hjemsted i Danmark, et andet EU-/EØS-land eller på Færøerne med passende varsel har tid til at indrette sig på, hvordan udbetalinger skal tilrettelægges, når deres mulighed for via en privat kontoformidler at foretage kontoopslag i Nemkontosystemet ophører den 30. juni 2026.

Bortset fra lovens § 17, stk. 2, gælder loven og regler fastsat i medfør af loven for private udbetalere i overgangsperioden fra og med 1. juli 2025 til og med 30. juni 2026.

Det foreslås, at der som stk. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter fysiske og juridiske personer, der har været tilsluttet Nemkontosystemet som private betalingsformidlere til og med den 30. juni 2025, uanset § 18, stk. 2, kan forblive tilsluttet Nemkontosystemet som privat kontoformidler, jf. § 18, stk. 1, til og med den 30. juni 2026.

Overgangsreglen gælder med andre ord i en 1-årig periode fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2026.

Med bestemmelsen sikres det, at fysiske og juridiske personer, der har været tilsluttet Nemkontosystemet som private betalingsformidlere, men som ikke vil kunne blive privat kontoformidler efter § 18, stk. 2, med passende varsel kan indstille deres forretning.

Det bemærkes, at der er operatører af finansielle digitale infrastrukturer, der i dag er private betalingsformidlere, men ikke er en virksomhedstype nævnt i § 18, stk. 2, som kan forblive tilsluttet til Nemkontosystemet, jf. den foreslåede § 19 og bemærkningerne hertil.

Bortset fra lovens § 18, stk. 2, gælder loven og regler fastsat i medfør af loven for private kontoformidlere i overgangsperioden fra og med 1. juli 2025 til og med 30. juni 2026.

Det foreslås, at der som stk. 4 indsættes en bestemmelse, hvorefter regler, der er fastsat i henhold til § 1, stk. 7 og 8, § 3, stk. 1 og 5, § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 4. maj 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Det samme gælder regler fastsat i medfør af § 12, stk. 6, i lov om offentlige betalinger m.v. i det omfang reglerne undtager institutioner, foreninger og fonde m.v. fra bestemmelserne i §§ 1- 2 a, § 3, stk. 1 og 5, § 4-5 c, 6 a og 6 b i lov om offentlige betalinger m.v.

Lovforslaget medfører, at §§ 1-2 a, § 3, stk. 1 og 5, § 4-5 c, 6 a og 6 b i lov om offentlige betalinger m.v. ophæves med lovforslagets § 36. Regler udstedt i medfør af de nævnte bestemmelser ophæves ligeledes, medmindre andet fastsættes.

Formålet med 1. pkt. er således, at bekendtgørelse 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af nye regler. Det er hensigten, at der udstedes en eller flere nye bekendtgørelser, som skal erstatte bekendtgørelse om Nemkontoordningen, og at disse kan træde i kraft samtidig med loven.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at videreføre regler udstedt i medfør af §§ 5 c, 6 a og 6 b, i lov om offentlige betalinger m.v. Bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto ophæves derfor med loven. Bekendtgørelsen erstattes af reglerne i lovforslagets kapitel 8, dvs. §§ 26-29.

Formålet med 2. pkt., er at videreføre regler fra bekendtgørelser, der bl.a. er udstedt i medfør af § 12, stk. 6, i lov om offentlige betalinger m.v., og som undtager en række institutioner, foreninger og fonde m.v. fra lovens §§ 1-7, for så vidt angår tilslutning til Nemkontosystemet.

Til nr. 1

Den gældende § 1 i lov om offentlige betalinger m.v. indeholder regler om hvilke fysiske og juridiske personer, der skal anvise en Nemkonto, hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb, og at dette skal ske senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig myndighed. Dog skal der ikke udbetales til Nemkonto, hvis en fysisk eller juridisk person har anvist en anden konto, hvortil en udbetaling skal ske. Bestemmelsen indeholder desuden bemyndigelser til, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om anvisningspligt.

§ 2 i lov om offentlige betalinger m.v. indeholder regler om, hvortil anvisning af en Nemkonto skal ske, om at Nemkonto kan ændres, og hvornår ændringer har virkning fra samt om sletning af Nemkonti ved død eller ved virksomheders ophør.

