Selskabsloven § 106

Det foreslåede stk. 1 viderefører retstilstanden for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 78, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3. For anpartsselskaber foreslås en ændring af majoritetskravet i forhold til den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 33, stk. 1.

Efter de gældende regler i anpartsselskabslovens § 33, stk. 1, er en beslutning om ændring af vedtægterne gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst 2/3 af de afgivne stemmer, medmindre andet er bestemt i vedtægterne eller i anpartsselskabslovens § 34.

For aktieselskaber gælder i dag, jf. aktieselskabslovens § 78, stk. 1, at beslutning om ændring af vedtægterne som udgangspunkt skal tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Aktieselskabslovens § 78, stk. 3, bestemmer, at beslutning om vedtægtsændring i øvrigt skal opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, samt de særlige regler i aktieselskabslovens § 79.

Med bestemmelsen foreslås det derfor som noget nyt, at kravet om det dobbelte 2/3 flertal indføres for anpartsselskaber.

Det dobbelte 2/3 flertal foreslås indført for anpartsselskaber, da der så vidt som muligt tilstræbes ens regler for både aktie- og anpartsselskaber. Det lægges til grund, at en stor del anpartsselskaber kun har få anpartshavere, hvorfor reglen for disse anpartsselskaber i praksis ikke har nogen konsekvenser.

I de tilfælde, hvor kapitalandele har forskellig stemmeværdi, betyder kravet om det dobbelte 2/3 flertal efter de gældende regler en beskyttelse af de kapitalejere, hvis kapitalandele efter den foreslåede § 46, stk. 1, har mindre stemmeværdi, idet ikke alene 2/3 af de afgivne stemmer, men også 2/3 af den repræsenterede stemmeberettigede kapital skal stemme for forslaget.

Denne beskyttelse af kapitalejere, hvis kapitalandele har mindre stemmeværdi, videreføres. Samtidig foreslås en tilpasning af bestemmelsens ordlyd til den foreslåede nye mulighed for selskaberne for at udstede stemmeløse aktier.

Både ved den kvalificeret majoritet efter aktieselskabslovens § 78 og ved det særligt kvalificeret flertal efter aktieselskabslovens § 79 indgår det stemmeberettigede aktiekapital i kravet om majoritet, jf. formuleringen om, at forslaget skal tiltrædes af 2/3, respektive 9/10, »såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital«. Efter gældende ret medtages derfor ikke stemmeløse aktier ved beregningen af en kvalificeret majoritet efter aktieselskabslovens §§ 78 og 79.

Stemmeløse aktier medtælles heller ikke ved beregningen, jf. § 106, selvom de er til stede på generalforsamlingen, medmindre de i vedtægterne er tillagt repræsentationsret. Stemmeløse kapitalandele udstedt efter ældre selskabslovgivning vil ikke have repræsentationsret, medmindre dette tillægges dem ved en vedtægtsændring, og tæller således ikke med i så henseende. Repræsentationsret er således forskellig fra møderet. For nye stemmeløse kapitalandele, der udstedes efter ikrafttræden af den foreslåede bestemmelse, kan et selskab i sine vedtægter fastslå, om stemmeløse aktier skal have repræsentationsret eller ej.

Repræsentationsret er et nyt begreb, der foreslås indført i selskabslovgivningen. Det indebærer, at en stemmeløs kapitalandel kan blive talt med, når der beregnes et kvalificeret flertal efter de foreslåede §§ 106 og 107. Det afgøres af generalforsamlingen, når der udstedes stemmeløse kapitalandele, om disse skal tildeles en vis indflydelse ved at de tillægges repræsentationsret. Endvidere kan eksisterende stemmeløse kapitalandele tildeles repræsentationsret ved en ændring af vedtægterne, og på samme måde kan repræsentationsret fratages igen. Reglerne om vedtægtsændring skønnes at give den fornødne minoritetsbeskyttelse i så henseende.

Dermed gives selskaberne valgfriheden mellem, om stemmeløse kapitalandele skal medtælles ved beregningen af et kvalificeret flertal i situationer som omfattet af de foreslåede §§ 106 og 107, eller ej. Det kan være en fordel for et selskab at udstede stemmeløse kapitalandele, der ikke kan deltage i afstemninger om almindelige forhold på generalforsamlingen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 105, men vil være berettiget til at deltage i afstemningen om vigtigere forhold, der kræver kvalificeret majoritet. Nogle investorer vil måske acceptere ikke at have indflydelse på kapitalselskabets ordinære drift, såfremt de har indflydelse på ekstraordinære forhold. Selskabet skal dog altid sikre, at der er mindst én kapitalejer, der har stemmeret, således at generalforsamlingen kan træffe de nødvendige beslutninger.

Oplysningen om, hvorvidt der er tillagt stemmeløse kapitalandele repræsentationsret, skal fremgå af vedtægterne på samme måde som de øvrige oplysninger om den pågældende klasse af kapitalandele.

Den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 1, 2. pkt., viderefører retstilstanden for anpartsselskaber og aktieselskaber, hvorefter beslutning om ændring af vedtægterne i øvrigt skal opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, samt de særlige regler i § 107, jf. anpartsselskabslovens § 33, stk. 1, og aktieselskabslovens § 78, stk. 3.

Som noget nyt foreslås det at ophæve de gældende særlige minoritetsbeskyttelseskrav, jf. anpartsselskabsloven § 33, stk. 2, og aktieselskabslovens § 78, stk. 2, som omhandler i de tilfælde, hvor der træffes beslutning om indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. § 77, stk. 2, eller elektronisk kommunikation, jf. § 92, stk. 1.

Den generelle teknologiske udvikling gør, at der ikke bør opstilles skærpede majoritetskrav til indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling, eller elektronisk kommunikation. Derudover tilstræbes en ensretning af majoritetskravene i loven, for at gøre loven mere tilgængelig for kapitalejere.

Det foreslåede stk. 2 viderefører retstilstanden, jf. aktieselskabslovens § 78, stk. 1, 1 pkt., hvorefter bestyrelsen kan foretage visse vedtægtsændringer, som f.eks. vedtægtsændringer som er en nødvendig følge af en kapitalforhøjelse, jf. den foreslåede § 175, stk. 2. Bestemmelsen gælder fremover også for anpartsselskaber. Der tilføjes dog flere bestemmelser til opregningen, som f.eks. den nye bestemmelse i § 102, stk. 3, hvorefter det centrale ledelsesorgan kan beslutte, at kapitalejere kan stille spørgsmål til dagsorden eller dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som optages i vedtægterne. Derudover tilføjes § 282, stk. 1, og § 302, stk. 1, hvorefter beslutning om grænseoverskridende fusion eller spaltning i fortsættende hhv. bestående modtagende selskaber som udgangspunkt træffes af det centrale ledelsesorgan.

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse kan betingede ændringer af et selskabs vedtægter ikke lovligt vedtages, medmindre der er særlig anden lovhjemmel hertil. Under ganske særlige omstændigheder har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dog accepteret vedtægtsændringer betinget af en kapitalforhøjelse, hvor der er meget nøje beskrivelse af forhøjelsen og betingelsen, således at det er objektivt konstaterbart, om betingelsen er opfyldt eller ej. Denne praksis videreføres.