Lov om medarbejderinvesteringsselskaber

Lovforslagets anvendelsesområde er en særlig selskabsform, et medarbejderinvesteringsselskab (MS), hvorigennem medarbejderne i en konkret virksomhed via en frivillig aftale kan beslutte at indskyde lønmidler til gavn for den virksomhed, som de er ansat i. Formålet er at tilvejebringe nødvendig finansiering til at fremme investeringer i virksomheder, der har vanskeligt ved at opnå finansiering til f.eks. modernisering af virksomheden eller øge produktiviteten for at matche vækstpotentiale og konkurrencebetingelserne på bl.a. det internationale marked. Herudover kan der investeres i underleverandører og aftagere, der har vanskeligt ved at opnå finansiering, hvis investeringen er til gavn for virksomheden, som medarbejderdeltagerne er ansat i.

Medarbejdernes indskud skal ske med henblik på at tilvejebringe nødvendig finansiering til at modernisere og udvikle den pågældende virksomhed. Finansieringen udgør risikovillig kapital (f.eks. egenkapital, ansvarlig lånekapital eller efterstillet lånekapital). Det er en forudsætning for etablering af et medarbejderinvesteringsselskab, at der er et behov for at tilvejebringe finansiering in form af risikovillig kapital til modernisering og udvikling af den virksomhed, som medarbejderne er ansat i, og som gør det nødvendigt at anvende lønmidler.

Investeringerne sker igennem medarbejderinvesteringsselskabet.

Denne nye selskabsform kan således virke som en katalysator for øgede investeringer i f.eks. en række produktionserhverv, der har efterspørgsel og afsætningsmuligheder, men som mangler den nødvendige finansiering. Indskud i et medarbejderinvesteringsselskab skal efter lovforslaget ske ved indbetaling af en andel af medarbejdernes kontante løn fra virksomheden, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for. Herved kan to af de væsentlige barrierer for modernisering og udvikling i erhvervslivet imødekommes, nemlig høje omkostninger og manglende adgang til finansiering.

I henhold til den foreslåede § 1 skal medarbejderinvesteringsselskabet have til formål at tilvejebringe nødvendig finansiering til at investere i, yde lån eller stille sikkerhed (samlet set betegnet som økonomisk bistand) til gavn for modernisering eller udvikling i den virksomhed, eller en afdeling heraf, som medarbejderne er ansat i.

Medarbejderinvesteringsselskabet kan oprettes for hele virksomheden (juridisk enhed), eller alene for en del heraf (ikke juridisk enhed). En afdeling, der ønsker at oprette et medarbejderinvesteringsselskab, kan dog ikke etablere dette på egen hånd, da virksomheden som juridisk enhed skal deltage, da der er i henhold til den foreslåede § 2, stk. 2, skal være en virksomhedsdeltager, som skal stiftes og ejes af virksomheden.

Økonomisk bistand i form af investeringer, lån eller sikkerhedsstillelser kan virke til gavn for hele virksomheden eller en del af virksomheden, hvis denne konkret har forskellige funktionsmæssigt eller geografisk klart opdelte afdelinger, som kan afgrænses i aftalen og vedtægten for medarbejderinvesteringsselskabet. Dette kan f.eks. blive aktuelt, hvis der opstår et særligt behov for finansiering til en lokalafdelings opretholdelse af produktionen, mens andre afdelinger ikke har samme behov. Medarbejderinvesteringsselskabet kan derfor have et formål, der alene sigter på indskud af kapital in en nærmere geografisk del af den pågældende virksomhed. Når lovforslaget i det følgende omtaler virksomheden som virksomhedsdeltager i medarbejderinvesteringsselskabet kan det således også konkret være en afdeling af virksomheden, som selskabets formål skal omfatte.

Økonomisk bistand i form af investering, lån eller sikkerhedsstillelse kan også omfatte en indirekte investering i virksomheden. Dette betyder, at medarbejderinvesteringsselskabet kan investere i andre selskaber eller virksomheder end den virksomhed, som medarbejderne er ansat i. Det kan f.eks. være i virksomhedens underleverandører og aftagere, der har vanskeligt ved at opnå finansiering til at øge produktivitet, produktion og produktionskapacitet, som har betydning for leverancerne til virksomheden.

Den økonomiske bistand, der skal gavne virksomheden igennem underleverandører eller aftagere, skal have en central og direkte betydning for modernisering eller udvikling af medarbejdernes virksomhed. Det kan således ikke antages, at medarbejdernes lønmidler kan investeres i projekter hos leverandører, aftagere eller andre, som kun har en mindre eller accessorisk betydning for den pågældende virksomhed eller den pågældende del af virksomheden.

Der foreslås ikke regler lig kapitel 13 i selskabsloven om forbud mod økonomisk bistand til bl.a. moderselskaber, da medarbejderinvesteringsselskaber skal have større mulighed for at opfylde sit formål.

Virksomhedsdeltageren er som aktie- eller anpartsselskab omfattet af kapitel 13 i selskabsloven og skal derfor overholde de i kapitlet indeholdte bestemmelser. Bestemmelserne vil ikke i sig selv give problemer for virksomhedsdeltageren, da denne ikke foretager selvstændige investeringer, yder lån eller stiller sikkerhed, og da medarbejderinvesteringsselskabet ikke kan være ejer af virksomhedsdeltageren.

Medarbejderinvesteringsselskabet udgør en særskilt juridisk enhed, der er adskilt fra den virksomhed, som medarbejderdeltagerne er ansat i. Medarbejderdeltagerne sidestilles i medarbejderinvesteringsselskabet med investorer og er således ikke ansatte i dette selskab.

Bestemmelsen afgrænser den nye selskabsform i forhold til andre selskabskonstruktioner. Medarbejderinvesteringsselskabet har en fleksibel regulering, således at parterne indbyrdes kan fastlægge de nærmere regler for deltagerne i vedtægten. Særligt i forhold til at modtage ny kapital fra medarbejderdeltagerne har dette betydning, således at man ikke skal benytte selskabslovens procedure herfor.

Medarbejderinvesteringsselskabet har i henhold til det foreslåede stk. 1 to forskellige slags deltagere: Virksomhedsdeltageren og medarbejderdeltagerne. Herved sikres, at de to væsentlige parter, som derfor har interesse i medarbejderinvesteringsselskabets formål, nemlig virksomheden og dens medarbejdere, er repræsenteret i medarbejderinvesteringsselskabet.

Virksomhedsdeltageren skal være et aktie- eller anpartsselskab. Virksomhedsdeltageren hæfter personligt og ubegrænset for medarbejderinvesteringsselskabets forpligtelser. Det betyder, at denne hæfter med hele sin selskabsformue for alle medarbejderinvesteringsselskabets forpligtelser. Det er alene virksomhedsdeltagerens kapital, som hæfter, hvilket betyder, at stifteren – virksomheden som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for – ikke hæfter, med mindre andet er aftalt parterne imellem.

Ved stiftelsen skal kapitalen i virksomhedsdeltageren være henholdsvis minimum 50.000 kr. for anpartsselskaber og 500.000 kr. for aktieselskaber, men hvis der er indbetalt en større selskabskapital, vil det være dette større beløb, der hæftes med. En eventuel senere optjent fri egenkapital i aktie- eller anpartsselskabet vil også indgå i hæftelsen. Endvidere antages det ligesom i interessentskaber, at virksomhedsdeltageren hæfter direkte, dvs. at kreditor kan rette sit krav mod virksomhedsdeltageren, når en fordring i medarbejderinvesteringsselskabet ikke betales ved forfald, og der ikke er sket betaling.

Den ubegrænsede hæftelse betyder, at virksomhedsdeltageren hæfter for alle forpligtelserne, som medarbejderinvesteringsselskabet har pådraget sig, og der kan ikke sættes beløbs- eller procentbegrænsning i forhold til medarbejderinvesteringsselskabets forpligtelser. Dette er i modsætning til hæftelse som f.eks. en aktionær, der alene hæfter for et aktieselskabs forpligtelser med den andel af selskabskapitalen, som vedkommende har forpligtet sig til at indskyde i selskabet.

Medarbejderdeltagerne skal som medarbejdere i den virksomhed, som medarbejderinvesteringsselskabet har til formål at virke til gavn for, have indskudt lønmidler i medarbejderinvesteringsselskabet. En medarbejderdeltager hæfter alene begrænset med et bestemt beløb, som nærmere er præciseret ved aftalen om at blive deltager i medarbejderinvesteringsselskabet (de indskudte lønmidler). Dette svarer til den hæftelse, som en aktionær eller anpartshaver påtager sig ved tegning af indskud i et aktie- eller anpartsselskab.

Det betyder, at medarbejderdeltagerne ikke kan blive afkrævet deres hæftelse af en kreditor, men alene af medarbejderinvesteringsselskabet efter de indbetalingsterminer, som er aftalt i forbindelse med indtræden som deltager. Medarbejderinvesteringsselskabets kreditorer kan således ikke kræve forfaldne fordringer betalt af medarbejderdeltagerne. Det vil sige, at medarbejderdeltagerne hæfter indirekte i modsætning til virksomhedsdeltageren, som hæfter direkte.

Virksomhedsdeltageren skal efter det foreslåede stk. 2, være et aktie- eller et anpartsselskab og er i øvrigt undergivet den almindelige regulering i selskabsloven i forhold til stiftelse og med egne vedtægter, ledelse og krav om udarbejdelse af årsrapport. Herved er virksomhedsdeltageren en selvstændig juridisk enhed i forhold til både virksomheden og medarbejderinvesteringsselskabet. Aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 500.000 kr., og anpartsselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 50.000 kr., jf. hertil selskabslovens § 4, stk. 2. Virksomhedsdeltageren kan således ikke være et iværksætterselskab efter selskabslovens kapitel 20 a, da de særlige hensyn, der gør sig gældende for denne type selskab, ikke er hensigtsmæssige for virksomhedsdeltageren i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der fra begyndelsen bør være en vis sikkerhed for, at der er en vis kapital til rådighed i medarbejderinvesteringsselskabet.

Lovforslaget opstiller nogle betingelser for, at et aktie- eller anpartsselskab kan være virksomhedsdeltager. Dette er nødvendigt for at knytte den tætte forbindelse mellem virksomheden og virksomhedsdeltageren: Selskabet skal være nystiftet for at kunne være virksomhedsdeltager, og selskabet skal være ejet af den virksomhed, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 1, og må alene være stiftet med det formål at være virksomhedsdeltager i et medarbejderinvesteringsselskab vedrørende en bestemt virksomhed, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 2. Disse betingelser er opstillet for at sikre, at der ikke anvendes et aktie- eller anpartsselskab, som kan have drevet virksomhed tidligere og som måske har uindfriede fordringer, eventuelle erstatningssøgsmål eller andre mulige krav, som er den nye aktivitet som ansvarlig deltager i medarbejderinvesteringsselskabet uvedkommende.

Endvidere er en tæt forbindelse mellem virksomheden og medarbejderinvesteringsselskabet vigtig for at sikre, at de aktiviteter, der finansieres via medarbejderinvesteringsselskabet, også er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsplaner og opfattelse af, hvad der skal til for at sikre fortsat modernisering eller udvikling af virksomheden. Hvis formålet i medarbejderinvesteringsselskabet skal være at indskyde kapital i eller udlåne til underleverandører eller aftagere skal virksomheden fortsat være den, som stifter og ejer virksomhedsdeltageren. Hermed understreges vigtigheden af, at medarbejderinvesteringsselskabet anvendes til de formål og projekter, som er til gavn for virksomheden, hvor medarbejderne er ansat og som er medarbejderdeltagere i medarbejderinvesteringsselskabet, jf. det foreslåede stk. 3.

Den virksomhed, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for, kan stifte og eje flere forskellige selskaber, der hver især kan være ansvarlig virksomhedsdeltager i et medarbejderinvesteringsselskab. Det kan f.eks. være relevant, hvor en virksomhed har forskellige afdelinger rundt om i landet, og hvor man ønsker at oprette et lokalt medarbejderinvesteringsselskab, som skal virke til gavn for denne afdeling af virksomheden.

Det foreslås i stk. 3, at virksomhedsdeltageren ikke har nogen økonomiske eller forvaltningsmæssige beføjelser ud over dem, som fremgår af loven. Virksomhedsdeltageren skal være med i medarbejderinvesteringsselskabet igennem hele selskabets levetid, jf. dog § 2, stk. 4.

I stk. 4 fastsættes, at det skal fremgå af medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt, hvis det undtagelsesvis skal være muligt at udskifte virksomhedsdeltageren. Dette har sammenhæng med, at denne har den ubegrænsede og personlige hæftelse for medarbejderinvesteringsselskabets forpligtelser, så det skal være gennemsigtigt for alle, både deltagere og aftaleerhververe, hvis virksomhedsdeltageren skal kunne udskiftes.

En ny virksomhedsdeltager skal også være ejet af den virksomhed, som medarbejderinvesteringsselskabet har til formål at virke til gavn for. Det skal derfor være et krav, at en eventuel anden virksomhedsdeltager, som ansvarlig deltager, opfylder de samme betingelser, som anført i stk. 2.

Hvis udskiftning af virksomhedsdeltageren er muligt i henhold til vedtægten, følger det af almindelige retsgrundsætninger, at en udtrædende virksomhedsdeltager vedbliver at hæfte for de forpligtelser, som fandtes indtil udtræden, og den nye virksomhedsdeltager hæfter alene for nye fordringer, der opstår efter indtræden. Dette svarer til retstilstanden for kommanditselskaber, hvor en udtrædende komplementar fortsætter med at hæfte ubegrænset for de forpligtelser, som forelå indtil dennes udtræden. Den nye komplementar hæfter tilsvarende ubegrænset for alle forpligtelser, der indgås efter dennes indtræden i kommanditselskabet.

Efter det foreslåede stk. 5 skal medarbejderdeltagerne være medarbejderne i den virksomhed, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for, og som har indskudt lønmidler i medarbejderinvesteringsselskabet. Det forudsættes, at der indgås en aftale med de pågældende medarbejdere om investeringen – enten ved individuel eller ved fællesaftale med de faglige organisationer om indskud af en del af lønmidlerne i medarbejderinvesteringsselskabet. Et medarbejderinvesteringsselskab kan således etableres, hvis den virksomhed som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for, har blot en medarbejder.

Medarbejderinvesteringsselskabet skal have mulighed for vekslende antal medarbejderdeltagere og kapital, hvilket skal fremgå af medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt. Vekslende deltagere betyder, at der ikke i vedtægt eller andre steder er fastsat et bestemt antal medarbejderdeltagere, som medarbejderinvesteringsselskabet altid skal have. Tilsvarende vil der heller ikke være krav om en fast kapital eller nærmere regler om forhøjelse heraf, således som det er tilfældet i aktie- og anpartsselskaber. Herved afspejles, at virksomheden har vekslende antal ansatte, således at nyansatte kan indtræde som nye deltagere.

Medarbejderdeltagernes ejerandele i medarbejderinvesteringsselskabet kan ikke overdrages, jf. det foreslåede stk. 6. Baggrunden er, at der er et særligt forhold mellem medarbejderinvesteringsselskabet og de ansatte i den virksomhed, som selskabet skal virke til gavn for. Det er derfor ikke hensigten at andre udenforstående personer skal kunne være medejere af medarbejderinvesteringsselskabet. Der kan heller ikke ske overdragelse af forvaltningsmæssige rettigheder forbundet med en ejerandel i et medarbejderinvesteringsselskab, udover konkret fuldmagt til, at en anden medarbejderdeltager stemmer på deltagermødet på en deltagers ejerandel.

Før stiftelse af et medarbejderinvesteringsselskab er det nødvendigt, at virksomhedens ledelse og medarbejderne indgår aftale – enten ved individuel aftale med de enkelte medarbejdere eller ved kollektiv fællesaftale med de faglige organisationer – om indskud af en del af lønmidlerne i medarbejderinvesteringsselskabet.

I henhold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., kan aftalen mellem virksomheden og medarbejderne indgås individuelt med de enkelte medarbejdere eller mellem virksomheden og den eller de lønmodtagerorganisationer, som har overenskomst på virksomhedens område. Ofte vil der i en virksomhed være medarbejdere, der ikke er medlemmer i en lønmodtagerorganisation og medarbejdere, som er medlemmer af en sådan. I disse situationer skal virksomheden indgå både individuelle aftaler og fælles aftaler. I den situation er det den samme aftale, som der forhandles med medarbejderne, uanset om det sker ved individuel eller fælles forhandlinger.

Efter stk. 1, 2. pkt., skal virksomheden indgå aftale med de enkelte medarbejdere om medarbejderinvesteringsselskabet, hvis medarbejderne ikke er omfattet af en overenskomst eller hvis der er tale om en overenskomst med individuel forhandling. Endvidere skal medarbejderne med individuelle aftaler have mulighed for en fælles anonym afstemning om aftalen, jf. stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at indtræden som medarbejderdeltager i et medarbejderinvesteringsselskab desuden kan ske ved fælles aftale mellem virksomheden og repræsentanter for medarbejderne i virksomheden, lig det som gælder i henhold til stk. 1, 1. pkt.

I henhold til stk. 2, 2. og 3. pkt., gælder det, at hvis virksomheden er omfattet af en overenskomst skal aftale om stiftelse af medarbejderinvesteringsselskabet godkendes af lønmodtagerorganisationen, og hvis virksomheden er omfattet af flere overenskomster på samme overenskomstområde skal aftalen godkendes af den mest repræsentative af lønmodtagerorganisationerne på nationalt plan.

Det reguleres derudover ikke yderligere med lovforslaget, hvordan aftalen indgås, men den skal indgås i overensstemmelse med de for virksomheden gældende ansættelsesretlige forhold. Hvis der er tale om ansættelsesforhold, som medfører involvering af de faglige organisationer, får disse på den måde en væsentlig rolle i forbindelse med indgåelse af en aftale om etablering af et medarbejderinvesteringsselskab, og dermed også mulighed for at varetage deres medlemmers interesser ved indgåelse af aftale om etablering af medarbejderinvesteringsselskabet og i forhold til den konkrete udformning af vedtægt m.v.

De overordnede rammer for et medarbejderinvesteringsselskab er fastsat i lovforslaget, men en lang række forhold er op til aftaleparterne nærmere at fastsætte i vedtægten for selskabet. Der stilles således bl.a. ikke krav om, at alle medarbejdere skal deltage i selskabet. Det er derfor op til aftaleparterne at fastsætte vilkårene for, hvornår et medarbejderinvesteringsselskab kan etableres, herunder antal deltagere – under overholdelse af de for virksomheden gældende ansættelsesforhold.

Som følge af aftalefriheden, og dermed den store grad af fleksibilitet, som er ønsket i forhold til medarbejderinvesteringsselskaberne, er der ikke foreslået bestemmelser om, at ledelsen skal være omfattet. Ledelsesmedlemmer er normalt ikke omfattet af overenskomster, men det kan konkret bestemmes i aftalen om etablering af selskabet og reguleres i vedtægten, at ledelsen deltager med deraf følgende pligt til indskud af lønmidler.

Der kan ikke oprettes medarbejderinvesteringsselskaber alene for særlige medarbejdergrupper. Hvis medarbejdere på en virksomhed eller en afdeling ønsker at deltage i et medarbejderinvesteringsselskab, skal de have mulighed herfor.

En aftale med virksomheden om stiftelse af et medarbejderinvesteringsselskab forudsætter ligeledes, at der foreligger udkast til medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt. I denne fastsættes formål og de nærmere regler om medarbejderdeltagernes løbende indbetalinger (i form af indeholdelse og overførsel) af lønmidler til medarbejderinvesteringsselskabet samt varigheden af indbetalingerne.

Endvidere skal bindingsperioden i medarbejderinvesteringsselskabet fastsættes, således at selskabet har vished for, hvor længe indskuddene fra den enkelte medarbejder kan anvendes til investering i virksomheden. Dette skal indarbejdes i vedtægten, jf. forslagets § 8, stk. 1, nr. 8. En medarbejderdeltager skal via aftalen forpligtes til at indskyde midler i medarbejderinvesteringsselskabet for at blive medejer, jf. den foreslåede stk. 2, 4. pkt.

Det foreslås i stk. 2, sidste pkt., at afstemning om oprettelse af et medarbejderinvesteringsselskab skal være anonym, hvilket sker af hensyn til de enkelte medarbejdere.

Regler om anonyme afstemninger kendes fra reglerne om afstemninger om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber, hvor ja/nej afstemningen foregår hemmeligt. Baggrunden for anonyme afstemninger ved både individuelle og kollektive aftaler er, at sikre medarbejderne mod eventuelle repressalier.

Af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., fremgår, at det er en nærmere bestemt andel af medarbejdernes lønmidler, som skal indskydes i medarbejderinvesteringsselskabet, hvorved medarbejderne bliver medarbejderdeltagere i medarbejderinvesteringsselskabet. Endvidere fastsætter lovforslaget i stk. 3, 2. pkt., en maksimal grænse for den samlede indbetaling fra den enkelte deltager svarende til 7,5 pct. af den kontante løn årligt eller maksimalt kr. 30.000. Grænserne skal beregnes uden arbejdsmarkedsbidrag.

Der er fradragsret for de indbetalte lønmidler i henhold til den samtidig med dette lovforslag af skatteministeren fremsatte ændring af bl.a. ligningslovens § 7 N, jf. L[XX] og bestemmelserne i dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i skattelovgivningen.