Efter § 2 a i lov om offentlige betalinger m.v. anses betalinger til konti i udlandet for foretaget rettidigt af det offentlige, uanset at de er modtageren i hænde på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger.

Det foreslås, at §§ 1-2 a ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af, at regulering af forhold vedrørende Nemkonto udskilles fra lov om offentlige betalinger m.v. ved nærværende lovforslag.

Reglerne § 1 i lov om offentlige betalinger m.v. videreføres med præciseringer og justeringer i lovforslagets §§ 2, 3, 5 og § 13, stk. 1.

Reglerne i § 2 i lov om offentlige betalinger m.v. erstattes delvist af lovforslagets § 6 om, hvornår ændringer og sletning af Nemkonti har virkning fra og af lovforslagets § 7, stk. 1, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om betalingsmodtageres anvisning, ændring eller sletning af Nemkonto. Reglen i § 2, stk. 3, om sletning af Nemkonti ved død eller ved virksomheders ophør videreføres ikke, men det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 2, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, hvornår en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto kan slettes af Digitaliseringsstyrelsen i Nemkontosystemet. Desuden forslås det i § 24, stk. 4, at ministeren for digitalisering fastsætter regler om behandlingen af oplysninger i Nemkontosystemet. Der vil i medfør af denne bemyndigelse kunne fastsættes regler om, at oplysningen om en anvist konto i Nemkontosystemet endeligt slettes, efter kontoen er registeret som slettet i Nemkontosystemet i forbindelse med en privatpersons død, ved en juridisk enheds ophør, eller såfremt en fysisk person ophører med at være arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende. Pligten til at foretage sletning vil i alle tilfælde påhvile Digitaliseringsstyrelsen som dataansvarlig.

Bestemmelsen i § 2 a i lov om offentlige betalinger m.v. videreføres med tilpasninger i lovforslagets § 15, stk. 1, om hvornår betalinger til konti i udlandet anses for at være foretaget rettidigt.

Med lovforslaget foreslås indholdet af bestemmelserne i §§ 1-2 a videreført i de anførte bestemmelser i lovforslaget. Dermed forventes ophævelsen af bestemmelserne ikke at få nogen virkning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til de foreslåede §§ 2, 3 og 5-7, § 13, stk. 1, og § 15, stk. 1.

Til nr. 2

Ministeren for digitalisering er i § 3, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. bemyndiget til at fastsætte regler om offentlige myndigheders ret til med frigørende virkning at foretage udbetalinger til fysiske og juridiske personer, som ikke har anvist en Nemkonto, mens ministeren for digitalisering efter § 3, stk. 5, et bemyndiget til at fastsætte regler om adgang til at anvise flere Nemkonti.

Det foreslås, at § 3, stk. 1 og 5, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af, at regulering af forhold vedrørende Nemkonto udskilles fra lov om offentlige betalinger m.v. ved nærværende lovforslag.

Der foreslås ikke tilsvarende bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget.

Det er med hjemmel i § 3, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. fastsat i Nemkontobekendtgørelsens § 31, at hvis en borger eller virksomhed ikke i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed har anvist en Nemkonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde. Risikoen for forsinket betaling som følge af tilsidesættelse af anvisningspligten bæres af borgeren eller virksomheden. Lovforslagets § 13, stk. 3, og § 14 viderefører med tilpasninger disse regler fra Nemkontobekendtgørelsen.

Det følger af den gældende § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, at en måde, hvorpå offentlige myndigheder kan anvise et tilgodehavende til borgere og virksomheder, som ikke har anvist en Nemkonto eller oprettet en specifik konto, er at overføre beløbet til en statsejet konto oprettet af Digitaliseringsstyrelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at dette sker med frigørende virkning, hvis den udbetalende myndighed underretter betalingsmodtageren, inden udbetalingen foretages. Med lovforslagets §§ 31-34 foreslås det at afvikle denne ordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 31-34.

