Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 696 af 20/06/2025

Digitaliseringsministeriet

Nemkontoloven § 3

Juridiske enheder, som er tildelt et cvr-nummer efter § 5 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal så vidt muligt og senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig udbetaler anvise en konto som nemkonto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbetaling af pengebeløb. Tilsvarende gælder for juridiske enheder, der er registreret hos told- og skatteforvaltningen med et SE-nummer.

Stk. 2. Juridiske enheder, som ikke er omfattet af stk. 1, men som opfylder betingelserne for frivillig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister eller regler fastsat i medfør heraf, skal for at kunne modtage betalinger fra en offentlig udbetaler

  1. være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne om frivillig registrering og

  2. så vidt muligt anvise en konto som nemkonto efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3. En juridisk enhed kan kun anvise én nemkonto. Juridiske enheder kan dog anvise selvstændige nemkonti til underliggende P-numre eller SE-numre. Anvendelsen af nemkonti for underliggende P-numre skal være aftalt med den offentlige udbetaler.