Ved en indbetalingsperiode på f.eks. tre år, jf. stk. 4, kan den enkelte medarbejderdeltager maksimalt foretage indskud af lønmidler for i alt 90.000 kr. Dette beløb kommer først til beskatning ved tilbagebetaling af investeringen, eller dele heraf, med eventuel forrentning af investeringen.

Det foreslås i stk. 3, sidste pkt., at der ved deltagelse i flere medarbejderinvesteringsselskaber alene kan indbetales lønmidler for op til samlet set 30.000 kr. årligt uanset antal selskaber. Det er således heller ikke muligt for en medarbejderdeltager to foretage ekstraordinære, frivillige indbetalinger, ligesom der ikke vil kunne opnås skattefordele af sådanne indbetalinger.

Hvis en medarbejderdeltager inden for samme kalenderår skal deltage i et andet medarbejderinvesteringsselskab – eventuelt som følge af frivilligt jobskifte – kan der ikke stilles krav om deltagelse i et medarbejderinvesteringsselskab for mere end et beløb, der kan ligge inden for beløbsgrænsen på 30.000 kr. Hvis den pågældende medarbejderdeltager allerede har indbetalt det fulde beløb til et andet medarbejderinvesteringsselskab, kan der først stilles krav om deltagelse i det nye medarbejderinvesteringsselskab fra det næste kalenderår. Er der alene indbetalt et beløb under de 30.000 kr., kan der ske indbetaling af det resterende beløb til et andet medarbejderinvesteringsselskab.

Det foreslås i stk. 4, at der i vedtægten skal være fastlagt en bestemt periode, indbetalingsperioden, i hvilken medarbejderne skal være forpligtet til løbende at indbetale lønmidler til medarbejderinvesteringsselskabet, jf. forslagets § 8, stk. 1, nr. 8. Den samlede indbetalingsperiode kan maksimalt være fem år fra selskabets stiftelse. Det betyder, at den maksimale indbetaling af lønandele pr medarbejder højst kan udgøre kr. 150.000 ved en indbetalingsperiode på de maksimale fem år. Hvis medarbejderinvesteringsselskabet giver mulighed for, at nye medarbejdere indtræder i selskabet løbende, vil disse medarbejdere kun kunne indbetale i en kortere periode end de fem år.

Indbetalingsperioden kan blive af et kortere tidsrum end fastsat i vedtægten, hvis ansættelsesforholdet afsluttes inden indbetalingsperiodens udløb, jf. stk. 5. Det kan være ved medarbejderens frivillige fratræden, afskedigelse, pension eller dødsfald.

Hvis medarbejderdeltageren er på deltid i virksomheden vil indbetaling af lønmidler blive reduceret tilsvarende. Ved orlov med løn vil indbetalingspligten fortsætte uændret, hvorimod der ved orlov uden løn ikke skal ske indbetaling til medarbejderinvesteringsselskabet. Hvis medarbejderdeltageren af anden grund ikke modtager fuld løn fra virksomheden, anses ansættelsen i forhold til denne lov også for ophørt og pligten til at indskyde lønmidler afbrydes.

Da midlerne i medarbejderinvesteringsselskabet reelt indbetales via en indeholdelse af en del af lønudbetalingen, vil den enkelte medarbejderdeltager i henhold til stk. 4 indbetale midler til og med sidste lønudbetaling fra virksomheden. Der kan ikke kræves indbetalt midler efter ophøret af arbejdsforholdet.

Den samlede periode, hvor medarbejderdeltagernes indskudte lønmidler skal være bundet i medarbejderinvesteringsselskabet, efter at indbetalingsperioden er afsluttet, er bindingsperioden, jf. stk. 6. Bindingsperioden skal være mindst tre år og skal være reguleret i vedtægten, jf. § 8, stk. 1, nr. 8.

Bindingsperioden løber fra afslutningen af indbetalingsperioden, som fastsættes i vedtægten. Efter afslutning af den samlede bindingsperiode i henhold til vedtægten udbetales resultatet af investeringen til medarbejderdeltagerne, dels de indskudte lønmidler, dels en eventuel profit eller tab af investeringen. Dog afbrydes bindingsperioden ved en medarbejderdeltagers pension eller dødsfald og der skal ske opgørelse og udbetaling af de indskudte midler inklusive et eventuelt over- eller underskud umiddelbart efter forholdets indtræden, jf. stk. 8, uanset at den samlede indbetalings- eller bindingsperiode ikke er udløbet. Det kan dog i vedtægten fastsættes, at bindingsperioden også ophører ved frivillig fratræden eller afskedigelse, men hvis intet er aftalt starter bindingsperioden på fratrædelsestidspunktet (indbetalingsperiodens ophør).

Indbetalingsperioden omfatter således de år, hvor medarbejderdeltagerne er forpligtet til at indskyde en andel af deres lønmidler, mens bindingsperioden er udtryk for det tidsrum, hvor investeringsprojektet løber efter afslutning af indbetaling af indskud, og før tilbagebetaling til den enkelte medarbejderdeltager skal ske.

Hvis indbetalingsperioden afbrydes fortsætter medarbejderen med at være medarbejderdeltager, til den aftalte bindingsperiode er udløbet, jf. dog hvis vedtægten bestemmer andet herom eller hvis afbrydelsen skyldes pension eller død. Medarbejderdeltageren vil dog i disse tilfælde ikke have møderet og stemmeret til deltagermødet jf. forslagets § 10, stk. 2.

I henhold til det foreslåede stk. 7 fastlægges nærmere i vedtægten, hvorledes beregning af tilbagebetalingen af medarbejderdeltagerens indskud med gevinst eller tab skal ske. Opgørelse af resultatet af den enkeltes indskud i medarbejderinvesteringsselskabet foretages på baggrund af selskabets økonomiske udvikling i den samlede periode i forhold til de indskud, som den enkelte medarbejderdeltager konkret har foretaget. Hvis investeringen har resulteret i underskud, vil dette komme til udtryk ved opgørelsen på udbetalingspunktet. Medarbejderdeltagerne vil i den situation få mindre udbetalt, end de har indskudt, men de skal ikke hæfte for eventuelt manglende midler. Hvis resultatet i bindingsperioden er blevet et overskud, vil medarbejderdeltageren få mere udbetalt end de samlede indskud, og der vil ske beskatning af beløbet på udbetalingstidspunktet. De nærmere betingelser for den økonomiske beregning skal fremgå af vedtægten, jf. § 8, stk. 1, nr. 9.

Efter det foreslåede stk. 8 skal en medarbejderdeltagers indskud af lønmidler udbetales uden ugrundet ophold ved bindingsperiodens afslutning eller ved afbrydelse i tilfælde af pension eller dødsfald eller eventuel afbrydelse af ansættelsesforholdet på anden måde, som reguleret i vedtægten, jf. stk. 6, sidste pkt. Det er ikke muligt at foretage f.eks. løbende udbetaling.

De skattemæssige aspekter forbundet med medarbejderinvesteringsselskaber følger af forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love, som fremsættes samtidig med dette lovforslag af skatteministeren, jf. L[XX].

Det foreslås i stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med medarbejderinvesteringsselskaber. Tilsynet vil indebære en kontrol af, om virksomhedens ledelse varetager sine opgaver i overensstemmelse med virksomhedens vedtægt og gældende lovgivning. Tilsynet er et legalitetstilsyn og ikke et tilsyn med ledelsens almindelige forretningsmæssige dispositioner, investeringer eller formueanbringelse. Tilsynsmyndigheden skal ved godkendelse af vedtægten påse, at vedtægten opfylder kravene i § 8.

Almindeligvis er selskaber ikke omfattet af et egentligt offentligt tilsyn, idet ejerne forudsættes at gøre deres indflydelse gældende på en generalforsamling eller anden ejerforsamling, hvor det er deltagerne, der udøver kontrol med ledelsen og udpeger bestyrelsen. Det er således som udgangspunkt ejerne, som bedømmer ledelsens forretningsmæssige dispositioner og evt. udskifter ledelsen. Det er dog fundet hensigtsmæssigt med et egentligt offentligt tilsyn med disse særlige medarbejderinvesteringsselskaber, hvis kapital for en stor del består af lønindskud fra medarbejderne i de berørte virksomheder. Det må påregnes, at et medarbejderinvesteringsselskab vil komme til at råde over en betydelig formue, som deltagerne har indbetalt i medarbejderinvesteringsselskabet. Desuden har deltagerne ikke mulighed for at få tilbagebetalt deres indskud, før den besluttede bindingsperiode er udløbet, jf. § 3, stk. 8. Samtidig er der et særligt element af offentligretlig karakter, da der med medarbejderdeltagernes indskud sker udskydelse af skatteindtægter, indtil bindingsperioden er udløbet.

Det foreslås i stk. 2, at vedtægten i forbindelse med registreringen skal godkendes af Erhvervsstyrelsen, der som led i sin tilsynsudøvelse bliver tillagt retten til at godkende vedtægten ved første registrering af medarbejderinvesteringsselskabet. Dette sikrer, at medarbejderinvesteringsselskabet opfylder lovens betingelser for at få indbetalt lønmidler fra medarbejderne i den virksomhed, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for. Det foreslås, at der til brug for tilsynsmyndighedens godkendelse af vedtægten i forbindelse med selskabets stiftelse foretages en høring af et panel bestående af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark på nationalt plan inden for det pågældende overenskomstområde. Panelet vil for hvert konkret medarbejderinvesteringsselskab blive besat med de relevante repræsentanter for arbejdsmarkedsparterne på det pågældende overenskomstområde. For at sikre, at processen med at registrere medarbejderinvesteringsselskabet ikke forsinkes unødigt, vil høringsperioden typisk være to uger, medmindre konkrete omstændigheder undtagelsesvis taler for en længere eller kortere periode. Den foreslåede høringsproces ændrer ikke ved, at det er tilsynsmyndigheden, der selvstændigt beslutter, om vedtægten kan godkendes. Høringsprocessen medfører, at tilsynsmyndigheden træffer sin afgørelse på et oplyst grundlag. Arbejdsmarkedets parter vil ikke kunne påklage tilsynsmyndighedens godkendelse eller afslag på godkendelsen af medarbejderinvesteringsselskabet til højere administrativ myndighed. Panelet nedsættes af Erhvervsstyrelsen og efter dialog med organisationerne.

Vedtægten skal til stadighed opfylde loven og respektere deltagernes allerede indgåede aftaler med selskabet. Senere vedtægtsændringer skal også godkendes af tilsynsmyndigheden.

I forbindelse med myndighedsgodkendelsen vil det indgå i vurderingen, hvorvidt selskabet i sin opbygning har åbenhed og ansvarlighed i ledelsesforholdene, da den nye selskabsform ikke i øvrigt er en reguleret. I denne forbindelse kan de generelle principper om bl.a. ledelsesforhold fra Anbefalingerne for god Selskabsledelse blive inddraget i vurderingen. Der er tale om at sikre f.eks. ligelig behandling af alle deltagere, relevant og tilgængelig information om selskabet og dets økonomiske forhold og om lige ret, pligt og ansvar for de enkelte medlemmer af bestyrelsen. Det er vigtigt at præcisere, at medarbejderinvesteringsselskaberne ikke skal forholde sig til Anbefalingerne for god Selskabsledelse, som alene de børsnoterede selskaber skal forholde sig til.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal sikre medarbejderdeltagernes rettigheder, så de ikke ved deltagelse i et medarbejderinvesteringsselskab påtager sig unødige risici med fare for at miste deres indskudte lønmidler. Ved godkendelse af vedtægtsændringer skal tilsynsmyndigheden således påse, at ændringen ikke begrænser medarbejderdeltagernes mulighed for at gøre deres indflydelse gældende i medarbejderinvesteringsselskabet, eller at ændringerne ikke strider mod selskabets formål. Der er tale om en samlet, konkret vurdering i den enkelte sag.

Som led i indførelsen af et offentligt tilsyn med medarbejderinvesteringsselskaber foreslås det i § 5, at der indføres en skærpelse af medarbejderinvesteringsselskabets ledelses pligt til at forelægge en række større beslutninger for tilsynsmyndigheden, før de gennemføres. Med den foreslåede bestemmelse indføres en regel svarende til lov om erhvervsdrivende fonde § 61, hvorefter Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde skal godkende ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at fonden ikke fortsat kan eksistere. Erhvervsstyrelsen har som fondsmyndighed oparbejdet en lang praksis vedrørende dispositioner efter § 61 og det er hensigten, at denne praksis skal være toneangivende for den nye bestemmelse i § 6, dog med de fornødne tilpasninger til forholdene for et medarbejderinvesteringsselskab.

En tilsvarende bestemmelse er indført for såkaldte omdannede tidligere finansielle virksomheder, jf. det nye kapitel 5 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som blev indført med lov nr. 616 af 14. juni 2011.

Med forslaget skal ledelsen indhente tilsynsmyndighedens samtykke, før medarbejderinvesteringsselskabet foretager ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten, herunder formålet, ikke kan overholdes eller ved handlinger, som kan bringe medarbejderinvesteringsselskabets formue, og dermed selskabets fortsatte eksistens, i fare. Med begrebet ”ekstraordinære dispositioner” henvises til, at det er dispositioner, som vil være på kanten af, hvad der kan rummes inden for vedtægten, herunder særligt formålet. Særligt økonomisk risikofyldte bestyrelsesbeslutninger, som kan bevirke, at selskabets formue – og dermed medarbejderdeltagernes indskudte lønmidler – bliver eksponeret i en sådan grad, at selskabets fortsatte eksistens er truet, skal forinden have samtykke fra tilsynsmyndigheden.

Indførelse af pligt til samtykke til ekstraordinære dispositioner er ikke et udtryk for, at ledelsens ansvar mindskes eller kan formindskes ved godkendelse hos tilsynsmyndigheden. Det er endvidere ikke hensigten, at Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed skal godkende forretningsmæssige beslutninger, da der alene er tale om et legalitetstilsyn. Forslaget skal alene ses som en beskyttelse af deltagernes rettigheder og de indskudte midler i forhold til vedtægtens afgrænsninger. På denne måde virker reglen samtidig som en beskyttelse af reglerne om vedtægtsændring, jf. den foreslåede § 4, stk. 2.

Medarbejderinvesteringsselskabets ledelse skal således indhente tilladelse til dispositioner, der er af en sådan karakter, at der kan stilles spørgsmålstegn ved den vedtægtsmæssige hjemmel, eller som kan bringe selskabets eksistens i fare. Der vil endvidere skulle indhentes samtykke i tilfælde, hvor medarbejderinvesteringsselskabets ledelse beslutter omfattende strukturelle ændringer eller væsentlige økonomiske dispositioner, som medfører en drastisk ændring af selskabets aktiviteter, og som udsætter selskabets formue og fortsatte eksistens for væsentlige risici.

De medarbejderinvesteringsselskaber, som omfattes af det offentlige tilsyn, vil kunne oparbejde betydelige formuer, hvorfor vurderingen af ekstraordinære dispositioner må ses i forhold til det enkelte selskabs økonomiske forhold og selskabets formål og investeringer. Det betyder, at de omhandlede dispositioner i nogle tilfælde vil skulle være af et vist omfang, før de skal forelægges tilsynsmyndigheden.

Det understreges, at der er tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Tilsynsmyndighedens samtykke kan vedrøre en del af det ansøgte, ligesom den kan gøres betinget, herunder f.eks. af en godkendelse på et deltagermøde, eller tidsbegrænset.

Det foreslås, at overtrædelse af bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 44, stk. 1.

Bestyrelsens pligt til at overholde vedtægten indebærer bl.a. en særlig pligt til at sikre, at medarbejderinvesteringsselskabets formål overholdes. Som led i tilsynsopgaven foreslås, at tilsynsmyndigheden får mulighed for at udstede påbud til bestyrelsen om at overholde reglerne i loven, regler udstedt i medfør af loven og vedtægten.

Et påbud til bestyrelsen i medfør af bestemmelsen har karakter af et »gult kort« til bestyrelsen, som medfører, at bestyrelsen er forpligtet til at bringe overtrædelsen af lov eller vedtægt til ophør. Hvis bestyrelsesmedlemmerne sidder et påbud overhørigt, vil det være en væsentlig indikation af, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer kan være uegnede til at varetage bestyrelsesposten og eventuelt bør fratræde deres stilling i medarbejderinvesteringsselskabet.

Det er vigtigt, at bestyrelsen oplyser medarbejderdeltagerne om et påbud i forbindelse med indkaldelse til deltagermøde, så deltagerne får åbenhed om tilsynsmyndighedens reaktioner. Herved får deltagerne viden om bestyrelsens forvaltning af medarbejderinvesteringsselskabets forhold og mulighed for eventuelt at opstille andre kandidater til medarbejderinvesteringsselskabets bestyrelse på deltagermødet. Oplysningen skal gives på førstkommende deltagermøde.

Før bestyrelsen får et påbud, vil den typiske proces være, at bestyrelsen har fået frist af tilsynsmyndigheden til inden for en fastsat periode at rette op på forholdene. Det er vigtigt, at tilsynsmyndigheden følger op på et påbud til bestyrelsesmedlemmerne. Til brug for tilsynsmyndighedens opfølgning på udstedte påbud kan tilsynsmyndigheden bl.a. kræve indsendt en redegørelse fra bestyrelsen eventuelt suppleret med en erklæring eller udtalelse fra revisor om, at forholdene er bragt i orden.

Hvis tilsynsmyndigheden giver en bestyrelse et påbud, kan den vælge at orientere medarbejderinvesteringsselskabets revisor herom, ligesom tilsynsmyndigheden kan anmode revisor om selvstændigt at følge op på påbuddet og efter en tidsperiode give besked om, hvorvidt forholdet er rettet op.

Grundlaget for tilsynsmyndighedens opgavevaretagelse er som udgangspunkt de registrerede dokumenter, især vedtægten. I forlængelse heraf foreslås det i stk. 2, at tilsynsmyndigheden skal kunne indhente de oplysninger, som er nødvendige til varetagelse af tilsynsmyndighedens opgaver.

Bestemmelsen anses for nødvendig for tilsynsmyndighedens opgaver, da tilsynet kun kan udøves fyldestgørende, hvis tilsynsmyndigheden modtager tilstrækkelige oplysninger fra virksomhedens ledelse og revisor. Hjemlen er ikke begrænset til nogle særlige oplysninger, men det er et krav, at oplysningerne er til brug for tilsynsmyndighedens opgaver.

Virksomhedens ledelse eller revisor vil ikke kunne nægte at udlevere oplysninger med henvisning til, at de ikke er offentligt tilgængelige. Oplysningerne vil være undergivet aktindsigt i henhold til offentlighedslovens regler, således at der ikke kan gives aktindsigt i oplysninger vedrørende enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold eller virksomheders forretningsoplysninger, jf. offentlighedslovens § 30.

Den foreslåede hjemmel vurderes at være et væsentligt instrument i forbindelse med udførelsen af tilsynshvervet. Hvis virksomhedens ledelse eller revisor ikke efterkommer et påbud, vil styrelsen kunne pålægge ledelsen tvangsbøder i overensstemmelse med den foreslåede § 45. Hvis revisor undlader at efterkomme et påbud fra tilsynsmyndigheden, vil vedkommende kunne indbringes for Revisornævnet.

I henhold til det foreslåede stk. 1 skal et medarbejderinvesteringsselskab registreres hos Erhvervsstyrelsen. I forbindelse med registreringen sikrer Erhvervsstyrelsen, at medarbejderinvesteringsselskabet opfylder bestemmelserne i denne lov. Styrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om loven og vedtægten er opfyldt, jf. forslagets § 35. Der henvises i øvrigt til forslagets kapitel 10, der generelt omhandler registrering, frister og kommunikation.

Oplysninger om medarbejderinvesteringsselskabets formål, ledelse, revisor osv. vil ved registreringen blive offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Erfaringerne hermed viser, at offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system er det mest hensigtsmæssige for både brugere og anmeldere i kraft af den hurtige offentliggørelse og de effektive søgemuligheder og overvågningsfaciliteter.

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet begrænsninger i andre former for medarbejderinvestering i andre former for virksomheder. Det er dog alene medarbejderinvesteringsselskaber, som opfylder lovens krav, der kan opnå de medfølgende skattefordele, som følger af udkast til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love, som er fremsat af skatteministeren.

Det foreslåede stk. 2 omhandler, hvad der gælder, indtil medarbejderinvesteringsselskabet er registreret som et medarbejderinvesteringsselskab i henhold til loven. En tilsvarende bestemmelse for kapitalselskaber findes i selskabslovens § 41. Det foreslås i stk. 2, 1. og 2. pkt., at et medarbejderinvesteringsselskab ikke kan erhverve rettigheder, indgå forpligtelser eller være part i retssager bortset fra søgsmål vedrørende stiftelsen.

Det foreslås, at der i stk. 2, 3. pkt., indføjes en udtrykkelig bestemmelse om, at et medarbejderinvesteringsselskab til sit navn skal tilføje ordene »under stiftelse« svarende til, hvad der i dag gælder for kapitalselskaber, der endnu ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det bliver tydeligt for medarbejderinvesteringsselskabets interessenter, herunder aftaleparter og kreditorer, at selskabet ikke er endeligt registreret, hvilket har betydning for selskabets rettigheder, forpligtelser m.v.

Det foreslås i stk. 3, at retsstillingen indtil registrering vil være, at de personer, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, hæfter solidarisk for en forpligtelse indgået på medarbejderinvesteringsselskabets vegne efter datoen for beslutning om stiftelsen, men før registreringen. Ved registreringen overtager selskabet disse forpligtelser. Dette svarer til, hvad der gælder i dag efter de gældende bestemmelser i selskabslovens § 41, stk. 3, og lov om erhvervsdrivende fonde § 30, stk. 3.

