Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 696 af 20/06/2025

Digitaliseringsministeriet

Nemkontoloven § 2

Privatpersoner, som i henhold til § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, skal så vidt muligt og senest i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig udbetaler anvise en konto som nemkonto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbetaling af pengebeløb.

Stk. 2. Privatpersoner, som ikke er omfattet af stk. 1, kan, hvis de i henhold til lov om Det Centrale Personregister eller regler fastsat i medfør heraf er tildelt et personnummer, anvise en konto som nemkonto. Udbetaling til en nemkonto for personer omfattet af 1. pkt. skal dog være aftalt med den offentlige udbetaler, hvis personen forud for anvisningen modtager betalinger fra den pågældende offentlige udbetaler til en anden konto.

Stk. 3. En privatperson kan kun anvise én nemkonto.