Selskabsloven § 28

I den gældende aktieselskabslov § 4 og anpartsselskabslov § 5 beskrives de indholdsmæssige minimumskrav til selskabets vedtægter. Disse er således for aktieselskabers vedkommende:

– Selskabets navn, hjemsted, formål og regnskabsår,

– aktiekapitalens størrelse, aktiernes pålydende og aktionærernes stemmeret,

– hvorvidt aktierne er navneaktier eller ihændehaveraktier,

– hvorvidt aktierne er ikke-omsætningspapirer,

– antallet af bestyrelsesmedlemmer og revisorer,

– indkaldelse til generalforsamlinger og hvilke anliggender, der skal behandles på ordinær generalforsamling,

– hvorvidt der er særlige rettigheder for nogle aktier,

– hvorvidt der er indskrænkninger i aktiernes omsættelighed,

– hvorvidt der er indløsningspligt.

Da anparter ikke kan udbydes til offentligheden er kravene til indholdet af et anpartsselskabs vedtægter mindre.

Den foreslåede § 28 fastslår mindstekravene til et kapitalselskabs vedtægter. Der er intet til hinder for, at der under iagttagelse lovens øvrige regler optages supplerende bestemmelser i et kapitalselskabs vedtægter.

De grundlæggende oplysningskrav til et kapitalselskabs vedtægter fremgår af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) om samordning af garantier til beskyttelse af såvel kapitalejernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, jf. artikel 2 og 3. Dette direktiv finder imidlertid udelukkende anvendelse for aktieselskaber, men for at bevare en ensartethed i vedtægtsformen foreslås mindstekravene at gælde for både aktie- og anpartsselskaber.

Lovforslagets § 29 indeholder supplerende krav til, hvilke oplysninger der skal optages i et kapitalselskabs vedtægter, såfremt kapitalselskabet har udnyttet muligheden for at træffe visse beslutninger. For en nærmere gennemgang af disse regler henvises til bemærkningerne hertil.

Efter gældende ret er det udelukkende vedtægterne samt bilag hertil, som binder kapitalselskabet. Eventuelle ejeraftaler (aktionæraftaler og anpartshaveraftaler), jf. § 5, nr. 6, er ikke bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen, jf. dette forslags § 82. I henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens gældende praksis kan der ikke i et kapitalselskabs vedtægter henvises til en aktionæraftale eller anpartshaveraftale. Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende ret for dette område. For at undgå uklarhed om ejeraftalers status, vil det således fortsat ikke være muligt at henvise til en ejeraftale i vedtægterne. Ønsker et kapitalselskab, at et forhold, der reguleres i en ejeraftale, skal gælde generelt for selskabet, må dette optages i vedtægterne ved generalforsamlingens beslutning efter de almindelige regler om vedtægtsændringer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette forslags § 82.

De foreslåede bestemmelser i § 28, nr. 1-4, 6 og 7, om navn, formål, kapitalens størrelse, rettigheder, indkaldelse til generalforsamling og regnskabsår er en videreførelse af de gældende krav i aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr.1, 3, 4 og 8, og i anpartsselskabslovens § 5, nr. 1, 3, 4 og 7. Formuleringen af visse af kravene er dog forenklet.

Efter forslagets § 28, nr. 3, skal vedtægterne oplyse størrelsen på selskabskapitalen og dens fordeling. Det skal således oplyses, om aktierne eller anparterne er fordelt med nominel værdi, som er den hidtil benyttede opdelingsmetode i danske aktieselskaber og anpartsselskaber, eller om selskabet benytter muligheden for at udstede kapitalandele uden nominel værdi. I så fald skal der i stedet angives antallet af udstedte kapitalandele.

Det foreslåede nr. 4 stiller krav om, at »kapitalandelenes rettigheder« skal oplyses. Dette udtryk dækker over en række af de nuværende krav. Der skal under dette punkt blandt andet oplyses om kapitalejerens stemmeret, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 5, og anpartsselskabslovens § 5, nr. 5, rettigheder vedr. repræsentation, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 8, og udnævnelse, samt hvorvidt kapitalandelene skal lyde på navn eller ihændehaver, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 11, og hvorvidt kapitalandelene skal være ikke-omsætningspapirer, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 12. Såfremt der er tale om særlige rettigheder, der ikke gælder alle kapitalandele, skal disse oplyses i medfør af forslagets § 29, nr. 5, og kapitalandelene skal opdeles i klasser, jf. forslagets § 45.