Det foreslåede stk. 4 svarer til selskabslovens § 41, stk. 4, og vedrører forholdet til aftaleparter, der vidste, at kapitalselskabet ikke var registreret. Sådanne aftaleparter kan hæve aftalen, hvis registrering ikke er sket eller anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af fristen på 2 uger i § 29, stk. 1, eller hvis registrering nægtes.

Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt. Var aftaleparten uvidende om, at medarbejderinvesteringsselskabet ikke var registreret, kan parten hæve aftalen, så længe kapitalselskabet ikke er registreret.

Det foreslåede stk. 5 vedrører registreringens retsvirkning. Det foreslåede stk. 5, 1. pkt., medfører, at når offentliggørelse har fundet sted i Erhvervsstyrelsens it-system, kan tredjemand ikke anses for at være ubekendt med det offentliggjorte. Det foreslåede stk. 5, 2. pkt. medfører endvidere, at det, der ikke er behørigt bekendtgjort i Erhvervsstyrelsens it-system, ikke kan påberåbes over for tredjemand, medmindre det kan bevises, at tredjemand var i ond tro om det pågældende forhold.

Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er offentliggjort, hindrer ikke tredjemand in at gøre forholdet gældende, jf. det foreslåede stk. 5, 3. pkt.

Det foreslås, at overtrædelse af stk. 1 strafbelægges, jf. den foreslåede § 44, stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 1 er der krav om oprettelse af en vedtægt for et medarbejderinvesteringsselskab. Vedtægten er deltagernes nærmere aftale om rettigheder og pligterne mellem selskabet og den enkelte deltager. Vedtægten er – ud over loven – det vigtigste styringsredskab for medarbejderinvesteringsselskabets virke.

Det foreslås, at en vedtægt for et medarbejderinvesteringsselskab skal indeholde en række minimumsoplysninger, som på nogle punkter går videre end de tilsvarende bestemmelser i selskabslovens §§ 28 og 29, der omhandler indholdskravene til en vedtægt for et kapitalselskab. Det skyldes bl.a., at der ved stiftelse af et kapitalselskab er krav om udarbejdelse af et stiftelsesdokument, hvilket der ikke er krav om ved stiftelse af et medarbejderinvesteringsselskab. Da der er tale om minimumsoplysninger i vedtægten, kan de parter, som indgår aftale om at etablere et medarbejderinvesteringsselskab, således regulere de forhold, som de finder vigtige.

I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 1, skal medarbejderinvesteringsselskabets navn og eventuelle binavne angives i selskabets vedtægt.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, skal den kommune her i landet, hvor virksomheden, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for, jf. § 1, og medarbejderinvesteringsselskabet har adresse, angives i selskabets vedtægt. Angivelse af adresse skal selskabsretligt forstås som hjemstedet, som er udtryk for, at virksomheden kan kontaktes på den i Erhvervsstyrelsen registrerede adresse, som skal ligge i den pågældende hjemstedskommune. Der skal være tale om den samme kommune.

Hvis medarbejderinvesteringsselskabet oprettes i tilknytning til en afdeling af en virksomhed, er det afdelingens adresse, der skal angives. En afdeling er ikke en selvstændig juridisk enhed og har derfor ikke i selskabsretlig forstand et hjemsted. Det vil i disse tilfælde i stedet være den kommune, hvor afdelingen har sin adresse, der skal angives og hvor det pågældende medarbejderinvesteringsselskab skal have hjemsted.

Der er i selskabsloven ikke længere krav om, at hjemstedskommunen skal angives i vedtægten for et aktie- eller anpartsselskab. Det foreslås dog, at dette krav bør gælde for medarbejderinvesteringsselskaber. Desuden udvides kravet, således at virksomheden – eller en afdeling heraf – og medarbejderinvesteringsselskabet skal have den samme hjemstedskommune. Dette skal ses i sammenhæng med, at medarbejderdeltagerne herved har sikkerhed for, at deltagermødet afholdes inden for det samme geografiske område, hvor den virksomhed eller afdeling, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for, ligger, og som deltagerne er ansatte i.

Oplysningen om hjemstedet er en væsentlig oplysning, der bl.a. er af betydning i forhold til anlæggelse af retssag mod medarbejderinvesteringsselskabet. Det er desuden vigtigt, at oplysningen er let tilgængelig for kreditorer og aftaleparter. Hjemstedet vil til enhver tid fremgå af de offentligt tilgængelige oplysninger i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. den foreslåede § 29, stk. 1.

Medarbejderinvesteringsselskabets formål skal fremgå af vedtægten, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3. Det indgår som et afgørende led i definitionen på et medarbejderinvesteringsselskab, at selskabet har til formål at tilvejebringe nødvendig finansiering til at investere i, yde lån eller stille sikkerhed til gavn for modernisering eller udvikling af en bestemt virksomhed, jf. den foreslåede § 1. Vedtægten skal mere konkret angive dels hvilken slags investerings- og/eller låneprojekter m.m., som medarbejderinvesteringsselskabet skal involvere sig i, dels hvilken bestemt virksomhed eller afdeling heraf. I sidste tilfælde skal det nærmere geografisk eller funktionelt afgrænses, hvad formålet konkret omfatter, så der ikke opstår tvivl om et projekt kan omfattes af formålet eller ej.

Det skal i henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 4, fremgå af vedtægten, hvem der kan være deltager i medarbejderinvesteringsselskabet. Det gælder både virksomhedsdeltageren og medarbejderdeltagerne. Virksomhedsdeltageren skal være stiftet og ejet af den virksomhed, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for, jf. forslagets § 2, stk. 2. Når der skal stiftes et medarbejderinvesteringsselskab må medarbejderne på virksomheden, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for, ved aftale, afstemning eller lignende blive enige om, at man vil indgå som medarbejderdeltagere. Aftalen skal indgås i overensstemmelse med de ansættelsesforhold, som gælder for den enkelte medarbejder.

Der gælder i henhold til den foreslåede § 3 nærmere regler for ind- og udtræden af et medarbejderinvesteringsselskab. I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 5, skal det fremgå af vedtægten, hvad der konkret gælder for medarbejderdeltagernes ind- og udtræden, herunder eventuelle frister og andre vilkår.

Der kan f.eks. henvises til indgåede overenskomster eller aftaler mellem virksomheden og medarbejderne for den nærmere regulering af aftalen om indtræden.

Virksomhedsdeltagerens navn og cvr-nummer skal fremgå af vedtægten, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 6. Dette krav skal ses i sammenhæng med, at virksomhedsdeltageren hæfter ubegrænset og personligt for medarbejderinvesteringsselskabets forpligtelser. Samtidig er det virksomhedsdeltageren, der beslutter, hvorvidt der skal ansættes en direktør i medarbejderinvesteringsselskabet og i givet fald også den, der ansætter direktøren. Virksomhedsdeltageren kan kun udskiftes, hvis det fremgår af vedtægten, jf. forslagets § 2, stk. 4. Oplysningen om virksomhedsdeltageren har således betydning for medarbejderinvesteringsselskabet i hele selskabets levetid, jf. også den foreslåede § 2, stk. 1.

Det foreslåede stk. 1, nr. 7 bestemmer, at vedtægten skal indeholde bestemmelse om hvilke lønmidler, der indskydes samt størrelsen på de indskudte lønmidler. Det skal således fastlægges, om der indskydes midler alene på baggrund af grundlønnen, eller om der også skal ske beregning i forhold til eventuelle bonusbeløb osv. I følge forslagets § 3, stk. 3, kan medarbejderdeltagernes indskud i medarbejderinvesteringsselskabet udgøre op til 7,5 pct. af den årlige kontantløn, dog maksimalt 30.000 kr. årligt for den enkelte medarbejder. Størrelsen fastsættes konkret ved aftale.

På samme måde bestemmer stk. 1, nr. 8, at vedtægten skal indeholde bestemmelser om hvor lang tid, medarbejderdeltagerne skal være forpligtede til at indskyde lønmidler i medarbejderinvesteringsselskabet, indbetalingsperioden. I denne periode, som maksimalt kan være fem år, kan der kun ske afbrydelse af pligten til indbetalinger ved ophør af ansættelsesforholdet, jf. § 3, stk. 5.

Endvidere skal vedtægten oplyse bindingsperioden for medarbejderdeltagerens indskudte lønmidler. Bindingsperioden løber fra afslutning af indbetalingsperioden. Hvis vedtægten har en indbetalingsperiode på tre år og en bindingsperiode på fem år betyder det således, at der efter otte år fra stiftelsen skal ske udbetaling af det samlede indskud opgjort i overensstemmelse med stk. 1, nr. 9, jf. nedenfor.

Både indbetalingsperioden og den samlede bindingsperiode skal således fremgå af vedtægten ved indtræden som medarbejderdeltager i medarbejderinvesteringsselskabet. Endvidere skal det oplyses, hvis der sker afbrydelse af bindingsperioden ved andet ophør af ansættelsesforholdet end pension og dødsfald. Hvis vedtægten ikke har oplysning herom, vil bindingsperioden ikke blive afbrudt i forbindelse med frivillig fratræden eller afskedigelse.

Ifølge forslagets stk. 1, nr. 9, skal den konkrete beregningsmetode for den økonomiske opgørelse af resultatet af medarbejderdeltagerens indskud fremgå af vedtægten. Det er vigtigt, at opgørelsesmetoden er gennemsigtig og tager højde for medarbejderinvesteringsselskabets økonomiske resultater og at det klart fremgår af vedtægten, at udbetaling af indskuddene sker med fradrag af eventuelt tab eller med tillæg af eventuel gevinst i selskabets samlede levetid.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 10, skal det fremgå udtrykkeligt af vedtægten, hvilke særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt enkelte deltagere eller andre. Vedtægten skal kun forholde sig til dette spørgsmål, hvis der i det konkrete medarbejderinvesteringsselskab er tale om sådanne særlige rettigheder. Hvis dette ikke er tilfældet, kan vedtægten således være tavs om spørgsmålet. Der er dog ikke noget til hinder for, at det angives, at der ikke er tillagt enkelte deltagere m.v. sådanne rettigheder. Et eksempel på særlige rettigheder kunne være, at virksomhedens ledelse eller deltagere, som stadig har indskudte lønmidler uden at være ansat længere, også skal have ret til at være til stede på deltagermødet uden stemmeret, jf. forslagets § 10, stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 11, skal vedtægten ligeledes indeholde angivelse af indkaldelse til det årlige ordinære deltagermøde. . Der kan være tale om frister og indkaldelsesmåde til deltagermødet. Endvidere kan der fastsættes krav om, at man skal anmelde sig til deltagermødet et passende tidsrum forinden af praktiske hensyn. Hvis der bliver behov for ekstraordinære deltagermøder må indkaldelse til sådanne møder følge reglerne for det ordinære deltagermøde, medmindre andet fremgår af vedtægten.

I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 12, skal medarbejderdeltagernes stemmeret, og dens udøvelse fremgå af vedtægten, jf. den foreslåede § 10, stk. 5. Det er de ansatte på tidspunktet for indkaldelse til deltagermødet, der har stemmeret, jf. lovforslagets § 10, stk. 2. Der kan være tale om udlevering af stemmeseddel, muligheden for at møde ved fuldmægtig eller lignende. Efter forslagets § 10, stk. 5, har hver deltager én stemme uanset størrelsen af de indskudte lønmidler.

Det foreslås i stk. 1, nr. 13, at der skal være krav om angivelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges, i vedtægten. Antallet af bestyrelsesmedlemmer kan angives som et bestemt tal eller som et interval, hvor det højeste og mindste antal bestyrelsesmedlemmer er angivet. Bestyrelsen for et medarbejderinvesteringsselskab, jf. den foreslåede § 13, stk. 1, skal bestå af lige mange repræsentanter valgt af henholdsvis virksomhedsdeltageren og af medarbejderdeltagerne. Bestyrelsen skal derfor bestå af et lige antal medlemmer og mindst to. Vedtægten kan fastsætte en anden fordeling mellem de to slags deltagere, jf. forslaget til § 13, stk. 1.

Det er ikke et krav, at der fremgår bestemmelser om genudpegning og valgperioder i vedtægten, but det bør overvejes at fastsætte nærmere bestemmelser herom svarende til, hvad der fremgår af Anbefalingerne om god Selskabsledelse.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 14, at vedtægten for et medarbejderinvesteringsselskab skal indeholde oplysning om medarbejderinvesteringsselskabets regnskabsår, herunder første regnskabsår. Medarbejderinvesteringsselskabet vil i medfør af dets erhvervsmæssige formål om investering i erhvervsvirksomheder være omfattet af årsregnskabsloven, jf. den foreslåede ændring til årsregnskabslovens § 3, stk. 1, i lovforslagets § 46, nr. 3., på samme måde som bl.a. aktie- og anpartsselskaber.

Begyndelsestidspunktet for første regnskabsår er som udgangspunkt datoen for den retsstiftende beslutning – typisk datoen for det stiftende deltagermøde eller anden bestemt dato, hvor medarbejderinvesteringsselskabet bliver til en realitet, f. eks. underskrivelsen eller deltagernes godkendelse af vedtægten. Et medarbejderinvesteringsselskabs første regnskabsår kan maksimalt udgøre atten måneder, jf. årsregnskabslovens § 15.

Sluttidspunktet for første regnskabsår skal svare til sluttidspunktet for medarbejderinvesteringsselskabets løbende regnskabsår. Hvis selskabet skal have kalenderåret som regnskabsår, skal første regnskabsår således også afsluttes den 31. december.

Som følge af det foreslåede stk. 1, nr. 15, skal vedtægten for et medarbejderinvesteringsselskab indeholde bestemmelser om, hvad der skal ske ved medarbejderinvesteringsselskabets ophør, herunder hvad der sker ved salg eller fusion af virksomheden, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for. Tilsvarende skal der i vedtægten tages stilling til, hvad der skal ske med medarbejderinvesteringsselskabets ledelse i de nævnte situationer, forudsat at medarbejderinvesteringsselskabet ikke ophører.

Det foreslås i stk. 2, at dokumenter, der er henvist til i vedtægten, men hvis hovedindhold ikke er gengivet i vedtægten, skal vedhæftes vedtægten. Dette skyldes, at et dokument, der henvises til i vedtægten, anses for at være en integreret del af medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt. Bestemmelsen i stk. 2, svarer til de tilsvarende bestemmelser, som gælder for aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde.

Vedtægten skal ikke henvise til aftaler mellem medarbejderdeltagerne, da disse på samme måde som efter § 82 i selskabsloven, ikke er bindende for medarbejderinvesteringsselskabet og de beslutninger, der træffes af deltagermødet.

Det foreslåede stk. 3 medfører, at en vedtægtsbestemmelse om, at medarbejderdeltagerne har personlig hæftelse er ugyldig. Der kan således alene være tale om begrænset hæftelse, som følger af lovforslagets § 2, stk. 1.

De foreslåede navneregler skal ses i sammenhæng med det kompleks af regler, der alle har til formål at sikre dels identifikationen af den enkelte virksomhed, vare eller tjenesteydelse, dels at en betegnelse ikke krænker andres rettigheder eller virker vildledende. Forslaget til navneregel i denne lov er derfor ikke udformet til at dække alle facetter af navneproblematikken, men er ment som supplement for så vidt angår de særlige krav til virksomheders navne på baggrund af de øvrige bestemmelser i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder lov om erhvervsdrivende fonde, varemærkeloven, fællesmærkeloven og markedsføringsloven.

Den prøvelse af navnet, der finder sted i Erhvervsstyrelsen, må ikke forveksles med en prøvelse af vare- og fællesmærker. Det kan derfor forekomme, at et registreret selskabsnavn krænker en anden rettighed i medfør af for eksempel varemærke- eller fællesmærkelovgivningen. Dette forekommer yderst sjældent for kapitalselskaber og må i givet fald afgøres civilretligt.

Det foreslåede stk. 1 omhandler de særlige betegnelser og forkortelser, der er forbeholdt medarbejderinvesteringsselskaber. Et medarbejderinvesteringsselskab skal således enten i sit navn benytte betegnelsen »Medarbejderinvesteringsselskab« eller forkortelsen »MS«.

Virksomheder, som på datoen for lovens ikrafttræden har registreret et navn, som indeholder »Medarbejderinvesteringsselskab« eller forkortelsen »MS« kan opretholde navnet (først i tid, bedst i ret), jf. § 49. Efter lovens ikrafttræden kan der ikke registreres navne indeholdende »Medarbejderinvesteringsselskab« eller forkortelsen »MS«, med mindre der er tale om et sådan.

Det foreslåede stk. 2 regulerer de krav, der gælder for det navn, som medarbejderinvesteringsselskabets virksomhed drives under, og som anvendes ved underskrift i medarbejderinvesteringsselskabets forhold. Medarbejderinvesteringsselskabets navn må have en så tilpas individuel form, at det adskiller selskabet fra andre erhvervsvirksomheder og derved er egnet til at identificere medarbejderinvesteringsselskabet. Denne regulering udgør sammen med bestemmelser i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, varemærkeloven, fællesmærkelov, lov om markedsføring og særlige navneregler i særlovgivningen et system af sammenhængende regler, som tilsigter at skabe klarhed og retssikkerhed med hensyn til erhvervslivets betegnelser.

Et medarbejderinvesteringsselskabs navn må ikke indeholde betegnelser, der er eneretsbeskyttet ved særlovgivning. Den foreslåede bestemmelse skal sikre en identifikation af den enkelte virksomhed uden at krænke andres rettigheder eller vildlede offentligheden. Det påhviler de for medarbejderinvesteringsselskabet ansvarlige at foretage en forsvarlig navneundersøgelse forud for anmeldelsen for derved at imødegå risikoen for at krænke andres rettigheder. Navneregistrering i Erhvervsstyrelsen fortrænger ikke andres rettighedserhvervelse.

Det foreslåede stk. 2 medfører endvidere, at et medarbejderinvesteringsselskabs navn ikke må være egnet til at vildlede. Vildledelsesbegrebet vedrører angivelser i navnet, som er uklare, urigtige, eller hvor der er tale om illoyal benyttelse i forhold til andre erhvervsdrivende eller andre, der kan godtgøre en beskyttet rettighed til navnet. Endvidere må navnet ikke indeholde betegnelser, som er beskyttet ved særlovgivning, eller som er forvekslelige hermed.

Med det foreslåede stk. 3 indføres regler om, at medarbejderinvesteringsselskaber på breve og andre forretningspapirer samt på selskabets hjemmeside skal angive navn, hjemsted (hovedkontor) og cvr-nummer. Ved forretningspapirer forstås enhver form for materiale af forretningsmæssig karakter, hvorved medarbejderinvesteringsselskabet henvender sig til kunder eller i øvrigt markedsfører sig med. Der kan eksempelvis være tale om tilbud, ordrer og ordrebekræftelser, fakturaer, prislister, brochurer og lignende salgsmateriale.

Der sondres ikke mellem, om der er tale om trykt eller elektronisk materiale. De nævnte oplysninger skal således også fremgå af medarbejderinvesteringsselskabets hjemmeside, hvis selskabet på tilsvarende måde henvender sig til offentligheden i forretningsmæssig sammenhæng ved brug af hjemmeside.

It is med forslaget tilsigtet at opretholde den hidtidige praksis for markedsføringsannoncer i aviser, tidsskrifter eller tilsvarende medier, som har været gældende for kapitalselskaber. Dette medfører, at det ikke fremover vil være nødvendigt at anføre alle de i bestemmelsen opregnede oplysninger i markedsføringsannoncer, medmindre annoncen indeholder en bestillingsseddel.

Det forventes, at de krævede oplysninger i stk. 3, ikke vil blive en byrde for medarbejderinvesteringsselskaberne, da de qua deres formål ikke forventes at henvende sig til den brede offentlighed.

Det foreslåede stk. 4 vedrører binavne og svarer til reglerne i bl.a. selskabslovens § 2. Det foreslås, at medarbejderinvesteringsselskab skal kunne udøve virksomhed under binavn og at reglerne om navne finder tilsvarende anvendelse på medarbejderinvesteringsselskabers binavne.

I henhold til Erhvervsstyrelsens gældende praksis i henhold til selskabsloven er selskabsbetegnelsen for aktie- og anpartsselskaber ikke tilstrækkelig til navnemæssigt at adskille to kapitalselskaber. For erhvervsdrivende fonde er det dog i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde i praksis accepteret, at tilføjelsen af retsformen fond kan medføre adskillelse fra et aktie- eller anpartsselskab i navnet. På den måde vil en fond og et underliggende datterselskab kunne benytte samme navn, idet sammenhængen mellem fonden og datterselskabet vil kunne skabe berettigelsen til at benytte samme navn, som alene er adskilt ved selskabsbetegnelsen og fondsbetegnelsen. Det foreslås, at samme praksis skal gælde for medarbejderinvesteringsselskaber, så et aktie- eller anpartsselskab som virksomhedsdeltager kan hedde det samme som et tilknyttet medarbejderinvesteringsselskab bortset fra selve selskabsbetegnelsen.

Det foreslås, at overtrædelse af stk. 3 strafbelægges, jf. den foreslåede § 44, stk. 1.

Forslaget til § 10 fastlægger de nærmere regler for medarbejderinvesteringsselskabets deltagermøde. Deltagermødet omfatter medarbejderinvesteringsselskabets medarbejderdeltagere, der er ansat i virksomheden, og er det forum, hvor de kan drøfte emner om medarbejderinvesteringsselskabets forhold, herunder investeringer og forpligtelser med virksomhedsdeltageren og bestyrelsen. Desuden skal medarbejderdeltagerne vælge bestyrelsesmedlemmer til medarbejderinvesteringsselskabets bestyrelse samt selskabets revisor.

Den foreslåede bestemmelse stiller krav om indkaldelse til et ordinært deltagermøde årligt, men der kan indkaldes til ekstraordinære deltagermøder efter behov. Processen for indkaldelse til ekstraordinære deltagermøder er som udgangspunkt lig den der gælder for ordinære deltagermøder, medmindre vedtægten bestemmer andet.

Deltagermødet indkaldes af bestyrelsen og afholdes i medarbejderinvesteringsselskabets hjemstedskommune, således at alle ansatte medarbejderdeltagere har mulighed for at deltage. Indkaldelse skal udsendes til deltagerne i medarbejderinvesteringsselskabet, som på tidspunktet for indkaldelsen er ansat i virksomheden, jf. stk. 2. Indkaldelse kan ske elektronisk, hvis det fremgår af vedtægten, jf. forslaget til § 8, stk. 1, nr. 11.

Det er vurderet nødvendigt, at virksomhedsdeltageren er med til deltagermødet, da denne som ansvarlig for den daglige drift af medarbejderinvesteringsselskabet skal stille sig til rådighed for besvarelse af spørgsmål og eventuelt oplyse om forhold fra den daglige drift af interesse for deltagermødet. Virksomhedsdeltageren vil være repræsenteret ved en fysisk person, typisk direktøren eller bestyrelsesformanden.

Der er ikke krav om afholdelse af fysiske møder, da det er op til medarbejderinvesteringsselskabets ledelse at planlægge afholdelse af deltagermøde, så alle stemmeberettigede medarbejderdeltagere så vidt muligt kan deltage. Det er derfor op til vedtægten for medarbejderinvesteringsselskabet at regulere, hvordan deltagermødet skal afholdes. Det kan eksempelvis være ved live streaming, elektronisk afstemning eller lignende. Det afgørende for afholdelse af et deltagermøde er, at samtlige stemmeberettigede medarbejderdeltagere får mulighed for at deltage.

På det ordinære deltagermøde skal medarbejderdeltagerne i henhold til det foreslåede stk. 3 træffe beslutning om en række forhold, herunder godkendelse af årsrapporten, som fremlægges af medarbejderinvesteringsselskabets bestyrelse, beslutte eventuelle vedtægtsændringer samt vælge revisor. De medlemmer af bestyrelsen, som vælges af medarbejderdeltagerne, skal endvidere vælges på det årlige deltagermøde.

Efter forslaget til stk. 4 kan såvel virksomhedsdeltageren som de indkaldte medarbejderdeltagere få et bestemt emne behandlet på deltagermødet.

Stemmeretten tilkommer alene de medarbejderdeltagere, som er ansat i virksomheden på tidspunktet for afholdelse af deltagermødet. Hvis en medarbejderdeltager således ikke længere har et ansættelsesforhold i virksomheden, har denne ikke længere forvaltningsmæssige rettigheder til de indskudte lønmidler, og kan ikke deltage i mødet og udøve sin stemmeret. Dette har sammenhæng med, at den tætte forbindelse mellem medarbejderen og virksomheden er afbrudt og dermed også den pågældendes loyalitetsforpligtelse overfor virksomheden og medarbejderinvesteringsselskabets formål og aktiviteter.

Det kan fastsættes i vedtægten, at medarbejderdeltagere, som ikke længere er ansat i virksomheden, jf. § 1, kan deltage på deltagermødet uden stemmeret.

Det foreslås i stk. 6, at afstemninger på deltagermødet skal foregå anonymt. Bestemmelsen foreslås af hensyn til de enkelte medarbejderdeltagere, som har et særligt forhold til deres arbejdsgiver. Dette afhængighedsforhold kan bevirke, at der kan være risiko for eventuelle repressalier, hvis en medarbejder ikke udviser en bestemt stemmeadfærd. For at sikre en åben og demokratisk proces, foreslås det derfor, at afstemninger på deltagermødet er anonyme af hensyn til medarbejderdeltagerne.

Samtidig med medarbejderdeltagernes valg af bestyrelsesmedlemmer på deltagermødet skal virksomhedsdeltageren oplyse, hvem, denne har valgt som medlem af medarbejderinvesteringsselskabets bestyrelse. Det betyder, at virksomhedsdeltageren skal have valgt sit(sine) bestyrelsesmedlem(mer) i medarbejderinvesteringsselskabet forud for deltagermødet.

Den foreslåede bestemmelse regulerer, hvorledes der træffes afgørelser på deltagermødet. Udgangspunktet er i henhold til stk. 1, at alle anliggender på deltagermødet afgøres ved simpelt flertal. Det betyder, at der skal være afgivet flere positive stemmer end negative stemmer til et forslag blandt dem, der stemmer.

Til ændring af vedtægten og opløsning af medarbejderinvesteringsselskabet kræves dog som minimum et kvalificeret beslutningsflertal på 2/3 af de repræsenterede stemmer på deltagermødet, jf. det foreslåede stk. 2. Dette svarer til selskabslovens krav i § 106, dog således at flertallet alene beregnes ud fra antallet af fremmødte deltagere. Vedtægten kan dog kræve et højere flertal end 2/3, eller at flertallet også skal beregnes i forhold til det samlede antal deltagere, men vedtægten kan ikke fastsætte et mindre flertal end 2/3 af deltagerne på mødet. Det har sammenhæng med, at vedtægten afstikker rammen for deltagernes investeringer, herunder formålet samt om ind- og udtræden af medarbejderinvesteringsselskabet.

Tilsvarende hensyn skal også tages i forhold til virksomhedsdeltageren, som hæfter personligt og ubegrænset med sin kapital for medarbejderinvesteringsselskabets forpligtelser. Det foreslås derfor, at denne skal samtykke ved ændring af vedtægten og opløsning af medarbejderinvesteringsselskabet. Virksomhedsdeltageren får på denne måde en vetoret i forhold til vedtægtsændringer og opløsning, som følge af dennes særlige rolle i medarbejderinvesteringsselskabet.

Alle andre beslutninger i øvrigt og valg træffes med simpel majoritet, medmindre vedtægten har fastsat særlige krav til flertallet i visse situationer. En ændring af vedtægten med henblik på en ændret bestyrelsessammensætning vil således være en ændring, som er omfattet af stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 3 kan omfanget af medarbejderdeltagernes forpligtelser ikke ændres eller retsforholdet imellem dem indbyrdes, eller imellem dem og virksomhedsdeltageren, ikke ændres uden at beslutningen tiltrædes af samtlige stemmeberettigede medarbejderdeltagere. Reglen skal i praksis ses som en beskyttelsesregel, således at det vil være situationer, hvor der sker forøgelse eller forlængelse af medarbejderdeltagernes forpligtelser, at der skal være enstemmighed hertil blandt disse, og således i udgangspunktet ikke i situationer, hvor medarbejderdeltagerne får en mindre forpligtelse eller bliver stillet bedre end udgangspunktet. Når øvrige medarbejderdeltagere uden stemmeret ikke skal tiltræde en sådan beslutning har det sammenhæng med, at der ikke kan ske ændring i disse aftaler, efter at de ikke længere har et ansættelsesforhold til virksomheden. En allerede aftalt bindingsperiode kan således eksempelvis ikke forlænges til skade for medarbejderdeltagerne.

I henhold til den foreslåede stk. 4 skal referater fra deltagermødet gøres tilgængelige for samtlige deltagere i medarbejderinvesteringsselskabet. Det gælder også fratrådte eller opsagte medarbejderdeltagere. Referaterne kan offentliggøres på en hjemmeside, men kan also gøres tilgængelige for deltagerne på medarbejderinvesteringsselskabets hjemsted eller lignende. Det er vigtigt, at referaterne gøres tilgængelige på en hensigtsmæssigt og let måde, så selskabsdeltagerne ikke har urimelige udgifter ved at få adgang til referaterne.

I henhold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., er bestyrelsen medarbejderinvesteringsselskabets øverste ledelsesorgan. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af medarbejderinvesteringsselskabet. Et medarbejderinvesteringsselskabs bestyrelse skal bestå af lige mange medlemmer valgt af såvel medarbejderdeltagerne som af virksomhedsdeltageren, med mindre andet fremgår af vedtægten. Det er dog alene fordelingen af bestyrelsesmedlemmer, som kan ændres, da tredjemand ikke kan udpege medlemmer til bestyrelsen, men alene medarbejderdeltagerne og virksomhedsdeltageren.

Bestyrelsen har ansvaret for, at medarbejderinvesteringsselskabet drives forsvarligt og i overensstemmelse med vedtægten, herunder formålet, og at medarbejderinvesteringsselskabets investeringer varetages bedst muligt, så det resulterer i modernisering eller udvikling af virksomheden. Endvidere skal bestyrelsen have fokus på, at der på sigt skabes et overskud, der kan anvendes til udbetaling til de medarbejdere, hvis lønmidler er indskudt i medarbejderinvesteringsselskabet.

Der er mulighed for genvalg, hvilket bør fremgå af vedtægten, herunder det maksimale antal genudpegninger.

Stk. 1, 2. pkt. fastsætter, at bestyrelsens nærmere udførelse af dens opgaver skal fastlægges i en forretningsorden, herunder eventuelt bestyrelsens nærmere sammensætning og hvordan de indskudte midler konkret skal anvendes i overensstemmelse med medarbejdersinvesteringsselskabets formål.

Der foreslås ikke regler om indholdet af forretningsordenen, men formålet med en forretningsorden er bl.a. at sikre, at arbejdet i bestyrelsen foregår på en hensigtsmæssig måde og på et oplyst grundlag, hvorom der er enighed i bestyrelsen. Det er den enkelte bestyrelses ønsker og behov, der er afgørende for udformningen af forretningsordenen. Forretningsordenen bør dog løbende gennemgås af bestyrelsen med henblik på at sikre dette.

I forretningsordenen kan indgå, at bestyrelsen med passende mellemrum overvejer, hvorvidt der skal vælges en næstformand, som kan fungere i tilfælde af formandens forfald og i givet fald, at der udarbejdes en arbejds- og opgavebeskrivelse af formandens og eventuelt næstformandens pligter, opgaver og ansvar.

En forretningsorden er særlig relevant, hvor medarbejderinvesteringsselskabet ikke har en direktør, og hvor bestyrelsen derfor også varetager den daglige ledelse, og hvor der derfor i forretningsordenen bør tages stilling til, hvordan bestyrelsen fordeler disse opgaver mellem sig.

Hvis medarbejderinvesteringsselskabet har en direktør, bør forretningsordenen fastsætte regler for bestyrelsens opfølgning på direktørens arbejde gennem en formaliseret kommunikation, dialog og rapportering. Forretningsordenen kan desuden fastlægge rammerne for samarbejdet med direktøren, herunder kommunikation.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at det enkelte bestyrelsesmedlem kender sine pligter og sit ansvar, som bestyrelsesmedlem i et medarbejderinvesteringsselskab.

Er der uoverensstemmelse mellem forretningsordenen og vedtægten, er det altid vedtægten, der gælder.

Bestyrelsen vælger i henhold til stk. 1, sidste pkt., en formand, som bl.a. er ansvarlig for at indkalde bestyrelsens medlemmer til møder, jf. § 16, stk. 2, 1. pkt. Formandens stemme kan desuden være udslagsgivende ved stemmelighed, jf. den foreslåede § 16, stk. 4.

Efter forslagets stk. 2, 1. pkt., er bestyrelsesmedlemmer udpeget af medarbejderdeltagerne beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område, hvis den virksomhed, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for, i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere. Denne beskyttelse foreslås indført, da medarbejderdeltagerne, som ansatte i den virksomhed, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for, har et særligt afhængighedsforhold til deres arbejdsgiver. For at sikre en åben og demokratisk proces, uden frygt for eventuelle repressalier, er det foreslået at de beskyttes på samme måde som tillidsrepræsentanter.

Bestemmelsen bygger på selskabslovens § 140 stk. 1, som omhandler medarbejderrepræsentation og skal fortolkes i overensstemmelse med den bestemmelse. Det medfører, at beregningen af de 35 medarbejdere skal ske i henhold til nærmere regler fastsat i medfør af selskabslovens § 143, stk. 1, nr. 2.

Hvis der ikke, som følge af bestemmelsen, er krav om særlig beskyttelse af de bestyrelsesmedlemmer, som er valgt af medarbejderdeltagerne, kan det aftales i vedtægten, at noget sådan skal være gældende uanset antal medarbejdere.

I henhold til stk. 2, 2. pkt., skal eventuelle uoverensstemmelser om medarbejderbeskyttelsen, herunder spørgsmål om, hvilke regler der finder anvendelse og om brud på eller fortolkning af reglerne, afgøres ad fagretlig vej efter de arbejdsretlige regler eller ved de almindelige domstole.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at den daglige ledelse af medarbejderinvesteringsselskabet varetages af en direktør, som ansættes af virksomhedsdeltageren. Virksomhedsdeltageren kan vælge at ansætte sin egen direktør, som direktør i medarbejderinvesteringsselskabet, men kan også vælge eventuelt at ansætte en person, som er ansat i den virksomhed eller en afdeling, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for. Alternativt kan virksomhedsdeltageren vælge at ansætte en udefrakommende person til at varetage denne opgave som direktør. Hvis der ikke ansættes en direktør varetager bestyrelsen også den daglige ledelse.

Det er op til bestyrelsen at fastsætte, om direktøren skal aflønnes og i givet fald hvordan. Aflønningen skal afholdes af medarbejderinvesteringsselskabet, da det er et grundlæggende selskabsretligt princip, at arbejde vederlægges, der hvor arbejdet udføres. Det kan dog aftales, at andre afholder omkostningerne til direktørens løn, hvis det fremgår af vedtægten, jf. stk. 3, 2. pkt. Vedtægten skal i det tilfælde indeholde oplysning om, hvem der konkret afholder udgiften til direktørens løn.

Den ansatte direktør skal følge de retningslinjer, som bestyrelsen fastsætter, jf. den foreslåede § 15 og bemærkningerne hertil.

Det må antages, at der typisk ikke vil være behov for en selvstændig direktør, idet det er hensigten, at medarbejderinvesteringsselskabets formue er investeret i virksomheden som deltagerne er ansat i, jf. forslaget til § 1. Medarbejderinvesteringsselskabet kan således ikke drive en uafhængig investeringspolitik eller foretage spekulationsagtige investeringer, som ikke har direkte sammenhæng med selskabets formål.

Det foreslås i stk. 3, sidste pkt., at bestyrelsen og direktøren i fællesskab udgør medarbejderinvesteringsselskabets ledelse. Det enkelte medlem af bestyrelsen og den af virksomhedsdeltageren ansatte direktør er således medlemmer af ledelsen.

I stk. 4 foreslås, at ledelsen alene skal varetage medarbejderinvesteringsselskabets formål og interesser. Dette svarer til § 115, stk. 1, 2. pkt. i selskabsloven og § 38, stk. 1, 1. pkt. i lov om erhvervsdrivende fonde. Det understreges med forslaget, at bestyrelsen og direktøren ikke må varetage uvedkommende interesser og hensyn ved beslutninger og udøvelse af medarbejderinvesteringsselskabets aktiviteter. Varetagelse af medarbejderinvesteringsselskabets interesser indebærer en pligt for bestyrelsen til at sikre, dels at formål og investeringer varetages bedst muligt, dels at bestyrelsen og virksomhedsdeltageren/direktøren, samt eventuelt øvrige ansatte, også i den daglige drift alene varetager medarbejderinvesteringsselskabets interesser.

Det foreslåede stk. 5, om at bestyrelsen skal påse, at dens medlemmer har fyldestgørende erfaring, medfører, at bestyrelsens medlemmer så vidt muligt skal tilbydes efteruddannelse, kurser og lignende, som kan medvirke til bedre forudsætninger for at bestride hvervet som bestyrelsesmedlem. Bestyrelsens fyldestgørende erfaring skal medvirke til at sikre, at medarbejderinvesteringsselskabet til enhver tid har en ansvarlig og kompetent ledelse. Det er særlig vigtigt, da formuen udgøres af de ansattes lønmidler og skal medvirke til at sikre virksomhedens fortsatte modernisering eller udvikling. Kravene kan også tages i betragtning ved opstilling og valg af medlemmer til medarbejderinvesteringsselskabets bestyrelse.

Det foreslåede stk. 6 findes tilsvarende i selskabslovens § 121 stk. 1. Efter bestemmelsen er det udtrykkeligt tilladt, at et medlem af bestyrelsen til enhver tid kan frasige sig hvervet. Det fratrådte medlem må anses for fritaget for sine forpligtelser, når meddelelsen om fratrædelsen er givet til bestyrelsen. Er det udtrædende medlem af bestyrelsen ikke valgt af deltagermødet, skal vedkommende tillige give meddelelse til den, der har udpeget den pågældende.

Det foreslås endvidere, at et medlem af bestyrelsen til enhver tid kan afsættes ved beslutning af den, som har valgt eller udpeget vedkommende. Hvis et medlem af bestyrelsen således er valgt på deltagermødet, kan en afsættelse ske ved simpel majoritet på deltagermødet.

Det foreslås i stk. 6, sidste pkt., at der ved et bestyrelsesmedlems afgang, skal udpeges et nyt medlem i overensstemmelse med vedtægten.

Det foreslås, at overtrædelse af stk. 4 strafbelægges, jf. den foreslåede § 44, stk. 1.

Lovforslaget fastsætter de overordnede regler om bestyrelsens opgaver og ansvar og medfører, at bestyrelsens opgaver beskrives på tilsvarende vis som i selskabsloven. Dog skal bestemmelsen ses i sammenhæng med den foreslåede § 13, stk. 3, hvor det præciseres, at bestyrelsen ved ledelsen alene skal have fokus på varetagelse af medarbejderinvesteringsselskabets formål og interesser.

Det foreslås i bestemmelsen, hvilke opgaver, der påhviler bestyrelsen. Forslagets stk. 1, nr. 2-5, svarer til selskabslovens § 115 om bestyrelsens opgaver i et kapitalselskab.

Den foreslåede bestemmelse indeholder oplysning om bestyrelsens opgaver i forhold til den overordnede og strategiske ledelse samt sikring af en forsvarlig organisation af medarbejderinvesteringsselskabets virksomhed, hvilket f.eks. indebærer fastlæggelse af hovedlinjerne for, hvordan medarbejderinvesteringsselskabet organiseres, herunder hvilke rammer, der skal gælde for investeringer, og hvordan aktiviteterne skal finansieres. Investeringer og aktiviteter retter sig imod opfyldelse af medarbejderinvesteringsselskabets formål og skal sikre, at selskabets eventuelle overskud i sidste ende betales tilbage til medarbejderdeltagerne, som har indbetalt lønmidler i selskabet.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, skal bestyrelsen sikre, at de indskudte lønmidler anvendes i overensstemmelse med selskabets formål. Dette er udtryk for at bestyrelsen skal varetage selskabets formål, hvilket indebærer en pligt til at sikre, at selskabets aktiviteter varetages bedst muligt og at der ikke foretages investeringer som ligger uden for formålet.

Bestyrelsen har efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, ansvar for at påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen kontrolleres på en efter medarbejderinvesteringsselskabets forhold tilfredsstillende måde. Bestyrelsens pligt omfatter kontrol med, at alle forhold vedrørende bogføringen foregår på betryggende måde. Det samme gælder for regnskabsaflæggelsen.

Bestyrelsen skal i medfør af det foreslåede stk. 1, nr. 3, påse, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. Ved formuleringen »fornødne procedurer« sigtes der bl.a. til, at der kan være forskel på, hvilke krav, der stilles til risikostyring og interne kontroller i forskellige typer og størrelser af medarbejderinvesteringsselskaber.

Bestyrelsen skal i medfør af det foreslåede stk. 1, nr. 4, påse, at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om medarbejderinvesteringsselskabets finansielle forhold. Bestyrelsens mulighed for at leve op til sine opgaver og for at føre tilsyn med den daglige ledelse er i sagens natur afhængig af kvaliteten og omfanget af den information, som bestyrelsen modtager. Det er i den forbindelse en opgave for bestyrelsen at sikre sig en tilstrækkelig rapportering.

Fastlæggelsen heraf sker mest hensigtsmæssigt i en instruks for virksomhedsdeltageren eller direktøren.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 5, fastslår, at det er bestyrelsens ansvar at føre den fornødne kontrol med, at den ansatte direktør udøver sit hverv på behørig måde.

Normalt vil bestyrelsen i et almindeligt kapitalselskab ansætte direktøren, men i medarbejderinvesteringsselskabet er dette ikke tilfældet, da virksomhedsdeltageren kan ansætte en direktør til at varetage den daglige ledelse. På trods heraf skal bestyrelsen i henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 6 sikre, at kapitalgrundlaget ikke undermineres, uden at bestyrelsen er opmærksom på eller vidende om den negative udvikling. Bestyrelsen skal derfor løbende gøre sig bekendt med og forholde sig til medarbejderinvesteringsselskabets økonomiske, herunder likviditetsmæssige, stilling og i den forbindelse tage stilling til, om den økonomiske stilling og kapitalberedskabet er økonomisk forsvarlig på samme måde som i andre selskabsformer med en bestyrelse som det øverste ledelsesorgan.