Bemyndigelsen i § 3, stk. 5, i lov om offentlige betalinger m.v. har været udnyttet til at fastsætte regler om, at en virksomhed identificeret ved et CVR-nummer kan anvise selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre eller SE-numre i Nemkontobekendtgørelsens § 20, stk. 2. Desuden har bemyndigelsen været anvendt til at fastsætte regler om specifikke konti i Nemkontobekendtgørelsens §§ 24 og 27. Lovforslagets § 3, stk. 4, og §§ 4 og 12 indeholder regler om hhv. anvisning af Nemkonti til juridiske enheders underliggende P- og SE-numre og om ydelsesspecifikke konti, som vil erstatte disse regler i Nemkontobekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til de foreslåede §§ 3, 4 og 11.

Til nr. 3

Det foreslås i § 3, stk. 3, der bliver stk. 2, at »stk. 2«, ændres til »stk. 1«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 36, nr. 2.

Til nr. 4

Det foreslås i § 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., at »stk. 2 og 3« ændres til »stk. 1 og 2«.

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af forslagets § 36, nr. 2.

Til nr. 5

Efter § 4 i lov om offentlige betalinger m.v. er ministeren for digitalisering bemyndiget til at fastsætte regler om etablering af et register, der indeholder oplysninger om Nemkonti, og til at indhente oplysninger om pengeinstitutkonti tilhørende fysiske og juridiske personer fra andre offentlige myndigheder og lønservicebureauer.

Efter § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v. videregives oplysninger om udbetalinger fra offentlige myndigheder fra Nemkontosystemet til inddrivelsessystemer administreret af told- og skatteforvaltningen med henblik på modregning i gæld til det offentlige. Hvis told- og skatteforvaltningen anmoder om, at udbetalingen overføres til told- og skatteforvaltningen med henblik på modregning, finder udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto ikke sted. Ved overførsel af en udbetaling til told- og skatteforvaltningen anses betaling at være foretaget med frigørende virkning for den udbetalende myndighed, og ved told- og skatteforvaltningens udbetaling af overskydende beløb efter gennemført modregning anses told- og skatteforvaltningen som udbetalende myndighed.

Ifølge § 5 i lov om offentlige betalinger m.v. udpeger ministeren for digitalisering en systemansvarlig, som har til opgave at varetage administrationen af kontooplysningerne. Ministeren kan fastsætte regler for den systemansvarliges virksomhed, herunder om tilsyn med den systemansvarliges virksomhed og klageadgang.

Efter § 5 a i lov om offentlige betalinger m.v. kan private udbetalere mod betaling og på nærmere fastsatte vilkår anvende Nemkontoregistret og Nemkontosystemet til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nemkonto. Betalingsmodtageren kan til enhver tid meddele en privat udbetaler, at udbetalinger ikke ønskes indsat på modtagerens Nemkonto. En privat udbetaler må til brug for formidling af udbetalinger anvende betalingsmodtagerens personnummer, hvis den private udbetaler efter anden lovgivning har adgang til at behandle personnumre, eller hvis betalingsmodtageren har givet samtykke til anvendelsen af vedkommendes personnummer.

Efter § 5 b i lov om offentlige betalinger m.v. kan ministeren for digitalisering stille Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske myndigheder.

Efter § 5 c i lov om offentlige betalinger m.v. er ministeren for digitalisering bemyndiget til at fastsætte regler om, at private udbetalere skal betale et gebyr, som skal dække den del af udgifterne til kompensationsordningen efter § 6 a, som hidrører fra svindel med eller fejl i forbindelse med private udbetalinger.

Det foreslås, at §§ 4-5 c ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af, at regulering af forhold vedrørende Nemkontoordningen udskilles fra lov om offentlige betalinger m.v. ved nærværende lovforslag.

Bestemmelsen i § 4 i lov om offentlige betalinger m.v. om etablering af Nemkontoregistret og om indhentelse af oplysninger om pengeinstitutkonti tilhørende fysiske og juridiske personer fra andre myndigheder og lønservicebureauer videreføres med tilpasninger i lovforslagets § 21, stk. 2 og 3. Det foreslås således i § 21, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen skal sikre udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet, mens det i § 21, stk. 3, foreslås, at Digitaliseringsstyrelsen kan udpege offentlige myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver i medfør af stk. 2. Lovforslaget viderefører ikke bemyndigelsen til, at ministeren for digitalisering kan indhente kontooplysninger fra andre offentlige myndigheder og lønservicebureauer. Indhentning af kontooplysninger sker i dag ved, at betalingsmodtagere selv anviser hvilken konto, der skal være deres Nemkonto, jf. reglerne i § 23 i Nemkontobekendtgørelsen. Lovforslagets § 7, stk. 1 bemyndiger ministeren for digitalisering til at fastsætte regler om betalingsmodtageres anvisning, ændring eller sletning af en konto som Nemkonto.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til de foreslåede § 7, stk. 1, og § 21.

