Selskabsloven § 367

Overtrædelse af § 1, stk. 3 og 4, § 2, § 3, stk. 1, §§ 10, 15 og 17, § 24, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2 og 3, § 33, stk. 4, § 38, stk. 2, § 42 a, § 44, stk. 1, § 49, stk. 3, § 49 a, stk. 1-4, § 50, stk. 1, § 51, stk. 1, 2 og 6, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §§ 54-56, § 57 a, stk. 1-3, § 58, § 58 a, stk. 3, 5 og 6, §§ 59-61, 89, 98 og 99, § 101, stk. 3, 4, 7 og 8, §§ 108 og 113-119, § 120, stk. 3, §§ 123, 125, 127-134, 138, 139-139 b, § 139 c, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 139 d, stk. 1-4 og 6, § 160, 3. pkt., § 179, stk. 2, § 180, § 181, 3. pkt., § 182, stk. 3, § 190, stk. 2, 3. pkt., § 192, stk. 1, § 193, stk. 2, §§ 196, 198 og 202-204, § 205, stk. 1, § 206, § 207, stk. 3, § 214, stk. 2 og 3, § 215, stk. 1, § 218, stk. 2, § 227, stk. 2, §§ 228 og 234, § 339, stk. 6, § 340, stk. 3, § 347, § 349, stk. 2 og 3, og §§ 354, 356, 357 og 359 straffes med bøde. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 206, straffes med bøde.

Stk. 2. Er højere straf ikke forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at overvære eller deltage elektronisk, herunder stemme elektronisk, i et elektronisk bestyrelsesmøde, jf. § 125, stk. 2, eller en elektronisk generalforsamling, jf. § 77, stk. 1 eller 2.

Stk. 3. Er højere straf ikke forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at læse, ændre eller sende elektroniske meddelelser m.v. omfattet af bestemmelserne om elektronisk kommunikation i § 92.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 4, stk. 3, § 12, stk. 1 og 2, § 55, stk. 3, § 56, stk. 2, § 57, § 57 a, stk. 6, § 58 a, stk. 9, § 71, stk. 4, § 143, § 172, § 244, stk. 6, § 262, stk. 6, § 279, stk. 3, § 299, stk. 3, § 318 g, stk. 3, og § 372, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Forarbejder til Selskabsloven § 367

Retsinformation

Det foreslås i stk. 1, at aktieselskaber, der er datterselskaber af et statsligt aktieselskab, ikke længere selvstændigt skal følge de særlige regler for statslige aktieselskaber.

Den foreslåede ændring medfører, at det alene er de selskaber, som staten direkte ejer aktier i, der underlægges de særlige regler for statslige aktieselskaber. Det foreslås dog samtidig i § 369, 2. pkt., at statslige aktieselskaber, der er moderselskaber, ved opfyldelsen af meddelelsespligten skal oplyse om væsentlige forhold, der vedrører koncernen, og som kan antages at få betydning for koncernens fremtid, medarbejdere, aktionærer eller kreditorer, se bemærkningerne til § 369.

Formålet med den foreslåede ændring er, at de statslige aktieselskabers oplysningsforpligtelse i de tilfælde, hvor statslige aktieselskaber udgør en koncern, knyttes til deres operationelle struktur frem for deres juridiske struktur. Efter de gældende regler kan der være risiko for, at den virkelig relevante information »forsvinder« i den store informationsmængde, hvis et selskab har mange datterselskaber.

Koncerner fungerer typisk operationelt som ét selskab, hvor begivenheder helt generelt vurderes i forhold til koncernen som helhed og ikke nødvendigvis i forhold til koncernens juridiske struktur, der ofte er fastlagt ud fra andre hensyn og derfor ændrer sig. Ved at knytte oplysningsforpligtelsen til koncernen frem for de enkelte juridiske enheder bliver de oplysninger, som tilgår offentligheden, uafhængige af f.eks. selskabsmæssige omstruktureringer.

Med den foreslåede ændring opnås der endvidere en parallelitet med den oplysningsforpligtelse, der gælder for offentligt handlede selskaber. En sådan ligestilling er netop formålet med de særlige regler for statslige aktieselskaber, som ligeledes fremgår af § 368.

I stk. 3 foreslås det som noget nyt, at statslige aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land, ikke skal følge denne lovs særlige regler for statslige aktieselskaber.

Efter de gældende regler skal et selskab, der er et statsligt aktieselskab og har aktier optaget til handel på et reguleret marked, følge både regelsættet for statslige aktieselskaber og regelsættet for aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked.

Begge regelsæt har til formål at give offentligheden mulighed for at kunne følge udviklingen i disse selskaber.

Har et statsligt aktieselskab aktier optaget til handel på et reguleret marked, stiller operatøren krav om løbende offentliggørelse af aktuelle oplysninger om væsentlige begivenheder og forhold. Selskabets oplysningsforpligtelse overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som følge af, at der også er tale om et statsligt aktieselskab, vil i sådanne tilfælde kun sjældent afvige fra oplysningsforpligtelsen fastsat af operatøren.

Baggrunden er, at formålet med de særlige regler for statslige aktieselskaber er netop at opnå parallelitet til de regler, der gælder for offentligt handlede selskaber. For at opnå denne ligestilling har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også hjemmel til at undtage fra de særlige regler for statslige aktieselskaber, jf. § 368, som viderefører aktieselskabslovens § 157 c, stk. 2.

På denne baggrund foreslås det, at statslige aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, ikke skal følge denne lovs særlige regler for statslige aktieselskaber.