Nemkontoloven § 5

Efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om offentlige betalinger m.v. skal betalingsmodtagere anvise en konto i et pengeinstitut som deres Nemkonto. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at det afgørende er, at kontoen kan anvendes af offentlige myndigheder til at foretage indbetaling på, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1094. Det følger af § 10, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen, at Digitaliseringsstyrelsen fastlægger kravene til formater m.v. for konti, der ønskes anvendt som Nemkonti og specifikke konti. Digitaliseringsstyrelsen har på Nemkonto.dk fastlagt, at betalingsmodtageren skal kunne oplyse kontonummeret for indenlandske konti, der ønskes anvendt som Nemkonti og specifikke konti. Ved betalingsmodtagerens indberetning af udenlandske konti som Nemkonti og specifikke konti skal der oplyses 1) IBAN-nummer, 2) BIC/SWIFT-kode, 3) bankens navn, 4) bankens adresse, 5) by, 6) postnummer, 7) land og 8) bankkontoens valuta. Hvis kontoen ikke er identificeret med et IBAN-nummer, skal kontoens kontonummer og bankkode/routing nummer oplyses i stedet for.

Det foreslås, at der som stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvorefter konti med en dansk eller internationalt anerkendt kontoidentifikation, der føres i følgende institutter, kan anvises som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti:

1. Dansk pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed som pengeinstitut i henhold til lov om finansiel virksomhed.

2. Dansk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve aktiviteter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold til lov om betalinger, og som er kontoførende udbyder af betalingskonti.

3. EU-/EØS-kreditinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra et EU-/EØS-lands finansielle tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter som kreditinstitut i henhold til det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutters anvendelse.

4. EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra et EU-/EØS-lands finansielle tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter som betalings- eller e-pengeinstitut i henhold til det pågældende EU-/EØS-lands national lovgivning, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, og som er kontoførende udbyder af betalingskonti.

5. Færøsk eller grønlandsk pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virksomhed som pengeinstitut i henhold til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed eller anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed.

6. Færøsk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve aktiviteter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger, og som er kontoførende udbyder af betalingskonti.

7. Tredjelandskreditinstitut: En virksomhed, der er etableret i et land uden for EU/EØS, og som har tilladelse fra det pågældende lands finansielle tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter, der består i at tage imod indskud fra offentligheden samt i at yde lån for egen regning, der er tilknyttet konti, der føres af den pågældende virksomhed i eget navn.

Den foreslåede bestemmelse medfører således, at betalingsmodtageren skal anvise en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto med en dansk eller internationalt anerkendt kontoidentifikation.

Det vil som hidtil være den enkelte betalingsmodtager, der er ansvarlig for at udpege hvilken konto, der anvises som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Kontoen kan f.eks. være en basal betalingskonto, en basal indlånskonto eller en basal erhvervskonto. Det afgørende er, at offentlige udbetalere kan gennemføre udbetalinger til kontoen.

Lovforslaget stiller ikke krav om, at betalingsmodtageren selv er ejer af den konto, der anvises som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, men der kan være anden lovgivning eller andre forhold, der eksempelvis medfører, at en betaling ikke kan gennemføres i tilfælde, hvor betalingsmodtageren ikke selv ejer den anviste konto. Erfaringsmæssigt kan dette især være tilfældet, når den anviste konto er udenlandsk.

En dansk anerkendt kontoidentifikation kan være konto- og registreringsnummer, og en internationalt anerkendt kontoidentifikation kan f.eks. være International Bank Account Number (IBAN), Basic Bank Account Number (BBAN) og Bank Identifier Code (BIC). Den foreslåede bestemmelse gør det muligt for en offentlig udbetalers betalingsafviklende institut at foretage en betalingstransaktion til det pågældende institut.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ikke blive ændret på, at oprettelse og vilkårene for en konto i et institut fortsat vil være et privatretligt anliggende mellem den enkelte kunde og dennes institut.