Efter forslagets nr. 5 skal der oplyses om kapitalselskabets ledelsesorganer. Vedtægterne skal således oplyse den valgte ledelsesstruktur, jf. forslagets § 111. Vedtægterne skal endvidere oplyse om antallet af medlemmer i aktieselskabers ledelsesorganer – et krav, der følger af 2. selskabsdirektiv, artikel 2, litra d. Der foreslås således for aktieselskabers vedkommende mere detaljerede krav end i de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 6, der alene vedrører antallet af bestyrelsesmedlemmer og deres valgperiode. I et anpartsselskab skal der også i dag oplyses om »selskabets ledelse«, jf. anpartsselskabslovens § 5, nr. 6.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har anbefalet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejder en vejledning indeholdende en omtale af mindstekravene til vedtægter. Vejledningen vil – udover at indeholde en generel orientering – også omfatte en omtale af udvalgte relevante emner. Vejledningen til udformning af vedtægten er et tilbud, som det er frivilligt for kapitalselskaberne at gøre brug af. Vejledningen vil kunne anvendes som grundlæggende orientering for de kapitalselskaber, der selv ønsker at udforme deres vedtægter, eller som supplement til professionel rådgivning vedrørende udformningen af et kapitalselskabs vedtægter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil derudover ikke yde rådgivning om den konkrete udformning et selskabs vedtægter.

2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 3, litra a, stiller krav om, at et aktieselskabs hjemsted oplyses i vedtægterne, i stiftelsesoverenskomsten eller i et særskilt dokument, som offentliggøres. Bestemmelsen er implementeret i dansk ret i den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 2, og bestemmelsen findes tillige i anpartsselskabslovens § 5, nr. 2. Kravet om, at hjemstedet skal fremgå af vedtægterne, indebærer, at et selskab, der flytter fra én kommune til en anden, skal foretage en vedtægtsændring og anmelde denne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I praksis er reglen til gene særligt for mindre selskaber, og det sker ikke sjældent, at et selskab flytter, uden at dette følges af en vedtægtsændring.

Oplysningen om selskabets hjemsted er en væsentlig oplysning, der bl.a. er af stor betydning i forhold til anlæggelse af retssag mod selskabet, og det er vigtigt, at oplysningen er let tilgængelig for kreditorer og aftaleparter.

Udvalget til modernisering af selskabsretten har overvejet, om begge hensyn kunne opfyldes ved at ændre kravet om, at hjemstedet skulle fremgå af vedtægterne, til at oplysningen om selskabets hjemsted blot skulle være registreringspligtig. Dermed ville man undgå behovet for vedtægtsændring ved flytning over kommunegrænser, og hjemstedet vil til enhver tid fremgå af de offentligt tilgængelige oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

2. selskabsdirektiv omfatter alene aktieselskaber. Det er således umiddelbart muligt at fjerne kravet om registrering af hjemsted for så vidt angår anpartsselskaber. For aktieselskabers vedkommende stiller direktivet ikke krav om, at oplysningen skal gives i vedtægterne. Oplysningen kan gives i »et særskilt dokument, der offentliggøres« – og i medfør af ændringen af 1. selskabsdirektiv ved direktiv 2003/58/EF, artikel 3, stk. 2, kan medlemsstaten endda pålægge alle eller visse selskaber at indgive de dokumenter, der skal offentliggøres, elektronisk. På denne baggrund har Udvalget til Modernisering af Selskabsretten anbefalet, at oplysning af hjemsted ikke skal oplyses i vedtægterne – medmindre kapitalselskabet selv ønsker det – men blot skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, hvor oplysningen er offentligt tilgængelig i lighed med en række andre oplysninger.

Oplysning om hjemsted vil derfor fremover blive omfattet af anmeldelsesbekendtgørelsens krav. Dette vil udgøre en væsentlig lempelse for ikke alene de mange små anpartsselskaber, men også for alle andre kapitalselskaber, der herved fritages for at skulle gennemføre en vedtægtsændring for at kunne opdatere denne oplysning. Kapitalselskabet vil fortsat kun kunne have ét hjemsted, og dets postadresse skal ligge i den registrerede hjemstedskommune.

Efter aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 7, skal der i dag gives en række oplysninger om selskabets eventuelle revisor i vedtægterne. Det krav foreslås ligeledes ophævet, da der ikke stilles krav om sådanne oplysninger efter 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF).