Selskabsloven § 135

Den foreslåede bestemmelse er i hovedtræk en videreførelse af de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 60 og anpartsselskabslovens § 24. Bestemmelsen gælder således både for aktie- og anpartsselskaber. I anpartsselskaber, der ikke har en bestyrelse, vil tegningsretten som udgangspunkt ligge hos direktionen.

I kapitalselskaber, som har valgt at have et tilsynsråd, har tilsynsrådet som udgangspunkt ikke repræsentations- og tegningsret. Se dog bemærkningerne til det foreslåede stk. 4.

Der sondres i bestemmelsen mellem repræsentationsret og tegningsret. Bestemmelserne om tegnings- og repræsentationsret er udformet på grundlag af 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF).

EF-domstolen har med dom af 16. december 1997 i sag C-104/96, Rabobank v Minderhoud, slået fast, at bestemmelserne i 1. direktivs artikel 7-9 ikke er udtømmende for så vidt angår de tilfælde, hvor selskabet kan påberåbe sig, at en aftale, der er indgået på selskabets vegne af en tegningsberettiget person, er ugyldig.

Det er således overladt til national ret at fastlægge, hvilke retsvirkninger der skal tillægges handlinger udført af tegningsberettigede ledelsesmedlemmer, i de tilfælde, hvor vedkommende indgår aftaler, der strider mod selskabets interesser.

Repræsentationsretten følger af det foreslåede stk. 1. Bestemmelsen giver medlemmerne af direktion og bestyrelse ret til at repræsentere kapitalselskabet udadtil, men ikke til at forpligte kapitalselskabet ved retshandler.

Repræsentationsretten giver medlemmer af direktion og bestyrelse kompetence til at optræde på kapitalselskabets vegne i alle forhold over for tredjemand. Kompetencen er generel, og den kan hverken begrænses eller fratages de pågældende ved en vedtægtsbestemmelse, således som tegningsretten kan, jf. stk. 3.

Adgang til at forpligte kapitalselskabet ved retshandler følger af tegningsretten, som er hjemlet i det foreslåede stk. 2.

Reglerne om tegningsret fastsætter, at såvel den samlede bestyrelse som enkelte medlemmer af bestyrelse eller direktion kan forpligte kapitalselskabet.

Indeholder vedtægterne ingen bestemmelser om kapitalselskabets tegningsregler, vil den legale tegningsret blive registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for det pågældende kapitalselskab, således at ka­pi­tal­sel­ska­bet tegnes af bestyrelsens medlemmer hver for sig eller af en direktør alene – eller af den samlede bestyrelse.

Det er således ikke nødvendigt at optage denne legale tegningsret i vedtægterne. Tegningsretten efter stk. 2 giver adgang til at forpligte kapitalselskabet i enhver henseende inden for de rammer, som loven angiver for de pågældende organers beføjelser.

Når en aftale er indgået af de tegningsberettigede, er et kapitalselskab forpligtet ved aftalen, uanset om de pågældende ved aftalens indgåelse har overskredet en indre bemyndigelse, og uanset om der handles direkte i strid med direktiver givet af generalforsamlingen. Kun i tilfælde, hvor kapitalselskabet kan bevise, at tredjemand var i ond tro om, at den tegningsberettigede handlede i strid med bemyndigelsen, kan aftalen anfægtes af kapitalselskabet, jf. princippet i aftalelovens § 11.

Dokumentation for tegningsbeføjelsen foreligger sædvanligvis i form af en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system (tegningsudskrift eller sammenskrevet resumé), men dokumentation kan ifølge praksis også foreligge i en anden form, f.eks. i form af en udskrift af protokollatet fra den generalforsamling, hvor vedkommende blev valgt.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører, der optræder på kapitalselskabets vegne, pådrager sig ikke noget personligt ansvar, medmindre de har afgivet garantierklæring eller kaution. En forudsætning for denne ansvarsfrihed er dog, at det klart tilkendegives, at en aftale indgås på vegne af kapitalselskabet, eller at dette med tilstrækkelig klarhed fremgår af kapitalselskabets forretningskendetegn, f.eks. skiltning, annoncer, forretningspapirer eller af alment kendskab til, at virksomheden drives i kapitalselskabsform.

Den tegningsret, der tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen eller direktionen, kan i medfør af det foreslåede stk. 3 begrænses i kapitalselskabets vedtægter. Det er således meget almindeligt, at tegningsretten udøves af to bestyrelsesmedlemmer i forening eller af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør.

Der er ikke noget til hinder for, at tegningsretten tildeles enkelte bestyrelsesmedlemmer eller direktører.

Der kan dog ikke ske ændringer i bestyrelsens ret til samlet at tegne kapitalselskabet, f.eks. ved at foreskrive, at kapitalselskabet tegnes af den samlede bestyrelse i forening med en direktør. En vedtægtsbestemmelse om, at kapitalselskabet tegnes af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør, må derfor suppleres med en bestemmelse om, at kapitalselskabet tillige tegnes af den samlede bestyrelse.

Loven indeholder ikke en tilsvarende regel om præceptiv tegningsret for direktionen som organ, eller krav om at direktørerne skal kunne forpligte ka­pi­tal­sel­skabet hver for sig eller i forbindelse med hinanden. Dette betyder, at direktørernes tegningsret i selskaber, hvor der er en bestyrelse, vil kunne indskrænkes, således at en direktør kun kan tegne sammen med et eller flere bestyrelsesmedlemmer, eller således at kun en bestemt direktør, f.eks. den administrerende direktør, kan tegne alene eller sammen med et bestyrelsesmedlem.

Direktører kan være legitimeret til at tegne ka­pi­tal­sel­ska­bet på anden vis, f.eks. via prokura. Direktørerne kan også være helt uden tegningsret i vedtægterne, men vil i givet fald kunne forpligte kapitalselskabet i kraft af deres stillingsfuldmagt, jf. aftalelovens § 10.

Også enkelte bestyrelsesmedlemmer, f.eks. formanden, næstformanden eller navngivne bestyrelsesmedlemmer, kan tillægges tegningsret med den virkning, at de øvrige medlemmer afskæres fra tegning, bortset fra deres tegningsret som medlem af den samlede bestyrelse.

Det er alene bestyrelsesmedlemmer og direktører, der vil kunne optages i vedtægternes tegningsregel. Personer uden for de to ledelsesorganer vil ikke kunne optages som tegningsberettigede i henhold til vedtægterne, men kan alene få prokura.

Adgangen til at forpligte kapitalselskabet for andre personer end medlemmerne af direktion og bestyrelse bedømmes efter de almindelige regler om fuldmagt, som fremgår af aftaleloven. Herefter vil f.eks. en salgs- eller indkøbschef typisk have en ret bred adgang til at disponere i kraft af sin stillingsfuldmagt.

Det er vigtigt, at tegningsreglen i vedtægterne udformes klart og tydeligt. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis kan en tegningsret ikke beskrives således, at »en direktør og to generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer« eller »et flertal i bestyrelsen« tegner kapitalselskabet. Det vil i disse tilfælde være nødvendigt at navngive de omhandlede personer for at undgå tvivl.

De selskabsretlige tegningsregler suppleres af de almindelige aftaleretlige regler om f.eks. fuldmagtslæren.

Det foreslåede stk. 4 er nyt. Det foreslås i denne bestemmelse, at tilsynsrådet i ganske særlige tilfælde vil kunne repræsentere selskabet, hvis direktionen ikke er i stand til at repræsentere det. Denne situation vil særligt kunne tænkes, hvor der er tale om retssager eller andre situationer, hvor direktionens interesser er i modstrid med selskabets, og hvor direktionen derfor ikke kan repræsentere selskabet f.eks. på grund af inhabilitet.

Ifølge den i stk. 5 foreslåede bestemmelse kan prokura kun meddeles af det centrale ledelsesorgan. Det fremgår af den gældende aktieselskabslovs § 54, stk. 4, at prokura hidtil kun har kunnet meddeles af bestyrelsen. Den foreslåede bestemmelse fastsætter således, at prokura i selskaber, der har valgt en ledelsesmodel, som er omfattet af § 111, stk. 1, nr. 2, og hvor der er en direktion og et tilsynsråd, skal meddeles af selskabets direktion.

Tidligere fremgik det af aktieselskabsloven, at prokurister skulle anmeldes og registreres i Aktieselskabsregistret (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen). Denne bestemmelse blev dog ophævet i 1985, og efterfølgende har det ikke været muligt at få registreret prokurister i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten gennemgik reglerne om prokura dels med henblik på en klarlæggelse af reglernes indhold dels med henblik på en vurdering af, hvorvidt kapitalselskaberne fortsat har brug for særlige regler om prokura, eller om de gældende fuldmagtsregler dækker kapitalselskabernes behov.

Det fremgik under disse drøftelser, at prokura stadig bruges bl.a. i banker og i forsikringsvirksomheder, og udvalget fandt ikke, at der var grund til at ændre i den eksisterende bestemmelse.