Den foreslåede bestemmelse indeholder heller ikke regler, som vil ændre eller supplere regler i den øvrige lovgivning om forholdet imellem kunde og institut. Tilsvarende gælder for så vidt angår de almindelige obligationsretlige principper, som regulerer forholdet mellem den enkelte kunde og det enkelte institut. Eksempelvis vil institutternes adgang til at modregne i indlånskonti ikke udvides eller forringes i kraft af den foreslåede ordning. Tilsvarende gælder, at de almindelige regler om flytning, ophævelse og sletning m.v. af konti finder anvendelse, også selvom der sker flytning, ophævelse og sletning m.v. af en konto, som er anvist som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Som hidtil vil den konto, der anvises som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, kunne føres i et pengeinstitut eller et udenlandsk kreditinstitut i såvel EU-/EØS-området som i tredjelande. Desuden vil der med den foreslåede bestemmelse gives mulighed for at anvise konti, som føres i et kontoførende betalings- og e-pengeinstitutter i Danmark, på Færøerne eller i EU-/EØS-området, som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Med muligheden for at kunne anvise konti i såvel udenlandske kreditinstitutter som udenlandske betalings- og e-pengeinstitutter overholdes EUF-traktatens princip om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Formålet med den foreslåede bestemmelse er desuden at gøre det let og tilgængeligt for privatpersoner og juridiske enheder, der ikke er bosat eller har registreret hjemsted i Danmark, at anvise en konto i et institut i deres bopælsland eller hjemland som Nemkonto, hvilket medvirker til, at offentlige udbetalere kan gennemføre betalinger til betalingsmodtagere i udlandet på en enkel og effektiv måde.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, vedrører danske pengeinstitutter og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager vil kunne anvise en konto i en virksomhed, der har tilladelse som pengeinstitut efter § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Tilladelsen gives til virksomheder, som udøver virksomhed, der består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at betalingsmodtagere som hidtil vil kunne anvise en konto i danske pengeinstitutter, herunder banker, sparekasser og andelskasser, som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, vedrører danske betalings- og e-pengeinstitutter og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager vil kunne anvise en konto i en virksomhed, som har tilladelse henholdsvis som betalingsinstitut efter § 9 i lov om betalinger eller som e-pengeinstitut efter § 8 i lov om betalinger, idet det dog vil være en forudsætning, at instituttet er kontoførende udbyder af betalingskonti. Derimod vil der ikke kunne anvises en konto i en virksomhed, som har en såkaldt begrænset tilladelse efter § 50 eller § 51 i lov om betalinger, som Nemkonto.

Det vil være nødvendigt at skulle opnå tilladelse som betalingsinstitut for lovligt at kunne gennemføre betalingstjenester, herunder betalingstransaktioner som efter bilag 1, nr. 3, i lov om betalinger omfatter overførsler af midler fra en betalingskonto til en betalingskonto ført af betalingsinstituttet selv eller ved en anden udbyder.

Efter § 3, stk. 1, i lov om betalinger kan en virksomhed med tilladelse som e-pengeinstitut udbyde betalingstjenester i henhold til bilag 1 i lov om betalinger, uden at skulle have særskilt tilladelse som betalingsinstitut.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmodtagere vil få mulighed for at kunne anvise en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i virksomheder, der ikke har den fulde tilladelse som pengeinstitut efter lov om finansiel virksomhed, men udfører betalingstjenester i form af betalingstransaktioner efter lov om betalinger.

Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at betalings- eller e-pengeinstituttet skal være kontoførende udbyder af betalingskonti, så det er muligt for betalingsmodtageren at foretage betalingstransaktioner i henhold til lov om betalinger § 7, stk. 1, nr. 4, herunder at kunne indsætte, overføre eller hæve midler fra betalingskontoen. Kontoførende udbyder, betalingskonto og midler skal forstås i overensstemmelse med definitionerne i lov om betalinger § 7, stk. 1, nr. 9, 16 og 17.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, vedrører EU-/EØS-baserede kreditinstitutter og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager vil kunne anvise en konto i en virksomhed, som er etableret i et andet EU-/EØS-land, og som har tilladelse som kreditinstitut efter det pågældende lands nationale lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at betalingsmodtagere som hidtil vil kunne anvise en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i EU-/EØS-kreditinstitutter, hvilket er den EU-/EØS-baserede pendant til de danske pengeinstitutter. Det er derfor afgørende, at EU-/EØS-kreditinstituttet har tilladelse efter national lovgivning, som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter anvendelse med senere ændringer (CRD), da dette sikrer, at instituttet har opnået tilladelse ud fra vilkår svarende til et dansk pengeinstitut, herunder også at være underlagt tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/EØS-land.

Formålet er blandt andet at give de betalingsmodtagere, der alene har en konto ved et kreditinstitut i et EU-/EØS-land, muligheden for at anvise en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 4, vedrører EU-/EØS-betalings- og e-pengeinstitutter og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en virksomhed i et andet EU-/EØS-land end Danmark, som har tilladelse som henholdsvis betalings- eller e-pengeinstitut efter national lovgivning som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked med senere ændringer (PSD2) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed med senere ændringer (EMD).

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmodtagerne vil få mulighed for at kunne anvise en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i et betalings- og e-pengeinstitut i andre EU-/EØS-lande end Danmark.

Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstituttet skal være kontoførende udbyder af betalingskonti, så det vil være muligt for betalingsmodtageren at foretage betalingstransaktioner svarende til betalingstransaktioner efter artikel 4, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked herunder at kunne indsætte, overføre eller hæve midler fra betalingskontoen. Betalingskonto, kontoførende udbyder og midler skal forstås i overensstemmelse med definitionerne i artikel 1, nr. 12, 17 og 25, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 5, vedrører færøske og grønlandske pengeinstitutter og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en virksomhed, der henholdsvis har tilladelse som færøsk pengeinstitut efter anordninger om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed eller har tilladelse som grønlandsk pengeinstitut efter anordninger om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed. Lov om finansiel virksomhed er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 245 af 16. marts 2012, som senest ændret ved anordning nr. 547 af 23. maj 2023, og sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1252 af 15. december 2004, som senest ændret ved anordning nr. 921 af 26. juni 2023.

En tilladelse som pengeinstitut efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed og anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed er sidestillet med en tilladelse som dansk pengeinstitut efter lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynet er ligeledes kompetent tilsynsmyndighed for færøske og grønlandske pengeinstitutter.