Bestemmelsen om modregning i § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v. videreføres med justeringer i lovforslagets §§ 16 og 25, og regler der kan fastsættes i medfør af det foreslåede § 24, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 og 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til de foreslåede § 16, § 24, stk. 4, og § 25.

Bestemmelsen om udpegning af en systemansvarlig i § 5 i lov om offentlige betalinger m.v. erstattes af lovforslagets § 21, stk. 2 og 3, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen udpeges til at være systemejer af Nemkontosystemet og kan udpege andre offentlige myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver med udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet. Hvis Digitaliseringsstyrelsen udpeger en leverandør, vil der i aftalen kunne fastsættes regler for leverandørens opgavevaretagelse, herunder f.eks. krav til standarder for opgavevaretagelsen eller regler om den udpegede offentlige myndighed eller private virksomheds anvendelse af underleverandører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 21.

Bestemmelserne om private udbetalere i § 5 a i lov om offentlige betalinger m.v. videreføres med justeringer i lovforslagets § 17.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 17.

Bemyndigelsen i § 5 b i lov om offentlige betalinger m.v., om at ministeren for digitalisering kan stille Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske myndigheder, videreføres i lovforslagets § 22.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 22.

Bemyndigelsen i § 5 c i lov om offentlige betalinger m.v., til at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at private udbetalere skal betale et gebyr, som skal dække den del af udgifterne til kompensationsordningen, er ikke blevet udnyttet. Reglen videreføres ikke som en selvstændig regel om fastsættelse af gebyr for kompensationsordningen. Lovforslagets § 18, stk. 3, bemyndiger ministeren for digitalisering til bl.a. at fastsætte regler om gebyr for private kontoformidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet. Gebyret vil blive fastsat omkostningsbegrundet og skal sikre dækning af samtlige omkostninger forbundet med private kontoformidleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet, herunder omkostninger til kompensationsordningen. Private kontoformidlere vil selv være ansvarlige for at opkræve omkostninger forbundet med kontoopslag i Nemkontosystemet hos de private udbetalere, som de foretager kontoopslag for.

Til nr. 6

Det foreslås i § 6, at »§ 3, stk. 2« ændres til »§ 3, stk. 1«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 36, nr. 2.

Til nr. 7

Efter § 6 a i lov om offentlige betalinger m.v. kan ministeren for digitalisering fastsætte regler om økonomisk kompensation til fysiske personer omfattet af § 1, stk. 1, der ikke har modtaget retmæssig udbetaling som følge af svindel eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto. Desuden kan ministeren for digitalisering fastsætte regler om kompensation til fysiske personer, hvor forholdet er begået før den 1. august 2022, som er det tidspunkt, hvor reglerne om kompensationsordningen trådte i kraft. Videre fremgår det af bestemmelsen, at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at der ikke kan udbetales kompensation til fysiske personer, som har handlet uagtsomt eller forsætligt, er fuldt kompenseret eller efterfølgende har modtaget beløbet på anden vis. Det er en betingelse for udbetaling af kompensation, at forholdet er politianmeldt i umiddelbar forlængelse af kendskab til det kriminelle forhold.

Ifølge bemyndigelsesbestemmelsen i § 6 b i lov om offentlige betalinger m.v. kan ministeren for digitalisering fastsætte regler om indgivelse af anmodning om kompensation, herunder om frister, om at ansøgning skal indgives digitalt, om hvilken myndighed der skal forestå sagsbehandlingen, og om at afgørelser i sager om kompensation ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 6 a og 6 b er der fastsat regler om kompensationsordningen i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto.

Det foreslås, at §§ 6 a og 6 b ophæves. Da hjemlerne til at udstede bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto ophæves, medfører det, at bekendtgørelsen også ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af, at regulering af forhold vedrørende Nemkontoordningen udskilles fra lov om offentlige betalinger m.v. ved nærværende lovforslag.

