Selskaber m.v. (herunder aktieselskaber og anpartsselskaber) er undergivet en generel selskabsbeskatning. Det vil sige, at der årligt skal opgøres en skattepligtig indkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for afholdte driftsudgifter m.v. De skattepligtige indtægter omfatter som udgangspunkt alle løbende, erhvervsmæssige indtægter, f.eks. indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser. De fradragsberettigede driftsudgifter omfatter f.eks. driftsomkostninger, dvs. udgifter der medgår til at erhverve den skattepligtige indkomst, såsom lønudgifter og udgifter til husleje, samt renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og e. Derudover kan der efter reglerne i afskrivningsloven foretages fradrag for skattemæssige afskrivninger på afskrivningsberettigede aktiver.

Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fremføres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for følgende år efter reglerne i selskabsskattelovens § 12.

Selskaber m.v., der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en koncern, er omfattet af obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. En koncern omfatter efter selskabsskattelovens § 31 C samtlige selskaber m.v., hvorover et (moder)selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås et ejerskab på mere end halvdelen af stemmerettighederne.

Når der foreligger en national sambeskatning, opgøres en sambeskatningsindkomst, som består af summen af den skattepligtige indkomst, der er opgjort for hvert enkelt af de selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen.

Selskaber m.v., der modtager en gave, vil som udgangspunkt skulle medregne gaven til selskabets skattepligtige indkomst.

Som udgangspunkt skal selskaber m.v. medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Selskaber m.v. skal dog ikke medregne gevinst og tab på datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, der ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet m.v., jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Koncernselskabsaktier er defineret som aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er eller kan sambeskattes, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B.

Ved skattefri porteføljeaktier forstås unoterede aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Som udgangspunkt skal selskaber m.v. medregne modtagne aktieudbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbytte af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier skal dog ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. jf. selskabsskattelovens § 13.

Foreninger m.v., der ikke omfattes af de øvrige skattepligtsbestemmelser i selskabsskattelovens § 1 eller af fondsbeskatningsloven, er skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Disse foreninger m.v. beskattes kun af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og af gevinst og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er derfor som udgangspunkt skattefri af gevinst og tab på aktier.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed anses efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Hvor en forening m.v. er tillagt en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.

Skattepligten omfatter modtagne aktieudbytter. Dog skal foreninger m.v. ikke medregne udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 18, stk. 1. Dog udgør indkomstskatten 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, som udgøres af udbytter.

Som eksempel på skattepligtige, der typisk vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan nævnes selskaber med begrænset ansvar (A. M. B. A) og foreninger med begrænset ansvar (F. M. B. A).

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er undergivet en begrænset skattepligt af modtagne aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skattepligten omfatter dog ikke udbytte af datterselskabsaktier, når beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder- og datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU) eller en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Skattepligten omfatter heller ikke udbytte af koncernselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU) eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af skattepligtige udbytter, hvis selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en stat, der på den ene eller anden måde udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

For så vidt angår udbytte af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, er disse udbytter skattefri, når betingelsen om udveksling af oplysninger er opfyldt, idet satsen på 15 pct. nedsættes til 0 pct., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Er betingelsen om udveksling af oplysninger ikke opfyldt, skal der betales en skat på 22 pct. af modtagne skattepligtige udbytter.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, efter nr. 2 i at indsætte et nyt nr. 2 j, hvorefter medarbejderejevirksomheder, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, nr. 4, som opfylder betingelserne i kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven jf. lovforslagets§ 1, nr. 4, omfattes af den generelle selskabsskattepligt.

Medarbejderejevirksomheder er defineret i forslaget til erhvervsvirksomhedslovens § 4 a, nr. 4. Herefter gælder det, at medarbejderejevirksomheder omfatter en virksomhed med begrænset ansvar, jf. erhvervsvirksomhedslovens §§ 3 og 4, som medarbejdere ejer et deltagerselskab igennem, jf. kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven.

Der henvises herom til bemærkningerne til forslaget til § 4 a, nr. 4, i erhvervsvirksomhedsloven jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Medarbejderejevirksomheder vil efter forslaget til erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c omfatte virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedslovens §§ 3 og 4. Virksomheder med begrænset ansvar er efter gældende regler som udgangspunkt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og beskattes kun af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og af gevinst og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Forslaget skal sikre, at en medarbejderejevirksomhed, der er hjemmehørende her i landet, og der i øvrigt lever op til betingelserne i forslaget til kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven, vil være undergivet en generel selskabsbeskatning og årligt vil skulle opgøre en skattepligtig indkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for afholdte driftsudgifter. Om beskatningen af selskaber henvises til beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget om kapitel 5 c i erhvervsvirksomhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil både omfatte den situation, hvor medarbejderejevirksomheden har erhvervet kapitalandele i et deltagerselskab fra en fysisk person, og hvor kapitalandelene er erhvervet via et selskab ejet af den fysiske person.

Indsættelsen af et nyt nr. 2 j i selskabsskattelovens § 1 stk. 1, indebærer ikke at § 1, stk. 1, nr. 3 rykkes ned.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, indeholder en opregning af de danske selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af loven.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., at ændre »betingelserne i 1. pkt.,« til »betingelserne i 1. pkt.«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 3, hvorved der foreslås indsat et nyt 3. pkt. i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Et selskab eller en forening m.v. kan under visse betingelser være undergivet den særlige andelsbeskatning.

Ved andelsbeskattede andelsselskaber og andelsforeninger forstås selskaber og foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i selskabets eller foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Der skal således være et kooperativt formål.

Andelsforeninger, der driver virksomhed som indkøbsforening, er foreninger, som har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug, jf. selskabsskattelovens § 15, stk. 1. Det er afgørende, at der udelukkende er tale om salg af produkter, der indgår i medlemmets bedrift eller produktion, jf. selskabsskattelovens § 15, stk. 3.

Andelsforeninger, der driver virksomhed som produktions- eller salgsforening, er foreninger, som har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser, jf. selskabsskattelovens § 16, stk. 1. De produkter, som foreningen sælger, skal helt eller delvist bestå af leverancer fra medlemmerne, jf. selskabsskattelovens § 16, stk. 3.

Det er en betingelse, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning. Grænsen anses for væsentlig overskredet, hvis omsætningen med ikke-medlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede omsætning. Overskridelsen anses for længerevarende, hvis omsætningen med ikke-medlemmer i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår har overskredet 25 pct., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 3.

Som udgangspunkt vil der ikke være adgang til andelsbeskatning, hvis selskabet eller foreningen har aktiviteter, der falder uden for det kooperative formål, medmindre der er tale om, at denne ikke-kooperative aktivitet er et tilfældigt biprodukt af den kooperative virksomhed. Andelsbeskattede selskaber og foreninger må dog gerne eje aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder det kooperative formål.

Udlejning af fast ejendom eller driftsmidler til medlemmer eller tredjemand er som udgangspunkt ikke foreneligt med det kooperative formål, i og med at der ikke er tale om samhandel med medlemmerne. De andelsbeskattede andelsselskaber (og andelsforeninger) kan dog under visse betingelser udleje eller bortforpagte faciliteter til tredjemand, uden at dette vil medføre et bortfald af andelsbeskatningen. For så vidt angår udlejning, er udgangspunktet, at der skal være tale om tidsbegrænsede lejekontrakter, idet det dog altid vil bero på en konkret vurdering, om en udlejning eller bortforpagtning kan anses som foreneligt med det kooperative formål for andelsselskabet eller andelsforeningen.

Der vil som udgangspunkt kunne foretages en fordeling af ressourcer og omkostninger mellem den andelsbeskattede part og den ikke andelsbeskattede part uden konsekvenser for andelsbeskatningen af den andelsbeskattede part. Det er en forudsætning, at der anvendes loyale omkostningsdelingsnøgler, herunder at fordelingen sker på armlængdevilkår, og at det er naturligt i det konkrete tilfælde, at der sker en omkostningsdeling.

Aktivitet i form af produktion, distribution eller transmission af elektricitet falder uden for det kooperative formål. Udøvelse af elaktivitet vil dermed skulle udskilles i et datterselskab, hvis andelsbeskatningen skal opretholdes. Elaktiviteten kan ikke ligge i andelsselskabet eller andelsforeningen - heller ikke selv om elaktiviteten udøves til at dække det andelsbeskattede selskabs eller den andelsbeskattede forenings eget elforbrug.

Det er yderligere en betingelse for andelsbeskatning, at andelsselskabet eller andelsforeningen, bortset fra en normal forrentning af en eventuelt indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse.

Andelsbeskatningen betyder, at den skattepligtige indkomst opgøres som en vis procentdel af selskabets eller foreningens formue ved indkomstårets udgang, jf. selskabsskattelovens § 14. Selskabet eller foreningens aktiver og passiver medregnes til handelsværdien på opgørelsesdagen, mens driftsmidler medregnes til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Er formuen negativ, ansættes formuen til 0.

Den opgjorte skattepligtige indkomst beskattes med 14,3 pct., jf. selskabsskattelovens § 19.

Det foreslås som selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., at andelsforeninger tillige kan være omfattet af 1. pkt., selv om der i andelsforeningen indgår en særskilt regnskabsmæssig enhed, hvis eneste aktivitet er produktion af elektricitet til brug for andelsforeningen ved anvendelse af vindkraft eller solenergi, dog med adgang til salg af en eventuel overskydende produktion til elnettet under den betingelse, at den overskydende produktion i indkomståret ikke overstige 25 pct. af andelsforeningens forbrug i indkomståret.

Forslaget vil indebære, at andelsbeskattede selskaber og foreninger m.v. vil kunne opretholde andelsbeskatningen i forbindelse med udøvelse af elaktiviteter til eget forbrug, uden at denne aktivitet skal udskilles i et datterselskab. Kravet vil i stedet være, at der etableres en intern elenhed i det andelsbeskattede selskab eller den andelsbeskattede forening, som elaktiviteten henføres til.

For at sikre en adskillelse mellem den andelsbeskattede del og den interne elenhed stilles det som et krav, at den interne elenhed udarbejder et selvstændigt regnskab. Etablering af den interne elenhed vil kræve, at denne får tildelt sit eget SE-nummer tilknyttet andelsselskabets eller andelsforeningens cvr-nummer. SE-nummeret vil skulle være øremærket til elaktiviteten. Der må således ikke kunne indlægges andre typer af aktiviteter under det pågældende SE-nummer.