Det er bestyrelsen i medarbejderinvesteringsselskabet, der har ansvaret for sammen med direktøren at foretage den forretningsmæssige vurdering af relevansen og betydningen af den påtænkte investering.

Bestyrelsens ansvar for medarbejderinvesteringsselskabets forsvarlige kapitalberedskab indebærer også et ansvar for driften og dermed en pligt til at standse selskabets virksomhed, herunder investeringer, når en forsvarlig videreførelse ikke længere er mulig. Afvejningen mellem disse to hensyn betyder, at definitionen på et forsvarligt kapitalberedskab vil variere fra selskab til selskab.

Ved vurderingen af, hvorvidt kapitalberedskabet kan siges at være forsvarligt, skal der særligt lægges vægt på det fremadrettede, dvs. at afvejningen skal ske i forhold til blandt andet medarbejderinvesteringsselskabets planer, budgetter m.v.

Såvel bestyrelsen som direktøren foreslås at bære ansvaret for, at medarbejderinvesteringsselskabets kapitalberedskab er forsvarligt Det er bestyrelsen, som har det overordnede ansvar, idet bestyrelsen er medarbejderinvesteringsselskabets øverste ledelsesorgan. Direktøren har dog som led i den daglige ledelse et ansvar for at sikre, at medarbejderinvesteringsselskabet har et forsvarligt kapitalberedskab. Det vil dog altid i sidste ende være bestyrelsens ansvar at følge op på direktørens arbejde, herunder de informationer og tilbagemeldinger, som bestyrelsen modtager fra denne.

Det foreslås, at overtrædelse af bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 44, stk. 1.

Den daglige ledelse varetages som udgangspunkt af en af virksomhedsdeltageren ansat direktør, jf. den foreslåede § 13, stk. 3.

Virksomhedsdeltageren kan vælge at ansætte en ekstern direktør til at være direktør i medarbejderinvesteringsselskabet, men kan også vælge at ansætte virksomhedsdeltagerens direktør eller direktøren i den virksomhed, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for.

Direktøren skal i henhold til det foreslåede stk. 1 følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen giver. Det er således op til bestyrelsen at fastlægge, om der skal gælde særlige regler for hvad den af virksomhedsdeltageren ansatte direktør kan foretage sig.

Direktørens beslutninger og handlinger skal altid være i overensstemmelse med medarbejderinvesteringsselskabets formål samt være forsvarlige i forhold til selskabets økonomiske stilling, jf. forslagets § 14, stk. 1 og § 15, stk. 4.

Medarbejderinvesteringsselskabets bestyrelse kan ikke – som det ellers er normalt i kapitalselskaber – afskedige den af virksomhedsdeltageren ansatte direktør, hvis denne vurderes ikke at udføre et tilfredsstillende arbejde. Bestyrelsen kan alene fastsætte retningslinjer for direktørens arbejde, indgå i dialog med denne om det udførte arbejde og i sidste instans anmode tilsynsmyndigheden om at tage initiativ til at få sagen løst, jf. forslagets § 6, stk. 1. Direktøren kan dog til enhver tid afskediges af den, som har ansat den pågældende.

Hvis tilsynsmyndigheden får en anmodning fra bestyrelsen i forhold til en direktør, som ikke overholder de af bestyrelsen udarbejdede retningslinjer, skal tilsynsmyndigheden anmode de involverede parter om en redegørelse. Tilsynsmyndigheden kan give påbud til virksomhedsdeltageren – eller eventuelt bestyrelsen - om at rette op på forholdet. Hvis tilsynsmyndigheden ikke på det foreliggende grundlag kan træffe en konkret beslutning, kan sagen prøves ved domstolene.

Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter medarbejderinvesteringsselskabets forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, jf. det foreslåede stk. 2, 1. pkt.

Dispositioner, der efter medarbejderinvesteringsselskabets forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, skal derfor forelægges bestyrelsen, og sådanne dispositioner kan normalt kun foretages efter bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for selskabet, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. Det vil i sagens natur variere fra medarbejderinvesteringsselskab til medarbejderinvesteringsselskab, hvad der kan karakteriseres som usædvanligt eller af stor betydning. Direktøren er legitimeret i forhold til omverdenen til at indgå aftaler på medarbejderinvesteringsselskabets vegne inden for selskabets formål, direktørkontrakten og eventuelle krav til direktøren i forretningsordenen. Ved den daglige ledelse skal direktøren på samme måde som bestyrelsen alene varetage medarbejderinvesteringsselskabets formål og interesser.

I situationer, hvor direktøren ikke kan afvente bestyrelsens beslutning om et væsentligt spørgsmål, som direktøren ikke har bemyndigelse til at træffe beslutning om, foreslås det i stk. 2, 3. pkt., at direktøren kan handle, hvis direktøren snarest muligt derefter orienterer bestyrelsen om den trufne disposition.

En sådan handling uden om bestyrelsen kræver dog, at der ikke har været tid til at afholde et bestyrelsesmøde, og bestemmelsens anvendelsesområde må antages at indsnævres, efterhånden som det bliver nemmere at indhente en godkendelse ad anden vej end ved et fysisk møde, dvs. f.eks. pr. telefon, e-mail eller lignende.

Det foreslås i stk. 3, at direktøren skal have det umiddelbare ansvar for, at bogføringen foregår på betryggende måde i overensstemmelse med lovgivningens, og de i henhold til denne udfærdigede, nærmere bestemmelser om bogføringspligtens omfang. Bogføringen omfatter hele medarbejderinvesteringsselskabets bogholderi og regnskabsvæsen. Direktørens pligt med hensyn til formueforvaltningen er ikke blot en pligt til at konstatere aktivernes tilstedeværelse, men omfatter efter lovens ord også deres forsvarlige anbringelse.

Det foreslåede stk. 4 medfører, at direktøren i et medarbejderinvesteringsselskab også har et ansvar for at sikre, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden som de forfalder. Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 6, om bestyrelsens pligt til bl.a. at sikre medarbejderinvesteringsselskabets kapitalberedskab. Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at det er både bestyrelsen og direktøren, der bærer ansvaret for de af bestemmelsen omfattede forhold.

Forslaget til stk. 5 indebærer, at en direktør har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i de enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke, at direktøren kan deltage i selve bestyrelsens beslutning, ligesom direktøren ikke skal underskrive bestyrelsesprotokollen.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at en direktør i et medarbejderinvesteringsselskab kan få indblik i selskabet forhold og at direktøren kan benytte bestyrelsesmøderne til at orientere bestyrelsen om konkrete forhold. Da direktøren har et personligt ansvar i forhold til selskabets anliggender er det således vigtigt, at direktøren på en nem og uformel måde kan få adgang til den samlede bestyrelse.

Det foreslås, at overtrædelse af bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 44, stk. 1.

Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at medlemmer af ledelsen – både bestyrelsen og direktøren – skal være myndige og de må ikke være under værgemål eller samværgemål efter værgemålsloven. Forslaget svarer til den gældende § 112 i selskabsloven.

Den foreslåede fremhævelse af, at der skal være tale om fysiske personer, medfører, at der ikke er hjemmel til at udpege juridiske personer til bestyrelsen. Baggrunden herfor er, at det enkelte bestyrelsesmedlem eller direktøren har et personligt ansvar, som skal kunne påhvile den enkelte fysiske person.

Umyndiggøres et bestyrelsesmedlem eller en direktør under sin funktionsperiode, skal den pågældende fratræde sit hverv. I modsat fald kan tilsynsmyndigheden give personen et påbud om at fratræde, jf. forslagets § 6, stk. 1.

Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., medfører, at det er bestyrelsens formand, som indkalder til møder i medarbejderinvesteringsselskabets bestyrelse. De enkelte medlemmer af bestyrelsen skal således henvende sig til formanden, hvis de ønsker et bestyrelsesmøde afholdt. Ved indkaldelsen skal formanden påse, at samtlige medlemmer af bestyrelsen indkaldes.

I henhold til det foreslåede stk. 2. 2 pkt., kan det enkelte medlem af medarbejderinvesteringsselskabets bestyrelse og en eventuel direktør samt revisor eller tilsynsmyndigheden altid forlange, at der indkaldes til bestyrelsesmøde i medarbejderinvesteringsselskabet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det enkelte ledelsesmedlems og revisors ansvar, som gør det nødvendigt for dem at kunne få indkaldt til bestyrelsesmøde. Tilsvarende gælder tilsynsmyndigheden, hvis særlige rolle gør det påkrævet, at kunne få bestyrelsens medlemmer samlet til møde.

Et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en revisor kan ikke indkalde til bestyrelsesmøde uden om formanden, da denne forestår indkaldelsen til bestyrelsens møder, jf. stk. 2, 1. pkt. Hvis formanden ikke indkalder til møde, må de pågældende personer henvende sig til tilsynsmyndigheden, som kan indkalde til bestyrelsesmøde uden om formanden.

Tilsynsmyndighedens mulighed for at forlange indkaldt til et bestyrelsesmøde skal ses i sammenhæng med de opgaver, som tilsynsmyndigheden er tillagt i forhold til medarbejderinvesteringsselskaber.

Det forudsættes, at tilsynsmyndigheden kun i sjældne tilfælde vil forlange bestyrelsen indkaldt, f.eks. når bestyrelsen ikke besvarer henvendelser fra myndigheden. Tilsynsmyndighedens kompetence til at forlange indkaldt til et bestyrelsesmøde, kan ligeledes blive anvendt, hvor et bestyrelsesmedlem forgæves har forlangt, at der skulle indkaldes til et møde i bestyrelsen.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at bestyrelsen er beslutningsdygtig når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede. I henhold til det foreslåede stk. 3, 2. pkt., træffes afgørelse i bestyrelsen med simpelt flertal, medmindre vedtægten eller loven kræver kvalificeret majoritet eller enstemmighed.

I henhold til det foreslåede stk. 4 kan vedtægten fastsætte, at formandens eller næstformandens stemme skal være afgørende ved stemmelighed. Hvis vedtægten ikke indeholder bestemmelser herom, må et forslag i tilfælde af stemmelighed betragtes som ikke vedtaget.

Det foreslåede stk. 1 medfører, at vederlaget til ledelsen ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Desuden er det foreslået, at vederlaget ikke må overstige, hvad der må anses for forsvarligt i forhold til medarbejderinvesteringsselskabets økonomiske stilling.

De to betingelser er kumulative. Et vederlag, der i øvrigt kan være sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, kan således være uforsvarligt set i forhold til medarbejderinvesteringsselskabets økonomiske stilling, og må derfor tilpasses.

Forslaget svarer til selskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., hvorefter vederlaget til medlemmerne af et kapitalselskabs ledelse ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til kapitalselskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Når det skal vurderes, hvad der er et rimeligt vederlag, er der tale om en konkret vurdering og vederlaget skal vedrøre den periode, de pågældende bestyrelsesmedlemmer har fungeret i. Det betyder, at vederlaget typisk besluttes for det forgangne regnskabsår eller den periode heraf (pro rata), hvor medlemmet har fungeret. Der kan dog også besluttes betaling for igangværende regnskabsår, som det bl.a. er omtalt i anbefalingerne for god selskabsledelse.

Ved vederlag forstås alle ydelser, som tillægges et ledelsesmedlem.

Vederlaget ydes for en arbejdsindsats og kan bestå af løn, bonus eller lignende ordninger samt eventuel pension. Vederlagsbegrebet vil også omfatte andre ydelser som f.eks. fri bil, bolig, telefon eller lignende.

Tilsynsmyndigheden kan i henhold til det foreslåede stk. 2 nedsætte et vederlag, som vurderes at være for højt. Når det skal vurderes, hvorvidt et vederlag (dvs. det samlede vederlag) er sædvanligt, vil der være tale om en konkret samlet vurdering af alle sagens omstændigheder. I vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om ledelsens tidsforbrug og aktiviteter i medarbejderinvesteringsselskabet, dettes størrelse, formål og investeringer samt ledelsesmedlemmernes andre vederlag i selskabet og virksomheden, dels som ledelsesmedlem, dels som rådgiver, ansat, konsulent eller lignende tilknytning. Tilsynsmyndigheden kan tillige inddrage andre relevante forhold i sit skøn hvis der konkret skal ske nedsættelse af et vederlag.

Hvis direktørens vederlag betales af en anden end medarbejderinvesteringsselskabet, skal tilsynsmyndigheden ikke kunne nedsætte vederlaget.

Det foreslås, at overtrædelse af bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 44, stk. 1.

Den foreslåede regel, som omhandler inhabilitet, svarer til § 131 i selskabsloven.

Forslaget forbyder ikke alene et medlem af ledelsen at deltage i afstemningen i de omhandlede tilfælde af interessekonflikter mellem den pågældende og medarbejderinvesteringsselskabet, men overhovedet at deltage i behandlingen. Det forhold, at det inhabile medlem ikke kan deltage i behandlingen af et bestemt emne, hindrer dog ikke de øvrige medlemmer i at bede det pågældende medlem om en redegørelse om det pågældende emne.

Det foreslås, at overtrædelse af bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 44, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse omhandler repræsentationsret og tegningsret. Forslaget svarer til selskabslovens § 135, stk. 1-3.

Repræsentationsretten følger af det foreslåede stk. 1, som giver medlemmerne af bestyrelsen og en eventuel direktør ret til at repræsentere medarbejderinvesteringsselskabet udadtil, men ikke til at forpligte selskabet ved retshandler. Repræsentationsretten giver medlemmerne af ledelsen kompetence til at optræde på selskabets vegne i alle forhold overfor tredjemand. Kompetencen er generel, og den kan hverken begrænses eller fratages de pågældende ved en vedtægtsbestemmelse, således som tegningsretten kan, jf. forslaget til stk. 3.

Adgang til at forpligte medarbejderinvesteringsselskabet ved retshandler følger af tegningsretten, som er hjemlet i det foreslåede stk. 2. Det er vigtigt at være opmærksom på, at reglerne om tegning suppleres af de almindelige regler i aftaleloven om stillingsfuldmagt.

Det foreslås, at såvel den samlede bestyrelse som enkelte medlemmer af bestyrelsen og en eventuel direktør kan forpligte medarbejderinvesteringsselskabet. Indeholder vedtægten ingen bestemmelser om medarbejderinvesteringsselskabets tegningsregler, vil den legale tegningsret blive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system for det pågældende selskab, således at selskabet kan tegnes af bestyrelsens medlemmer hver for sig og af en eventuel direktør alene – eller af den samlede bestyrelse. Det er således ikke nødvendigt at optage denne legale tegningsret i vedtægten.

Tegningsretten efter forslaget til stk. 2 giver adgang til at den registrerede bestyrelse og direktøren kan forpligte medarbejderinvesteringsselskabet i enhver henseende inden for de rammer, som loven angiver for de pågældende organers beføjelser.

Dokumentation for tegningsbeføjelsen foreligger sædvanligvis i form af en udskrift fra Erhvervsstyrelsens it-system (tegningsudskrift eller sammenskrevet resumé), men dokumentation kan ifølge praksis også foreligge i en anden form, f.eks. i form af en udskrift af protokollatet fra det deltager- eller bestyrelsesmøde, hvor vedkommende blev valgt.

Den tegningsret, der tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og en eventuel direktør, kan i medfør af det foreslåede stk. 3, begrænses i medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt. Det er således meget almindeligt, at tegningsretten udøves af f.eks. to bestyrelsesmedlemmer i forening.

Der er ikke noget til hinder for, at tegningsretten alene tildeles enkelte bestyrelsesmedlemmer eller en direktør. Der kan dog ikke ske ændringer i bestyrelsens ret til samlet at tegne medarbejderinvesteringsselskabet, f.eks. ved at foreskrive, at selskabet tegnes af den samlede bestyrelse i forening med en direktør. En vedtægtsbestemmelse om, at medarbejderinvesteringsselskabet tegnes af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør, må derfor suppleres med en bestemmelse om, at selskabet tillige tegnes af den samlede bestyrelse.

Direktørens tegningsret i medarbejderinvesteringsselskabet vil kunne indskrænkes, således at direktøren kun kan tegne sammen med et eller flere bestyrelsesmedlemmer. En direktør kan dog være legitimeret til at tegne på anden vis, f.eks. via prokura. Direktøren kan også være helt uden tegningsret i vedtægten, men vil i givet fald kunne forpligte medarbejderinvesteringsselskabet i kraft af dennes stillingsfuldmagt, jf. aftalelovens § 10.

I henhold til stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at der ikke kan registreres anden begrænsning i tegningsretten. En tegningsregel kan således ikke indeholde bestemmelser om begrænsninger med hensyn til visse dispositioner. Tegningsreglen kan således ikke begrænses i forhold til f.eks. salg eller pantsætning af fast ejendom, sikkerhedsstillelse, optagelse af lån e.l., ligesom der ikke kan fastsættes beløbsmæssig afgrænsning heraf.

Det er alene bestyrelsesmedlemmer og direktører, der vil kunne optages i vedtægtens tegningsregel. Personer udenfor de to ledelsesorganer vil ikke kunne optages som tegningsberettigede i henhold til vedtægten, men kan alene få prokura, jf. nedenfor.

Adgangen til at forpligte medarbejderinvesteringsselskabet for andre personer end medlemmerne af direktion og bestyrelse bedømmes efter de almindelige regler om fuldmagt, som fremgår af aftaleloven. Herefter vil f.eks. en salgs- eller indkøbschef typisk have en bred adgang til at disponere i kraft af sin stillingsfuldmagt.

Bestyrelsen kan som led i den overordnede ledelse af medarbejderinvesteringsselskabet meddele prokura til tredjemand. Prokurafuldmagt medfører, at prokuristen er bemyndiget til at handle for medarbejderinvesteringsselskabet i alle forhold, der hører til driften, og til at forpligte virksomheden. Prokuristen må dog ikke uden udtrykkelig bemyndigelse afhænde eller pantsætte fast ejendom. En prokurist har således en særlig stillingsfuldmagt og er ikke omfattet af medarbejderinvesteringsselskabets repræsentations- og tegningsregel, jf. forslagets stk. 1 og 2. Medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt skal derfor ikke indeholde bestemmelser om prokura, da der er tale om stillingsfuldmagtsforhold, som ikke har vedtægtsrelevans.

Den foreslåede bestemmelse svarer delvist til selskabslovens § 133, da reglerne for så vidt angår granskning og koncernforhold ikke er medtaget. Pligten til at give revisor oplysninger omfatter både bestyrelsen og direktøren. Oplysningspligten omfatter både forhold vedrørende årsregnskabet og andre opgaver, som ledelsen har anmodet revisor om at assistere med. Der skal være tale om nødvendige oplysninger m.v. i forhold til den opgave, som revisor er antaget til.

Det foreslås, at overtrædelse af stk. 1 strafbelægges, jf. den foreslåede § 44, stk. 1.

Forslagets stk. 1 medfører, at ledelsen i et medarbejderinvesteringsselskab skal føre en fortegnelse over samtlige medarbejderdeltagere i medarbejderinvesteringsselskabet. Det betyder i henhold til stk. 2, at medarbejderdeltagerne skal kunne identificeres entydigt, hvilket som udgangspunkt vil være deres cpr-nummer. Hvis den pågældende ikke har et cpr-nummer, skal der indhentes tilsvarende identifikationsoplysninger, så den enkelte person kan identificeres entydigt.

Virksomhedsdeltageren skal ikke fremgå af deltagerfortegnelsen, da denne i henhold til lovens § 8, stk. 1, nr. 6, skal fremgå af medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt med angivelse af navn og cvr-nummer.

Fortegnelsen skal føres på betryggende vis, eventuelt ved hjælp af it. Da der vil være tale om fortrolige oplysninger, skal deltagerfortegnelsen opbevares på betryggende vis. Vedtægten kan regulere forholdet vedrørende deltagerfortegnelsen og forhold i denne forbindelse nærmere, herunder om der kan antages en ekstern til at føre fortegnelsen og om hvorledes investeringens resultat beregnes.

Ud over den særlige hjemmel, som foreslås indført, finder persondatalovens bestemmelser anvendelse på udarbejdelse og ajourføring af deltagerfortegnelsen.

Fortegnelsen skal virke som dokumentation for den enkelte medarbejderdeltagers indtrædelsestidspunkt, indbetalte lønmidler og i hvilken periode, indbetalingerne sker, bindingsperioden og udbetalingstidspunktet samt øvrige forhold af betydning. Deltagerne får ikke »ejerbevis« for deres andel af medarbejderinvesteringsselskabet og den enkelte deltager kan ikke overdrage sine deltagerrettigheder, da det ville udvande formålet med medarbejderinvesteringsselskabet om bl.a. at skabe arbejdspladser, jf. også den foreslåede § 2, stk. 6. Det er derfor meget væsentligt at fastholde det tætte forhold mellem den enkelte medarbejderdeltager og medarbejderinvesteringsselskabet.

De enkelte medarbejderdeltagere har dog i henhold til det foreslåede stk. 3 mulighed for at få adgang til fortegnelsen i anonymiseret form. Det vil som udgangspunkt sige, at man kan få oplysning om deltagernes navne, men uden cpr-nummer, indskudte lønmidler eller lignende personlige oplysninger.

Offentlige myndigheder kan anmode om listen i kontroløjemed og i det tilfælde er det den fuldstændige deltagerfortegnelse i ikke-anonymiseret form, som skal udleveres.

Fortegnelsen er ikke tilgængelig for andre end selskabsdeltagerne og offentlige myndigheder.

Det foreslås, at overtrædelse af bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 44, stk. 1.

Reglerne om regnskabsaflæggelse og revision af medarbejderinvesteringsselskabers årsregnskaber svarer som udgangspunkt til reglerne for øvrige kapitalselskaber, jf. årsregnskabslovens § 3. Et medarbejderinvesteringsselskab har ikke mulighed for at fravælge revision, jf. lovforslagets § 46, nr. 4 og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen fastslår, at årsregnskabet skal undergives revision af en eller flere revisorer, som er godkendt efter reglerne herom i revisorloven. Revisor udpeges på deltagermødet for et år ad gangen eller eventuelt i henhold til vedtægten.

Kravene til de revisorer, som kan revidere årsregnskaber, fremgår af revisorloven. Revisorloven gennemførte Europa-Parlamentets og Rådets 8. direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006). Formålet med direktivet er at styrke kvaliteten af den lovpligtige revision samt forebygge regnskabsskandaler og derved medvirke til at genskabe tilliden til års- og koncernregnskaber.

Årsregnskabet skal revideres af en eller flere revisorer, som skal være godkendte revisorer. En godkendt revisor er enten en statsautoriseret eller registreret revisor. Dette har hidtil været gældende i henhold til årsregnskabsloven, men for at skabe klarhed foreslås det, at det fremgår tydeligt af bestemmelsen om udpegning af revisor. Som revisor for medarbejderinvesteringsselskabet kan vælges en revisionsvirksomhed eller en til revisionsvirksomheden tilknyttet revisor, hvilket skal fremgå af beslutningen om udpegning af revisor og af registreringen eller anmeldelsen til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system. Denne model svarer til gældende praksis for kapitalselskaber.

Revisor skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. den foreslåede § 30, stk. 1, og efterfølgende ændringer skal registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. den foreslåede § 29, stk. 1.

Udpeges der revisorsuppleanter, skal disse ligeledes registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system. Udpegning af revisorsuppleanter kan ske, uden at det er fastsat i vedtægten. En revisorsuppleant skal også være godkendt revisor. Formålet med udpegning af en revisorsuppleant er, at den pågældende skal overtage den valgte revisors hverv, hvis denne er varigt forhindret i at fuldføre sit hverv. Dette kan for eksempel komme på tale på grund af langvarig sygdom eller dødsfald. Der er ikke krav om en ny bestyrelsesbeslutning, når suppleanten indtræder i den valgte revisors sted. Revisorændringen skal dog fortsat registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse svarer til selskabslovens § 146, stk. 1. En revisor kan kun afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet forhold giver anledning hertil. Hvis f.eks. bestyrelsen afsætter revisor, vil begrundelsen afhænge direkte af bestyrelsens reelle bevæggrunde for at afsætte revisor. Hvis revisor er udpeget af andre, skal begrundelsen på samme måde afspejle de reelle bevæggrunde. Den udpegningsberettigede skal i sådanne tilfælde orientere bestyrelsen om sine bevæggrunde, idet det også i sådanne tilfælde er bestyrelsen, der har pligten til at underrette, jf. den foreslåede § 30, stk. 2. Hvis revisor fratræder som fondens revisor inden hvervets udløb, vil bestyrelsens begrundelse afhænge af den begrundelse, revisor har angivet overfor medarbejderinvesteringsselskabet. Se om bestyrelsens pligt til at registrere eller anmelde ændring af revisor, og eventuelt redegøre for revisors fratræden, jf. den foreslåede § 30, stk. 2.

Det er et krav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets 8. direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006), artikel 38, at både selskabet og revisor skal underrette den myndighed, der har ansvaret for det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder, hvis revisor afsættes eller fratræder inden hvervets udløb. Sammen med underretningen skal der gives en fyldestgørende forklaring på årsagen hertil. Det må bero på de konkrete omstændigheder, hvad der i den konkrete situation vil være en fyldestgørende forklaring. Baggrunden for kravet om en meddelelse om fratrædelse inden hvervets udløb og fyldestgørende forklaring herpå er endvidere at give det offentlige tilsyn for revisorer mulighed for at vurdere, om der foreligger en forøget risiko ved en given revision, herunder om der skal tages forholdsregler i den forbindelse, f.eks. gennemførelse af en undersøgelse i henhold til revisorlovens § 37. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder, jf. revisorlovens § 32.

Det foreslåede stk. 1 svarer til selskabslovens § 147, stk. 1. Bestemmelsen fastslår, at deltagermødet kan fastsætte særlige regler for revisionen af et selskab, udover de krav som følger af lovgivning eller god revisionsskik.

Det er med den foreslåede bestemmelse kun muligt for deltagermødet at fastsætte regler om supplerende revisionshandlinger/undersøgelser. Det vil således ikke være muligt på deltagermødet at fastsætte regler, som begrænser revisors revision af medarbejderinvesteringsselskabet.

Det foreslåede stk. 2 svarer til selskabslovens § 147, stk. 2 og medfører, at revisor skal påse en række forhold vedrørende bestyrelsens overholdelse af pligten til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller m.v. Overtrædelse af revisors pligt til at kontrollere ledelsens arbejde, herunder oprettelse af fortegnelser og protokoller, kan medføre sanktioner i medfør af revisorlovens regler.

Konstaterer revisor, jf. det foreslåede stk. 3, at bestyrelsen ikke har overholdt sine forpligtelser, skal revisor udarbejde en særskilt udtalelse herom til deltagermødet. På den måde bliver det på deltagermødet kendt, at bestyrelsen ikke overholder lovgivningens krav om førelse af en række dokumenter, bøger m.v. Udtalelsen skal foreligges på førstkommende deltagermøde.

Revisors særskilte udtalelse om sådanne mangler fritager ikke revisor fra eventuelt at tage forbehold eller give supplerende oplysninger, hvis der er krav herom efter årsregnskabsloven eller erklæringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 668 af 26. juni 2008). Revisors udtalelse skal ikke offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Revisors kontrol af, om bestyrelsen har overholdt sine forpligtelser, er ikke en del af revisionen af årsrapporten. Formålet med revisors kontrol er at styrke efterlevelsen af en række krav i loven, der har til hensigt at sikre kendskab til væsentlige forhold i medarbejderinvesteringsselskabet og sikre ansvarsplacering og tilgodese de enkelte medlemmer af bestyrelsen. Reglen skal således være med til at sikre en betryggende administration.

Det foreslås, at overtrædelse af bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 44, stk. 1.

Det foreslås, at der i medarbejderinvesteringsselskaber indføres en pligt for revisor til at underrette tilsynsmyndigheden om ikke-uvæsentlige overtrædelser af lovgivningen eller vedtægten. Revisor har således en udvidet undersøgelsespligt i forhold til overholdelse af loven, da der er tale om en særlig selskabskonstruktion, hvor medarbejderdeltagerne indskyder lønmidler, som de ikke derefter har fuldstændig kontrol med.

I henhold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal revisor straks meddele ikke-uvæsentlige overtrædelser af lovgivningen eller vedtægten til tilsynsmyndigheden. Dette kan f.eks. konstateres som led i revisors løbende revision af årsregnskabet, eksempelvis ved uanmeldte kasseeftersyn.

Med hensyn til en straks-meddelelse skal det bemærkes, at det kan være vanskeligt at fastlægge dette begreb helt præcist, men udgangspunktet er, at revisor ikke kan vente flere dage med at indsende meddelelsen til tilsynsmyndigheden.

Revisor har allerede i dag, i henhold til § 7 i Erhvervsstyrelsens erklæringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 668 af 26. juni 2008), pligt til i revisionspåtegningen at give en række supplerende oplysninger. Revisor skal bl.a. altid oplyse om ikke uvæsentlige overtrædelser af lovgivningen om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale, ligesom revisor skal give supplerende oplysninger om en række forhold, som denne bliver bekendt med under sit arbejde, og som giver revisor en begrundet formodning om, at ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar.

Efter den foreslåede ændring i årsregnskabsloven, jf. den foreslåede § 46, skal årsrapporten for et medarbejderinvesteringsselskab forsynet med revisionspåtegning indsendes til Erhvervsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets udløb, jf. årsregnskabslovens § 138. Det medfører, at tilsynsmyndigheden først med en vis forsinkelse bliver bekendt med forhold, som kan have betydning for tilsynsmyndighedens udøvelse af sin tilsynsvirksomhed.

For at sikre et effektiv tilsyn med medarbejderinvesteringsselskaber foreslås det derfor i stk. 1, 2. pkt., at revisor fremover straks skal give meddelelse til tilsynsmyndigheden om forhold, som kan have betydning for udøvelse af tilsynet med medarbejderinvesteringsselskabet. Tilsynsmyndigheden får derved mulighed for hurtigt og effektivt at gribe ind overfor f.eks. ulovlige dispositioner, der har fundet sted.

Efter den foreslåede meddelelsespligt efter stk. 1, 2. pkt., skal revisor straks meddele tilsynsmyndigheden om forholdet, hvilket er en fremrykning af den gældende oplysningspligt. Hvis der er tale om mindre forhold, der kan berigtiges umiddelbart af bestyrelsen, kan bestyrelsen efter opfordring fra revisor umiddelbart berigtige forholdet. I så fald skal der ikke ske indberetning til tilsynsmyndigheden. Sker berigtigelse i sådanne tilfælde ikke inden for rimelig tid, skal revisor foretage underretning.

Bestyrelsen har med den foreslåede bestemmelse fortsat mulighed for at afgøre fortolkningsspørgsmål og om nødvendigt inddrage juridiske rådgivere i afgørelsen af fortolkningsspørgsmål, da det alene er overtrædelse af bestemmelserne i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, bestemmelser i medfør heraf eller vedtægten, som skal meddeles til tilsynsmyndigheden. En mulig beslutning om at foretage en given disposition vil ikke skulle indberettes, så længe den ikke er truffet. Det vil således som hidtil altid være tilrådeligt, at en bestyrelse ved tvivlsspørgsmål inddrager juridisk, økonomisk eller anden bistand, hvilket den foreslåede bestemmelse ikke ændrer på.

I henhold til det foreslåede stk. 1, 3. pkt., skal revisor altid oplyse om forhold vedrørende straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser, afgifts- og tilskudslovgivningen, samt lovgivningen om aflæggelse af regnskab, herunder bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.

Efter det foreslåede stk. 2 gælder informationspligten til tilsynsmyndigheden også, hvis revisor i forbindelse anden erklæringsafgivelse for medarbejderinvesteringsselskabet bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for tilsynsmyndighedens tilsyn med medarbejderinvesteringsselskabet. Bliver revisor opmærksom på sådanne forhold, skal disse ligeledes straks meddeles tilsynsmyndigheden. Bestemmelsen er en slags opsamlingsbestemmelse, så revisor altid skal give meddelelse til tilsynsmyndigheden, hvis denne får kendskab til oplysninger, som tilsynsmyndigheden bør være bekendt med.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at revisor har mulighed for at kræve alle relevante oplysninger af medarbejderinvesteringsselskabets ledelse. Revisor kan indhente de oplysninger, den pågældende finder af betydning for bedømmelsen af medarbejderinvesteringsselskabet. Bestemmelsen medfører endvidere, at revisor har den fornødne hjemmel til at kræve de oplysninger, den pågældende finder er nødvendige med henblik på udførelse af dennes arbejde. Det er således revisors beslutning, hvilke oplysninger og undersøgelser der er nødvendige.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 20 hvorefter ledelsen skal give revisor adgang til de oplysninger og undersøgelser, denne finder nødvendige for udførelse af sit hverv. Ledelsen har således en særskilt pligt til at sikre, at revisor har de oplysninger, der er nødvendige for udførelse af revisionen, uanset om revisor er opmærksom herpå. Revisor er udefra kommende og uafhængig af medarbejderinvesteringsselskabet og kan derfor ikke altid vide, hvilke forhold der skal spørges ind til. I det omfang ledelsen er opmærksom på forhold af betydning for revisionen, skal ledelsen give revisor disse oplysninger, selvom den pågældende ikke spørger om dem.

De foreslåede regler skal i fællesskab sikre, at revisor får, eller kan kræve, de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre revisionen.

Det foreslås, at for likvidation af medarbejderinvesteringsselskaber finder reglerne i selskabslovens §§ 217-224 og §§ 230-235 om kapitalselskabers opløsning anvendelse med de fornødne afvigelser. Forslaget svarer indholdsmæssigt til § 20 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Ved at henvise til selskabslovens tilsvarende bestemmelser om opløsning opnås en ensartet regulering af bl.a. likvidationsforløbet.

Kapitel 14 i selskabsloven omfatter opløsning ved erklæring, ved likvidation, tvangsopløsning, genoptagelse, overgang til rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Et medarbejderinvesteringsselskab skal således i tilfælde af likvidation følge reglerne i selskabslovens §§ 217-224 om beslutning af likvidation, valg af likvidator, anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af likvidationen, opfordring til kreditorerne til at anmelde deres krav og udlodning af udbytte og likvidationsprovenu.

Beslutning om likvidation træffes af deltagermødet med det nødvendige stemmeflertal på mindst 2/3 af det repræsenterede antal stemmer på deltagermødet og skal tiltrædes af virksomhedsdeltageren, jf. den foreslåede § 12, stk. 2.

Der er ikke henvist til selskabslovens § 216, da medarbejderinvesteringsselskaber ikke foreslås at kunne opløses ved erklæring. Baggrunden herfor er, at det ved opløsning ved erklæring efter selskabsloven er et krav, at kapitalejerne i et aktie- eller anpartsselskab skal udarbejde en erklæring om, at selskabets gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, samt indhente en særlig erklæring fra SKAT, hvoraf det skal fremgå, at der ikke er skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet. Efter opløsningen hæfter kapitalejerne personligt for selskabets gæld, hvis det senere viser sig, at der skulle være gæld i selskabet.

En sådan mulighed for frivillig opløsning af et medarbejderinvesteringsselskab vurderes ikke for hensigtsmæssig, da det ikke vurderes rimelig for medarbejderdeltagerne, at skulle hæfte personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. Der er tale om medarbejdere, som deltager i medarbejderinvesteringsselskabet qua deres ansættelsesforhold, hvorfor der ikke vurderes at være et ejerforhold, som kan sidestilles med aktie- og anpartsselskaber.

En frivillig solvent opløsning af et medarbejderinvesteringsselskab kan derfor efter de foreslåede regler alene ske ved likvidation.

Bestemmelsen refererer endvidere ikke til selskabslovens §§ 225-229, som omhandler tvangsopløsning af kapitalselskaber, da indholdet af disse bestemmelser fremgår af den foreslåede § 28. Baggrunden for at disse bestemmelser behandles særskilt er, at der findes særlige situationer, som kun gør sig gældende for medarbejderinvesteringsselskaber og det er derfor fundet nødvendigt at lave en særskilt bestemmelse herom. Dette sigter til, at medarbejderinvesteringsselskaber til stadighed skal opfylde de særlige krav om bl.a. formålet og deltagerforhold i lovforslagets §§ 1 og 2.

Da der er en række forskelle mellem kapitalselskaber og medarbejderinvesteringsselskaber, er det nødvendigt, at reglerne finder anvendelse med de fornødne tilpasninger. Ved genoptagelse af aktie- eller anpartsselskaber, der er sendt til tvangsopløsning, er det bl.a. et krav, at der medsendes en erklæring fra en godkendt revisor om, at kapitalselskabets kapital er til stede. I medarbejderinvesteringsselskaber er der ikke krav om kapital, da den er vekslende alt afhængig af antallet af medarbejderdeltagere. Der kan derfor ikke blive stillet krav om en erklæring vedrørende kapitalen.

Det er imidlertid også i disse selskaber væsentligt, at der er en vis sikkerhed for, at genoptagelsen af medarbejderinvesteringsselskabet ikke medfører yderligere risiko for kreditorerne. I forbindelse med en anmodning om genoptagelse vil Erhvervsstyrelsen derfor kræve bevis for, at medarbejderinvesteringsselskabet er solvent. Dette skal ske i form af en erklæring fra en godkendt revisor. Desuden vil styrelsen kræve, at det i forbindelse med genoptagelsen dokumenteres, at lovens krav fortsat er opfyldt, herunder at virksomheden eksempelvis fortsat har flere deltagere.

De øvrige betingelser for genoptagelse af kapitalselskaber i henhold til selskabslovens §§ 231 og 232 vil i øvrigt med de fornødne tilpasninger finde anvendelse. Der vil således også være krav om, at hvis skifteretten har udnævnt en likvidator, skal likvidator samtykke i genoptagelsen af medarbejderinvesteringsselskabet. Endvidere vil et medarbejderinvesteringsselskab, der inden for de seneste 5 år har været under tvangsopløsning ikke kunne genoptages, jf. de gældende bestemmelser herom i selskabsloven.

Forslaget om særlige regler om tvangsopløsning af et medarbejderinvesteringsselskab i stk. 1, nr. 1, er en afvigelse fra selskabslovens regler om tvangsopløsning. Forslaget medfører, at Erhvervsstyrelsen kan sende et medarbejderinvesteringsselskab til skifteretten med anmodning om opløsning af medarbejderinvesteringsselskabet, hvis det ikke opfylder kravene i lovforslagets §§ 1 og 2, eller hvis selskabet ikke har den ledelse eller hjemsted, som foreskrevet i loven eller vedtægten, eller hvis selskabet ikke har en revisor, eller hvis styrelsen ikke har modtaget årsrapport efter årsregnskabsloven.

Afvigelsen fra selskabslovens bestemmelser er nødvendig for at opretholde medarbejderinvesteringsselskabets særlige karakter. En tilsvarende afvigelse findes i § 21 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder for disse særlige selskabsformer. For at have en fuldstændig oversigt over reglerne for tvangsopløsning af et medarbejderinvesteringsselskab er det foreslået at samle dem i § 28 i stedet for dels at have særreglen i dette lovforslag, dels de øvrige regler om tvangsopløsning i selskabsloven.

Henvisningen i forslagets stk. 1, nr. 1, til lovforslagets § 1 er nødvendig, da denne bestemmelse kræver, at et medarbejderinvesteringsselskab skal have til formål at tilvejebringe nødvendig finansiering til at investere andele af medarbejdernes lønmidler til gavn for virksomheden, som de er ansat i. Formålet skal konkretiseres nærmere i vedtægten, f. eks. til lån til bestemte typer af leverandører til virksomheden eller en del af denne, således at der sikres stabile og varige leverancer til virksomheden for herved at sikre modernisering eller udvikling. Der henvises til bemærkningerne til § 1.

Henvisningen til lovforslagets § 2 er nødvendig, da denne bestemmelse afgrænser selskabsformen nærmere. Det er et krav, at der i hele medarbejderinvesteringsselskabets levetid vil være to slags deltagere, virksomhedsdeltageren, der hæfter personligt og ubegrænset med sin selskabskapital, og medarbejderdeltagerne, der hæfter begrænset med den indskudte kapital i form af lønmidler. Når virksomhedsdeltageren hæfter personligt og ubegrænset betyder det, at deltageren hæfter for alle medarbejderinvesteringsselskabets forpligtelser med hele sin formue.

Hvis der kun er den ene slags deltager tilbage i medarbejderinvesteringsselskabet, er der tale om en så væsentlig mangel, at selskabet ikke kan fortsætte med at drive virksomhed. Erhvervsstyrelsen kan derfor anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Endvidere foreslås det i forslagets stk. 1, nr. 2, at et medarbejderinvesteringsselskab kan tvangsopløses, hvis det ikke har en ledelse eller hjemsted, som foreskrevet i vedtægten eller loven. Disse forhold svarer til de tilsvarende opløsningsgrunde i selskabsloven § 225, stk. 1, nr. 2 og § 20, stk. 1, nr. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. I et medarbejderinvesteringsselskab vil det betyde, at selskabet mangler enten bestyrelse eller direktør, da denne efter lovforslagets § 13, stk. 2, varetager den daglige ledelse. Der kan alene tvangsopløses for manglende direktør, hvis en sådan er påbudt i vedtægten. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 13-16 om ledelsen og til § 8, stk. 1, nr. 2, om angivelse af medarbejderinvesteringsselskabets hjemsted i vedtægten.

Et medarbejderinvesteringsselskab skal have en godkendt revisor, jf. lovforslagets § 22, til at revidere medarbejderinvesteringsselskabets årsregnskab. Revisor vælges på deltagermødet, jf. lovforslagets § 10, stk. 3, nr. 4. Det er en væsentlig mangel, hvis medarbejderinvesteringsselskabet ikke længere har en valgt revisor til at revidere årsrapporten, og Erhvervsstyrelsen kan derfor oversende medarbejderinvesteringsselskabet til tvangsopløsning, således som det gælder tilsvarende for kapitalselskaber med revisor, jf. forslagets stk. 1, nr. 3.

Endvidere foreslås i stk. 1, nr. 4, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om tvangsopløsning, hvis styrelsen ikke modtager årsrapporten rettidigt i henhold til årsregnskabsloven. Denne regel svarer til selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 1.

I stk. 2 foreslås muligheden for, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte frist til berigtigelse, inden beslutningen om oversendelse til skifteretten træffes. Fristen skal gøre det muligt for medarbejderinvesteringsselskabet at foretage de nødvendige opfølgninger på de konstaterede mangler, således at tvangsopløsning undgås. Styrelsen er dog ikke tvunget til at fastsætte en frist, hvis man konkret skønner, at det er formålsløst.

I stk. 3 præciseres, at tvangsopløsningen gennemføres efter selskabslovens §§ 226-229 med de fornødne afvigelser under hensyntagen til medarbejderinvesteringsselskabets særlige karakter. Det drejer sig i særdeleshed om selskabslovens § 228, stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 og 3, som omhandler fusion og spaltning. Tilsvarende regler findes ikke for medarbejderinvesteringsselskaber, og de skal derfor ikke kunne finde anvendelse.

Forslaget til kapitel 10 indeholder regler om registrering og anmeldelse af medarbejderinvesteringsselskaber samt om fristberegning og kommunikation svarende til de tilsvarende regler for andre registrerede selskaber og virksomheder i Erhvervsstyrelsen, jf. f.eks. lov om visse erhvervsdrivende virksomheder §§ 15-16 a.

Det foreslås, at der i loven fastsættes en generel anmeldelsesfrist på to uger, svarende til hvad der gælder for andre selskabsformer, jf. det foreslåede stk. 1, og at denne anmeldelsesfrist også skal gælde ved stiftelsen af nye medarbejderinvesteringsselskaber.

De pågældende registreringer kan gennemføres umiddelbart af de af medarbejderinvesteringsselskabet bemyndigede personer ved brug af Erhvervsstyrelsens it-system. Registreringens offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system sker i så fald i umiddelbar forlængelse af registreringens gennemførelse. Registreringen skal som udgangspunkt være gennemført inden for de anførte frister. Det kræver dog, at Erhvervsstyrelsen har udviklet systemer til selvregistrering for medarbejderinvesteringsselskaber, da det ellers må forventes at være digital indberetning, som skal benyttes. Der henvises til de foreslåede §§ 40-42 om digital kommunikation og bemærkningerne hertil.

I henhold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal enhver registreringspligtig oplysning registreres i Erhvervsstyrelsens it-system inden to uger. Dette gælder uanset, om der er tale om en ændring af et forhold, der er omfattet af § 8 om, hvilke forhold der som minimum skal indeholdes i vedtægten for et medarbejderinvesteringsselskab, eller om der er tale om andre forhold. Vedtægtsændringer skal således anmeldes og de ændrede vedtægter skal indsendes, selvom ændringen vedrører bestemmelser, der ikke særskilt optages i Erhvervsstyrelsens it-system. Tilsvarende gælder ændringer i ledelsesmedlemmer, revisor, adresse, hjemsted m.v.

De to uger regnes fra den retsstiftende beslutning. Dette kan være beslutning på et deltagermøde, underskrift på vedtægt eller lignende. Det afgørende er at beslutningen er truffet og at den er endelig.

Ved enhver vedtægtsændring skal der indsendes en dateret vedtægt med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse. Det medfører, at en ændring af en vedtægt ikke kan ske ved brug af allonge. Sådanne regler vil blive fastsat ved bekendtgørelse, jf. den foreslåede § 32, som er lig anmeldelsesbekendtgørelsen, som i dag gælder for bl.a. aktie- og anpartsselskaber.

Hvis det ikke er muligt for en anmelder selv at registrere et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system, enten fordi der ikke er udviklet selvregistreringsløsninger, fordi der foreligger tekniske forhindringer, eller fordi der foreligger andre grunde, skal det relevante forhold fortsat være anmeldt til Erhvervsstyrelsen med henblik på registrering inden udløbet af fristen, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt. Bestyrelsen har ansvaret for anmeldelse af de påkrævede oplysninger, jf. stk. 2.

Erhvervsstyrelsens selvregistreringsløsning udvikles løbende, således at flere og flere anmeldelser kan foretages ved brug af Erhvervsstyrelsens it-system. Det forhold, at registrering ikke kan ske ved brug af de selvregistreringsløsninger, som Erhvervsstyrelsen stiller til rådighed, afskærer ikke medarbejderinvesteringsselskabet fra at skulle overholde anmeldelsesfristen, idet anmeldelse alternativt skal være foretaget over for Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed senest to uger efter, at den registreringspligtige beslutning er truffet.

En overtrædelse af den generelle frist på to uger vil ikke som udgangspunkt resultere i en registreringsnægtelse af anmeldelsen. Den foreslåede bestemmelse er således alene en ordensforskrift, og overtrædelse heraf vil ikke umiddelbart medføre registreringsnægtelse. Der vil dog kunne blive stillet krav om fornyet beslutning eller dokumentation, hvis der er gået længere tid end det vurderes for rimeligt i forhold til, at oplysningerne skal have aktualitetsværdi.

Fristoverskridelserne kan dog i visse konkrete tilfælde være så væsentlige, at en fristoverskridelse af en ordensforskrift kan medføre, at registrering ikke kan finde sted. Vurderingen heraf foretages konkret af Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed.

I det foreslåede stk. 2 præciseres det, at hvor der i loven er fastsat pligt til, at et bestemt forhold skal registreres eller anmeldes påhviler pligten bestyrelsen. Det er således bestyrelsen, der er ansvarlig for, at et medarbejderinvesteringsselskab eller registreringspligtigt forhold i dette registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system. . Alle medlemmer af bestyrelsen vil som udgangspunkt kunne ifalde ansvar for manglende registrering eller anmeldelse.

Hvor anmelder selv foretager registrering, træder sådanne registreringer i stedet for indsendelse af anmeldelse, jf. det foreslåede stk. 3. Bestemmelsen medfører således, at en online registrering træder i stedet for den traditionelle papiranmeldelse, hvilket betyder, at medarbejderinvesteringsselskabet og dets rådgivere også skal være opmærksomme på anmeldelsesfrister m.v., når der foretages online registreringer, samt at man på samme måde som ved anmeldelse er underlagt en pligt til at få registreret senere ændringer i medarbejderinvesteringsselskabets forhold.

Det foreslås i stk. 4, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på dokumenter og meddelelser m.v., som i øvrigt skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Erhvervsstyrelsens it-system udvikles løbende, således at flere og flere offentliggørelser fremover kan foretages af anmelder selv. Der vil i forbindelse hermed kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke dokumenter og meddelelser m.v., anmelder selv kan eller skal offentliggøre i it-systemet, jf. lovforslagets § 32.

Det foreslåede stk. 1 medfører, at medlemmer af medarbejderinvesteringsselskabets ledelse og revisor skal registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system. Tilsvarende gælder suppleanter for disse, hvis sådanne er udpeget. Det fremgår således udtrykkeligt af lovforslaget, at et medarbejderinvesteringsselskab skal have alle tre grupper repræsenteret, hvorfor de også skal registreres og offentliggøres.

I stk. 2 foreslås, at et revisorskifte i visse situationer skal forklares. Pligten til at forklare påhviler bestyrelsen. Bestemmelsen udspringer af artikel 38, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF. Bestemmelsen er implementeret ved lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).

Det foreslåede stk. 2 medfører, at bestyrelsen skal underrette Erhvervsstyrelsen, hvis revisor afsættes eller fratræder inden hvervets udløb. En tilsvarende pligt gælder for revisor, jf. den foreslåede § 23, stk. 2. Der skal sammen med underretningen gives en fyldestgørende forklaring på årsagen hertil. Fratræder revisor inden hvervets udløb, påhviler det bestyrelsen at sørge for, at registrering eller anmeldelse til registrering af revisorskifte vedlægges en konkret og fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør. Der er således krav om at indsende en begrundet og informativ redegørelse for revisors fratræden i utide.

Hvis Erhvervsstyrelsen finder anledning til at spørge nærmere ind til den fremsendte redegørelse, kan bestyrelsen eller revisor blive anmodet om yderligere oplysninger, jf. den foreslåede § 6, stk. 2.

Det er bestyrelsens ansvar og pligt at sikre medarbejderinvesteringsselskabets formål og interesser, herunder at vælge en revisor, som opfylder sine forpligtelser i henhold til loven og selskabets vedtægt. Hvis bestyrelsens tillid til revisor er forsvundet, eller der på anden måde er opstået uoverensstemmelser eller lignende, indebærer bestyrelsens pligt til at forvalte medarbejderinvesteringsselskabets midler og sikre selskabets interesser, at bestyrelsen kan eller skal afskedige revisor.

Det foreslås, at overtrædelse af bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 44, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at ændringer i registrerede forhold kommer til offentlighedens kendskab hurtigt. Henvisningen til § 29 har til formål at synliggøre, at ændringer skal registreres, henholdsvis anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter den relevante beslutning er truffet, medmindre andet er bestemt i loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven.

Efter det foreslåede stk. 1 kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om anmeldelse og registrering af forhold, som er registreringspligtige efter loven. Det kan herunder bestemmes, at Erhvervsstyrelsen med øjeblikkelig virkning kan lukke brugerens adgang til at anvende Erhvervsstyrelsens it-system til selvregistrering i tilfælde af begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til at foretage selvregistrering. En sådan begrundet formodning kan foreligge, hvis der tidligere har været foretaget forkerte registreringer, eller hvis der foreligger indikationer på, at sådanne registreringer vil blive foretaget.

Digital kommunikation har i en årrække været et tilbud i det omfang, Erhvervsstyrelsen har udviklet digitale løsninger til brug for digital kommunikation. Fremadrettet vil der blive udviklet it-registreringsløsninger til medarbejderinvesteringsselskaber. Der vil endvidere blive krav om digital indberetning, jf. §§ 40, 41 og 42. Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted vedrører fortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, der er omfattet af lov om medarbejderinvesteringsselskaber og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen ligeledes kan fastsætte regler om offentliggørelse af registreringer, dokumenter og meddelelser m.v., som skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system efter loven. Hjemlen vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler om anmeldelse i Erhvervsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse. Udgangspunktet er, at sådanne oplysninger er offentligt tilgængelige.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., medfører, at Erhvervsstyrelsen gives hjemmel til at fastsætte regler om gebyrer for bl.a. anmeldelse og udskrifter, ligesom Erhvervsstyrelsen kan udstede rykkerbreve ved for sen betaling. I henhold til det foreslåede stk. 3, 2. pkt., kan Erhvervsstyrelsen endvidere fastsætte regler om betaling af et gebyr for administration af de selskabsretlige regler og for ydelser, der ikke er særligt prissatte. Såvel Erhvervsstyrelsens direkte som indirekte omkostninger ved den samlede administration af denne lov, herunder opgaver vedrørende registrering, godkendelse og regnskabskontrol af medarbejderinvesteringsselskaber samt øvrige tilsyns-, kontrol- og sagsbehandlingsopgaver knyttet til de pågældende selskaber, vil kunne kræves dækket. Ved beregningen af gebyret kan der således også indgå omkostninger ved udvikling, drift og vedligehold af understøttende it-systemer samt administration af selve gebyrordningen.

Det foreslås i stk. 4, at der indføres mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om sprogkrav til dokumentation krævet ved registrering eller anmeldelse af medarbejderinvesteringsselskaber.

Udgangspunktet i dag for selskaber, fonde og lignende er, at de dokumenter, som udarbejdes til brug for et bestyrelsesmøde, og som senere anvendes som dokumentation i forbindelse med registrering or anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, som udgangspunkt skal være affattet på dansk. Hvis de er affattet på et andet sprog, kan Erhvervsstyrelsen forlange, at dokumenterne skal være ledsaget af en autoriseret dansk oversættelse, jf. § 9, stk. 5, i Erhvervsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse. I overensstemmelse med den nordiske sprogkonvention accepterer Erhvervsstyrelsen dog, at dokumenter affattes på norsk eller svensk.

Med henblik på at kunne fastsætte nærmere regler om at acceptere dokumenter på andre sprog, f.eks. engelsk, foreslås det i stk. 4, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke sprog styrelsen godtager i forbindelse med registreringspligtige oplysninger vedrørende medarbejderinvesteringsselskaber uden at kræve, at dokumenterne skal oversættes. Hvis der fastsættes regler om indsendelse af dokumenter på andre sprog end dansk, kan der fortsat i konkrete situationer blive stillet krav om en oversættelse.

Bestemmelsen foreslås for at lette de administrative byrder og fremme internationaliseringen. Det bør således være op til medarbejderinvesteringsselskaberne at benytte det sprog, som ud fra det enkelte selskabs administrative rutiner og kommunikation med interessenter forekommer mest hensigtsmæssigt, uden at der sker en urimelig tilsidesættelse af hensynet til brugerne af oplysningerne. Hvis der er tale om et dokument udfærdiget på engelsk, findes der således ikke at være særlige hensyn at tage til offentligheden, idet det antages, at de fleste brugere af disse oplysninger i Danmark forstår engelsk.

Det foreslås i stk. 1, at registrering ikke må finde sted, hvis det forhold, der ønskes registreret, ikke er lovligt eller ikke er i overensstemmelse med medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt. Hertil skal det bemærkes, at straffelovens § 296, stk. 1, nr. 2, litra d, om afgivelse af urigtige oplysninger over for offentlig myndighed finder anvendelse.

Bestemmelsen vedrører alle registreringer, dvs. såvel registrering om stiftelse og efterfølgende registrering af for eksempel ledelsesændringer m.v. I forhold til disse skal Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed påse, at det registrerede eller anmeldte ikke er i strid med de i stk. 1, 1. pkt., nævnte reguleringer. Erhvervsstyrelsen har som registreringsmyndighed ikke pligt til at påse, om anden lovgivning er overtrådt, men Erhvervsstyrelsen er dog ikke afskåret fra at nægte registrering, hvis andre love m.v. er overtrådt.

Registrering må heller ikke finde sted, hvis den beslutning, der danner grundlaget for registreringen, ikke er blevet til i overensstemmelse med de forskrifter, som er fastsat i loven, bestemmelser fastsat i henhold til denne lov, eller de krav som medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt fastlægger. Denne bestemmelse retter sig særligt mod bestemte majoritets- eller quorumkrav, som skal være opfyldt for, at en beslutning lovligt kan træffes. Det kan eksempelvis være vedtægtsmæssige krav om beslutning på f.eks. to på hinanden følgende bestyrelsesmøder, som skal være opfyldt.

I de it-registreringsløsninger, som Erhvervsstyrelsen stiller til rådighed for anmeldere, er det tilstræbt, hvor det er muligt, at udvikle dialogbokse og blokeringer for at mindske risikoen for fejl og registreringer i strid med loven og de i medfør af loven udstedte forskrifter og retningslinjer. Karakteren af de oplysninger, der skal registreres, og det materiale, der skal vedhæftes, gør det imidlertid ikke muligt i alle situationer at forhindre, at registreringer kan ske i strid med lovens forskrifter.

I det foreslåede stk. 2 præciseres det, at der påhviler anmelder en særlig forpligtelse til at sikre, at selvregistrering ved brug af tilgængelige it-registreringsløsninger ikke gennemføres i strid med de forskrifter, der er fastsat i loven, bestemmelser fastsat i henhold til denne lov, eller de krav som medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt fastlægger. Det samme gælder i forbindelse med anmeldelser af forhold, der eventuelt ikke kan gennemføres ved selvregistrering.

Ved anmelder forstås den person eller det firma, der i forbindelse med det registreringspligtige forhold formelt anføres som anmelder. Hvis medarbejderinvesteringsselskabet selv forestår registreringen eller anmeldelsen, sker dette således på selskabets vegne i overensstemmelse med de tegningsregler, der gælder for selskabet, eller i øvrigt i overensstemmelse med de almindelige regler om stillingsfuldmagt. Foretages registreringen eller anmeldelsen f.eks. af medarbejderinvesteringsselskabets advokat, er det den pågældende advokat, der skal betragtes som anmelder, uanset om det er eksempelvis advokatens sekretær, der foretager handlingen.

En overtrædelse af den foreslåede bestemmelse vil eventuelt kunne være, at anmelder er bekendt med, at en registrering ikke er lovligt foretaget, at der ikke foreligger behørig fuldmagt, eller at der ikke foreligger behørig dokumentation.

I den foreslåede bestemmelse er det forudsat, at der er indgivet en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. For at sikre en smidig sagsbehandling i samarbejdet mellem Erhvervsstyrelsen og medarbejderinvesteringsselskaberne foreslås det i stk. 1 at der indføres mulighed for at berigtige visse anmeldelser, hvis disse anmeldelser er mangelfulde. Erhvervsstyrelsen kan i den forbindelse fastsætte en frist, inden for hvilken berigtigelse skal have fundet sted.

Berigtigelse forudsætter, at lovgivningen tillader det, eller at det på andet grundlag er tilladt at ændre på det anmeldte forhold. Fristen sættes normalt til to uger. Som eksempel kan nævnes en bestyrelsesbeslutning, hvor bestyrelsen har givet bemyndigelse til anmelder om at foretage mindre redaktionelle korrektioner i forbindelse med anmeldelse af en vedtægtsændring eller lignende. Der kan alene blive tale om berigtigelser foranlediget af den konkret foreliggende anmeldelse. Den foreslåede adgang til at berigtige visse forhold indeholder ikke hjemmel til at foretage ændringer i allerede registrerede forhold.

I relation til det foreslåede stk. 1 er det Erhvervsstyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om forhold, der kan berigtiges, eller om de pågældende forhold gør, at den indgivne anmeldelse skal registreringsnægtes. En anmelder kan således ikke forlange, at Erhvervsstyrelsen giver en berigtigelsesfrist i stedet for en registreringsnægtelse.

Hvis et forhold ikke kan berigtiges, skal Erhvervsstyrelsen ikke give en yderligere frist til berigtigelse. Den manglende mulighed for berigtigelse medfører derimod, at der umiddelbart skal ske en registreringsnægtelse. Muligheden for berigtigelse kan altid benyttes til at rette formelle mangler i form af f.eks. indsendelse af manglende bilag eller tilvejebringelse af godkendelser, som efter de forskrifter, der er fastsat i loven, bestemmelser udstedt i medfør af loven, eller medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsens konstatering og påtale af, hvorvidt der er tale om fejl eller mangel, der kan afhjælpes, er en afgørelse, der kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. reglerne herom i den foreslåede § 43, stk. 1.

Hvis der fastsættes en frist for berigtigelse, og sker berigtigelsen ikke inden for fristen, kan anmeldelsen registreringsnægtes alene med denne begrundelse, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt.

Af hensyn til de afledede retsvirkninger som følger af, at registreringen ikke finder sted, foreslås det i stk. 2, at anmelder skal have meddelelse om registreringsnægtelsen og begrundelsen herfor.

I henhold til det foreslåede stk. 3, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om at stille indgivne anmeldelser om registreringer i bero, indtil uklarhed om et givent forholdet er afklaret. Dette kan ske ved, at styrelsen blokerer for selvregistrering i styrelsens it-system eller ved, at modtagne anmeldelser sættes i bero i styrelsen.

Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om, at registrering ikke kan finde sted, ligesom anmelder skal have en begrundelse for afgørelsen, jf. det foreslåede stk. 3, 2. pkt. Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre en meddelelse om grundlaget for styrelsens beslutning, jf. det foreslåede stk. 3, sidste pkt.

Erhvervsstyrelsen har i henhold til den foreslåede bestemmelse hjemmel til at kræve supplerende oplysninger i forbindelse med såvel en stiftelse af et nyt medarbejderinvesteringsselskab som ved ændringer af enhver art. Erhvervsstyrelsen kan derfor forlange de oplysninger, som er nødvendige for at bedømme, om loven og medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt er overholdt.

Den foreslåede bestemmelse retter sig særligt mod de forhold, som skal påses ved registrering af en stiftelse, men også efterfølgende ændringer i vedtægt, ledelse, revisor eller andre forhold.

Det foreslås, at overtrædelse af bestemmelsen strafbelægges, jf. den foreslåede § 44, stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, 1. og 2. pkt., at personoplysninger – stilling, navn, og adresse – på medarbejderinvesteringsselskabets nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer eller direktører til enhver tid skal fremgå af Erhvervsstyrelsens it-system.

I henhold til stk. 2 foreslås, at opdateringen af en persons oplysninger ophører 10 år efter, at den pågældende er udtrådt af den sidste virksomhed, hvor personen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Det indebærer også registrering i aktie- og anpartsselskaber, andelsselskaber med begrænset ansvar, enkeltmandsvirksomheder m.v. Når den pågældende person således ophører med at være aktiv i en erhvervsvirksomhed, går der 10 år før personoplysningerne ikke længere opdateres. Hvis den pågældende indtræder i løbet af perioden, skal 10 års perioden beregnes på ny fra det tidspunkt, hvor den pågældende fratræder igen.

Det er alene opdateringen, der ophører efter 10 år, jf. stk. 2, idet personoplysningerne til stadighed vil kunne fremskaffes i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det foreslås i stk. 1, at kun domstolene kan afgøre spørgsmålet om en foretaget registrerings sletning. Erhvervsstyrelsen kan alene administrativt ændre registreringer, hvis der er tale om en utilsigtet fejlskrift fra anmelders side i de tilfælde, hvor anmeldelse er registreret ved brug af de af Erhvervsstyrelsen tilbudte it-registreringsløsninger. Tilsvarende kan der ske korrektioner af registreringer, der er foretaget i forbindelse med sagsbehandling, hvis fejlen beror på en sagsbehandlerfejl. Det samme er tilfældet, hvis det registrerede åbenbart er en nullitet.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en eventuel sag om sletning af en registrering skal være anlagt inden seks måneder efter registreringen En sådan sag skal anlægges mod medarbejderinvesteringsselskabet og ikke mod Erhvervsstyrelsen eller andre. Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., indebærer, at Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed skal underrettes om sagens udfald. Tilsvarende gælder, hvis der i retten indgås forlig.

Bestemmelsen svarer til selskabslovens § 20.

Den foreslåede bestemmelse omhandler beregning af tidsfrister. Bestemmelsen svarer til de tilsvarende gældende bestemmelser i selskabslovens §§ 21-22.

