Nemkontoloven § 14

Efter § 32, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen bæres risikoen for forsinket betaling som følge af en tilsidesættelse af anvisningspligten af borgeren eller virksomheden.

Det foreslås, at der i § 14 indsættes en bestemmelse, hvorefter en betalingsmodtager, som så vidt muligt skal anvise en konto som Nemkonto efter § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1 eller 2, bærer risikoen for forsinket betaling fra en offentlig udbetaler, der skyldes betalingsmodtagerens manglende anvisning af en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto, hvortil udbetaling kan ske, eller betalingsmodtagerens manglende medvirken til at sikre at udbetaling af tilgodehavendet kan gennemføres på anden måde. Tilsvarende bærer betalingsmodtageren risikoen for forsinket betaling fra en offentlig udbetaler i øvrige tilfælde, hvis betaling til den anviste Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden konto eller betaling på anden måde ikke kan ske grundet forhold, der ikke kan tilregnes Nemkontosystemet eller den offentlige udbetaler.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det være betalingsmodtageren, som bærer risikoen for forsinket betaling fra en offentlig udbetaler, når betalingsmodtageren har undladt at anvise en konto som Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto, hvortil udbetaling kan ske, og betalingsmodtageren har undladt at medvirke til, at udbetalingen kan gennemføres på anden måde. Med dette forstås tilfælde, hvor betalingsmodtageren helt har undladt at medvirke til at finde en løsning for, hvordan betalingen kan gennemføres på anden måde. Tilsvarende vil betalingsmodtageren skulle bære risikoen for forsinket betaling fra en offentlig udbetaler, hvis betaling til den anviste Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden konto eller betaling på anden måde ikke kan ske grundet forhold, der ikke kan tilregnes Nemkontosystemet eller den offentlige udbetaler. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den anviste konto ikke vil kunne anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, fordi kontoen er lukket, eller fordi kontoen er en børneopsparingskonto eller pensionsopsparingskonto eller fordi betalingsmodtagerens medvirken har været utilstrækkelig, f.eks. fordi det er sket for sent til, at den offentlige udbetaler kan gennemføre betalingen rettidigt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke, at den offentlige udbetalers pligt til at udbetale det skyldige pengebeløb til betalingsmodtagere vil blive suspenderet, indtil der anvises en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto. Offentlige udbetalere vil således skulle sikre, at der sker rettidig udbetaling af beløb, men risikoen for forsinkelse, herunder øgede omkostninger som følge af manglende anvisning af en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto, en anden konto eller medvirken til at sikre, at betalingen kan gennemføres på anden måde, bæres af betalingsmodtageren. Forslaget indebærer således, at der ikke vil kunne påløbe renter for den forsinkede betaling, når betalingsmodtageren har undladt at anvise en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller anden konto, eller har undladt at medvirke tilstrækkeligt til at udbetaling kan ske på anden måde. Der vil her være tale om fordringshavermora. Dette vil også gælde, uanset at der i anden lovgivning vedrørende det pågældende pengebeløb er en bestemmelse om renter i tilfælde af forsinket betaling.

Den risiko for forsinket betaling, som betalingsmodtageren med den foreslåede bestemmelse pålægges at skulle bære, omfatter ikke en forsinkelse, der ligger ud over den tid, som den offentlige udbetaler med rimelighed har måttet kunne forventes at skulle bruge for at få afklaret, om betalingsmodtageren ønsker og har mulighed for at anvise en Nemkonto, ydelsesspecifik konto eller anden konto, og ellers sikre, at der sker udbetaling på anden måde. I Folketingets Ombudsmands udtalelse af 20. december 2023 fandt ombudsmanden således, at en kommune, umiddelbart efter at kommunen blev bekendt med, at borgeren ikke længere havde en Nemkonto, burde have taget initiativ til at få afklaret, om borgeren var ved at etablere en ny Nemkonto, eller om borgeren ønskede sin kontanthjælp udbetalt til en anden konto – eventuelt en anden persons konto. Og da det stod klart for kommunen, at dette ikke var tilfældet, burde kommunen inden for kort tid have udbetalt kontanthjælpen på en anden måde, jf. FOB 2023-40.

Den foreslåede bestemmelse gælder kun i forhold til betalingsmodtagere, som er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1 eller 2, mens de almindelige regler og obligationsretlige principper finder anvendelse i forhold til øvrige betalingsmodtagere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.