Hvis elaktiviteterne på nogen måde indgår i den andelsbeskattede del af selskabet eller foreningen, vil selskabet eller foreningen ikke kunne opretholde andelsbeskatningen. Selskabet eller foreningen vil heller ikke kunne opretholde andelsbeskatningen, hvis en eller flere af de kooperative aktiviteter kommer til at indgå under den interne elenheds SE-nummer.

Adgang til elproduktion uden krav om en selskabsudskillelse omfatter kun de tilfælde, hvor fremstillingen af elektricitet sker på et elproduktionsanlæg under anvendelse af vedvarende energikilder i form af anvendelse af vindmøller eller solceller.

Muligheden for at opretholde andelsbeskatningen gennem en udskillelse af elaktiviteter i en intern elenhed, forudsætter, at elproduktionen sker til eget brug. Ved eget forbrug forstås summen af el udnyttet ved egen produktion og el indkøbt fra elnettet. Strøm fra eventuelle ladestandere vil ligeledes være at anse for eget forbrug, hvor der er tale om ladestandere, der er rettet mod medarbejdere og andelsselskabet eller andelsforeningen selv, forudsat at ladestanderne også overvejende benyttes af denne kreds.

For at tage højde for, at et elproduktionsanlæg ofte vil være tilsluttet det kollektive elforsyningsnet for at have mulighed for at kunne komme af med en eventuel overskydende elproduktion, vil en begrænset salgsadgang til elnettet dog blive accepteret. Det vil således være en forudsætning for, at den interne elenheds salg af el til elnettet kan accepteres uden konsekvenser for andelsbeskatning af andelsselskabet eller andelsforeningen, at det salg af overskydende el fra den elproduktion, der foregår via den interne elenhed, i indkomståret ikke overstiger 25 pct. af andelsselskabets eller andelsforeningens forbrug i det pågældende indkomstår.

Begrænsningen er indsat med henblik på at sikre, at den interne elenhed ikke de facto skifter karakter til at være et egentligt elselskab.

Den interne elenheds salg af en eventuel overskydende produktion skal opgøres som elenhedens bruttosalg til elnettet i indkomståret. Elenhedens salg og andelsselskabets eller andelsforeningens eget forbrug skal opgøres i kW. Ved overskydende produktion til elnettet skal forstås elenhedens bruttosalg til elnettet. Begrundelsen er, at salg og forbrug ikke ligger i den samme enhed.

Grænsen på de 25 pct. skal vurderes i forhold til andelsselskabets eller andelsforeningens samlede elforbrug i indkomståret opgjort i kW, uanset strømproducerende kilde. Et eventuelt datterselskabs elforbrug vil ikke skulle indgå i opgørelsen.

Omsætningen med den interne elenhed vil ikke skulle indgå ved opgørelse af den omsætningsbegrænsning i forhold til ikke-medlemmer, som den andelsbeskattede del er omfattet af. Dette skal ses i sammenhæng med, at der vil være en særskilt regnskabs- og skattemæssige behandling af den interne elenhed.

Hvis det andelsselskab eller den andelsforening, hvori der indgår en intern eleenhed, overgår til beskatning efter en anden bestemmelse i selskabsskattelovens § 1 end selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, vil konsekvensen heraf samtidig være, at den interne elenhed må opløses. En opløsning af den interne elenhed vil være omfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., at selskaber, foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige her til landet, for så vidt de oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld).

Kontrolleret gæld foreligger f.eks., når et selskab m.v. har gæld til juridiske personer, der er koncernforbundne med selskabet, jf. skattekontrollovens § 37, stk. 6, litra c.

Der gælder efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 2.-7. pkt., undtagelser fra den begrænsede skattepligt, som indebærer, at den begrænsede skattepligt ikke omfatter renter i en række tilfælde, hvor en beskatning af renterne ikke kan anses for at være i overensstemmelse med formålet bag den begrænsede skattepligt. Således følger det f.eks. af bestemmelsens 3. og 4. pkt., at den begrænsede skattepligt ikke omfatter renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter Rådets direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Det gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, 1. pkt., er kursgevinster fra kilder her i landet begrænset skattepligtige, når kursgevinsterne vedrører fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, og debitor er et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a og kreditor er koncernforbundet med debitor.

Reglen har til formål at hindre, at den begrænsede skattepligt af renter af kontrolleret gæld omgås, ved at renter konverteres til kursgevinster. De undtagelser, der efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 2.-7. pkt., gælder i relation til den begrænsede skattepligt af renter, finder således tilsvarende anvendelse i relation til den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. bestemmelsens 4. pkt.

Det foreslås, at i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., og litra h, 1. pkt., ændres, »litra a« til »litra a eller b«.

Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., vil medføre, at udenlandske selskaber, der modtager renter fra et koncernforbundet selskab, der er begrænset skattepligtigt af indtægter fra fast ejendom her i landet, som udgangspunkt vil være begrænset skattepligtige af renter, der af debitorselskabet er allokeret til den faste ejendom. De almindelige undtagelser fra den begrænsede skattepligt af renter af kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 2.-7. pkt., vil dog kunne medføre, at skattepligten bortfalder.

Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, 1. pkt., vil medføre, at et udenlandsk selskab som udgangspunkt også vil være begrænset skattepligtigt af kursgevinster vedrørende fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, når debitor er et koncernforbundet selskab, der er begrænset skattepligtigt af indtægter fra fast ejendom her i landet, og som har allokeret gælden til den faste ejendom.

Også i disse tilfælde vil de almindelige undtagelser fra den begrænsede skattepligt dog kunne medføre, at skattepligten bortfalder.

Efter selskabsskattelovens § 2 C kan registreringspligtige skattemæssigt transparente enheder blive beskattet som selvstændige skattesubjekter. En transparent enhed bliver således omkvalificeret til selvstændigt skattesubjekt, hvis en eller flere tilknyttede personer, jf. selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, som sammenlagt direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet,

1. er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt, eller

2. er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, der ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, eller

3. er direkte ejer og er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og som ikke er medlem af EU.

Tilknyttet person er defineret i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17. Efter denne bestemmelse er der tale om tilknyttede personer i forhold til selskabsskattelovens § 2 C, når en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt har direkte eller indirekte indflydelse i form af stemmerettigheder eller kapitalejerskab på 50 pct. eller mere eller har ret til at modtage 50 pct. eller mere af overskuddet i et eller flere selvstændige skattesubjekter. Alle de berørte personer og enheder anses i givet fald for at være tilknyttede personer.

Agerer en eller flere fysiske personer eller selvstændige skattesubjekter sammen, for så vidt angår stemmerettigheder eller kapitalejerskab af et subjekt, skal de hver især anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i det pågældende subjekt.

Ved en tilknyttet person forstås også

– et selvstændigt skattesubjekt, der er del af samme konsoliderede koncern i regnskabsmæssig henseende som subjektet,

– et selvstændigt skattesubjekt, hvor subjektet har en væsentlig indflydelse på ledelsen, eller

– et selvstændigt skattesubjekt, som har en væsentlig indflydelse på ledelsen af subjektet.

Det følger af landsskatteretspraksis, at reglen i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, alene skal anvendes i forhold til vurderingen af, om der er tale om en tilknyttet person i forhold til den transparente danske enhed. Reglen i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, skal derimod ikke anvendes ved vurderingen af, om de tilknyttede personer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1-3, sammenlagt direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. Vurderingen heraf skal efter Landsskatterettens praksis i stedet foretages ved at sammenlægge de faktiske ejerandele, der tilhører ejere, der er hjemmehørende i lande, hvor den danske enhed anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 2 C efter stk. 1 indsættes tre nye stykker.

Det foreslås som stk. 2, at stk. 1, nr. 1, ikke finder anvendelse, hvis alle de til filialen henholdsvis enheden direkte tilknyttede personer er hjemmehørende i stater, hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigt behandles som transparent.

Ændringen vil præcisere, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, alene vil finde anvendelse, når mindst en af de direkte tilknyttede personer er hjemmehørende i en stat, hvor den danske transparente enhed henholdsvis filialen skattemæssigt behandles som et skattemæssigt subjekt. I tilfælde, hvor alle direkte tilknyttede personer, herunder tilknyttede personer, der ejer via skattetransparente enheder, anser den danske transparente enhed for en transparent enhed, vil bestemmelsen ikke finde anvendelse, idet der ikke opstår et mismatch vedrørende enheden. Det vil således være en forudsætning, at der er et mismatch i kvalifikationen af enheden, således at enheden må anses for at være en omvendt hybrid enhed i forhold til mindst en tilknyttet person.

Denne præcisering vil være i overensstemmelse med Skatterådets praksis vedrørende selskabsskattelovens § 2 C. Skatterådets praksis er baseret på, at selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1, indeholder implementeringen af artikel 9a i Rådets direktiv 2016/1164 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (skatteundgåelsesdirektivet), som udtrykkeligt er rettet mod situationer, hvor der som følge af et mismatch i kvalifikationen af enheden opstår en omvendt hybrid enhed. Tilsvarende fremgår af OECDs rapport om Neutralising the Effects of Hybrids Mismatch Arrangements, som medlemsstaterne ifølge direktivets betragtninger bør anvende som en kilde til illustration eller fortolkning af direktivet.

Det foreslås som stk. 3 i selskabsskattelovens § 2 C, at er de til filialen henholdsvis enheden tilknyttede personer også indbyrdes tilknyttede personer, skal de hver især i forhold til stk. 1, nr. 1, anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i den pågældende enhed eller filial. Ejes mindre end 5 pct. af kapitalen eller overskudsandelene direkte af tilknyttede personer, der opfylder en af betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med ejerstrukturen er at opnå mismatchet.

Det medfører, at hvis den danske transparente enhed er kontrolleret af en koncern (dvs. at deltagere med mindst 50 pct. ejerskab i den transparente enhed er indbyrdes tilknyttede personer), vil der som udgangspunkt skulle ske omkvalificering af den transparente enhed til et selvstændigt skattesubjekt, når mindst en af koncerndeltagerne er hjemmehørende i et land, der anser den danske enhed for et selvstændigt skattesubjekt. Dette vil gælde uanset størrelsen af den ejerandel, som besiddes af en eller flere koncerndeltagere, der er hjemmehørende i et land, der anser den danske enhed for et selvstændigt skattesubjekt. Det vil dog, jf. det foreslåede stk. 2, være en forudsætning, at mindst en af disse tilknyttede personer er en direkte ejer.

Koncerndeltageren, der er hjemmehørende i et land, der anser den danske enhed for et selvstændigt skattesubjekt, skal således anses for at være i besiddelse af alle koncernens stemmerettigheder og hele koncernens kapital i den transparente danske enhed. Herved er mindst 50 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet ejet af en tilknyttet person, der er hjemmehørende i en fremmed stat, hvor enheden skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt.

Udgangspunktet fraviges dog, hvis mindre end 5 pct. af kapitalen eller overskudsandele ejes direkte af tilknyttede personer, der opfylder en af betingelserne i stk. 1, nr. 1-3. I givet fald sker der kun omkvalificering af den transparente enhed, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med ejerstrukturen er at opnå mismatchet. Dette kan være tilfældet, hvis mismatchet er arrangeret med henblik på at opnå en skattefordel ved at lade en ejerandel på mindre end 5 pct. være ejet af et selskab, der er hjemmehørende i et land, der anser den transparente danske enhed for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Det foreslås som stk. 4, at agerer fysiske personer eller selvstændige skattesubjekter sammen med andre fysiske personer eller selvstændige skattesubjekter ved udøvelsen af stemmerettigheder eller kapitalejerskab af en enhed, og er hovedformålet eller et af hovedformålene at opnå mismatchet, skal de hver især i forhold til stk. 1, nr. 1, anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i den pågældende enhed eller filial.

Dette indebærer, at der – når investorerne indbyrdes er uafhængige – kun vil skulle ske omkvalifikation af enheden til et selvstændigt skattesubjekt, når investorerne agerer sammen med det hovedformål eller et af hovedformålene at opnå mismatchet og de sammenlagt ejer mindst 50 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen.

Forslaget skal ses i lyset af, at hvis investorerne ikke er indbyrdes koncernforbundne, men alene er tilknyttede personer til den transparente enhed som følge af, at de agerer sammen om investeringen, vil de ikke nødvendigvis være vidende om, at der er investorer, der undgår beskatning som følge af et hybridt mismatch. De enkelte investorer, der agerer sammen, har heller ikke nødvendigvis økonomisk fordel af det hybride mismatch. I sådanne tilfælde vurderes det, at reglerne om skattemæssig transparens ikke kan anses for at være blevet misbrugt af en majoritet til at opnå dobbelt ikke-beskatning. Efter forslaget vil der derfor i disse tilfælde ikke skulle ske en omkvalifikation af den skattemæssigt transparente enhed.

Hvis der derimod er tale om et arrangement, hvor hovedformålet, eller et af hovedformålene med arrangementet, er, at en eller flere af investorerne opnår en skattefordel f.eks. som følge af dobbelt-ikke-beskatning af indkomsten i den transparente enhed, vil der skulle ske omkvalificering af enheden, når de investorer, der agerer sammen, ejer mindst 50 pct. af den transparente enhed.

Efter selskabsskattelovens § 2 C kan registreringspligtige skattemæssigt transparente enheder blive beskattet som selvstændige skattesubjekter. En transparent enhed bliver således omkvalificeret til selvstændigt skattesubjekt, hvis en eller flere tilknyttede personer, jf. selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, som sammenlagt direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af stemmerettighederne, kapitalen eller retten til andel af overskuddet,

1. er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigt behandles som et selvstændigt skattesubjekt, eller

2. er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, der ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, eller

3. er direkte ejer og er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og som ikke er medlem af EU.

Tilknyttet person er defineret i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17. Efter denne bestemmelse er der tale om tilknyttede personer i forhold til selskabsskattelovens § 2 C, når en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt har direkte eller indirekte indflydelse i form af stemmerettigheder eller kapitalejerskab på 50 pct. eller mere eller har ret til at modtage 50 pct. eller mere af overskuddet i et eller flere selvstændige skattesubjekter. Alle de berørte personer og enheder anses i givet fald for at være tilknyttede personer.

Agerer en eller flere fysiske personer eller selvstændige skattesubjekter sammen, for så vidt angår stemmerettigheder eller kapitalejerskab af et subjekt, skal de hver især anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i det pågældende subjekt.

Ved en tilknyttet person forstås også

– et selvstændigt skattesubjekt, der er del af samme konsoliderede koncern i regnskabsmæssig henseende som subjektet,

– et selvstændigt skattesubjekt, hvor subjektet har en væsentlig indflydelse på ledelsen, eller

– et selvstændigt skattesubjekt, som har en væsentlig indflydelse på ledelsen af subjektet.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, efter »hvis en eller flere« indsættes »til filialen henholdsvis enheden«.

Dette vil medføre, at det præciseres, at der vil skulle være tale om en eller flere til filialen eller den transparente enhed tilknyttede personer. Der vil således skulle være tale om en investor, der er en tilknyttet person til den transparente enhed, f.eks. som følge af, at investoren agerer sammen med andre investorer og de tilsammen ejer mindst 50 pct. af kapitalen i enheden. Det vil derimod ikke være et krav, at investorerne er indbyrdes tilknyttede personer.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 2, at »er hjemmehørende« ændres til »er direkte ejer og er hjemmehørende«.

Ændringen vil medføre, at den tilknyttede person, som er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, der ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, skal være direkte ejer af filialen eller den transparente enhed. Der er tale om en præcisering, der er i overensstemmelse med Skatterådets praksis vedrørende den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 2.

Selskabsskattelovens §§ 2 C, 8 C og 8 D indeholder en række bestemmelser om hybride mismatch, som skal hindre dobbelt ikke-beskatning og dobbelt fradrag, hvor dette vil kunne opstå som følge af, at landene kvalificerer finansielle instrumenter eller enheder forskelligt. Bestemmelserne finder som udgangspunkt kun anvendelse, hvis der er tale om hybride mismatch ved f.eks. betalinger mellem tilknyttede personer.

Tilknyttet person er defineret i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17. Efter denne bestemmelse er der tale om tilknyttede personer, når en fysisk person eller et selvstændigt skattesubjekt har direkte eller indirekte indflydelse i form af stemmerettigheder eller kapitalejerskab på 25 pct. eller mere eller har ret til at modtage 25 pct. eller mere af overskuddet i et eller flere selvstændige skattesubjekter. Alle de berørte personer og enheder anses i givet fald for at være tilknyttede personer.

I forhold til reglen i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra b-e og g, § 2 C, stk. 1, og § 8 D, stk. 3, er ejerskabskravet dog 50 pct. (og ikke 25 pct.).

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, 7. pkt., affattes således, at uanset 2.-4. pkt. er kravene til stemmerettigheder, kapitalejerskab og overskudsandel 50 pct. eller mere ved hybride mismatch omfattet af nr. 1, litra b-e og g, § 2 C, stk. 1, og § 8 D, stk. 3.

Det tydeliggøres herved, at ejerskabskravet på 50 pct. også gælder for alle tre krav, dvs. for stemmerettigheder, kapitalejerskab og overskudsandel.

Til nr. 1 og 2

Selskabsskattelovens § 5 D indeholder regler for fastsættelse af indgangsværdier i det tilfælde, hvor et selskab eller forening m.v. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr. 1-18 og 21-23, til at blive skattepligtig efter § 1. Reglerne i selskabsskattelovens § 5 D finder tilsvarende anvendelse i det tilfælde, hvor en andelsforening overgår fra formuebeskatning til almindelig selskabsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 5 B, stk. 2.

Efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3, foretages afskrivninger på bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Ifølge selskabsskattelovens § 5 D, stk. 4, foretages afskrivninger på installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Ifølge selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, 1. pkt., foretages opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, ved at ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, træder i stedet for anskaffelsessummen. Efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, 2. pkt., kan selskabet eller foreningen m.v. dog vælge at lægge anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til grund.

Fra den 1. marts 2021 er der ikke længere blevet ansat en ejendomsværdi for erhvervsejendomme. Ejendomsvurderinger, der meddeles fra den 1. marts 2021, vil ikke indeholde en ejendomsværdi for erhvervsejendomme, men alene omfatte en grundværdi og, i tilfælde af en fast ejendom, der anvendes til både erhvervs- og boligformål, en ejendomsværdi for boligdelen. Som konsekvens har selskaber og foreninger m.v. efter meddelelse af en ejendomsvurdering pr. 1. marts 2021 ikke længere kunnet anvende en ejendomsvurdering for en erhvervsejendom, selv i tilfælde, hvor den meddelte ejendomsvurdering er den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, til fastsættelse af indgangsværdier eller opgørelse af ejendomsavance.

Fra den 1. marts 2021 har selskaber og foreninger m.v. således, efter gældende ret alene haft mulighed for at anvende handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, ved fastlæggelse af indgangsværdier for afskrivningsberettigede bygninger og installationer efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3 og 4. Ved opgørelse af ejendomsavance efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, 1. pkt., har selskaber og foreninger m.v. alene skulle anvende enten handelsværdien pr. 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller lægge anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til grund.

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3 , affattes således, at på bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af handelsværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Det foreslås endvidere, at selskabsskattelovens § 5 D, stk. 4 , affattes således, at på installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af handelsværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Endelig foreslås det, at selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, 1. pkt ., affattes således, at ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder handelsværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen.

Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor en ejendom er optaget til dagsværdi i et evt. årsregnskab efter årsregnskabsloven, anses denne værdi som udtryk for handelsværdien, som kan anvendes i henhold til § 5 D, stk. 9, 1. pkt. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til grund, hvilket er en videreførelse af gældende ret.

Det bemærkes, at det allerede efter gældende ret er udgangspunktet, at selskaber og foreninger m.v., der overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3 til at blive skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, skal anvende handelsværdien ved fastsættelse af afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede bygninger og installationer efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3 og 4, når der ikke er ansat en ejendomsværdi. Ligeledes er det allerede efter gældende ret muligt for selskaber og foreninger m.v. at vælge handelsværdien ved opgørelse af ejendomsavance efter selskabsskattelovens § 9, 1. pkt. Ved handelsværdien forstås den værdi, som en ejendom kunne indbringe ved et salg på markedsvilkår mellem uafhængige parter.

Der henvises til pkt. 2.1.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved erhvervelse af et afskrivningsberettigede aktiv fra et koncernforbundet selskab uden at overdragelsen har medført en dansk eller udenlandsk beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger og gevinster eller tab indtræder det erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt, idet aktivet anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil erhvervelsestidspunket, jf. selskabsskattelovens § 8 B. Det samme gælder, hvor der er en udenlandsk beskatning ved overdragelsen, som dog er udskudt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 8 B, stk. 1, at indsætte et 4. pkt., om at 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for interne elenheder, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.

Forslaget vil f.eks. betyde, at hvis den interne elenhed erhverver afskrivningsberettigede aktiver fra den andelsbeskattede del, uden at dette medfører beskatning af genvundne afskrivninger eller udløser en avancebeskatning, så vil den interne elenhed ved erhvervelsen skulle anse aktivet for afskrevet fuldt ud efter de danske afskrivningsregler. Dette baseret på den anskaffelsessum, hvortil den andelsbeskattede del af selskabet (eller foreningen) havde erhvervet aktivet og på det tidspunkt, hvor aktivet blev erhvervet af den andelsbeskattede del.

Med forslaget sikres det, at der ikke kan opnås en opskrivning af afskrivningsgrundlaget til den aktuelle handelsværdi gennem en intern overførsel af aktiver til den selskabsbeskattede elenhed.

Efter selskabsskattelovens § 2 C kan registreringspligtige skattemæssigt transparente enheder blive beskattet som selvstændige skattesubjekter. Bestemmelsen omhandler den situation, hvor en dansk selskabsenhed (f.eks. et kommanditselskab), der som udgangspunkt anses for at være transparent i Danmark, behandles som ikke-transparent i ejernes hjemland(e). I disse tilfælde anses den danske selskabsenhed også for at være et selvstændigt skattepligtigt selskab efter danske regler. Den omkvalificerede enhed beskattes efter reglerne for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Denne bestemmelse omfatter andre selskaber (end aktie- og anpartsselskaber) med karakteristika, der minder om aktie- og anpartsselskaber.

Ved skattemæssigt transparente enheder forstås juridiske personer, der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt, jf. selskabsskattelovens § 2 C, stk. 3.

Som udgangspunkt vil der ikke indtræde nogen beskatning, når en filial eller transparent enhed overgår til beskatning som selvstændigt skattesubjekt. Der vil i stedet ske succession i de skattemæssige værdier.

Ophører den omkvalificerede enhed (§ 2 C-selskabet) med at være omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, behandles dette som en likvidation, jf. selskabsskattelovens § 2 C, stk. 8. Denne likvidationsbeskatning ved ophør omfatter efter ordlyden i stk. 8 også den situation, hvor f.eks. et dansk kommanditselskab omfattet af selskabsskattelovens § 2 C omdannes til et anpartsselskab, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1.

Det foreslås, at »stk. 1« i selskabsskattelovens § 2 C, stk. 8, ændres til »§ 1, jf. stk. 1«.

Ændringen medfører, at likvidationsbeskatningen efter selskabsskattelovens § 2 C, stk. 8, kun finder anvendelse, når § 2 C-selskabet ophører med at være omfattet af selskabsskattelovens § 1. Der vil således ikke ske likvidationsbeskatning, hvis § 2 C-selskabet omdannes til en selskabsform, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1 som følge af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 8. I så fald finder de almindelige regler i selskabsskattelovens §§ 5 - 5 F om overgang til beskatning efter andre regler i selskabsskattelovens § 1 i stedet anvendelse. Hovedreglen findes i selskabsskattelovens § 5 C, hvorefter der ikke sker beskatning, men selskabet beskattes på baggrund af de oprindelige anskaffelsessummer og formål. Hovedreglen finder ikke anvendelse ved omdannelse til f.eks. andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvor der vil ske beskatning i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 5 B.

Selskabsskattelovens §§ 8 C-8 E indeholder regler for regulering af situationer, hvor der foreligger hybrid mismatch. Det vil sige, hvor der foreligger forskelle i den skattemæssige kvalifikation af hybride finansielle instrumenter og hybride selskaber, som medfører fradrag uden medregning, dobbelt fradrag eller anden form for dobbelt ikke-beskatning.

Bestemmelserne finder anvendelse på alle skattesubjekter, der er selskabsskattepligtige til Danmark herunder alle selskaber og foreninger m.v., der er fuldt skattepligtige til Danmark og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark.

Reglen i selskabsskattelovens § 8 C indeholder en definition af de begreber, der indgår i reglerne i selskabsskattelovens § 8 D og § 8 E for imødegåelse af hybride mismatch.

Selskabsskattelovens § 8 D indeholder regler om bortfald af adgangen til fradrag i det omfang et skattemæssigt hybridt mismatch vil føre til dobbelt fradrag, at der kan opnås fradrag uden en modsvarende beskatning hos den anden part og at der gives fradrag for en betaling, der finansierer en fradragsberettiget udgift.

Selskabsskattelovens § 8 E indeholder regler om den situation, hvor et selskab eller en forening har dobbelt skattemæssigt hjemsted, og fastslår, at der ikke er fradrag for udgifter og betalinger m.v., som tillige vil kunne fradrages i den anden jurisdiktion, hvor selskabet eller foreningen har hjemsted.

Selskabsskattelovens § 11 C omfatter den samme kreds af skattepligtige som reglerne i selskabsskattelovens §§ 8 C- 8 E, og indeholder regler om begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1, § 8 D, stk. 1, 1. pkt., § 8 E, stk. 1, nr. 1, og § 11 C, stk. 1, 1. pkt., at ændre »nr. 1-2 i og 3 a-6« til »nr. 1-2 j, nr. 3, 3. pkt., og nr. 3 a-6«.

Forslaget vil indebære, at medarbejderejevirksomheder vil blive omfattet af selskabsskattelovens regler om hybrid mismatch og begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsskattepligtige selskaber.

Forslaget vil endvidere indebære, at en intern elenhed i et andelsselskab eller en andelsforening vil blive omfattet af selskabsskattelovens regler om hybrid mismatch og begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter.

Den foreslåede inddragelse af interne elenheder i andelsselskaber og andelsforeninger under de pågældende bestemmelser beror på, at disse elenheder vil blive omfattet af den generelle selskabsbeskatning, jf. lovforslagets § 5, nr. 10 og 11.

Der er med reglerne i selskabsskattelovens §§ 8 C-E og § 11 C (i den nuværende udformning) tale om en implementering af EU's skatteundgåelsesdirektiv (Rådets direktiv 2016/1164/EU som ændret ved Rådets direktiv 2017/952/EU). Skatteundgåelsesdirektivet er et minimumsdirektiv rettet mod skattesubjekter, der er selskabsskattepligtige i et eller flere EU-lande. Karakteren af minimumsdirektiv betyder, at en efterlevelse kræver, at reglerne omfatter alle skattesubjekter, der er undergivet den generelle selskabsbeskatning.

Selskabsskattelovens §§ 8 C-8 E indeholder regler for regulering af situationer, hvor der foreligger hybrid mismatch. Det vil sige, hvor der foreligger forskelle i den skattemæssige kvalifikation af hybride finansielle instrumenter og hybride selskaber, som medfører fradrag uden medregning, dobbelt fradrag eller anden form for dobbelt ikke-beskatning.

Bestemmelserne finder anvendelse på alle skattesubjekter, der er selskabsskattepligtige til Danmark herunder alle selskaber og foreninger m.v., der er fuldt skattepligtige til Danmark og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark.

Reglen i selskabsskattelovens § 8 C indeholder en definition af de begreber, der indgår i reglerne i selskabsskattelovens § 8 D og § 8 E for imødegåelse af hybride mismatch.

Selskabsskattelovens § 8 D indeholder regler om bortfald af adgangen til fradrag i det omfang et skattemæssigt hybridt mismatch vil føre til dobbelt fradrag, at der kan opnås fradrag uden en modsvarende beskatning hos den anden part og at der gives fradrag for en betaling, der finansierer en fradragsberettiget udgift.

Selskabsskattelovens § 8 E indeholder regler om den situation, hvor et selskab eller en forening har dobbelt skattemæssigt hjemsted, og fastslår, at der ikke er fradrag for udgifter og betalinger m.v., som tillige vil kunne fradrages i den anden jurisdiktion, hvor selskabet eller foreningen har hjemsted.

Selskabsskattelovens § 11 C omfatter den samme kreds af skattepligtige som reglerne i selskabsskattelovens §§ 8 C- 8 E, og indeholder regler om begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1, § 8 D, stk. 1, 1. pkt., § 8 E, stk. 1, nr. 1, og § 11 C, stk. 1, 1. pkt., at ændre »nr. 1-2 i og 3 a-6« til »nr. 1-2 j, nr. 3, 3. pkt., og nr. 3 a-6«.

Forslaget vil indebære, at medarbejderejevirksomheder vil blive omfattet af selskabsskattelovens regler om hybrid mismatch og begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsskattepligtige selskaber.

Forslaget vil endvidere indebære, at en intern elenhed i et andelsselskab eller en andelsforening vil blive omfattet af selskabsskattelovens regler om hybrid mismatch og begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter.

Den foreslåede inddragelse af interne elenheder i andelsselskaber og andelsforeninger under de pågældende bestemmelser beror på, at disse elenheder vil blive omfattet af den generelle selskabsbeskatning, jf. lovforslagets § 5, nr. 10 og 11.

Der er med reglerne i selskabsskattelovens §§ 8 C-E og § 11 C (i den nuværende udformning) tale om en implementering af EU's skatteundgåelsesdirektiv (Rådets direktiv 2016/1164/EU som ændret ved Rådets direktiv 2017/952/EU). Skatteundgåelsesdirektivet er et minimumsdirektiv rettet mod skattesubjekter, der er selskabsskattepligtige i et eller flere EU-lande. Karakteren af minimumsdirektiv betyder, at en efterlevelse kræver, at reglerne omfatter alle skattesubjekter, der er undergivet den generelle selskabsbeskatning.

Selskabsskattelovens §§ 8 C-8 E indeholder regler for regulering af situationer, hvor der foreligger hybrid mismatch. Det vil sige, hvor der foreligger forskelle i den skattemæssige kvalifikation af hybride finansielle instrumenter og hybride selskaber, som medfører fradrag uden medregning, dobbelt fradrag eller anden form for dobbelt ikke-beskatning.

Bestemmelserne finder anvendelse på alle skattesubjekter, der er selskabsskattepligtige til Danmark herunder alle selskaber og foreninger m.v., der er fuldt skattepligtige til Danmark og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark.

Reglen i selskabsskattelovens § 8 C indeholder en definition af de begreber, der indgår i reglerne i selskabsskattelovens § 8 D og § 8 E for imødegåelse af hybride mismatch.

Selskabsskattelovens § 8 D indeholder regler om bortfald af adgangen til fradrag i det omfang et skattemæssigt hybridt mismatch vil føre til dobbelt fradrag, at der kan opnås fradrag uden en modsvarende beskatning hos den anden part og at der gives fradrag for en betaling, der finansierer en fradragsberettiget udgift.

Selskabsskattelovens § 8 E indeholder regler om den situation, hvor et selskab eller en forening har dobbelt skattemæssigt hjemsted, og fastslår, at der ikke er fradrag for udgifter og betalinger m.v., som tillige vil kunne fradrages i den anden jurisdiktion, hvor selskabet eller foreningen har hjemsted.

Selskabsskattelovens § 11 C omfatter den samme kreds af skattepligtige som reglerne i selskabsskattelovens §§ 8 C- 8 E, og indeholder regler om begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1, § 8 D, stk. 1, 1. pkt., § 8 E, stk. 1, nr. 1, og § 11 C, stk. 1, 1. pkt., at ændre »nr. 1-2 i og 3 a-6« til »nr. 1-2 j, nr. 3, 3. pkt., og nr. 3 a-6«.

Forslaget vil indebære, at medarbejderejevirksomheder vil blive omfattet af selskabsskattelovens regler om hybrid mismatch og begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsskattepligtige selskaber.

Forslaget vil endvidere indebære, at en intern elenhed i et andelsselskab eller en andelsforening vil blive omfattet af selskabsskattelovens regler om hybrid mismatch og begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter.

Den foreslåede inddragelse af interne elenheder i andelsselskaber og andelsforeninger under de pågældende bestemmelser beror på, at disse elenheder vil blive omfattet af den generelle selskabsbeskatning, jf. lovforslagets § 5, nr. 10 og 11.

Der er med reglerne i selskabsskattelovens §§ 8 C-E og § 11 C (i den nuværende udformning) tale om en implementering af EU's skatteundgåelsesdirektiv (Rådets direktiv 2016/1164/EU som ændret ved Rådets direktiv 2017/952/EU). Skatteundgåelsesdirektivet er et minimumsdirektiv rettet mod skattesubjekter, der er selskabsskattepligtige i et eller flere EU-lande. Karakteren af minimumsdirektiv betyder, at en efterlevelse kræver, at reglerne omfatter alle skattesubjekter, der er undergivet den generelle selskabsbeskatning.

Der foreslås et par ændringer, som skal sikre, at medarbejderejevirksomheden skattemæssigt sidestilles med aktie- og anpartsselskaber m.v. Ændringerne svarer til, hvad der blev foreslået i forbindelse med indsættelse af medarbejderinvesteringsselskaber i selskabsskattelovens § 2 b.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 11, stk. 1, nr. 1, og § 11 B, stk. 1, 1. pkt., at ændre »nr. 1-2 i« til »nr. 1-2 j og«.

Det foreslås, at reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 og reglerne om beskæring af rentefradrag i selskabsskattelovens § 11 B ligesom for andre selskabsbeskattede selskaber også skal gælde for medarbejderejevirksomheder.

Der foreslås et par ændringer, som skal sikre, at medarbejderejevirksomheden skattemæssigt sidestilles med aktie- og anpartsselskaber m.v. Ændringerne svarer til, hvad der blev foreslået i forbindelse med indsættelse af medarbejderinvesteringsselskaber i selskabsskattelovens § 2 b.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 11, stk. 1, nr. 1, og § 11 B, stk. 1, 1. pkt., at ændre »nr. 1-2 i« til »nr. 1-2 j og«.

Det foreslås, at reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 og reglerne om beskæring af rentefradrag i selskabsskattelovens § 11 B ligesom for andre selskabsbeskattede selskaber også skal gælde for medarbejderejevirksomheder.

Selskabsskattelovens §§ 8 C-8 E indeholder regler for regulering af situationer, hvor der foreligger hybrid mismatch. Det vil sige, hvor der foreligger forskelle i den skattemæssige kvalifikation af hybride finansielle instrumenter og hybride selskaber, som medfører fradrag uden medregning, dobbelt fradrag eller anden form for dobbelt ikke-beskatning.

Bestemmelserne finder anvendelse på alle skattesubjekter, der er selskabsskattepligtige til Danmark herunder alle selskaber og foreninger m.v., der er fuldt skattepligtige til Danmark og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark.

Reglen i selskabsskattelovens § 8 C indeholder en definition af de begreber, der indgår i reglerne i selskabsskattelovens § 8 D og § 8 E for imødegåelse af hybride mismatch.

Selskabsskattelovens § 8 D indeholder regler om bortfald af adgangen til fradrag i det omfang et skattemæssigt hybridt mismatch vil føre til dobbelt fradrag, at der kan opnås fradrag uden en modsvarende beskatning hos den anden part og at der gives fradrag for en betaling, der finansierer en fradragsberettiget udgift.

Selskabsskattelovens § 8 E indeholder regler om den situation, hvor et selskab eller en forening har dobbelt skattemæssigt hjemsted, og fastslår, at der ikke er fradrag for udgifter og betalinger m.v., som tillige vil kunne fradrages i den anden jurisdiktion, hvor selskabet eller foreningen har hjemsted.

Selskabsskattelovens § 11 C omfatter den samme kreds af skattepligtige som reglerne i selskabsskattelovens §§ 8 C- 8 E, og indeholder regler om begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 1, § 8 D, stk. 1, 1. pkt., § 8 E, stk. 1, nr. 1, og § 11 C, stk. 1, 1. pkt., at ændre »nr. 1-2 i og 3 a-6« til »nr. 1-2 j, nr. 3, 3. pkt., og nr. 3 a-6«.

Forslaget vil indebære, at medarbejderejevirksomheder vil blive omfattet af selskabsskattelovens regler om hybrid mismatch og begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsskattepligtige selskaber.

Forslaget vil endvidere indebære, at en intern elenhed i et andelsselskab eller en andelsforening vil blive omfattet af selskabsskattelovens regler om hybrid mismatch og begrænsning af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter.

Den foreslåede inddragelse af interne elenheder i andelsselskaber og andelsforeninger under de pågældende bestemmelser beror på, at disse elenheder vil blive omfattet af den generelle selskabsbeskatning, jf. lovforslagets § 5, nr. 10 og 11.

Der er med reglerne i selskabsskattelovens §§ 8 C-E og § 11 C (i den nuværende udformning) tale om en implementering af EU's skatteundgåelsesdirektiv (Rådets direktiv 2016/1164/EU som ændret ved Rådets direktiv 2017/952/EU). Skatteundgåelsesdirektivet er et minimumsdirektiv rettet mod skattesubjekter, der er selskabsskattepligtige i et eller flere EU-lande. Karakteren af minimumsdirektiv betyder, at en efterlevelse kræver, at reglerne omfatter alle skattesubjekter, der er undergivet den generelle selskabsbeskatning.

Der foreslås en række ændringer, som skal sikre, at medarbejderejevirksomheden skattemæssigt sidestilles med aktie- og anpartsselskaber m.v. Ændringerne svarer til, hvad der blev foreslået i forbindelse med indsættelse af medarbejderinvesteringsselskaber i selskabsskattelovens § 2 b.

Det foreslås at ændre selskabsskatteloven, således at der to steder i § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., og i nr. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., og § 31 E, stk. 1, 1. pkt. foretages en ændring af »nr. 1-2 i« til »nr. 1-2 j«.

Der vil indebære, at en medarbejderejevirksomhed på tilsvarende måde som andre selskabsbeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke skal medregne udbytte af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A, 4 B og 4 C, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås yderligere, at medarbejderejevirksomheden skal beskattes med den almindelige selskabsskattesats, og at medarbejderejevirksomheden skal omfattes af reglerne om nedsættelse af skatten af udbytte, som medarbejderejevirksomheder modtager af aktier i eventuelle selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.

Endelig foreslås det, at medarbejderejevirksomheden omfattes af reglerne om national sambeskatning. Dette svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber. Hvorvidt medarbejderejevirksomheden skal sambeskattes med koncernforbundne selskaber vil afhænge af den konkrete udformning af vedtægten og den faktiske daglige ledelse af medarbejderejevirksomheden.

Selskaber m.v., der modtager en gave, f.eks. beløb, som indbetales af personer til selskabet eller en gave ved overdragelse af aktier til underpris til selskabet, vil som udgangspunkt skulle medregne gaven ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at § 13, stk. 1, nr. 5, affattes således, at der til den skattepligtige indkomst ikke skal medregnes beløb, som indbetales til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 b, eller en medarbejderejevirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 j, af medarbejderdeltagere og gave i form af hel eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier til en medarbejderejevirksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 j, efter reglerne i erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5 c.

Forslaget indebærer, at beløb, der indbetales til medarbejderejevirksomheden af deltagerne, ikke skal medregnes ved opgørelsen af medarbejderejevirksomhedens skattepligtige indkomst. Deltagerne vil ikke have fradrag for indbetalingen.

Forslaget indebærer endvidere, at en gave, som overdrageren indskyder i medarbejderejevirksomheden ved at overdrage aktierne i deltagerselskabet til medarbejderejevirksomheden til en pris under handelsværdien, ikke skal medregnes ved opgørelsen af medarbejderejevirksomhedens skattepligtige indkomst.

De deltagende medarbejdere skal som udgangspunkt ikke beskattes af den fordel, som de opnår ved overdragerens overdragelse af aktierne til underpris til medarbejderejevirksomheden. Gavebeskatning af medarbejderne kan dog komme på tale, hvis overdragelsen er målrettet konkrete personer og ikke en bred medarbejderkreds.

Om deltagerne vil skulle anses for at opnå en indirekte gave fra overdrageren, må afgøres efter en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder, navnlig vedtægternes udformning og relationen mellem overdrageren og deltagerne i medarbejderejevirksomheden.

Beskatning af medarbejderdeltagerne vil som udgangspunkt skulle forbeholdes tilfælde, hvor overdragelsen indebærer en tilsigtet begunstigelse af en konkret og begrænset kreds af familiemedlemmer, nære medarbejdere el.lign., især hvor overdragelsen til en medarbejderejevirksomhed må anses for valgt for at undgå de gældende regler om beskatning ved direkte overdragelse med succession til den pågældende personkreds.

For andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, udgør den skattepligtige indkomst en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets udgang, jf. selskabsskattelovens § 14, stk. 1. Selskabsskattelovens § 14 indeholder regler om opgørelse af andelsforeningers formue. Udgangspunktet for opgørelsen følger af selskabsskattelovens § 14, stk. 3, der angiver, at ved opgørelsen af formuen medregnes andelsforeningens aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. undtagelserne i stk. 4-7.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 14, stk. 5, at fast ejendom medregnes til den pr. 1. januar i indkomståret fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, medregnes dog til den opgjorte værdi eller handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af den del af ejendomsværdien eller handelsværdien, der kan henføres til skov.