Den foreslåede bestemmelse angiver, hvordan fristberegningen skal ske i de tilfælde, hvor loven foreskriver, at en nærmere angiven handling skal foretages forud for en begivenhed.

Er fristen for at foretage en handling eksempel fastsat til senest 2 uger før et deltagermøde, skal handlingen være foretaget senest den 15. dag før deltagermødet.

På en række områder fastslås med dette lovforslag, at de personer, der handler på medarbejderinvesteringsselskabets vegne, tidligst kan foretage en handling eller træffe beslutning efter udløbet af en nærmere angiven frist. Fristen for, hvornår handlingen eller beslutningen tidligst kan foretages, beregnes her fra dagen efter den begivenhed, der udløser fristen, jf. stk. 3.

Er fristen for at træffe en beslutning eksempelvis fastsat som tidligst fire uger efter offentliggørelsen af en nærmere angivet begivenhed i Erhvervsstyrelsens it-system, kan beslutningen tidligst træffes den 29. dag efter offentliggørelsen.

Bestemmelsen om, at fristen forlænges til den efterfølgende hverdag efter eksempelvis en weekend, foreslås ikke medtaget her. Forslaget til stk. 3, tydeliggør derved, at der ikke er noget til hinder for, at der kan disponeres i forhold vedrørende medarbejderinvesteringsselskabet, selv om der er tale om weekend, helligdag mv., forudsat at lovgivningens formkrav i øvrigt er overholdt.

Udløber fristen f.eks. en lørdag, vil det som udgangspunkt være muligt at afholde bestyrelsesmøde om søndagen, hvis medarbejderinvesteringsselskabet finder det hensigtsmæssigt. De formelle krav om indkaldelse til bestyrelsesmøde skal dog overholdes.

Den foreslåede bestemmelse omhandler beregning af tidsfrister og svarer til den tilsvarende gældende bestemmelse i selskabslovens § 23.

Den foreslåede bestemmelse regulerer det forhold, hvor en handling skal være foretaget senest ved udløbet af fristen. Den første dag, fristen løber, er dagen efter, at begivenheden indtræder. Fristerne er formuleret således, at den pågældende handling eller beslutning skal være foretaget senest på dagen for fristens udløb.

I tilfælde, hvor fristen er angivet i år, jf. stk. 4, og det på grund af skudår forekommer, at fristen udløber på en årsdag (den 29. februar), som ikke eksisterer det pågældende år, udløber fristen den 28. februar det pågældende år.

For eksempel vil udløbsdagen for en frist, hvis denne er angivet som »senest 2 uger efter«, være den sidste dag i den anden uge efter dagen for den handling eller beslutning, der udløser fristen. Træffes beslutningen således på en tirsdag, vil fristen udløbe om tirsdagen to uger senere.

Materiale, der skal modtages i Erhvervsstyrelsen, skal være modtaget senest kl. 24.00 ved fristdagens udløb. Uden for åbningstiden anses materiale, der er modtaget elektronisk eller i postkassen senest ved fristdagens udløb, for rettidigt modtaget.

Udløber fristen en fredag, skal materialet eksempelvis være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest denne fredag ved døgnets udløb. Udløber fristen derimod på en weekend, helligdag eller lignende, skal handlingen være foretaget den førstkommende hverdag derefter.

Med det foreslåede stk. 1 bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om alle forhold, som er omfattet af nærværende lovforslag eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt. Udgangspunktet er således, at al skriftlig kommunikation til og fra offentlige myndigheder skal foregå digitalt.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af lovforslaget eller regler udstedt i medfør heraf, ikke anses for behørigt modtaget i Erhvervsstyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes til Erhvervsstyrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis som fysisk brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at Erhvervsstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde. Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med Erhvervsstyrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde.

Der kan desuden, ligesom efter gældende ret, fastsættes betingelser for anvendelsen af f.eks. digitale selvbetjeningsløsninger. Det kan herunder bestemmes, at Erhvervsstyrelsen med øjeblikkelig virkning kan lukke brugerens adgang til at anvende Erhvervsstyrelsens it-løsninger til selvregistrering i tilfælde af begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til at foretage selvregistrering. I så fald kan der stilles krav om, at der i stedet skal indgives anmeldelse til Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed på anden måde, f.eks. ved indsendelse af anmeldelse pr. e-mail, med henblik på, at Erhvervsstyrelsen foretager registreringen. Erhvervsstyrelsen har som registreringsmyndighed derved mulighed for at sikre sig, at anmeldelsen opfylder kravene i loven og regler udstedt i medfør heraf samt medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt.

Den foreslåede bemyndigelse kan udnyttes således, at det vil blive gjort obligatorisk at anvende en digital selvbetjeningsløsning ved registrering af visse registreringspligtige oplysninger, som ikke kræver tilsynsmyndighedens tilladelse eller samtykke. Dette vil ske i takt med, at den digitale selvbetjeningsløsning udvikles hertil.

Endvidere kan der fastsættes regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af lovforslaget eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail.

Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen kan der stilles krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette Erhvervsstyrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov eller bestemmelser, der er fastsat i henhold til denne lov.

I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser og påbud m.v., til medarbejderinvesteringsselskabets, henholdsvis det pågældende ledelsesmedlems, digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post som omtalt i bemærkningerne til stk. 3.

I bekendtgørelsen kan der fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation. Det kan for eksempel være fastsættelse af overgangsordninger, hvor der indføres nye digitale løsninger og nye selvbetjeningsløsninger, så det i en overgangsperiode gøres frivilligt at anvende den nye løsning. I bekendtgørelsen kan der for eksempel også fastsættes regler om fritagelse for pligten til digital kommunikation.

Bestemmelsen er formuleret således, at Erhvervsstyrelsen »kan« fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation ved bekendtgørelse. Heraf følger, at det også vil være muligt i bekendtgørelsen at fritage nærmere afgrænsede grupper og sagsområder generelt fra kravet om digital kommunikation. Endvidere vil det være muligt at dispensere fra fastsatte krav om digital kommunikation i særlige tilfælde.

Hensigten med dette er at sikre, at de omfattede selskaber og personer ikke forhindres i at opnå de muligheder og indfri de pligter i henhold til loven og regler udstedt i medfør heraf, som kræves gennemført ved anvendelse af digital kommunikation. Da der vil være tale om kommunikation om erhvervsforhold, vil fritagelsesmuligheden dog som udgangspunkt kun blive anvendt, når ganske særlige omstændigheder taler for det. Fritagelsesmuligheden tænkes f.eks. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og den der kommunikeres med ikke kan få en dansk digital signatur. Endvidere vil fritagelsesmuligheden blive anvendt, hvis krav om digital kommunikation vil være i strid med EU-retten eller andre internationale forpligtelser. Fritagelsesmuligheden kan derudover eksempelvis også anvendes, hvis materialet er af en sådan beskaffenhed, at det ikke egner sig til digital fremsendelse.

Det forhold, at et selskab eller en person eksempelvis ikke er i besiddelse af computer og internetforbindelse, vil som udgangspunkt ikke berettige medarbejderinvesteringsselskabet eller personen til at blive fritaget for krav om digital kommunikation. I så fald må medarbejderinvesteringsselskabet eller personen f.eks. anmode en rådgiver, eksempelvis en advokat eller revisor, om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

I bekendtgørelsen kan der stilles krav om, at virksomheden eller personen indsender en skriftlig ansøgning eller lignende, som godtgør, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan berettige til fritagelse for kravet om digital kommunikation. På nogle områder vil gruppen eller sagsområdet, som vil være berettiget til dispensation, imidlertid klart kunne defineres på forhånd. Her kan Erhvervsstyrelsen for at lette sagsgangen udforme en bestemmelse om fritagelse i bekendtgørelsen således, at en nærmere defineret gruppe eller et nærmere defineret sagsområde undtages fra kravet om digital indberetning uden at der skal indsendes dispensationsansøgning herom. I ganske særlige situationer, eksempelvis hvor et medarbejderinvesteringsselskab er kommet i akutte vanskeligheder, kan der opstå behov for at kommunikere på anden måde end den i bekendtgørelsen fastsatte digitale måde, hvis der samtidig er nedbrud i den pågældende myndigheds eller selskabs it-system, sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle strømafbrydelser eller generelle problemer hos myndighedens internetudbyder o.l. I disse tilfælde må Erhvervsstyrelsen vælge en anden kommunikationsform, som er hensigtsmæssig i den givne situation.

Efter det foreslåede stk. 2 kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes til Erhvervsstyrelsen, er Erhvervsstyrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Erhvervsstyrelsen sender, er det pågældende selskab eller den fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

Udtrykket »en digital meddelelse« er her brugt om en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse, som sendes via e-mail, via den offentlige digitale postløsning eller på anden digital vis. Efter bestemmelsen anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Samme princip kommer til udtryk i § 10, nr. 1, i lov nr. 518 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post. Efter den nævnte bestemmelse anses meddelelser, der sendes under anvendelse af Offentlig Digital Post, for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen.

En digital meddelelse, som et medarbejderinvesteringsselskab eller en person sender til Erhvervsstyrelsen, vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Erhvervsstyrelsen, dvs. når Erhvervsstyrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse, som sendes til Erhvervsstyrelsen, ikke fastlægges som følge af problemer med Erhvervsstyrelsens it-system eller andre lignende problemer (sammenbrud i den digitale signatur infrastruktur, generelle strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen til Erhvervsstyrelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen inden for fristen, hvis den er tilgængelig for Erhvervsstyrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos Erhvervsstyrelsen m.v. som anført ovenfor.

En meddelelse, som Erhvervsstyrelsen sender til et medarbejderinvesteringsselskab eller en person, vil normalt anses for at være kommet frem til adressaten (selskabet eller personen) på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig for adressaten, når adressaten vil kunne fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold.

Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som Erhvervsstyrelsen har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig Digital Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls etc.), som afviser at modtage meddelelser. Meddelelsen vil således blive anset for at være tilgængelig for adressaten, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som yderligere eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

Det foreslåede stk. 1 vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af Erhvervsstyrelsen. Med det foreslåede stk. 1 bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter lovforslaget eller regler udstedt i medfør heraf uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Desuden foreslås i stk. 2 en hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Erhvervsstyrelsen som afsender som hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som Erhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet undtagelsesvist ikke sendes digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vedrører fravigelse af krav om personlig underskrift i dokumenter, der er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Der er tale om dokumenter, som er udstedt af medarbejderinvesteringsselskabets bestyrelse eller revisor m.fl. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.

Der kan være tale om dokumenter, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvor loven stiller krav om eller forudsætter, at dokumentet skal være underskrevet. Der kan f.eks. være tale om dokumenter, der vedhæftes som dokumentation i en digital indberetningsløsning, eller dokumenter, der indsendes som vedhæftet dokument til en e-mail. Som eksempler herpå kan nævnes dokumenter, der er udarbejdet af bestyrelsen til brug for tilsynsmyndighedens beslutningstagen. Endvidere dækker bestemmelsen dokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrive dokumenter med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at underskriftskravet som anført i stk. 1 kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Det foreslåede stk. 2 giver bemyndigelse til Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges. Der kan eksempelvis stilles krav om, at dokumentet forsynes med underskriverens digitale signatur, eller der kan stilles krav om, at den pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil eller lignende format. Desuden kan der stilles krav om, at medarbejderinvesteringsselskabet eller den, som indsender dokumenter til Erhvervsstyrelsen uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, som myndighederne kan forlange at få forevist i kontroløjemed.

Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Det foreslåede stk. 1 svarer til selskabslovens § 371, stk. 1. Heraf fremgår, at afgørelser truffet i henhold til denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, kan indbringes for Erhvervsankenævnet inden for 4 uger efter afgørelsen er meddelt den pågældende.

De foreslåede stk. 2, og 3, om fastsættelse af frister, meddelelse af fristforlængelse og visse afgørelser, som ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, ses tilsvarende i selskabslovens § 371, stk. 2. Heraf fremgår, at de omhandlede afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Baggrunden for at disse afgørelser ikke skal kunne indbringes for højere administrativ myndighed er, at der fortrinsvis er tale om overskridelse af frister, som er objektivt konstaterbare. Hvis der således fastsættes en frist for berigtigelse på 2 uger, skal der ikke være mulighed for at klage over en registreringsnægtelse, hvis oplysningerne er modtaget efter eksempelvis 3 uger.

Det er af stor vigtighed for offentlighedens indsigt i selskabernes forhold, at selskaberne rettidigt anmelder eller registrerer stiftelse og senere ændringer i medarbejderinvesteringsselskabets forhold til Erhvervsstyrelsen. Herved får tredjemand kendskab til medarbejderinvesteringsselskabets forhold. De ansvarlige personer, der handler på et medarbejderinvesteringsselskabs vegne i forbindelse med stiftelse og senere ændringer kan derfor straffes for undladelse af anmeldelse eller registrering af anmeldelsespligtige oplysninger.

Forslaget til hvilke bestemmelser, der skal bødesanktioneres, svarer til en række tilsvarende bestemmelser i henholdsvis selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor disse bestemmelser også er bødesanktioneret. For de enkelte bestemmelser, der nævnes i forslaget, henvises til disses specielle bemærkninger.

Forslagets stk. 2 giver hjemmel til at der i forskrifter udstedt i medfør af lovforslaget kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Forslaget svarer til selskabslovens § 367, stk. 4.

Forslagets stk. 3 foreslår, at der generelt kan pålægges et medarbejderinvesteringsselskab strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, og stk. 4 foreslår en forældelsesfrist på 5 år for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven. Dette svarer til selskabslovens § 369, stk. 2.

Baggrunden for den i stk. 4 foreslåede bestemmelse er, at en tilsvarende ændring blev foreslået ved lov nr. 634 af 12. juni 2013, som indførte en sådan bestemmelse i en række love, herunder bl.a. selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde.

Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen to år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i et år for overtrædelsen. På de erhvervsretlige områder, hvor strafansvaret forældes efter to år, kan den korte forældelsesfrist dog betyde, at det ikke er muligt at straffe de involverede personer eller virksomheder for forhold, som erfaringsmæssigt først opdages efter nogen tid. Rigsadvokaten har oplyst, at sager om overtrædelse af erhvervslovgivningen kan være lige så komplicerede at afdække som sager om bedrageri og underslæb, der har betydeligt længere forældelsesfrister.

For at sikre en effektiv retshåndhævelse over for overtrædelser på det erhvervsmæssige område, som ofte først kommer for dagens lys flere år efter, at de strafbare forhold er begået, har Rigsadvokaten anbefalet, at der på dette område kommer til at gælde en forældelsesfrist på fem år. Der vurderes derfor også at være behov herfor i forhold til medarbejderinvesteringsselskaber.

I tilslutning til forslaget til § 44 om bestemte personers pligter foreslås i § 45, at Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel kan pålægge de personer, der er ansvarlige på medarbejderinvesteringsselskabets vegne, tvangsbøder, hvis de ikke opfylder disse forpligtelser. Forslaget svarer til selskabslovens § 366, stk. 2.

Baggrunden for at indføre tvangsbøder i forhold til medarbejderinvesteringsselskaber er, at det i forbindelse med Erhvervsstyrelsens administration og sagsbehandling vedrørende de øvrige selskabsretlige love kan konstateres, at bøderne virker i forhold til at få registreret oplysninger i styrelsens it-system.

Processen for tvangsbøder vil som udgangspunkt være, at de pågældende ledelsesmedlemmer, som har ansvar for at få indsendt oplysninger eller lignende til styrelsen, som det første vil få en frist til at indsende de manglende oplysninger. Hvis oplysningerne ikke modtages, vil Erhvervsstyrelsen tage skridt til tvangsbøder, hvilket betyder, at de pågældende personer får en ny frist, hvorefter der vil blive opkrævet tvangsbøder. Ofte vil denne sidste frist for at undgå tvangsbøder medføre, at de manglende oplysninger eller lignende indsendes til styrelsen.

Tvangsbøderne tillægges udpantningsret, hvilket betyder, at Erhvervsstyrelsen ikke behøver at få dom for sit krav, men kan foretage udlæg umiddelbart.

Den foreslåede bestemmelse indeholder konsekvensændringer i årsregnskabsloven.

Til nr. 1 og 2

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser af den foreslåede nr. 3. Der er alene tale om tekniske rettelser, som ikke medfører materielle ændringer.

Til nr. 3

I henhold til årsregnskabslovens § 3, stk. 1, skal en række erhvervsdrivende virksomheder aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, herunder aktieselskaber. Som nyt nr. 6 tilføjes, at også medarbejderinvesteringsselskaber skal aflægge årsregnskab efter reglerne i årsregnskabsloven.

Til nr. 4

I henhold til årsregnskabslovens § 135, stk. 1 skal en virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D, lade sit årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab revidere af en eller flere revisorer. Videre fremgår, at en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan vælge at lade revisionen efter 1. pkt. udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, samt at en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan undlade at lade årsregnskabet revidere under visse nærmere betingelser. Efter stk. 2, gælder bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., og undtagelsen i stk. 1, 3. pkt., ikke for erhvervsdrivende fonde.

Med den foreslåede bestemmelse vil dette også gælde medarbejderinvesteringsselskaber, som således ikke kan anvende Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, og ej heller undlade at lade årsregnskabet revidere. Baggrunden herfor hænger sammen med medarbejderinvesteringsselskabers særlige ejer- og kapitalforhold. Medarbejderinvesteringsselskaber forvalter medarbejdernes investeringer i form af indskudte lønmidler, som er bundet i en længere årrække, uden at medarbejderen har mulighed for at realisere investeringen, som i f.eks. et aktie- eller anpartsselskaber. Som led heri er det vurderet hensigtsmæssigt, at medarbejderne og tilsynsmyndigheden har mulighed for at vurdere medarbejderinvesteringsselskabets finansielle situation på baggrund af reviderede regnskaber.

Den foreslåede bestemmelse indeholder ændringer i selskabsloven, som skal sikre entydig identifikation af de personer, som skal registreres i Erhvervsstyrelsens ejerregister.

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 56, stk. 2, 1. pkt., udvider oplysningspligten for kapitalejeren, idet der udover de oplysninger, der skal gives i dag, også skal oplyses om eventuelt cpr-nummer for fysiske personer. Det udvidede oplysningskrav, foreslås for at sikre en højere kvalitet af de oplysninger, der vil blive registreret i ejerregistret vedrørende fysiske personer. Dette skal ses i sammenhæng med, at formålet med ejerregistret blandt andet er at lette arbejdet med bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask.

Hvor eksempelvis virksomheder omfattet af hvidvaskloven skal benytte ejerregistret til at identificere deres kunders eventuelle reelle ejere. Det er således af afgørende betydning, at de brugere, som skal benytte ejerregistret kan have tillid til registrets indhold. Indberettes der alene oplysninger om kapitalejeres fulde navn og adresse, åbnes der mulighed for ukorrekte og dermed ikke retvisende ejeroplysninger, eksempelvis ved registrering af reelt uidentificerbare og eventuelt fiktive navne. Kravet om indberetning af personnummer sikrer ligeledes, at adresseændringer for fysiske personer altid er opdateret i ejerregistret.

Hvis selskabet i overensstemmelse med selskabslovens § 50, stk. 3, har uddelegeret pligten til at føre selskabets ejerbog, skal denne eksterne ejerbogsfører opfattes som databehandler på lige fod med selskabet. Opbevaring af oplysningerne skal ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

Ud over den særlige hjemmel, som foreslås indført, finder persondatalovens bestemmelser anvendelse. Det medfører eksempelvis, at de modtagne cpr-numre skal behandles fortroligt og må ikke videregives uden særlig begrundelse.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af § 56, stk. 2, 2. pkt., skal tydeliggøre, at det ikke kun er danske statsborgere, der har pligt til at give oplysninger om cpr-nummer, men at udenlandske statsborgere, der har fået tildelt et cpr-nummer ligeledes har pligt til det. En udenlandsk statsborger, som får tildelt et cpr-nummer kunne eksempelvis være en udenlandsk arbejdstager, som opholder sig i Danmark mere end 3 måneder.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Det betyder, at der kan stiftes medarbejderinvesteringsselskaber fra lovens ikrafttræden.

Det foreslås i 2. pkt., at loven evalueres senest 3 år efter ikrafttræden og erhvervs- og vækstministeren fremsætter ændringslovforslag, hvis det er nødvendigt. Baggrunden er, at regeringen i Aftalen om vækstplan for fødevarer sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti har besluttet at etablere en tre-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber. Ordningen – og dermed loven – skal derfor evalueres senest 3 år efter ikrafttræden med hensyn til, om der er opnået den ønskede effekt i form af øgede investeringer i de virksomheder, som medarbejderinvesteringsselskaberne skal virke til gavn for.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vedrører navne på eksisterende virksomheder, da der efter denne lovs ikrafttræden, jf. den foreslåede § 9, stk. 1, ikke længere kan stiftes selskaber m.v., hvis navn indeholder betegnelsen »medarbejderinvesteringsselskab« eller forkortelsen »MS«. Eksisterende virksomheder, som er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, kan dog bibeholde navnet, uanset om betegnelsen eller forkortelsen måtte være benyttet.

Den foreslåede bestemmelse angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde.

Lovforslagets gyldighedsområde omfatter ikke Færøerne og Grønland. Loven kan dog helt eller delvist ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lovens bestemmelser kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da det færøske selvstyre har overtaget de omhandlede sagsområder pr. 1. januar 2008 i medfør af lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder.