LBK nr 331 af 20/03/2025
Erhvervsministeriet
Selskabsloven § 4
Kapitalselskaber omfattet af denne lov skal have en selskabskapital, der skal opgøres i danske kroner eller euro, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr., og anpartsselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 20.000 kr.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at angive selskabskapitalen i en anden valuta end danske kroner eller euro.
Forarbejder til Selskabsloven § 4
RetsinformationEfter de gældende regler skal et aktieselskab have en minimumskapital på 500.000 kr., jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 3. Kravet sikrer både, at et aktieselskab stiftes med en selskabskapital på mindst 500.000 kr., og at kapitalen ikke efterfølgende nedsættes til et lavere beløb.
Dette krav er baseret på 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 6, der fastsætter en nedre grænse for medlemsstaternes selskabskapital på 25.000 Euro, hvilket svarer til ca. 187.000 kr.
For anpartsselskabers vedkommende følger det af anpartsselskabslovens § 1, stk. 3, at anpartskapitalen skal være mindst 125.000 kr. svarende til ca. 16.700 euro. Anpartsselskaber er ikke omfattet af reglerne i 2. selskabsdirektiv, og der er således ikke på dette punkt noget krav efter EU-retten for denne kapitalselskabstype.
Selskabskapitalen, der er defineret i forslagets § 5, nr. 24, udgøres af det indskud, som kapitalejernes hæftelse er begrænset til i medfør af denne lov. Garantikapital, hvad enten denne er indbetalt eller ej, er ikke en del af selskabskapitalen. Ansvarlig indskudskapital er betegnelsen for et indbetalt kapitalbeløb, der i tilfælde af selskabets likvidation anvendes til dækning af selskabets øvrige kreditorer. Disse øvrige kreditorer fyldestgøres således forud for kapitalejerne. Hverken garantikapital eller ansvarlig indskudskapital skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selskabskapitalen skal være et præcist fastsat beløb. En flydende angivelse, eksempelvis »aktiekapitalen udgør mindst 500.000 kr.«, kan ikke registreres.
Baggrunden for at have et legalt minimum for selskabskapital har været, at man har ønsket at yde kreditorerne en vis beskyttelse mod at lide tab. Ved at fastsætte regler om, at der skal være en vis kapital i kapitalselskabet, og kombinere dem med regler om, at uddeling af kapitalselskabets midler kun kan ske under hensynstagen til kreditorerne, skabes der en tryghed hos kreditorerne. Kapitalkravet gælder både ved stiftelsen og ved efterfølgende forhøjelser og medfører, at kapitalen ikke efterfølgende nedsættes til et beløb under det lovfastsatte minimum.
Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har vurderet, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem kapitalkravet ved stiftelse og kreditorbeskyttelse. Det skyldes, at der ikke er krav om, at selskabskapitalen ved stiftelsen står i forhold til et kapitalselskabs finansielle behov. Det nødvendige kapitalgrundlag afhænger nærmere af det enkelte kapitalselskabs forretningsgrundlag og risikoprofil.
Det fremgår samtidig af de foreslåede bestemmelser i §§ 115, 116 og 118, der viderefører den gældende aktieselskabslov § 54, stk. 3, at ledelsen er ansvarlig for, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til kapitalselskabets drift.
Anpartsselskabsloven indeholder i dag ikke en bestemmelse svarende til aktieselskabslovens § 54, stk. 3, hvorefter bestyrelsen er ansvarlig for, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Det antages dog, at aktieselskabslovens § 54, stk. 3, er udtryk for en almindelig grundsætning. Princippet i bestemmelsen må således antages at gælde også for ledelsen i anpartsselskaber.
Anpartsselskaber uden legal minimumskapital har været kendt længe i f.eks. England og Irland, tilsyneladende uden at give større samfundsmæssige problemer, og udviklingen i EU, hvor Frankrig for nyligt har ophævet kravet for franske anpartsselskabers vedkommende, tyder på, at stadig flere medlemsstater vil følge denne udvikling og enten afskaffe eller nedsætte kapitalkravet i anpartsselskaber.
Misbrug af den begrænsede hæftelse kan under skærpende omstændigheder føre til, at vedkommende ved dom frakendes retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et kapitalselskab med begrænset ansvar mv. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har fundet disse muligheder for efterfølgende at sanktionere et eventuelt misbrug af den begrænsede hæftelse, som gælder for et anpartsselskab, tilstrækkelige.
Kapitalselskabets centrale ledelse vil fortsat løbende skulle vurdere, om kapitalselskabet har det fornødne kapitalberedskab og vil efter omstændighederne kunne ifalde ansvar, hvis dette ikke er tilfældet.
I stk. 1 foreslås det, at alle kapitalselskaber omfattet af denne lov skal have en selskabskapital.
I lyset af den finanssielle krise findes tiden endnu ikke moden til helt af afskaffe kapitalkravet i anpartsselskaber.
Kravet om, at anpartsselskaber skal have en minimumskapital på 125.000 kr. er imidlertid foreslået nedsat til 50.000 kr. Det påhviler således fortsat stifterne af anpartsselskabet og senere ledelsen at vurdere, hvor stor en kapital et anpartsselskab skal have. Dette skøn må udøves under hensyn til selskabets påtænkte virksomhed og bør løbende iagttages.
I stk. 2 foreslås det gældende krav om en selskabskapital på 500.000 kr. for aktieselskaber herunder partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) opretholdt. Af den foreslåede bestemmelse følger indirekte, at mindstekravet for selskabskapitalen i anpartsselskaber ikke videreføres. Selvom loven ikke stiller krav om kapital i et anpartsselskab, vil anpartsselskabet alligevel have behov for en indskudskapital, jf. stk. 1. Når anpartsselskabet stiftes, skal der således under alle omstændigheder tages stilling til, hvilken indskudskapital der skal tegnes.
Det danske krav om en minimumskapital på 500.000 kr. i aktieselskaber, herunder partnerselskaber, modsvarer i henhold til de undersøgelser, Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har foretaget, niveauet i de øvrige EU-lande og er konkurrencedygtigt hermed.
I det foreslåede stk. 3 er der givet mulighed for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede en bekendtgørelse om betingelserne for at angive selskabskapitalen i ny valuta. Der kan også fremover udstedes regler om tidspunktet for, hvornår ændring kan finde sted selvom bestemmelsen ikke specifikt nævner det, da dette også betragtes som en betingelse. Dette er en videreførelse af reglerne i den gældende aktieselskabslov § 1, stk. 3, 3. pkt., og anpartsselskabslovens § 1, stk. 3, 3. pkt.