Lovforslagets kapitel 8, §§ 26-30, viderefører indholdet af §§ 6 a og 6 b i lov om offentlige betalinger m.v. og bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto. Lovforslagets kapitel 8 vil få virkning for sager om økonomisk kompensation, hvor ansøgning er indgivet efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, og hvor afgørelse træffes fra og med den 1. juli 2025. Med andre ord vil alle afgørelser om økonomisk kompensation som følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet eller som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet blive truffet efter gældende ret på afgørelsestidspunktet.

Bemyndigelsen i § 6 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. til at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om kompensation til fysiske personer, hvor forholdet er begået før den 1. august 2022, som er det tidspunkt, hvor reglerne om kompensationsordningen trådte i kraft, videreføres ikke. Dette skyldes, at den bagudrettede kompensationsordning er afsluttet. Ansøgning om kompensation for udbetalinger, der fandt sted i perioden 1. august 2012 til 31. december 2021, skulle således være indgivet senest den 31. januar 2023, jf. § 4, stk. 2, i den tidligere bekendtgørelse nr. 1131 af 6. juli 2022 om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto. Alle ansøgninger fra denne periode er færdigbehandlet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets §§ 26-30.

Til nr. 8

Det forslås i § 12, stk. 1, 3 og 6, at »§§ 1-5 og 6-8« ændres til »§§ 3 og 6-8«.

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 36, nr. 1 og 5.

Til nr. 9

Det foreslås i § 12, stk. 2 og 5, at »§§ 1-5 og 6-7« ændres til »§§ 3, 6 og 7«.

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 36, nr. 1 og 5.

Til nr. 1

Ifølge § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige skal udbetalinger fra det offentlige, der er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. med henblik på modregning med fordringer under opkrævning eller inddrivelse, forrentes med en årlig rente.

Det foreslås i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at ændre »der er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.« til »der er sket til restanceinddrivelsesmyndigheden«, og at der efter »eller inddrivelse« indsættes »eller med henblik på udbetaling til rettighedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra told- og skatteforvaltningen«.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen vil henvisningen til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. udgå, og det vil blive tilføjet til bestemmelsen, at forrentningen også gælder for beløb, der overføres med henblik på udbetaling til rettighedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra Skatteforvaltningen.

I lovforslagets § 36, nr. 5, foreslås det, at § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v. ophæves. Ændringen hvorefter henvisningen til § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v. udgår af § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er således en konsekvensændring.

Tilføjelsen til § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indebærer, at bestemmelsen udvides, således at forrentningen også vil gælde for beløb, der udbetales af Skatteforvaltningen og overføres fra Nemkontosystemet til inddrivelsessystemer, der administreres af Skatteforvaltningen, med henblik på udbetaling til tredjemand (rettighedshaver) i tilfælde, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har noteret en transport til den pågældende tredjemand eller modtaget underretning om den pågældende tredjemands udlæg i krav på udbetalinger fra Skatteforvaltningen.

Der henvises til den foreslåede § 16 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Ifølge § 8 b, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan skyldneren ikke påberåbe sig ret til modregning for udbetalingsbeløb, der er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger.

Det foreslås i § 8 b, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at ændre »i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.« til »som nævnt i stk. 1«.

Der er tale om en konsekvensændring, som følger af ændringen i lovforslaget § 37, nr. 1, og § 36, nr. 5, hvorefter modregningsbestemmelsen i § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v. ophæves og videreføres i en revideret form i den foreslåede § 16.

Ved at lade henvisningen til anden lovgivning udgå bliver bestemmelsen mere enkel.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da færøske og grønlandske offentlige myndigheders udbetalinger er selvstyreanliggender.

Nemkontosystemet blev stillet til rådighed for grønlandske myndigheder i 2023 i medfør af § 5 b i lov om offentlige betalinger m.v.

Ministeren for digitalisering kan efter den foreslåede § 22 fortsat stille Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske myndigheder.

Det bemærkes, at den foreslåede § 22 ikke ændrer på lovens foreslåede territoriale anvendelsesområde, og at de materielle regler om offentlige betalinger udfærdiges af Grønlands Selvstyre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til den foreslåede § 22.