Betalingsmodtagere, som har en konto ved et færøsk eller grønlandsk pengeinstitut, vil med den foreslåede bestemmelse som hidtil have muligheden for at anvise denne konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 6, vedrører færøske betalings- og e-pengeinstitutter og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en virksomhed, som har tilladelse henholdsvis som betalingsinstitut efter § 9 i anordning for ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger eller som e-pengeinstitut efter § 8 i anordning for ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger, jf. anordning nr. 1223 af 4. juni 2021 om ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger.

En tilladelse som betalings- eller e-pengeinstitut efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger er fuldt ud sidestillet med en tilladelse som henholdsvis dansk betalings- eller e-pengeinstitut efter lov om betalinger, og Finanstilsynet er ligeledes kompetent tilsynsmyndighed for færøske betalings- og e-pengeinstitutter.

Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at et færøsk betalings- eller e-pengeinstitut skal være kontoførende udbyder af betalingskonti, så det vil være muligt for betalingsmodtageren at foretage betalingstransaktioner svarende til betalingstransaktioner efter lov om betalinger § 7, stk. 1, nr. 4, herunder at kunne indsætte, overføre eller hæve midler fra betalingskontoen.

Den foreslåede bestemmelse vedrører færøske betalings- og e-pengeinstitutter, da lov om betalinger er sat i kraft ved kongelig anordning for Færøerne, men ikke for Grønland.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmodtagerne vil få mulighed for at kunne anvise en konto i et færøsk betalings- og e-pengeinstitut som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 7, vedrører kreditinstitutter i tredjelande og omhandler muligheden for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i et kreditinstitut fra et tredjeland. Et tredjelandskreditinstitut er en pendant til danske pengeinstitutter eller EU-/EØS-baserede kreditinstitutter.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at inkludere kreditinstitutter uden for EU-/EØS-lande, som udgør tredjelandes pendant til de danske pengeinstitutter. Det er derfor afgørende, at tredjelandskreditinstituttet har tilladelse efter national lovgivning, som svarer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter anvendelse (CRD), da dette sikrer, at instituttet har opnået tilladelse ud fra vilkår svarende til et dansk pengeinstitut eller et EU-/EØS-kreditinstitut, herunder at instituttet er underlagt tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende tredjeland.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmodtagere, som har en konto ved et kreditinstitut uden for EU-/EØS-området, som hidtil vil have muligheden for at anvise denne konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Dette vil eksempelvis være tilfældet for betalingsmodtagere, som har en konto i et kreditinstitut i Storbritannien eller USA.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om betingelser for, at konti, der føres i institutter omfattet af stk. 1, kan anvendes som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om, hvilke kontotyper, der kan anvises som Nemkonti og ydelsesspecifikke konti, og krav til hvilke kontoidentifikationer, en konto skal have for at kunne anvises som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne fastsætte nye og tilpassede bestemmelser, som følger den dynamiske udvikling, der sker inden for området for de institutter indeholdt i bestemmelsen samt de typer af konti, der kan anvendes som Nemkonto, og kontoidentifikationen.

Den foreslåede bestemmelse giver også mulighed for, at ministeren vil kunne tage højde for adaption af øvrig lovgivning, herunder dennes udvikling, og der sikres en løbende mulighed for tilpasning af europæiske standarder samt branche- og sektorspecifikationer. Eksempelvis vil der kunne fastsættes regler om, at en konto, som føres i et sanktionsramt institut, ikke må anvises eller ikke kan opretholdes en Nemkonto, herunder regler om hvornår en anvist konto kan slettes som Nemkonto, f.eks. fordi den føres i et sanktionsramt institut.

Ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte krav til de institutter nævnt i stk. 1, for, at konti, der føres i de pågældende institutter, kan anvendes som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Disse krav vil bl.a. kunne være baseret på anbefalinger fra Finanstilsynet, The Financial Action Task Force (FATF) eller lignende anbefalinger fra danske eller internationale organisationer, der beskæftiger sig med bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering, finansiering af masseødelæggelsesvåben og anden økonomisk kriminalitet.

Ministeren vil også kunne fastsætte regler om, hvilke kontotyper der vil kunne anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at der kun kan anvises betalingskonti eller indlånskonti som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Ministeren vil alternativt eller supplerende kunne fastsætte regler om, hvilke tjenesteydelser der skal være knyttet til kontoen for, at den kan anvises som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Dette vil være tjenesteydelser, som relaterer sig til, at kontoen er egnet til at tjene som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, eksempelvis at offentlige udbetalere kan foretage udbetalinger til kontoen.

Ministeren vil ligeledes kunne fastsætte regler om krav til, hvilke kontoidentifikationer som en konto skal have for at kunne anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Ved kontoidentifikationer forstås de oplysninger, der er nødvendige for at identificere betalingsmodtagerens konto, så betalingstransaktionen kan gennemføres. Det vil eksempelvis kunne omfatte oplysninger såsom registrerings- og kontonummer, International Bank Account Number (IBAN), Basic Bank Account Number (BBAN) og Bank Identifier Code (BIC).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.