Handelsværdien kan anvendes i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi. Muligheden for at anvende handelsværdien blev indført ved lov nr. 292 af 15. maj 2002, idet der med virkning fra indkomståret 2003 ikke altid ville være ansat en ejendomsværdi. Det er desuden udgangspunktet, at ved værdiansættelsen af faste ejendomme i udlandet ejet indirekte af andelsforeninger via unoterede aktier i datterselskaber opgøres aktierne til den regnskabsmæssige indre værdi. Der er tale om særlige tilfælde, hvor opgørelse af værdien af de unoterede aktier vil være forbundet med store vanskeligheder.

Fra den 1. marts 2021 er der ikke længere ansat en ejendomsværdi for erhvervsejendomme. Som konsekvens heraf har andelsforeninger efter gældende ret skullet anvende handelsværdien ved opgørelsen af formuen og den ud fra formuen opgjorte skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 14, stk. 5 , affattes således, at fast ejendom, som omfatter mindst 25 ha skov, medregnes til handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af den del af handelsværdien, der kan henføres til skov.

Det foreslåede er en videreførelse af gældende ret, hvorefter andelsselskaber efter den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen fortsat skal medregne en ejendom, som omfatter mindst 25 ha skov, til handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af den del af handelsværdien, der kan henføres til skov.

Formålet med forslaget er at sikre, at det fremgår tydeligt af selskabsskattelovens § 14, med hvilken værdi fast ejendom skal medregnes ved opgørelsen af andelsforeningens formue, og derved andelsforeningens skattepligtige indkomst, idet der ikke længere ansættes ejendomsværdier for erhvervsejendomme fra den 1. marts 2021.

Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 14, stk. 5, er således ikke en ændring af retstilstanden, men alene en konsekvensrettelse som følge af lov nr. 291 af den 27. februar 2021, der ændrede ejendomsvurderingsloven således at der ikke længere ansættes ejendomsværdier for erhvervsejendomme.

Som følge af, at muligheden for at anvende ejendomsværdien udgår af selskabsskattelovens § 14, stk. 5, tydeliggør forslaget, at andelsforeninger fremover skal medregne ejendom til handelsværdien, som er udgangspunktet for opgørelsen af formuen efter selskabsskattelovens § 14, stk. 3. Ved handelsværdien forstås den værdi, som en ejendom kunne indbringe ved et salg på markedsvilkår mellem uafhængige parter.

Fastsættelsen af handelsværdien af en ejendom kan ske med udgangspunkt i den værdiansættelse, der er foretaget i årsrapporten. Det foreslåede er således ikke til hinder for, at der ved opgørelsen af beskatningen tages udgangspunkt i værdiansættelsen i regnskabet, og at der kun, hvor denne åbenbart fører til en forkert værdiansættelse, må fastsættes et andet udtryk for handelsværdien.

Hvis en ejendom er indregnet til dagsværdi i årsregnskabet, f.eks. som det er defineret i årsregnskabslovens Bilag 1 (Definitioner), afsnit D. Målegrundlag m.v. nr. 2, vil dette være udtryk for handelsværdien.

I tilfælde, hvor en ejendom er indregnet til kostpris i årsregnskabet, kan det accepteres at lade den bogførte værdi danne grundlag for handelsværdien, såfremt eventuelle regnskabsmæssige justeringer som afskrivninger, nedskrivninger og tilgange afspejler den markedsmæssige værdiudvikling af ejendommen.

Det følger af årsregnskabslovens § 13, at årsrapporten bl.a. skal udarbejdes ud fra en forudsætning om, at driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern). Denne forudsætning har betydning for værdimålingen af aktiverne, som kan være væsentligt anderledes i tilfælde, hvor virksomheden skal ophøre og tvangsrealisere sine aktiver m.v. Det er derfor det klare udgangspunkt, at handelsværdien for en ejendom ikke kan være mindre end den bogførte værdi i henhold til årsregnskabet, når ejendommen er indregnet under en formodning om fortsat drift af andelsforeningen. Der kan dog forekomme særlige tilfælde, hvor en ejendom alene har værdi for andelsforeningen grundet dens særlige egenskaber i forhold til andelsforeningens driftsaktiviteter. I sådanne tilfælde kan handelsværdien godt være mindre end den bogførte værdi ud fra en konkret vurdering, hvis der ikke findes købere, som kan formodes at ville overtage ejendommen og lade den indgå i samme driftsaktiviteter, som andelsforeningen har lagt til grund for værdimålingen i årsregnskabet.

Hvis den regnskabsmæssige værdi af ejendommen klart afviger fra handelsværdien, skal der foretages en særskilt værdiansættelse til brug for opgørelsen af andelsforeningens formue efter reglerne i selskabsskattelovens § 14.

For ejendomme, hvor der tidligere er gennemført en særskilt værdiansættelse, vil sådan en værdiansættelse kunne anvendes som udgangspunkt for værdiansættelse i senere indkomstår. Der er således ikke krav om gennemførelser af særskilte og omfattende årlige vurderinger i forhold til værdiansættelse af en ejendom, hvis den markedsmæssige værdiudvikling af ejendomme iagttages eller i øvrigt ikke tilsiger ændringer i forhold til den tidligere foretagne værdiansættelse.

Det følger af selskabsskattelovens § 14, stk. 7, at aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, værdiansættes til værdien opgjort efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6. Er den skattemæssige værdi af aktierne negativ, ansættes værdien til nul. Det følger af praksis, at i de særlige tilfælde, hvor det kan være forbundet med store vanskeligheder at opgøre værdien af unoterede aktier efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6, kan værdiansættelse af aktierne ske med udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi, fraregnet værdien af goodwill og andre immaterielle aktiver. Ved aktiernes regnskabsmæssige indre værdi forstås den regnskabsmæssige egenkapital. Det kan f.eks. være relevant at tage udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi, hvis selskabet, der skal værdiansættes, er udenlandsk, og det er forbundet med stort besvær at estimere det udenlandske selskabs værdi opgjort efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6.

Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre praksis i de tilfælde, hvor ejendomme ejet indirekte af andelsforeninger via unoterede aktier i andre selskaber, herunder datterselskaber, indregnes i andelsforeningernes formueopgørelse ved værdiansættelsesmetoden efter selskabsskattelovens § 14, stk. 7.

Der henvises til pkt. 2.1.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den særlige andelsbeskatning af visse andelsselskaber og andelsforeninger følger af reglerne i selskabsskattelovens §§ 14-16 A. Med selskabsskattelovens § 14 fastsættes, at den skattepligtige indkomst opgøres som en vis procentdel af formuen, idet der for den konkrete indkomstopgørelse henvises til reglerne i selskabsskattelovens §§ 15-16 A. Selskabsskattelovens § 15 omhandler indkøbsforeninger, mens selskabsskattelovens § 16 omhandler produktions- og salgsforeninger og selskabsskattelovens § 16 A omhandler de andelsforeninger, der både driver virksomhed som indkøbsforening og produktions- og salgsforening.

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at »16 og 16 A« ændres til »og 16-16 B«.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 10, hvorved der foreslås indsat en ny § 16 B i selskabsskatteloven med regler om indkomstopgørelsen for interne selskabsbeskattede elenheder i andelsbeskattede andelsselskaber eller andelsforeninger.

Der foreslås en række ændringer, som skal sikre, at medarbejderejevirksomheden skattemæssigt sidestilles med aktie- og anpartsselskaber m.v. Ændringerne svarer til, hvad der blev foreslået i forbindelse med indsættelse af medarbejderinvesteringsselskaber i selskabsskattelovens § 2 b.

Det foreslås at ændre selskabsskatteloven, således at der to steder i § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., og i nr. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., og § 31 E, stk. 1, 1. pkt. foretages en ændring af »nr. 1-2 i« til »nr. 1-2 j«.

Der vil indebære, at en medarbejderejevirksomhed på tilsvarende måde som andre selskabsbeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke skal medregne udbytte af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A, 4 B og 4 C, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås yderligere, at medarbejderejevirksomheden skal beskattes med den almindelige selskabsskattesats, og at medarbejderejevirksomheden skal omfattes af reglerne om nedsættelse af skatten af udbytte, som medarbejderejevirksomheder modtager af aktier i eventuelle selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.

Endelig foreslås det, at medarbejderejevirksomheden omfattes af reglerne om national sambeskatning. Dette svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber. Hvorvidt medarbejderejevirksomheden skal sambeskattes med koncernforbundne selskaber vil afhænge af den konkrete udformning af vedtægten og den faktiske daglige ledelse af medarbejderejevirksomheden.

For selskaber og foreninger m.v., som er omfattet af den generelle selskabsbeskatning udgør indkomstskatten 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 1. pkt.

For andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, udgør den skattepligtige indkomst en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets udgang, jf. selskabsskattelovens § 14, stk. 1. Indkomstskatten (kooperationsskatten) udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst., jf. selskabsskattelovens § 19.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 19 at indsætte et stk. 3 om, at indkomstskatten for de interne elenheder, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., udgør den procent af den skattepligtige indkomst, der er nævnt i § 17, stk. 1.

Forslaget vil betyde, at indkomstskatten for interne eleneheder i andelsbeskattede andelsselskaber og andelsbeskattede andelsforeninger udgør 22 pct. af den af den interne elenhed opgjorte skattepligtige indkomst.

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, er nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og ydelser, der præsteres for sådanne skibe og deres ladning fritaget for moms, mens fradragsretten bibeholdes.

Begrebet nødvendigt udstyr i bestemmelsen er ikke nærmere defineret i momsloven. Efter administrativ praksis omfatter begrebet både løst og fast udstyr, hvis udstyret er nødvendigt for et skib i udenrigsfartsdrift, herunder udførelsen af de opgaver, som skibet løser. I tillæg til en række varer af mere konkret karakter er også vand og elektricitet omfattet af momsfritagelsen.

Begrebet nødvendigt udstyr giver i praksis anledning til afgrænsningsproblemer over for begrebet fast udstyr i § 34, stk. 1, nr. 7. Dertil kommer, at begrebet udstyr ikke genfindes i momssystemdirektivet.

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 9, er levering af varer bestemt som brændstof til skibe omfattet af nr. 8 og forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord eller til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler fritaget for moms, mens fradragsretten bibeholdes.

Det foreslås, at momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, affattes således, at det kommer til at fremgå, at levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande omfattet af nr. 7 til skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, samt ydelser der præsteres for sådanne skibe og deres ladning vil være fritaget efter nr. 8.

Det foreslås derudover, at nr. 9 affattes således, at det kommer til at fremgå, at leveringer af varer bestemt som brændstof samt elektricitet og vand til skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord og til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler vil være fritaget efter nr. 9.

Det foreslåede nr. 8 betyder, at for skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, vil momsfritagelsen for genstande i nr. 7 gælde tilsvarende, og der vil desuden fortsat være momsfritagelse for ydelser, der præsteres for at dække et direkte behov for skibe og deres ladning.

Det er ikke åbenbart, om der med den gældende formulering er tale om leverancer generelt, eller om det skal forstås som udelukkende levering og således ikke f.eks. udlejning, reparation og vedligeholdelse. Det følger af momssystemdirektivets artikel 148, litra c, at levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af genstande – herunder fiskegrej – der er indbygget i eller anvendes ved driften af fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø, jf. litra a, momsfritages af medlemslandene. Med den foreslåede lovændring vil det fremgå af ordlyden af momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, at levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af de pågældende genstande vil være momsfritaget. Den foreslåede lovændring tilsigtes således at indebære, at der ikke vil være tvivl om, hvilke leverancer der er omfattet af fritagelsen.

Ved afgørelsen af, om der er tale om udenrigsfart, vil der, lige som det er tilfældet efter gældende administrativ praksis, skulle skelnes mellem trafik internt i Danmark og mellem Danmark og udlandet. Ved udenrigsfart vil skulle forstås skibsfart, der overvejende finder sted mellem havne uden for det danske momsområde, som defineret i momsloven § 2 og skibsfart, der overvejende finder sted mellem en havn, der er beliggende inden for det danske momsområde, og havne, der er beliggende uden for dette område. Ved skibsfart med personbefordring anses sejlads, der overvejende finder sted mellem en havn, der ligger inden for det danske momsområde, og en anden defineret destination end en havn, der ligger uden for det danske momsområde, også for at være sejlads i udenrigsfart.

I forhold til de genstande, der vil være omfattet af momsfritagelsen, er der tale om genstande, herunder fiskegrej og smøreolie, der er indbygget i eller anvendes om bord på sådanne skibe, jf. det foreslåede til ændringen af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. Vand og elektricitet vil skulle indgå i § 34, stk. 1, nr. 9.

Ændringen vil skulle ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 3, nr. 2, som ligeledes bl.a. omhandler leverancer til skibe.

Den foreslåede justering af nr. 9 har til formål at skabe klarhed om retstilstanden. Det vurderes, at justeringen ikke vil indebære væsentlige indholdsmæssige ændringer i den praktiske anvendelse af reglen.

Det foreslåede indebærer, at der vil ske en justering af ordlyden i bestemmelsen, hvorved vand og elektricitet bliver nævnt som momsfritagne varer. Efter gældende ret er vand og elektricitet efter administrativ praksis nødvendigt udstyr efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 8. Det foreslås med lovforslagets § 3, nr. 2, at indføre begrebet genstande. Vand og elektricitet vil ikke kunne rummes inden for dette begreb, hvorfor fritagelsen af disse leverancer foreslås flyttet til nr. 9. Det foreslåede indebærer ikke nogen materiel ændring af gældende ret, idet anvendelsesområdet for fritagelsen af levering af vand og elektricitet vil være det samme efter nr. 9. Det foreslåede indebærer desuden, at det fremadrettet vil fremgå direkte af ordlyden af bestemmelsen, at anvendelsesområdet vil være skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer. Der er tale om en sproglig justering, som ikke vurderes at have indholdsmæssig betydning.

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., er skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil, momsfritaget. Momsfritagelsen følger af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i.

Fritaget for moms er endvidere privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Momsfritagelsen følger af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j.

Fritagelsen efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., omfatter ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, 3. pkt. Bestemmelsen implementerer betingelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, om, at undervisningen skal præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt som havende tilsvarende formål.

Det er administrativ praksis, at momsfritagelsen af anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., forudsætter, at undervisningen overordnet set har samme karakter som den undervisning, der udbydes på momsfritagne skoler eller universiteter.

Der opstilles i praksis en række betingelser, som skal opfyldes, før undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning, kan momsfritages, herunder at der skal foreligge et lærer-elev-forhold, at der skal undervises i et fag eller et nærmere afgrænset emne, at undervisningen skal have indhold og niveau svarende til, hvad der udbydes på momsfritagne skoler eller universiteter, og at der skal foreligge et væsentligt element af undervisning.

I henhold til gældende praksis omfatter momsfritagelsen af anden undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning, bl.a. undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning.

EU-Domstolen har imidlertid i sagerne C-449/17, A&G Fahrschul, C-47/19, HA, og C-373/19, Dubrovin & Tröger Aquatics, opstillet en række betingelser i relation til momssystemdirektivets momsfritagelse af skole- og universitetsundervisning, som i henhold til hidtidig dansk praksis ikke har indgået i fortolkningen af momsfritagelsen, herunder fortolkningen af anden undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning.

For at kunne momsfritages skal skole- og universitetsundervisning i henhold til EU-Domstolens afgørelser i sig selv medføre en overførsel af viden og færdigheder vedrørende en bred og varieret mængde af emner, ligesom der skal ske en uddybning og udvikling af denne viden og disse færdigheder hos eleverne, efterhånden som de specialiserer sig inden for de forskellige dele af skolesystemet. Undervisningsaktiviteterne må herudover ikke være af ren rekreativ karakter, ligesom der tages sigte på at fritage en bestemt type uddannelsessystem, som er fælles i alle medlemsstaterne.

EU-Domstolens afgørelser vedrørte henholdsvis en køreskole, en surf- og sejlerskole og en svømmeskole. I alle tre tilfælde fandt EU-Domstolen, at der var tale om en for snæver eller specialiseret undervisning, som ikke kunne karakteriseres som en del af en bred overførsel af viden som led i skole- og universitetsundervisning.

Det vurderes, at EU-Domstolens afgørelser medfører en væsentlig ændring af den danske administrative praksis vedrørende momsfritagelsen af anden undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning, hvilket indebærer, at anvendelsesområdet for momsfritagelsen indskrænkes. Praksisændringen vurderes at indebære, at f.eks. undervisning i legemsøvelser og danse- og musikundervisning ikke vil kunne momsfritages.

Som konsekvens af EU-Domstolens afgørelser ændrer Skatteforvaltningen den administrative praksis på momsområdet for undervisning.

Momsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, omfatter uddannelse af børn og unge, skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt levering af ydelser og varer med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål.

Det vurderes, at artikel 132, stk. 1, litra i, ikke er tilstrækkeligt implementeret i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, da momsloven i modsætning til momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, ikke omfatter momsfritagelse for uddannelse af børn og unge.

Det foreslås derfor, at i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres »Skoleundervisning« til »Uddannelse af børn og unge under 30 år, skoleundervisning«, og at »og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning,« udgår.

Det foreslåede betyder, at al uddannelse af børn og unge under 30 år som udgangspunkt fortsat vil være momsfritaget. I den forbindelse skal uddannelse forstås bredt, således at al undervisning af børn og unge under 30 år, som efter hidtidig administrativ praksis har være momsfritaget som anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, vil være omfattet af momsfritagelsen af uddannelse af børn og unge. Lige som det er tilfældet efter gældende administrativ praksis om anden undervisning, der har karakter af skolemæssig undervisning, vil der dog med lovforslaget også være et krav om et væsentligt element af undervisning, jf. SKM2001.121.VLR.

Fritagelsen vil ikke omfatte undervisning, hvor det primære formål med undervisningen er at modtageren af undervisningsydelsen opnår eller generhverver certifikat udstedt af en offentlig myndighed, eller et organ med lignende autoritativ funktion inden for det pågældende område, til at kunne udøve en specifik aktivitet. Som eksempel herpå kan nævnes undervisning med henblik på, at modtageren opnår kørekort til f.eks. almindelig bil, samt undervisning med henblik på, at modtageren opnår speedbådsbevis, jagttegn, som alle i dag er momspligtige ydelser. Det vurderes, at disse former for undervisning ikke er sammenlignelige med undervisning i f.eks. legemsøvelser, musik og dans, og at momspligten derfor er i overensstemmelse med det momsretlige neutralitetsprincip, der er til hinder for, at sammenlignelige varer eller tjenesteydelser, som konkurrerer indbyrdes, behandles forskelligt momsmæssigt.

Med forslaget vil undervisning i f.eks. legemsøvelser, musik, dans, drama, friluftsliv, skoleskak m.v. givet til børn og unge under 30 år være omfattet af momsfritagelsen. Dette uanset om udbyderen driver sin virksomhed med gevinst for øje eller ej.

Aldersgrænsen på 30 år betyder i praksis, at såfremt et undervisningsforløb påbegyndes, mens eleven er 29 år, vil hele dette undervisningsforløb leveret til den pågældende elev være omfattet af momsfritagelsen. Der tages her udgangspunkt i tidspunktet for den første undervisningslektion i forløbet.

Afgørelsen af, hvor langt et undervisningsforløb er, vil skulle tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den sammenhæng, hvori undervisningen foregår.

Eksempelvis vil undervisning på musikskoler typisk være tilrettelagt således, at undervisningsforløbene tilrettelægges på baggrund af en fast undervisningsplan, som følger skoleåret. F.eks. vil en elev, som fylder 30 år i september, og hvor den første lektion i klaverspil er i august, kunne modtage momsfri undervisning i hele forløbet frem til, at undervisningen slutter i juni i det følgende år. Dette uanset, at betalingen for undervisningen måtte blive opkrævet kvartalsvis.

Er der derimod tale om undervisning, hvor lektionerne ikke har en nærmere sammenhæng, vil momsfritagelsen af undervisningen ophøre ved udgangen af den betalingsperiode, hvori dagen, hvor eleven fylder 30 år, falder. En sådan betalingsperiode vil f.eks. være en måned eller et år alt afhængig af hvad der er typisk for den pågældende branche. Dette kunne f.eks. være spinning i et fitnesscenter, hvor lektionerne typisk kan tages uafhængigt af hinanden.

Forslaget skal sikre korrekt implementering af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i.

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, er salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr momsfritaget, mens fradragsretten bibeholdes.

Begrebet fast udstyr i bestemmelsen er ikke nærmere defineret i momsloven. Efter administrativ praksis skal der ved vurderingen af, hvad der forstås ved skibes faste udstyr lægges vægt på, om udstyret er fast installeret, herunder om det er nødvendigt for fartøjets indretning og konstruktion. Som eksempel på fast udstyr kan nævnes skibets motor, navigationsudstyr og redningsbåde.

Begrebet fast udstyr giver i praksis anledning til afgrænsningsproblemer over for begrebet nødvendigt udstyr i § 34, stk. 1, nr. 8. Dertil kommer, at begrebet udstyr ikke genfindes i momssystemdirektivet.

Det foreslås, at i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »disses faste udstyr« til »genstande, herunder fiskegrej og smøreolie, der er indbygget i eller anvendes om bord på sådanne skibe«.

Det foreslåede betyder, at begrebet fast udstyr vil udgå af bestemmelsen og blive erstattet af begrebet genstande, herunder fiskegrej og smøreolie, der er indbygget i eller anvendes om bord på sådanne skibe.

Den eksplicitte benævnelse af fiskegrej og smøreolie i bestemmelsens ordlyd har til formål at sikre, at der ikke er tvivl om, hvorvidt leverancer af de pågældende varer er omfattet af bestemmelsen. Formuleringen »indbygget i eller anvendes« indebærer, at der ikke kun er tale om fastmonteret udstyr, men også fiskegrej og smøreolie.

Den foreslåede justering af bestemmelsens ordlyd har til formål at skabe klarhed om retstilstanden. Det vurderes, at justeringen ikke vil indebære indholdsmæssige ændringer.

Ændringen vil skulle ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 3, nr. 3, der ligeledes bl.a. omhandler leverancer til skibe.

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter momsloven for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6 og 9.

Fradraget reguleres i de situationer, der fremgår af momslovens § 37, stk. 3 og 4, samt §§ 43 og 44. Fradraget reguleres desuden i overensstemmelse med en eventuel kreditnota modtaget af virksomheden, jf. momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023).

EU-Domstolen har i sag C-396/16, T-2 under konkurs, afsagt dom den 22. februar 2018 om regulering af momsfradrag i tilfælde af, at en skyldner opnår en tvangsakkord. Det fremgår af dommen, at en nedsættelse eller bortfald af en skyldners forpligtelser, der følger af en endelig godkendelse af en tvangsakkord, medfører, at der skal ske regulering af skyldnerens momsfradrag, idet der er tale om en situation omfattet af momssystemdirektivets artikel 185, stk. 1, og som ikke samtidig er udtryk for et tilfælde af en helt eller delvis ubetalt transaktion efter stk. 2, som ville kunne give mulighed for, at medlemslandene ikke udnytter denne mulighed for regulering af momsfradraget.

Momsloven indeholder ikke hjemmel til regulering af momsfradrag i den pågældende situation, og retsvirkningen af ovennævnte dom kan derfor ikke gennemføres inden for rammerne af dansk ret.

Det foreslås, at der i § 37 indsættes som stk. 10, at såfremt en virksomheds forpligtelser nedsættes eller bortfalder ved tvangsakkord, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt., reguleres virksomhedens fradrag i overensstemmelse med nedsættelsen eller bortfaldet af disse.

Det foreslåede vil indebære, at en virksomhed, som har forpligtelser i form af udestående regninger, som denne ikke kan betale, og som følge heraf opnår en tvangsakkord, hvorved disse forpligtelser nedsættes eller bortfalder, vil have pligt til at nedregulere sit momsfradrag i overensstemmelse hermed. Dette vil indebære, at momsfradrag, som virksomheden har taget, og der som følge af tvangsakkorden ikke længere vil afspejle en erlagt betaling, vil skulle nedreguleres i overensstemmelse med den procentvise nedsættelse af den pågældende forpligtelse henholdsvis i overensstemmelse med bortfaldet af denne.

Lovændringen vil medføre, at dansk ret vil være i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om regulering af fradrag i tilfælde af tvangsakkord, som følger af dommen i sag C-396/16, T-2 under konkurs.

I momslovens kapitel 17 a er der en regel i § 71 j om fastsættelsen af den årlige omsætning, jf. § 71 b, der benyttes som grundlag for anvendelse af momsfritagelsestærsklerne i § 71 e, stk. 1 og 2.

Efter § 71 j består den årlige omsætning i § 71 b af en række beløb uden moms, som er fastsat i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-5. Den årlige omsætning består blandt andet af beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 5-17, samt § 45, stk. 2, 4-6 og 14, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 3.

Momssystemdirektivets artikel 288, stk. 1, litra c, er ikke tilstrækkeligt implementeret i momsloven, da momslovens § 34 b om fritagelse for visse leveringer af varer og ydelser til Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, ikke er inkluderet i oplistningen i § 71 j, stk. 1, nr. 3, som det fremgår af artikel 288, stk. 1, litra c.

Det foreslås i momslovens § 71 j, stk. 1, nr. 3, at efter »§ 34, stk. 1, nr. 5-17,« indsættes »§ 34 b«.

Det foreslåede betyder, at der vil ske en udvidelse af de beløb, som den årlige omsætning i § 71 b består af, jf. § 71 j, stk. 1, nr. 1-5.

Forslaget indebærer således, at den årlige omsætning, der benyttes som grundlag for anvendelse af momsfritagelsestærsklerne i § 71 e, stk. 1 og 2, også vil skulle bestå af beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til momslovens § 34 b.

Forslaget skal sikre, at momssystemdirektivets artikel 288, stk. 1, litra c, som ændret ved SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2, er korrekt implementeret i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det fremgår af momslovens § 38, stk. 2, at for varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Momslovens § 38, stk. 1 og 2, fastsætter regler om delvis fradragsret for varer og ydelser, som anvendes i registreringspligtig virksomhed. Momslovens § 38, stk. 1, fastsætter fordelingen mellem den registreringspligtige og den ikke-registreringspligtige del af virksomheden, mens § 38, stk. 2, fastsætter fordelingen mellem på den ene side den registreringspligtige del af virksomheden og på den anden side alle aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde såsom myndighedsudøvelse og ikke-økonomisk virksomhed, og leverancer fra offentlige institutioner, der efter momslovens § 9 er undtaget fra momspligt.

Begrebet uvedkommende formål stammer i relation til fradragsreglerne fra den oprindelige momslov fra 1994 og skulle ifølge bemærkningerne forstås som ”formål, der ikke vedrører virksomheden”.

Begrebet uvedkommende formål anvendes ligeledes i momslovens § 5, stk. 4 og 5, som udgør implementering af momssystemdirektivets artikel 16 henholdsvis artikel 26. Begrebet har samme indhold efter § 5, stk. 4 og 5, henholdsvis § 38, stk. 2. Praksis om begrebet uvedkommende formål ændres i relation til § 5, stk. 4 og 5, ved et styresignal, som Skatteforvaltningen har udgivet den 30. oktober 2025 (SKM2025.610.SKTST). Praksisændringen følger af retspraksis fra EU-Domstolen om momssystemdirektivets udtagningsregler. Der vil fremadrettet i relation til § 5, stk. 4 og 5, skulle ske en konkret vurdering af, om den pågældende aktivitet er omfattet af begrebet uvedkommende formål.

Praksis vedrørende begrebet virksomheden uvedkommende formål i momslovens § 38, stk. 2, om fradragsbegrænsning berøres derimod ikke af den omtalte praksis fra EU-Domstolen og omfattes derfor ikke af styresignalets praksisændring. Begrebet virksomheden uvedkommende formål i momslovens § 5, stk. 4 og 5, og begrebet virksomheden uvedkommende formål i momslovens § 38, stk. 2, vil derfor som følge af styresignalet have forskelligt indhold.

Det foreslås i momslovens § 38, stk. 2, at ændre »virksomheden uvedkommende formål« til »formål, der ikke vedrører virksomheden«.

Formålet med ændringen er at tydeliggøre, at praksisændringen vedrørende begrebet »virksomheden uvedkommende formål« i momslovens § 5, stk. 4 og 5, ikke berører momslovens § 38, stk. 2.

Det foreslåede indebærer en sproglig ændring af § 38, stk. 2, men der tilsigtes ikke nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

I momslovens kapitel 17 a er der fastsat en regel i § 71 j om fastsættelsen af den årlige omsætning, jf. § 71 b, der benyttes som grundlag for anvendelse af momsfritagelsestærsklerne i § 71 e, stk. 1 og 2.

Efter § 71 j består den årlige omsætning i § 71 b af en række beløb uden moms, som er fastsat i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-5. Den årlige omsætning består blandt andet af beløbet for de transaktioner, som i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, er fritaget for moms eller er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til fradrag efter § 37, stk. 8, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 2.

Momssystemdirektivets artikel 288, stk. 1, litra b, er ikke tilstrækkeligt implementeret i momsloven, da momslovens § 34, stk. 1, nr. 22, om passagerbefordring med fly m.v. ikke er inkluderet i oplistningen i § 71 j, stk. 1, nr. 3, som det fremgår af artikel 288, stk. 1, litra b.

Det foreslås i momslovens § 71 j, stk. 1, nr. 2, at efter »§ 34, stk. 1, nr. 18« indsættes »og 22«.

Det foreslåede betyder, at der vil ske en udvidelse af de beløb, som den årlige omsætning i § 71 b består af, jf. § 71 j, stk. 1, nr. 1-5.

Forslaget indebærer således, at den årlige omsætning, der benyttes som grundlag for anvendelse af momsfritagelsestærsklerne i § 71 e, stk. 1 og 2, også vil skulle bestå af beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 22.

Forslaget skal sikre, at momssystemdirektivets artikel 288, stk. 1, litra b, som ændret ved SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2, er korrekt implementeret i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Der foreslås en række ændringer, som skal sikre, at medarbejderejevirksomheden skattemæssigt sidestilles med aktie- og anpartsselskaber m.v. Ændringerne svarer til, hvad der blev foreslået i forbindelse med indsættelse af medarbejderinvesteringsselskaber i selskabsskattelovens § 2 b.

Det foreslås at ændre selskabsskatteloven, således at der to steder i § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., og i nr. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., og § 31 E, stk. 1, 1. pkt. foretages en ændring af »nr. 1-2 i« til »nr. 1-2 j«.

Der vil indebære, at en medarbejderejevirksomhed på tilsvarende måde som andre selskabsbeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke skal medregne udbytte af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A, 4 B og 4 C, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås yderligere, at medarbejderejevirksomheden skal beskattes med den almindelige selskabsskattesats, og at medarbejderejevirksomheden skal omfattes af reglerne om nedsættelse af skatten af udbytte, som medarbejderejevirksomheder modtager af aktier i eventuelle selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.

Endelig foreslås det, at medarbejderejevirksomheden omfattes af reglerne om national sambeskatning. Dette svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber. Hvorvidt medarbejderejevirksomheden skal sambeskattes med koncernforbundne selskaber vil afhænge af den konkrete udformning af vedtægten og den faktiske daglige ledelse af medarbejderejevirksomheden.