Amerikanske styrker kan i dag alene udføre opgaver i Danmark efter en konkret aftale med danske myndigheder. Amerikanske styrkers retsstilling er i den forbindelse som udgangspunkt reguleret af lov nr. 143 af 29. april 1955 om retsstillingen for styrker tilhørende deltagerne i NATO og Partnerskab for Fred m.v., som ændret ved lov nr. 201 af 7. april 1999, (herefter NATO-styrkeloven).

Det foreslås i § 1, at amerikanske styrker kan udføre opgaver i Danmark efter aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (forsvarssamarbejdsaftalen), jf. bilag 1.

Henset til, at forsvarssamarbejdsaftalen vil få en væsentlig praktisk betydning for amerikanske styrkers tilstedeværelse og opgavevaretagelse i Danmark samt samarbejdet mellem det amerikanske og det danske Forsvar herom, finder Forsvarsministeriet det rigtigst, at der i lovteksten indsættes en selvstændig hjemmel for amerikanske styrkers adgang til at udføre opgaver i Danmark efter forsvarssamarbejdsaftalen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at amerikanske styrker på de vilkår og i det omfang, det er aftalt i forsvarssamarbejdsaftalen, kan udføre militære opgaver på dansk territorium. Disse opgaver vil omfatte bl.a. udstationering af personel, opbevaring af militært materiel og udstyr, vedligeholdelse, træning og udførelse af øvelsesaktiviteter, jf. herved forsvarssamarbejdsaftalens artikel 3 og 4.

Udgangspunktet efter forsvarssamarbejdsaftalen er, at Danmark har ansvaret for at sikre og beskytte de amerikanske styrker, deres materiel og oplysninger m.v., jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, stk. 1.

Amerikanske styrker skal dog efter forsvarssamarbejdsaftalen kunne bestemme og håndhæve adgangen til de aftalte anlæg og områder eller dele af disse, som er stillet til rådighed for de amerikanske styrker til deres eksklusive brug, herunder at ekskludere personer fra at få adgang til områderne (etablering og håndhævelse af adgangskontrol), jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 3, stk. 2.

Amerikanske styrker skal efter forsvarssamarbejdsaftalen også kunne udøve alle rettigheder og beføjelser, der er nødvendige for de amerikanske styrkers brug, drift og forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og områder, herunder iværksætte forholdsmæssige foranstaltninger til at opretholde eller genoprette orden og beskytte amerikanske styrker, amerikanske leverandører, danske leverandører og pårørende, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, stk. 2.

Det er i forsvarssamarbejdsaftalen fastsat, at amerikanske styrker skal koordinere sikkerhedsplaner, herunder etablere samarbejdsprocedurer vedrørende sikkerhedsforanstaltninger, med de relevante myndigheder i Danmark. Der vil således være en løbende koordinering mellem danske og amerikanske myndigheder om de amerikanske styrkers sikkerhedsforanstaltninger i Danmark.

Efter forsvarssamarbejdsaftalens bilag A omfatter de aftalte anlæg og områder de tre flyvestationer i Karup, Skrydstrup og Aalborg. Bilag A er en integreret del af aftalen, og de aftalte anlæg og områder kan ifølge aftalens artikel 30 ændres ved skriftlig aftale mellem parterne eller deres administrative repræsentanter. Hvis forsvarssamarbejdsaftalen på et tidspunkt måtte blive geografisk begrænset eller udvidet, vil den foreslåede bestemmelse også omfatte disse områder.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

For så vidt angår spørgsmålet om disciplinær jurisdiktion henvises til § 2 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 2 i lov nr. 143 af 29. april 1955 om retsstillingen for styrker tilhørende deltagerne i NATO og Partnerskab for Fred m.v., som ændret ved lov nr. 201 af 7. april 1999 (herefter NATO-styrkeloven), at fremmede militære myndigheder kan udøve strafferetlig og disciplinær jurisdiktion på dansk territorium i det omfang og på de vilkår, det følger af de i § 1, stk. 1, nævnte overenskomster. De nærmere regler for afsenderlandets jurisdiktionsudøvelse findes i NATO SOFA artikel VII. Disse bestemmelser indeholder bl.a. regler om afsenderlandets militære myndigheders adgang til udøvelse af disciplinær jurisdiktion i modtagerlandet.

Det foreslås i § 2, at de amerikanske militære myndigheder kan udøve disciplinær jurisdiktion i Danmark over for medlemmer af de amerikanske styrker i det omfang, det følger af forsvarssamarbejdsaftalen.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre forsvarssamarbejdsaftalens artikel 14 om disciplin. Det fremgår af artikel 14, stk. 1, at de amerikanske militære myndigheder, i overensstemmelse med NATO SOFA artikel VII, stk. 10, er ansvarlige for at opretholde disciplin og orden blandt de amerikanske styrker og kan oprette militærpolitienheder på de aftalte anlæg og områder, hvor der er amerikanske styrker til stede. Det fremgår videre af artikel 14, stk. 2, at hvis de aftalte anlæg og områder benyttes i fællesskab med de danske væbnede styrker, skal de relevante amerikanske og danske myndigheder koordinere aktiviteter med hinanden. Af artikel 14, stk. 3, fremgår det, at idet det anerkendes, at Danmark har den suveræne retshåndhævende myndighed på dansk territorium, kan de amerikanske militære myndigheder efter gensidigt fastlagte procedurer, og i koordination med repræsentanter fra danske myndigheder, tillade brugen af militærpolitienheder til at opretholde disciplin og orden blandt de amerikanske styrker i områder tæt ved militæranlæg og områder, hvor der er amerikanske styrker til stede.

Den foreslåede bestemmelse vil i overensstemmelse med aftalen medføre, at de amerikanske militære myndigheder kan udøve disciplinær jurisdiktion i Danmark efter forsvarssamarbejdsaftalen over for medlemmer af de amerikanske styrker.

Ved »amerikanske militære myndigheder« forstås i overensstemmelse NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra f, de amerikanske myndigheder, der ifølge amerikansk lovgivning er bemyndiget til at håndhæve den amerikanske militære lovgivning over for medlemmer af dets styrker eller civile elementer.

Ved »medlemmer af de amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, medlemmer af styrken og det civile element. For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 6 i lov nr. 143 af 29. april 1955 om retsstillingen for styrker tilhørende deltagerne i NATO og Partnerskab for Fred m.v., som ændret ved lov nr. 201 af 7. april 1999 (herefter NATO-styrkeloven), at forsvarsministeren kan fraskrive sig erstatningskrav og afholde udgifter til erstatninger, hvor dette følger af forpligtelser i de overenskomster, der er nævnt i lovens § 1, stk. 1, eller af tilsvarende forpligtelser i andre af Danmark tiltrådte overenskomster om fastlæggelse af status for fremmede styrker, der modtages på dansk territorium, eller for udsendte danske styrker.

De overenskomster, der er nævnt i NATO-styrkelovens § 1, stk. 1, er overenskomst af 19. juni 1951 mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker (NATO SOFA), protokol af 28. august 1952 om status for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den Nordatlantiske Traktat og overenskomst af 19. juni 1995 mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker med tillægsprotokol af samme dato og yderligere tillægsprotokol af 19. december 1997 (PfP-overenskomsten).

Det foreslås i § 3, at forsvarsministeren udbetaler godtgørelsen eller erstatningen, hvis medlemmer af de amerikanske styrker under udøvelsen af tjenstlige pligter i Danmark forvolder skader, som efter dansk ret er godtgørelsesberettigende eller medfører erstatningspligt. Forsvarsministeren udbetaler endvidere krav på pengebeløb, der følger af administrative sanktioner, som medlemmer af de amerikanske styrker er blevet pålagt som led i udøvelsen af tjenstlige pligter i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre forsvarssamarbejdsaftalens artikel 15, stk. 1, hvoraf det fremgår, at medlemmer af de amerikanske styrker, herunder det civile element, ikke kan gøres til genstand for civile retskrav eller administrative sanktioner, der udspringer af handlinger eller undladelser begået af disse under udøvelsen af tjenstlige pligter, og at sådanne krav kan fremlægges for de rette danske myndigheder og behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i NATO SOFA artikel VIII.

Henset til, at forsvarssamarbejdsaftalens artikel 15 omfatter en bredere personkreds end erstatningsbestemmelserne i NATO SOFA samt administrative sanktioner, har Forsvarsministeriet fundet det nødvendigt at indsætte en selvstændig bestemmelse til gennemførelse af denne del af aftalen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsvarsministeren – på samme måde som ved NATO SOFA’s erstatningsbestemmelser i artikel VIII – udbetaler erstatning og godtgørelse, hvis medlemmer af de amerikanske styrker under udøvelsen af tjenstlige pligter i Danmark forvolder skader, som efter dansk ret er godtgørelsesberettigende eller medfører erstatningspligt.

Efter NATO SOFA’s erstatningsbestemmelser i artikel VIII afgøres erstatningskrav fra modtagerlandets borgere opstået som følge af handlinger eller undladelser, der må tilskrives afsenderlandets styrker eller civile elementer under udøvelsen af tjenstlige pligter, af modtagerlandets myndigheder efter dette lands lovgivning og betales foreløbigt af dette land, jf. herved NATO SOFA artikel VIII, stk. 5. Dette indebærer bl.a., at en skadelidt vil kunne rette henvendelse til Forsvarsministeriet med henblik på at rejse et krav om erstatning og godtgørelse i anledning af en handling eller undladelse begået af medlemmer af de amerikanske styrker under udøvelsen af tjenstlige pligter, idet bestemmelsen dog ikke gælder for kontraktmæssige krav, jf. NATO SOFA artikel VIII, stk. 5. Det vil i den forbindelse skulle vurderes, om de erstatningsretlige betingelser er opfyldt.

Det bemærkes, at det er en del af forsvarssamarbejdsaftalens erstatningsordning, at forsvarsministeren kan opkræve en forholdsmæssig regres fra de amerikanske militærmyndigheder i overensstemmelse med de i NATO SOFA specificerede regler om den nærmere fordeling af udbetalte erstatningsbeløb. De udbetalte erstatningsbeløb vil derfor blive fordelt mellem Danmark og USA i overensstemmelse med reglerne herom i NATO SOFA. Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at medlemmer af de amerikanske styrker kan sagsøges ved de danske domstole. Efter NATO SOFA artikel VIII, stk. 9, kan afsenderlandet således ikke gøre fordring på, at medlemmer af en styrke eller civilt element unddrages modtagerlandets jurisdiktion i civile sager undtagen i det omfang, det er fastsat i artikel VIII, stk. 5, litra g, hvorefter der ikke over for et medlem af en styrke eller det civile element kan foretages retlige skridt til opfyldelse af en i modtagerlandet over den pågældende afsagt dom i en sag opstået i forbindelse med udøvelse af tjenstlige pligter.

Den foreslåede bestemmelse vil kun gælde for krav, der udspringer af handlinger eller undladelser »under udøvelsen af tjenstlige pligter«. Krav, der opstår ved handlinger eller undladelser uden forbindelse til udøvelsen af tjenstlige pligter, vil således ikke kunne udbetales af forsvarsministeren og må derfor rettes mod skadevolderen, som også selv hæfter herfor. Det vil sige, at et medlem af de amerikanske styrker, der uden for tjenesten ved handling eller undladelse forvolder skade, kan pådrage sig et personligt erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler, som den pågældende selv hæfter for. Den foreslåede bestemmelse vil desuden – ligesom erstatningsbestemmelsen i artikel VIII, stk. 5, i NATO SOFA – ikke gælde for kontraktmæssige krav.

I overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 15, stk. 3, vil en attestering fra den relevante amerikanske militære myndighed om, hvorvidt en skadegørende handling falder indenfor eller udenfor begrebet »udøvelse af tjenstlige pligter«, skulle anses for at udgøre et endegyldigt bevis for dette. Dette er en bevisregel, som vil skulle anvendes af forsvarsministeren ved behandlingen af erstatningskrav efter det særlige erstatningssystem, som er en del af forsvarssamarbejdsaftalen, og er dermed ikke en bevisregel, som danske domstole er forpligtede til at følge.

Den foreslåede bestemmelse vil også gælde for krav på pengebeløb, der følger af administrative sanktioner, dvs. økonomiske krav som pålægges af en offentlige myndighed, såsom parkeringsafgifter eller andre offentlige overtrædelsesgebyrer. Disse udbetales – på tilsvarende vis som civile erstatningskrav – af forsvarsministeren, hvis kravet udspringer af handlinger eller undladelser begået af medlemmer af de amerikanske styrker under udøvelsen af tjenstlige pligter.

Ved »medlemmer af de amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, medlemmer af styrken og det civile element. Der gælder en særlig definition af udtrykket ”det civile element” i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 15, stk. 2, som den foreslåede bestemmelse skal forstås i overensstemmelse med, hvorefter det omfatter alle personer, som uanset nationalitet eller bopæl er ansat hos amerikanske myndigheder og som led i ansættelsen udøver tjenstlige pligter, der er pålagt af de amerikanske styrker, men omfatter ikke amerikanske leverandører, danske leverandører og ansatte hos sådanne leverandører eller hos ikke-kommercielle organisationer uanset deres nationalitet eller bopæl. For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken”, ”det civile element”, ”amerikanske leverandører” og ”danske leverandører” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Retsplejeloven og øvrig lovgivning om behandling af sager, der ikke er straffesager, ved domstolene, f.eks. konkursloven, indeholder en række bestemmelser, der fastsætter retsvirkningen af, at en part, et vidne eller anden deltager i en sag udebliver (udeblivelsesvirkning). Der kan være tale om udeblivelse fra et retsmøde eller forhold, der sidestilles hermed, eksempelvis fristoverskridelse. Det er som udgangspunkt en forudsætning for at tillægge udeblivelsesvirkning, at retten har informeret sagsdeltageren om udeblivelsesvirkningen.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 15, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at der ikke mod medlemmer af de amerikanske styrker, herunder det civile element, kan afsiges udeblivelsesdom eller iværksættes foranstaltninger, som er i strid med disses interesser, når de er midlertidigt forhindret af deres tjenstlige pligter eller lovligt fravær i at deltage i en sag, der ikke er en straffesag.

Det foreslås på den baggrund i § 4, at der i sager ved domstolene, der ikke er straffesager, ikke kan afsiges udeblivelsesdom eller træffes afgørelse om anden udeblivelsesvirkning over for medlemmer af de amerikanske styrker, hvor de er midlertidigt forhindret af deres tjenstlige pligter eller har lovligt fravær.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle typer sager ved domstolene, der ikke er straffesager, herunder civile retssager i alle instanser, fogedsager, dødsboskiftesager, ægtefælleskiftesager m.v. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i denne type sager over for medlemmer af de amerikanske styrker, herunder det civile element, ikke vil kunne afsiges udeblivelsesdom eller træffes afgørelse om anden udeblivelsesvirkning, hvis det godtgøres, at medlemmerne er midlertidigt forhindret i at deltage i sagen af deres tjenstlige pligter eller har lovligt fravær.

Den foreslåede bestemmelse omfatter i tillæg til afsigelse af udeblivelsesdom enhver form for retsvirkning i tilfælde af udeblivelse, herunder f.eks. afvisning af genoptagelse af en civil sag efter § 367, stk. 2, eller anvendelse af tvangsmidler i medfør af retsplejelovens § 178, hvis et medlem af de amerikanske styrker, herunder det civile element, er indkaldt som vidne i en sag ved domstolene, der ikke er en straffesag. Det er i den forbindelse underordnet, om den bestemmelse om udeblivelse, der ellers ville kunne finde anvendelse, indeholder hjemmel til at foretage en vurdering af, om der er tale om lovligt forfald eller særlige omstændigheder, der medfører, at der skal ses bort fra udeblivelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse er det et krav, at retten finder det godtgjort, at medlemmets udeblivelse skyldes, at medlemmet midlertidigt er forhindret i at møde, overholde en frist eller deltage i sagen på anden vis som følge af tjenstlige pligter eller lovligt fravær som f.eks. sygdom.

Hvis bestemmelsen medfører en ugrundet forsinkelse af en sag, der ikke er en straffesag, følger det af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 15, stk. 4, 2. pkt., at de amerikanske militære myndigheder efter anmodning fra de danske myndigheder straks skal be- eller afkræfte, om den pågældende fortsat er forhindret i at deltage på grund af tjenstlige pligter eller lovligt fravær, og oplyse over for de danske myndigheder, hvornår den pågældende forventes at være tilbage.

I forbindelse med behandlingen af en sag ved domstolene, der ikke er en straffesag, vil retten således kunne rette henvendelse til Forsvarsministeriet, som vil kunne anmode de amerikanske militære myndigheder om de pågældende oplysninger.

Ved »medlemmer af de amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, medlemmer af styrken og det civile element. Der gælder en særlig definition af udtrykket ”det civile element” i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 15, stk. 2, som den foreslåede bestemmelse skal forstås i overensstemmelse med, hvorefter det omfatter alle personer, som uanset nationalitet eller bopæl er ansat hos amerikanske myndigheder og som led i ansættelsen udøver tjenstlige pligter, der er pålagt af de amerikanske styrker, men omfatter ikke amerikanske leverandører, danske leverandører og ansatte hos sådanne leverandører eller hos ikke-kommercielle organisationer uanset deres nationalitet eller bopæl. For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken”, ”det civile element”, ”amerikanske leverandører” og ”danske leverandører” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Straffesager mod medlemmer af udenlandske styrker, et civilt element eller pårørende, jf. NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra a-c, behandles efter retsplejelovens regler om straffesager. Den militære retsplejelov, jf. lov nr. 531 af 24. juni 2005, som ændret senest ved lov nr. 410 af 25. april 2023, finder ikke anvendelse, jf. personkredsen nævnt i lovens § 1, stk. 1, og den deri indeholdte henvisning til §§ 1 og 2 i militær straffelov.

Det fremgår af retsplejelovens § 853, at medmindre andet er bestemt i loven, skal tiltalte personligt være til stede i retten under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom. Det følger af retsplejelovens § 855, at retten kan beslutte at fremme hovedforhandlingen helt eller delvis i tiltaltes fravær, når visse omstændigheder er opfyldt, herunder f.eks. hvis den tiltalte er undveget efter, at anklageskriftet er forkyndt for den pågældende, jf. § 855, stk. 3, nr. 1, eller når tiltalte f.eks. ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 1 år eller andre retsfølger end konfiskation, udvisning, frakendelse efter færdselsloven eller erstatning, jf. § 855, stk. 3, nr. 3. Det følger desuden af retsplejelovens § 897, at når der ikke under sagen er spørgsmål om højere straf end bøde, skal retten, medmindre omstændighederne taler imod det, behandle sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, når visse omstændigheder er opfyldt, herunder f.eks. at tiltalte udebliver fra hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald, jf. § 897, stk. 1, nr. 1.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 4, fastsætter, at det kræver samtykke fra medlemmer af de amerikanske styrker eller pårørende at retsforfølge dem uden deres tilstedeværelse. Bestemmelsen forudsætter således, at retsplejelovens §§ 855 og 897 fraviges for medlemmer af de amerikanske styrker eller pårørende.

Det foreslås i § 5, at hovedforhandling i straffesager, hvor medlemmer af de amerikanske styrker eller pårørende er tiltalt for en lovovertrædelse, kun kan gennemføres i de nævnte personers fravær, hvis de har samtykket heri.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 4, hvoraf det følger, at det kræver samtykke fra medlemmer af de amerikanske styrker eller pårørende at retsforfølge dem uden deres tilstedeværelse. Bestemmelsen forudsætter således, at retsplejelovens §§ 855 og 897 ubetinget fraviges for medlemmer af de amerikanske styrker eller pårørende.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retsplejelovens §§ 855 og 897 fraviges for medlemmer af de amerikanske styrker og pårørende i henhold til forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 4, så der ikke kan gennemføres hovedforhandlinger i straffesager mod de pågældende personer i disses fravær. Dette indebærer bl.a., at der ikke vil kunne afsiges udeblivelsesdomme. Der vil heller ikke kunne ske eksempelvis afhøring af vidner eller lignende, jf. retsplejelovens § 855, stk. 2, uanset at retten måtte finde dette foreneligt med hensynet til tiltalte.

Ved »medlemmer af de amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, medlemmer af styrken og det civile element. For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

»Pårørende« har i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 6, den betydning, der fremgår af NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra c, hvorefter der ved ”pårørende” forstås ægtefællen til et medlem af en styrke eller et civilt element eller børn af et sådant medlem, der er afhængige af underhold fra den pågældende, og omfatter endvidere et familiemedlem til et medlem af styrken eller det civile element, som er økonomisk, juridisk eller af helbredsmæssige årsager afhængigt af og forsørges af den pågældende, bor sammen med den pågældende i den bolig, som den pågældende bor i, og opholder sig på dansk territorium med samtykke fra styrkens myndigheder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Straffesager mod medlemmer af udenlandske styrker, et civilt element eller pårørende, jf. NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra a-c, behandles efter retsplejelovens regler om straffesager. Den militære retsplejelov, jf. lov nr. 531 af 24. juni 2005, som ændret senest ved lov nr. 410 af 25. april 2023, finder ikke anvendelse, jf. personkredsen nævnt i lovens § 1, stk. 1, og den deri indeholdte henvisning til §§ 1 og 2 i militær straffelov.

Det følger af NATO SOFA artikel VII, stk. 9, litra g, at hvis der under et modtagerlands jurisdiktion rejses tiltale mod et medlem af en styrke, et civilt element eller en pårørende, skal denne have ret til at have forbindelse med en repræsentant for regeringen i afsenderlandet og – dersom retsplejereglerne tillader det – at lade en sådan repræsentant overvære sagens retlige behandling.

Det fremgår af retsplejelovens § 28 a, stk. 1, at retsmøder er offentlige, medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov. Retsplejeloven indeholder i kapitel 2 regler, hvorefter retten kan bestemme, at retsmøder skal holdes for lukkede døre. Hvis retten undtagelsesvist bestemmer, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre, følger det af retsplejelovens § 29 e, at rettens formand, når særlige grunde taler for det, alligevel kan give andre end dem, der har med sagen at gøre, tilladelse til at overvære retsmødet.

Det foreslås i § 6, at de amerikanske militære myndigheder i straffesager har ret til efter anmodning at overvære ethvert retsmøde, som medlemmer af de amerikanske styrker eller pårørende er indkaldt til.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre forsvarssamarbejdsaftalens artikel 13, stk. 1, 2. pkt., som fastsætter en ret for de amerikanske militære myndigheder til efter anmodning at få adgang til et medlem af de amerikanske styrker eller en pårørende, der er anholdt eller varetægtsfængslet af de danske myndigheder, og til at være til stede under hele sagens forløb, herunder ved de danske myndigheders afhøring af den pågældende.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de amerikanske militære myndigheder herefter vil have ret til efter anmodning at overvære retsmøder, som medlemmer af de amerikanske styrker eller pårørende er indkaldt til, i henhold til forsvarssamarbejdsaftalens artikel 13, stk. 1, 2. pkt.

Det medfører ikke, at det er en forudsætning, for at de pågældende retsmøder kan afholdes, at de amerikanske militære myndigheder er tilstede. Det forudsættes dog, at de amerikanske militære myndigheder vil skulle underrettes i rimelig tid før et retsmøde, så de i praksis har mulighed for at være tilstede.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære en fravigelse af retsplejelovens regler om dørlukning, hvorefter retsmøder afholdt for lukkede døre kun må overværes af andre end dem, der har med sagen at gøre, med tilladelse fra rettens formand, jf. retsplejelovens § 29 e.

Den foreslåede bestemmelse vedrører kun retsmøder i straffesager mod de pågældende medlemmer af de amerikanske styrker eller pårørende. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse på retsmøder, hvor et medlem af de amerikanske styrker eller en pårørende blot er indkaldt som vidne.

Den foreslåede bestemmelse vedrører kun retsmøder, idet der f.eks. vil kunne fastsættes administrative regler for så vidt angår adgang til medlemmer af de amerikanske styrker eller pårørende, når disse er i ministerielt underliggende myndigheders varetægt, f.eks. kriminalforsorgen eller politiet.

Ved »amerikanske militære myndigheder« forstås i overensstemmelse NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra f, de amerikanske myndigheder, der ifølge amerikansk lovgivning er bemyndiget til at håndhæve den amerikanske militære lovgivning over for medlemmer af dets styrker eller civile elementer.

Ved »medlemmer af de amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, medlemmer af styrken og det civile element. For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

»Pårørende« har i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 6, den betydning, der fremgår af NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra c, hvorefter der ved ”pårørende” forstås ægtefællen til et medlem af en styrke eller et civilt element eller børn af et sådant medlem, der er afhængige af underhold fra den pågældende, og omfatter endvidere et familiemedlem til et medlem af styrken eller det civile element, som er økonomisk, juridisk eller af helbredsmæssige årsager afhængigt af og forsørges af den pågældende, bor sammen med den pågældende i den bolig, som den pågældende bor i, og opholder sig på dansk territorium med samtykke fra styrkens myndigheder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af straffelovens § 86, stk. 1, 1. pkt., at såfremt den dømte har været anholdt, varetægtsfængslet eller indlagt til mentalundersøgelse, afkortes et antal dage svarende til det antal påbegyndte døgn, frihedsberøvelsen eller indlæggelsen har varet, i den idømte fængselsstraf. Hvis den dømte har været anholdt, varetægtsfængslet eller indlagt til mentalundersøgelse i udlandet, bestemmer retten, i hvilket omfang der skal ske afkortning i den idømte straf, jf. bestemmelsens stk. 5.

Det fremgår af retspraksis, at der stilles høje krav til, om varetægtssurrogater i udlandet efter en konkret vurdering kan sidestilles med dansk varetægtsfængsling i overensstemmelse med straffelovens § 86. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 30. marts 2017 i sag nr. S-3459-16, optrykt i Tidsskrift for Kriminalret 2017, side 625 ff., der angik en fodlænkeordning i England, og Østre Landsrets dom af 15. juni 2016 i sag nr. S-510-16, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 3542 ff., der angik en husarrest i Brasilien. Landsretten vurderede i begge tilfælde, at foranstaltningerne ikke havde medført sådanne indgreb i den personlige frihed, at de kunne sidestilles med varetægtsfængsling, således at der kunne ske afkortning i den idømte straf, jf. straffelovens § 86, stk. 5.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 13, stk. 3, fastsætter, at enhver periode, et medlem af de amerikanske styrker eller en pårørende har været frihedsberøvet af de danske myndigheder, eller enhver periode, den pågældende har tilbragt i de amerikanske militære myndigheders varetægt, trækkes fra en fængselsstraf, som den pågældende måtte blive idømt i samme sag. Bestemmelsen indebærer et krav om afkortning af fængselsstraf uanset karakteren af frihedsberøvelsen udøvet af de danske myndigheder eller varetægten udøvet af de amerikanske militære myndigheder.

Det foreslås på den baggrund i § 7, 1. pkt., at enhver periode, hvori medlemmer af de amerikanske styrker eller pårørende som led i strafforfølgning her i landet har været frihedsberøvet eller i de amerikanske militære myndigheders varetægt, afkortes i deres idømte fængselsstraf i samme sag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fængselsstraffe afkortes i det i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 13, stk. 3, angivne omfang. Det indebærer, at der automatisk vil skulle afkortes et antal dage svarende til det antal påbegyndte døgn, frihedsberøvelsen eller varetægten har varet, i den idømte fængselsstraf i samme sag. Der vil skulle ske afkortning af fængselsstraffen uanset karakteren af frihedsberøvelsen udøvet af de danske myndigheder eller varetægten udøvet af de amerikanske militære myndigheder. Retten vil med andre ord ikke skulle vurdere, om varetægten udøvet af de amerikanske militære myndigheder kan ligestilles med f.eks. en dansk varetægtsfængsling, før der kan ske afkortning. Udgangspunkt for beregningen af fradraget er tidspunktet for frihedsberøvelsen eller varetægtens iværksættelse, hvilket almindeligvis vil være anholdelsestidspunktet.

Det forudsættes, at medlemmer af de amerikanske styrker eller pårørende ikke dermed vil blive stillet dårligere end danske statsborgere under tilsvarende omstændigheder. Retten vil således efter en konkret vurdering kunne forhøje fradraget i den idømte fængselsstraf, der ellers ville blive udmålt efter den foreslåede bestemmelse. Det indebærer f.eks., at hvis et medlem af de amerikanske styrker eller pårørende har været isolationsfængslet, vil fradraget skulle forhøjes på tilsvarende vis, som hvis forholdet var blevet vurderet efter straffelovens § 86, stk. 1, 3. pkt.

Ved »amerikanske militære myndigheder« forstås i overensstemmelse NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra f, de amerikanske myndigheder, der ifølge amerikansk lovgivning er bemyndiget til at håndhæve den amerikanske militære lovgivning over for medlemmer af dets styrker eller civile elementer.

Ved »medlemmer af de amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, medlemmer af styrken og det civile element. For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

»Pårørende« har i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 6, den betydning, der fremgår af NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra c, hvorefter der ved ”pårørende” forstås ægtefællen til et medlem af en styrke eller et civilt element eller børn af et sådant medlem, der er afhængige af underhold fra den pågældende, og omfatter endvidere et familiemedlem til et medlem af styrken eller det civile element, som er økonomisk, juridisk eller af helbredsmæssige årsager afhængigt af og forsørges af den pågældende, bor sammen med den pågældende i den bolig, som den pågældende bor i, og opholder sig på dansk territorium med samtykke fra styrkens myndigheder.

Efter det foreslåede § 7, 2. pkt., træffer retten afgørelse om afkortningens længde.

Det forudsættes, at kriminalforsorgen vil skulle påse, at afkortning finder sted i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.6 i de almindelige bemærkninger.

Der findes ikke i dag regler i lov nr. 143 af 29. april 1955 om retsstillingen for styrker tilhørende deltagerne i NATO og Partnerskab for Fred m.v., som ændret ved lov nr. 201 af 7. april 1999, (herefter NATO-styrkeloven), der bemyndiger til at fastsætte nærmere regler til gennemførelse af bestemmelser i NATO SOFA eller bilaterale forsvarssamarbejdsaftaler om straffemyndighed eller varetægt.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 1 og 2, fastsætter, i hvilket omfang Danmark frafalder sin fortrinsret til at udøve straffemyndighed, samt hvordan og hvornår et tilbagekald af frafaldelsen kan ske.

Efter aftalens artikel 12, stk. 1, 2. pkt., gør Danmark brug af sin suveræne ret til at frafalde sin fortrinsret til at udøve straffemyndighed over medlemmer af de amerikanske styrker for ikke-tjenstlige lovovertrædelser på dansk territorium i overensstemmelse med NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra c.

Efter aftalens artikel 12, stk. 1, 3. pkt., kan danske myndigheder i konkrete tilfælde af særlig vigtighed for Danmark vælge at tilbagekalde frafaldelsen ved afgivelse af en skriftlig erklæring over for de kompetente amerikanske myndigheder senest 30 dage efter modtagelse af underretningen om sagen.

Efter aftalens artikel 12, stk. 2, skal de amerikanske militære myndigheder hurtigst praktisk muligt underrette de danske myndigheder om enhver sag, der er omfattet af artikel 12, stk. 1, bortset fra ved mindre lovovertrædelser.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 7, fastsætter, at det er parternes hensigt at vedtage nødvendige, gensidigt fastlagte procedurer til fremme af deres samarbejde i henhold til artikel 12.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 13, stk. 1, 1. pkt., fastsætter en underretningspligt for de danske myndigheder, når et medlem af de amerikanske styrker eller en pårørende bliver anholdt eller varetægtsfængslet.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 13, stk. 2, fastsætter regler om parternes pligt og adgang til at have et medlem de amerikanske styrker eller en pårørende i sin varetægt under sagens forløb, herunder med henblik på at stille den pågældende for retten.

Efter aftalens artikel 13, stk. 2, 1. pkt., skal et medlem af de amerikanske styrker eller en pårørende, som efterforskes eller venter på at blive stillet for retten af de danske myndigheder, i overensstemmelse med gensidigt fastlagte procedurer efter anmodning fra de amerikanske militære myndigheder forblive eller placeres under deres kontrol, indtil sagen er endeligt afsluttet.

Det foreslås i § 8, at justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12 og 13.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil indebære, at justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om f.eks. fremgangsmåden for et tilbagekald af frafaldelsen af fortrinsretten til at udøve straffemyndighed, underretning af de amerikanske militære myndigheder, adgang for de amerikanske militære myndigheder til personer, der er frihedsberøvet af danske myndigheder, den nærmere udmøntning af aftalens artikel 13, stk. 2, samt eventuelle gensidigt fastlagte procedurer til fremme af aftaleparternes samarbejde i henhold til aftalens artikel 12 og 13.

Det forudsættes, at regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kunne fravige andre administrativt fastsatte forskrifter.

Det forudsættes desuden, at justitsministeren og forsvarsministeren vil kunne bemyndige deres underliggende myndigheder til at fastsætte de nærmere regler henholdsvis forestå forhandlingerne i henhold til den foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.5, 3.1.2.7 og 3.1.2.8 i de almindelige bemærkninger.

Der findes ikke i dag regler i lov nr. 143 af 29. april 1955 om retsstillingen for styrker tilhørende deltagerne i NATO og Partnerskab for Fred m.v., som ændret ved lov nr. 201 af 7. april 1999, (herefter NATO-styrkeloven), eller NATO SOFA, som fastlægger, at en attestering, om at en påstået lovovertrædelse er begået under udøvelsen af tjenstlige pligter, skal lægges til grund. Det fremgår af retsplejelovens § 880, 2. pkt., at rettens bedømmelse af bevisernes vægt ikke er bundet ved lovregler.

Det foreslås i § 9, at i det i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 5, angivne omfang skal en attestering fra de relevante amerikanske militære myndigheder i Danmark lægges til grund af de danske myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 5, som fastsætter, at en attestering fra de relevante amerikanske militære myndigheder på dansk territorium om, at en handling eller undladelse foretaget af et medlem af de amerikanske styrker er begået under udøvelsen af tjenstlige pligter i henhold til NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra a, nr. ii, udgør et endeligt bevis herfor.

Det følger af NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra a, nr. ii, at når begge lande har adgang til at udøve straffemyndighed, skal afsenderlandet have fortrinsret dertil over et medlem af en styrke eller et civilt element for lovovertrædelser, der hidrører fra enhver handling eller undladelse begået under udøvelsen af tjenstlige pligter. Attesteringen vil således alene skulle anvendes til at afgøre, hvorvidt de amerikanske militære myndigheder har fortrinsret til at udøve straffemyndighed i henhold til NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra a, nr. ii.

Ved »amerikanske militære myndigheder« forstås i overensstemmelse NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra f, de amerikanske myndigheder, der ifølge amerikansk lovgivning er bemyndiget til at håndhæve den amerikanske militære lovgivning over for medlemmer af dets styrker eller civile elementer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Der findes ikke i dag regler, der gennemfører bestemmelserne om forholdet til skatte-, told- og afgiftslovgivningen i forsvarssamarbejdsaftalen mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater.

Personer, der bor i Danmark, er typisk fuldt skattepligtige til Danmark, jf. § 1 i kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1694 af 30. december 2024. En person er fuldt skattepligtig, hvis den pågældende enten har bopæl i Danmark, eller hvis den pågældende uden at have bopæl i Danmark opholder sig i Danmark i et sammenhængende tidsrum af 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Konsekvensen af den fulde skattepligt er, at den pågældende person er skattepligtig til Danmark af sin globalindkomst, dvs. af indkomst fra hele verden.

Efter § 1 i selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025, er selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, undergivet fuld skattepligt til Danmark og skal årligt opgøre en skattepligtig indkomst. Udenlandske selskaber m.v. er bl.a. begrænset skattepligtige til Danmark, hvis de udøver erhverv i Danmark fra et fast driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Skattepligten omfatter indkomst fra den erhvervsvirksomhed, der er knyttet til det faste driftssted. Den skattepligtige indkomst opgøres efter et territorialprincip, idet indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i udlandet, ikke medregnes, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.

I henhold til momslovgivningen er erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark afgiftspligtig. Der skal i visse tilfælde ligeledes afregnes told og afgifter i henhold til den gældende lovgivning herom, f.eks. indførsel af bestemte kategorier af varer fra tredjelande og forbrug af udvalgte varer og tjenesteydelser.

Der betales afgift på en lang række varer og produkter i Danmark. Nogle af disse er EU-harmoniserede, mens andre er nationale afgifter. Afgifterne kan opdeles som energiafgifter, miljøafgifter, punktafgifter og andre afgifter og gebyrer, såsom registreringsafgift på biler.

Det foreslås i § 10, at bestemmelserne, som omhandler forholdet til skatte-, told- og afgiftslovgivningen, i artikel 9, 16-22, 26 og 28 i forsvarssamarbejdsaftalen gælder her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre de dele af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, 16-22, 26 og 28, som omhandler forholdet til skatte-, told- og afgiftslovgivningen. De pågældende bestemmelser indeholder en række fritagelser fra den danske skatte-, told-, og afgiftslovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de bestemmelser i forsvarssamarbejdsaftalen, som omhandler forholdet til skatte-, told- og afgiftslovgivningen, vil gælde i dansk ret. Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at gældende og fremtidige regler på skatte-, told- og afgiftsområdet ikke finder anvendelse i det omfang forholdet er omfattet af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, 16-22, 26 og 28.

I det følgende gennemgås forsvarssamarbejdsaftalens bestemmelser herom.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 1, fastsætter, at de danske myndigheder skal respektere gyldig registrering, inspektion og tilladelser, som er foretaget eller udstedt af amerikanske militære myndigheder og civile myndigheder i USA, de amerikanske delstater eller disses politiske underinddelinger for motorkøretøjer og påhængskøretøjer tilhørende de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårørende.

Denne bestemmelse vil medføre, at amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårørende kan benytte deres amerikansk indregistrerede køretøjer på amerikanske nummerplader i Danmark. Der er ikke en begrænsning for, hvor længe disse køretøjer kan bruges med amerikanske nummerplader på danske veje.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 4, fastsætter, at danske myndigheder efter anmodning og uden betaling udsteder nummerplader, der ikke adskiller sig fra dem, der udstedes til den danske befolkning i al almindelighed, til motorkøretøjer og påhængsvogne, der ejes privat af medlemmer af de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårørende og anvendes til private formål.

Denne bestemmelse vil medføre, at der kan udstedes danske nummerplader uden betaling til køretøjer, der anvendes til private formål af de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårørende.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 6, fastslår, at artikel 9, stk. 3, 4 og 5, herunder bestemmelsen om de danske myndigheders udstedelse af eventuel dokumentation for eller kendemærker til køretøjer, gennemføres i overensstemmelse med gensidigt fastlagte procedurer. Dette medfører blandt andet, at proceduren, hvorved aftalens personkreds kan få danske nummerplader uden betaling, vil blive aftalt nærmere mellem de relevante myndigheder.

Afgiftsfritagelsen af motorkøretøjer følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 17.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 16, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at anskaffelser foretaget af de amerikanske styrker eller på disses vegne i form af varer, materiel, forsyninger, tjenesteydelser, udstyr og andre ejendele, som (a) sker med de amerikanske styrker som endelig slutbruger, (b) skal forbruges som led i opfyldelsen af en kontrakt med de amerikanske styrker eller på disses vegne eller (c) skal inkorporeres i effekter eller faciliteter, der benyttes af de amerikanske styrker, er fritaget for merværdiafgift ("moms"), salgsskatter, brugsskatter, punktafgifter og lignende skatter samt eventuelle skatter, der senere måtte erstatte disse.

Formålet med bestemmelsen i 1. pkt. er at sikre, at anskaffelser af varer, materiel m.v. foretaget af de amerikanske styrker eller på disses vegne fritages fra skatter og afgifter.

De amerikanske styrker skal forsyne de kompetente danske myndigheder med passende attestering af, at nævnte varer, materiel, forsyninger, tjenesteydelser, udstyr og andre ejendele er til de amerikanske styrker, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 16, stk. 1, 2. pkt.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 16, stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at fritagelserne i udgangspunktet gælder og kan indrømmes på købstidspunktet, hvis muligt, såfremt købet ledsages af den passende attestering efter bestemmelsens stk. 1. I øvrige tilfælde, eller hvis fritagelse på købstidspunktet ikke er muligt, gives fritagelsen ved godtgørelse inden for 30 dage efter modtagelse af en anmodning herom. De nærmere krav til dokumentation m.v. bestemmes i overensstemmelse med gensidigt fastlagte procedurer, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 16, stk. 2, 1. pkt.

For så vidt angår punktafgifter gælder fritagelsen kun på købstidspunktet, hvis nævnte varer, materiel, udstyr og andre ejendele erhverves fra en oplagshaver eller direkte fra de danske væbnede styrker, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 16, stk. 2, 3. pkt. I alle andre tilfælde, eller hvis det ikke er muligt for sælger at give fritagelsen i forbindelse med købet, gives fritagelsen ved godtgørelse af beløbet inden for 30 dage efter modtagelse af en anmodning herom, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 16, stk. 2, 4. pkt.

Fritagelse for punktafgifter indrømmes alene for de punktafgifter, der svares ved overgangen til forbrug, eller som fremgår af fakturaen, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 16, stk. 3. Fritagelsen omfatter ikke punktafgifter, der pålægges i tidligere led i kæden, og der ydes ej heller godtgørelse for disse.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 17, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at medlemmer af de amerikanske styrker ikke er pligtige til at betale skatter, afgifter eller lignende, herunder moms, på dansk territorium for køb, ejerskab, besiddelse, brug og overdragelse, internt i styrken eller i forbindelse med dødsfald, af løsøre, der indføres til eller erhverves på dansk territorium til egen privat brug. Sådanne varer må i forhold til mængde ikke overstige et rimeligt omfang til privat brug og må ikke som følge af deres natur eller antal indikere, at de indkøbes til kommercielle formål, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 17, stk. 1, 2. pkt.

Efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 17, stk. 1, 3. pkt., gælder fritagelserne også for pårørende som defineret i aftalens artikel 2, stk. 6.

Fritagelsen indrømmes ved købstidspunktet, hvis dette er muligt, eller sker ved godtgørelse af beløbet inden for 30 dage efter anmodning herom efter gensidigt fastlagte procedurer, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 17, stk. 1, 4. pkt.

Fritagelse for punktafgifter indrømmes alene for de punktafgifter, der svares ved overgangen til forbrug, eller som fremgår af fakturaen, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 17, stk. 2. Fritagelsen omfatter dermed ikke punktafgifter, der pålægges i tidligere led i kæden, og der ydes ej heller godtgørelse for disse.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 17, stk. 3, fastsætter, at medlemmer af de amerikanske styrker og pårørende, som på dansk territorium har eller bruger radio- og tv-modtageapparater samt enheder med mulighed for internetopkobling, er fritaget for afgifter, licens, gebyrer og lignende vedrørende denne brug eller besiddelse.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 17, stk. 4, fastsætter, at motorkøretøjer, der ejes af medlemmer af de amerikanske styrker og pårørende, er fritaget for dansk beskatning af besiddelse og brug af biler på danske veje, registreringsafgift og lignende. Fritagelsen gælder ikke for betaling af vej-, bro- og tunnelafgift på samme måde som den almindelige danske befolkning. Den omfattede personkreds skal derfor ikke betale registreringsafgift eller periodiske afgifter i form af bl.a. vægtafgift, grøn ejerafgift eller CO2-ejerafgift for deres køretøjer i Danmark.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 17, stk. 5, fastsætter, at fritagelsen for indkomstskat i henhold til NATO SOFA artikel X endvidere gælder indkomst, der oppebæres af medlemmer af de amerikanske styrker, pårørende, der hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl i Danmark, og amerikanske leverandører og som hidrører fra ansættelse ved de organisationer, der er nævnt i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 3, og aktiviteter nævnt i denne aftales artikel 21 og 22, samt fra kilder uden for Danmarks grænser.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 17, stk. 6, fastsætter, at dansk lovgivnings bestemmelser vedrørende arbejdsgiveres og selvstændige erhvervsdrivendes pligt til at indeholde eller forudbetale indkomstskat og socialt sikringsbidrag ikke gælder for indkomst, der ikke er skattepligtig i Danmark. Dette medfører, at arbejdsgiverne i forhold til de pågældende ansatte ikke vil skulle betale de bidrag, der fremgår af bekendtgørelse nr. 1622 af 12. december 2023 om Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 18, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at det med henvisning til NATO SOFA artikel XI er tilladt at indføre varer, materiel, forsyninger, udstyr og andre ejendele til dansk territorium, som (a) indføres af de amerikanske styrker, (b) er beregnet til slutbrug hos de amerikanske styrker eller på vegne af disse, herunder til understøttelse af militære velfærdstjenester, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 21 og 22, (c) skal bruges eller forbruges som led i opfyldelsen af en kontrakt med de amerikanske styrker eller på disses vegne eller (d) skal inkorporeres i genstande eller faciliteter, der benyttes af de amerikanske styrker.

Der opkræves ikke told, import-, registreringsafgifter eller lignende, herunder bl.a. brugsskatter, punktafgifter og moms i forbindelse med sådan indførsel, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 18, stk. 1, 2. pkt.

Udførsel af varer, materiel, forsyninger, udstyr og andre ejendele, jf. stk. 1, fra dansk territorium er derudover fritaget for dansk eksporttold, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 18, stk. 2.

Fritagelse for punktafgifter indrømmes alene for de punktafgifter, der svares ved overgangen til forbrug, eller som fremgår af fakturaen, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 18, stk. 3. Fritagelsen omfatter ikke punktafgifter, der pålægges i tidligere led i kæden, og der ydes ej heller godtgørelse for disse.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 18, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at parterne samarbejder i nødvendigt omfang for at sikre, at nævnte varer, materiel, forsyninger, udstyr og andre ejendele alene indføres i rimelige mængder.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 18, stk. 4, 2. pkt., fastsætter, at de amerikanske styrker over for de danske myndigheder skal attestere, jf. NATO SOFA artikel XI, stk. 4, at nævnte varer, materiel, forsyninger, udstyr og andre ejendele er berettiget til fritagelserne i overensstemmelse med vilkårene i artikel 18. Deponering af attesten anses for at opfylde alle danske myndighedskrav vedrørende toldkontrol for de varer, der indføres og udføres af de amerikanske styrker eller på disses vegne i henhold til denne artikel, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 18, stk. 4, 3. pkt.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 18, stk. 4, 4. pkt., fastlægger, at såfremt de nævnte varer, materiel, forsyninger, udstyr og andre ejendele indføres af de amerikanske leverandører eller danske leverandører i henhold til bestemmelserne i aftalen, er de amerikanske styrker forpligtet til at forlange, at leverandørerne udelukkende benytter effekterne til opfyldelse af kontrakter med de amerikanske styrker.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 18, stk. 5, fastsætter, at varer, materiel, forsyninger, udstyr og andre ejendele, jf. stk. 1, er fritaget for eventuelle skatter, som ellers skulle betales efter indførslen eller anskaffelsen heraf.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 19, stk. 1, fastsætter, at medlemmer af de amerikanske styrker og amerikanske leverandører under deres tjeneste på dansk territorium told- og skattefrit kan indføre personlige ejendele, møbler, 1 privat motorkøretøj pr. person, der er fyldt 18 år, og andre varer, der er beregnet til egen eller husstandens brug eller forbrug. Bestemmelsen har til formål at sikre, at den omfattede personkreds i bestemmelsen kan medtage flyttegods i forbindelse med udstationering til dansk territorium Sådanne indførsler må ikke overstige et rimeligt omfang til privat brug og må ikke som følge af deres natur eller antal indikere, at varerne indføres til kommercielle formål. Disse fritagelser gælder også for pårørende, jf. definitionen i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 6. Dette privilegium gælder ikke kun disse personers ejendele, men også varer, der sendes til dem som gave eller leveres til dem som led i opfyldelsen af kontrakter med personer, der ikke er bosiddende på dansk territorium.

Fritagelse for punktafgifter indrømmes alene for de punktafgifter, der svares ved overgangen til forbrug, eller som fremgår af fakturaen, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 19, stk. 2. Fritagelsen omfatter derfor ikke punktafgifter, der pålægges i tidligere led i kæden, og der ydes ej heller godtgørelse for disse.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 19, stk. 3, fastsætter, at de varer m.v., der er anført i stk. 1, og andre varer, der anskaffes skatte- og/eller afgiftsfrit, ikke må sælges eller på anden måde overdrages til personer på dansk territorium, som ikke selv er berettiget til at indføre disse toldfrit, medmindre overdragelsen er godkendt af de rette danske myndigheder. En sådan godkendelse er ikke nødvendig for gaver til velgørende formål. Det er slutmodtageren af varerne, der er ansvarlig for at betale eventuelle skyldige afgifter som følge af transaktioner med personer, der ikke er berettiget til at indføre sådanne varer. Medlemmer af de amerikanske styrker, pårørende og amerikanske leverandører kan frit overdrage de i stk. 1 ovenfor anførte ejendele internt blandt sig selv, og disse overdragelser er skatte- og/eller afgiftsfri. De amerikanske styrker fører en oversigt over sådanne overdragelser af skatte- eller afgiftsfri produkter. De danske myndigheder skal godtage behørigt foretagne politianmeldelser af tyveri af told- og afgiftsfrie varer tilhørende medlemmer af de amerikanske styrker, pårørende og amerikanske leverandører, og disse personer er således fritaget for at betale tolden eller afgifterne.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 19, stk. 4, fastsætter, at medlemmer af de amerikanske styrker, pårørende og amerikanske leverandører ikke skal betale eksporttold og -afgifter ved genudførsel (eller udførsel) af eventuelle varer, som de har indført til (eller erhvervet på) dansk territorium under deres tjenesteophold.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 20, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at Danmark træffer alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre hurtig og smidig toldbehandling af effekter, der indføres til og udføres fra Danmark i henhold til aftalen. En eventuel toldkontrol skal gennemføres hurtigst muligt, jf. artikel 20, stk. 1, 2. pkt.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 20, stk. 2, 1. pkt., fastsætter, at toldkontrol i henhold til aftalen skal gennemføres i overensstemmelse med procedurer, der aftales i fællesskab mellem de rette danske myndigheder og de amerikanske styrker.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 20, stk. 2, 2. pkt., fastsætter videre, at en eventuel toldkontrol, som de danske toldmyndigheder måtte udføre på indgående eller udgående personlige ejendele tilhørende medlemmer af de amerikanske styrker eller pårørende, sker, når ejendelene afleveres på eller afhentes fra den pågældendes bopæl eller efter gensidigt fastlagte procedurer.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 20, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at der ikke foretages kontrol af officielle dokumenter, der er behørigt markeret som sådanne i overensstemmelse med NATO SOFA artikel XI, stk. 3, ligesom de skal være attesteret af de relevante amerikanske militære myndigheder som værende officielle amerikanske dokumenter.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 20, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at de amerikanske militære myndigheder forpligter sig til at indføre de nødvendige foranstaltninger på de steder, hvor der er amerikanske styrker til stede, for at forebygge misbrug af de rettigheder, som følger af toldbestemmelserne i NATO SOFA og forsvarssamarbejdsaftalen.

De amerikanske militære myndigheder og de danske myndigheder samarbejder om at efterforske eventuelle påståede overtrædelser af toldreglerne, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 20, stk. 4, 2. pkt.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 21, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at de samme officielle skatte- og afgiftsfritagelser, der gælder for de amerikanske styrker, også gælder for de tjenester og de organisationer, der er nævnt i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 21, stk. 1 og 2, da disse indgår som en integreret del i driften af det amerikanske militær. Bestemmelsen har den virkning, at de i artiklen 21, stk. 1 og stk. 2, nævnte tjenester og organisationer, der stilles til rådighed af de amerikanske styrker, omfattes af de officielle skatte- og afgiftsfritagelser, der gælder de amerikanske styrker efter denne aftales artikel 16.

Der kan ikke stilles krav om opkrævning eller betaling af skatter eller afgifter eller lignende gebyrer af sådanne tjenester og organisationer for aktiviteter forbundet med deres drift, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 21, stk. 3, 3. pkt.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 21, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at de amerikanske styrker træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til at forhindre, at de varer og effekter, som indføres til eller erhverves på dansk territorium af de tjenester og den virksomhed, som er anført i aftalens artikel 21, stk. 1 og 2, sælges til personer, som ikke er berettiget til at benytte sig af disse tjenester og organisationer.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 22, stk. 3, fastsætter, at de amerikanske styrkers officielle post er undtaget fra kontrol, undersøgelse og beslaglæggelse i overensstemmelse med NATO SOFA artikel XI, stk. 3.

Bestemmelsen vil have den virkning, at officiel post, der indeholder officielle dokumenter, der er anmærket korrekt og ledsages af korrekt dokumentation, jf. NATO SOFA, artikel XI, stk. 3, er undtaget for kontrol.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 22, stk. 4, fastsætter, at toldkontrol af ikke-officiel post, der sendes med militærpost, sker i overensstemmelse med gensidigt fastlagte procedurer.

Bestemmelsen vil have den virkning, at de nærmere procedurer for toldkontrol af ikke-officiel post aftales gensidigt mellem relevante danske og amerikanske myndigheder.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 26, 2. pkt., fastsætter, at amerikanske leverandører er fritaget for al selskabsskat, der alene hidrører fra leveringen af varer eller tjenesteydelser til de amerikanske styrker eller opførelse af faciliteter for de amerikanske styrker på dansk territorium.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 26, 3. pkt., fastsætter, at amerikanske leverandører heller ikke skal pålægges nogen form for indkomst- eller overskudsskat af Danmark af den del af indkomsten eller overskuddet, som hidrører fra en kontrakt eller underleverandørkontrakt med de amerikanske styrker.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 28, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og danske leverandører ved brug af vand, elektricitet og andre offentlige forsyningstjenester fritages for skatter eller andre offentlige gebyrer eller betalinger i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 16.

Som nævnt ovenfor indeholder forsvarssamarbejdsaftalens artikel 16 regler om skatte- og afgiftsfritagelser i forbindelse med officielle anskaffelser foretaget af de amerikanske styrker eller på disses vegne som defineret i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1. Skatte- og afgiftsfritagelse forudsætter således, at de amerikanske styrker er endelig slutbruger af det indkøbte, at det indkøbte skal anvendes til opfyldelse af en kontrakt indgået med de amerikanske styrker eller på disses vegne, eller at det indkøbte skal inkorporeres i effekter eller faciliteter, der benyttes af de amerikanske styrker. Det følger af forsvarssamarbejdsaftalen, at de amerikanske styrker skal indlevere passende dokumentation for, at de indkøbte varer m.v. er indkøbt til brug for de amerikanske styrker.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.9 i de almindelige bemærkninger.

På det danske arbejdsmarked er lønmodtageres rettigheder og pligter fastlagt i arbejds- og ansættelsesretlig lovgivning, kollektive overenskomster og i den enkelte ansættelsesaftale. Af centrale love kan f.eks. nævnes ferieloven, barselsloven, foreningsfrihedsloven, arbejdstidsloven, ligestillingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven.

Der er ingen lovbestemt mindsteløn i Danmark. Lønnen er i stedet typisk aftalt i kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter eller ved individuel aftale. En kollektiv overenskomst er en aftale om løn og arbejdsvilkår, der skal gælde for ansatte i en virksomhed eller branche, og kan f.eks. regulere forhold vedrørende arbejdstid, løn og ferie.

I Danmark gælder der regler om adgang til social sikring for lønmodtagere, som f.eks. sygedagpengeloven, ATP-loven, arbejdsskadesikringsloven og arbejdsløshedsforsikringsloven. En række love gælder uanset lønmodtagerstatus, f.eks. lov om en børne- og ungeydelse og lov om social pension, hvorefter man opnår rettigheder på baggrund af bopæl. Udenlandske arbejdsgivere har pligt til at betale ATP-bidrag for deres ansatte, når beskæftigelse i Danmark varer over 6 måneder, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Pligt til at betale ATP-bidrag afleder pligt til at betale bidrag til forskellige andre ordninger. Bidrag opkræves samlet, jf. bekendtgørelse nr. 1622 af 12. december 2023 om Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v.

Overenskomst af 13. juni 2007 med Amerikas Forenede Stater om social sikring indeholder koordinationsbestemmelser vedr. social pension og ATP. Af overenskomsten følger, at statsansatte i Amerikas Forenede Stater, der er statsborgere der, er omfattet af lovgivningen i Amerikas Forenede Stater under beskæftigelse i Danmark. Andre end statsansatte, herunder også personer, der ikke er statsborgere i Amerikas Forenede Stater, forbliver omfattet af lovgivningen i Amerikas Forende Stater ved udsendelse til Danmark, forudsat at beskæftigelse ikke forventes at vare over 5 år.

Den danske arbejds- og ansættelsesretlige lovgivning gælder i almindelighed for personer ansat hos en dansk etableret arbejdsgiver, når arbejdet sædvanligvis udføres i Danmark.

En udstationeret lønmodtager er en ansat, der sædvanligvis arbejder i et andet land, og som er sendt til Danmark for at arbejde i en begrænset periode. Forhold for udstationerede, der arbejder i Danmark, er reguleret i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1445 af 10. december 2024 og § 1 i lov nr. 1458 af 10. december 2024, (herefter udstationeringsloven), som bl.a. fastsætter regler om arbejdsvilkår. Loven kræver også, at udenlandske virksomheder, der midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark, skal anmelde sin virksomhed i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Af lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved § 9 lov nr. 1669 af 30. december 2024, (herefter arbejdsmiljøloven), som udstationeringsloven henviser til, følger, at udstationerede arbejdstagere, der skal arbejde midlertidigt i Danmark, skal have de nødvendige kvalifikationer for at udføre deres arbejde inden for en række erhverv og funktioner, som f.eks. svejsearbejde, arbejde med asbest og stilladsopstilling. Hvis en person er udstationeret for at arbejde i Danmark, og vedkommendes kvalifikationer er erhvervet i andre lande, skal de anerkendes af Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes. Der er i den forbindelse forskel på, om kvalifikationerne er erhvervet i eller uden for et EU- eller EØS-land eller Schweiz.

Personer, der udstationeres fra et EU- eller EØS-land eller Schweiz er som udgangspunkt ikke omfattet af danske regler om social sikring, da de forbliver omfattet af hjemlandets regler. For personer, der udstationeres til Danmark fra et tredjeland, vil det særligt afhænge af en konkret vurdering af, om de pågældende har taget bopæl i Danmark. Udsendte fra Amerikas Forenede Stater forbliver som nævnt omfattet af lovgivningen i Amerikas Forende Stater, forudsat at de er enten statsansatte, eller at beskæftigelse ikke forventes at vare over 5 år.

Reglerne om stedlig kompetence (værneting) i borgerlige sager, dvs. civile sager, fremgår af retsplejelovens kapitel 22. Reglerne fastsætter, om en sag kan behandles ved en dansk domstol, og ved hvilken domstol i Danmark sagen i givet fald kan behandles. Efter retsplejelovens § 245, stk. 1, kan parterne aftale, ved hvilken af flere ligeartede retter sagen skal anlægges.

Efter retsplejelovens § 235, stk. 1, skal borgerlige sager anlægges i den retskreds, hvor sagsøgte har hjemting, medmindre andet er bestemt ved lov. Spørgsmålet om, hvor sagsøgte har hjemting, afgøres efter reglerne i retsplejelovens § 235, stk. 2-4, § 236 og § 238, stk. 1.

Efter retsplejelovens § 237, § 238, stk. 2-4, og §§ 241-244 kan borgerlige sager i en række tilfælde anlægges i andre retskredse end der, hvor sagsøgte har hjemting.

Det følger af retsplejelovens § 242, stk. 1, at sager om kontraktsforhold kan anlægges ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes (opfyldelsesværneting). Bestemmelsen omfatter også ansættelsesforhold, jf. Retsplejerådets betænkning nr. 1052 af 1. september 1985 om retternes stedlige kompetence i borgerlige sager m.v., side 32. Efter § 242, stk. 2, finder stk. 1 ikke anvendelse på pengekrav, medmindre kravet er opstået under ophold i retskredsen under sådanne omstændigheder, at det skulle opfyldes, inden stedet forlades. Undtagelsen i stk. 2, 2. led, vurderes ikke at have relevans for sager om ansættelsesforhold.

Det fremgår af retsplejelovens § 247, stk. 1, 1. pkt., at i sager, der er omfattet af en international overenskomst, som er gennemført i dansk ret ved lov om EF-domskonventionen m.v. eller lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område, herunder ved bekendtgørelse i medfør af de nævnte love, anvendes overenskomstens værnetingsregler.

Vedrørende internationale sager, der ikke er omfattet af retsplejelovens § 247, stk. 1, 1. pkt., fremgår det af retsplejelovens § 246, stk. 1, at sager mod personer, selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, kan anlægges her i landet, for så vidt nogen ret efter bestemmelserne i retsplejelovens § 237, § 238, stk. 2, §§ 241, 243 og 245 kan anses som værneting i sagen.

For så vidt angår sager om kontraktsforhold, herunder ansættelsesforhold, følger det af henvisningen i retsplejelovens § 246, stk. 1, til § 242, at der mod personer, selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, kan anlægges sag her i landet i retskreds, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes. Begrænsningen i retsplejelovens § 242, stk. 2, finder også anvendelse i denne forbindelse, således at der ikke er opfyldelsesværneting, hvis der er tale om et pengekrav, medmindre kravet er opstået under ophold i retskredsen under sådanne omstændigheder, at det skulle opfyldes, inden stedet forlades.

Det foreslås i stk. 1, at regler om lønmodtageres rettigheder og pligter ikke gælder for ansættelsesforhold for personer, som udfører arbejdsopgaver i Danmark, og som er ansat af de amerikanske styrker eller de organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre forsvarssvarssamarbejdsaftalens artikel 24, stk. 2, hvoraf det følger, at arbejdsvilkår fastsættes af de amerikanske styrker og organisationerne, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer, i overensstemmelse med gældende amerikansk lovgivning under hensyntagen til gennemsnitlige lønniveauer og den arbejds- og ansættelsesretlige lovgivning i Danmark, i det omfang dette ikke er uforeneligt med forsvarssamarbejdsaftalen eller de amerikanske styrkers militære behov. Løn, goder, tillæg og forhøjelser af disse beløb skal være i overensstemmelse med amerikansk lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansættelsesforhold for personer, som udfører arbejdsopgaver i Danmark, og som er ansat af amerikanske styrker eller de organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer, ikke er omfattet af regler om lønmodtageres rettigheder og pligter, herunder bl.a. ferieloven, barselsloven, foreningsfrihedsloven, arbejdstidsloven, ligestillingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven.

De pågældende personers ansættelsesforhold vil i stedet være reguleret af gældende amerikansk lovgivning. Arbejdsvilkår, løn, goder, tillæg og forhøjelser af disse beløb vil således blive fastsat i overensstemmelse med amerikansk lovgivning. Der vil dog i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 24, stk. 2, skulle tages hensyn til gennemsnitlige lønniveauer og den arbejds- og ansættelsesretlige lovgivning i Danmark, i det omfang dette ikke er uforeneligt med forsvarssamarbejdsaftalen eller de amerikanske styrkers militære behov. Information om løn- og arbejdsvilkår i Danmark inden for et bestemt overenskomstområde findes på hjemmesiden workplacedenmark.dk.

Efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 24, stk. 2, 3. pkt., giver USA ikke afkald på sin immunitet, herunder suveræne immunitet, med hensyn til ansættelse af personel omfattet af stk. 1. Det følger heraf, at en lønmodtager som udgangspunkt ikke vil kunne anlægge sag om ansættelsesaftaler omfattet af stk. 1 ved en ret i Danmark. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at parterne indgår værnetingsaftale om, at sagen skal behandles ved en ret i Danmark i overensstemmelse med retsplejelovens § 246, stk. 1, 1. pkt., jf. retsplejelovens § 245, stk. 1. De almindelige krav til værnetingsaftaler vil i den forbindelse finde anvendelse, herunder at værnetingsaftalen er gyldigt indgået, og at den pågældende ret har saglig kompetence til at behandle sagen.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Ved »organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 21, stk. 1, organisationer, som er etableret af de amerikanske styrker eller som efter aftale hermed driver militære vareudsalg, dagligvareforretninger, andre udsalgssteder, messer, sociale aktivitets- og undervisningscentre samt fritidsområder, som kan benyttes af medlemmer af de amerikanske styrker, pårørende og eventuelt andet nærmere aftalt autoriseret personel. Derudover forstås finansielle institutioner, der efter aftale med de amerikanske styrker driver bankvirksomhed eller anden finansiel virksomhed på dansk territorium udelukkende til brug for amerikanske styrker, amerikanske leverandører eller pårørende, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 21, stk. 2. Endelig forstås militære postkontorer, der er etableret, opretholdt eller drevet af USA til brug for amerikanske styrker, pårørende, amerikanske leverandører og eventuelle andre, som forsvarssamarbejdsaftalens parter har aftalt, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 22, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at personer, som er fritaget for indkomstskat i medfør af lovforslagets § 10, ikke omfattes af regler om social sikring, hvortil arbejdsgivere yder bidrag, hvis de er omfattet af stk. 1, eller er ansat hos en amerikansk leverandør.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, som er ansat af de amerikanske styrker eller de organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer, samt personer, som er ansat hos en amerikansk leverandør, og som ikke er skattepligtige i Danmark, ikke er omfattet af regler om social sikring, hvortil arbejdsgivere yder bidrag, som f.eks. ATP og arbejdsskadesikring. Dette hænger sammen med, at den pågældende persongruppe og deres arbejdsgivere fritages fra at bidrage til disse ordninger. Undtagelsen vil betyde, at de amerikanske styrker m.v. også vil være fritaget for andre pligter efter de pågældende love end pligten til at betale bidrag, herunder pligten til at tegne forsikring mod arbejdsulykker i et privat forsikringsselskab efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Den foreslåede bestemmelse vedrører ikke sociale sikringsydelser, som er bopælsbaserede og uafhængig af indkomst og arbejdsgiverforhold, som f.eks. opnåelse af ret til pension efter lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1703 af 30. december 2024. For social pension gælder som nævnt overenskomst om social sikring med Amerikas Forenede Stater.

Ved »amerikanske leverandører« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 4, virksomheder, der hverken er stiftet eller normalt er hjemmehørende på dansk territorium i henhold til dansk lovgivning, herunder disses ansatte, ansatte hos amerikanske leverandører, der hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, og personer, som hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, når sådanne virksomheder eller personer opholder sig på dansk territorium i deres egenskab af leverandører eller underleverandører i henhold til kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium om levering af varer og tjenesteydelser i forbindelse med aktiviteter i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen.

Det foreslås i stk. 3, at lov om udstationering af lønmodtagere m.v. ikke gælder for amerikanske leverandører og deres ansatte, når de leverer varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre forsvarssamarbejdsaftalens artikel 26, hvoraf det følger, at amerikanske leverandører i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark ikke er omfattet af dansk lovgivning for så vidt angår vilkår for deres leverandøraftale om udførelse af arbejde i henhold til kontrakter med de amerikanske styrker eller dansk lovgivning for så vidt angår krav om tilladelser til og registrering af virksomheder og selskaber.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udstationeringsloven ikke gælder for amerikanske leverandører og deres ansatte, når de leverer varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark. Amerikanske leverandører og deres ansatte vil på den baggrund ikke være omfattet af udstationeringslovens regler, som bl.a. indeholder regler om arbejdsvilkår og krav om anmeldelse i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Ved »amerikanske leverandører« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 4, virksomheder, der hverken er stiftet eller normalt er hjemmehørende på dansk territorium i henhold til dansk lovgivning, herunder disses ansatte, ansatte hos amerikanske leverandører, der hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, og personer, som hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, når sådanne virksomheder eller personer opholder sig på dansk territorium i deres egenskab af leverandører eller underleverandører i henhold til kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium om levering af varer og tjenesteydelser i forbindelse med aktiviteter i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.10 i de almindelige bemærkninger.

Reglerne på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet gælder for amerikanske styrker i Danmark.

Det foreslås i § 12, at forsvarsministeren kan tillade fravigelser af regler på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet i det omfang, det er nødvendigt for amerikanske styrkers opgavevaretagelse i Danmark efter forsvarssamarbejdsaftalen.

Det følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 27, stk. 1, at USA har forpligtet sig til at respektere relevant dansk lovgivning på miljøområdet. Danmark har samtidig forpligtet sig til at gennemføre love, regler og standarder på miljøområdet under behørig hensyntagen til de amerikanske styrkers, pårørendes og amerikanske leverandørers sundhed og sikkerhed.

USA har desuden i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 3, stk. 6, anerkendt, at bygge-, ændrings- og forbedringsarbejde på de aftalte anlæg og områder bør være i overensstemmelse med parternes krav og standarder.

Det er således en del af forsvarssamarbejdsaftalen, at regler og processer på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet efterleves i forbindelse med amerikanske styrkers opgavevaretagelse i Danmark, herunder at der i overensstemmelse med de gældende regler indhentes tilladelser m.v. hos de kompetente myndigheder.

Der vil imidlertid kunne opstå situationer, hvor særlige hensyn til amerikanske styrkers opgavevaretagelse, eksempelvis operative eller sikkerhedsmæssige hensyn, gør, at opgavevaretagelsen ikke vil kunne ske i fuld overensstemmelse med reglerne på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet. Det er dog vanskeligt på forhånd at klarlægge, hvilke fravigelser af regler på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet, amerikanske styrkers opgavevaretagelse i Danmark undtagelsesvis kan nødvendiggøre, ligesom der løbende under hensyn til bl.a. udviklingen i den sikkerhedspolitiske situation vil kunne opstå nye behov for at gøre konkrete fravigelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsvarsministeren bemyndiges til at tillade fravigelser af regler på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet i det omfang, det er nødvendigt for amerikanske styrkers opgavevaretagelse i Danmark. Det forudsættes, at forsvarsministeren i den forbindelse foretager en afvejning af de hensyn, der varetages af den pågældende regel, over for de hensyn, der varetages ved at fravige reglen.

Bygge-, plan-, natur- og miljømæssige hensyn varetages bredt i lovgivningen og udtrykket »regler på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet« omfatter således bl.a. byggeloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, havmiljøloven, vandforsyningsloven, kemikalieloven og naturbeskyttelsesloven samt øvrige regler, som varetager bygge-, plan-, natur- og miljømæssige hensyn.

Den foreslåede bestemmelse vil alene kunne anvendes i det omfang, det er nødvendigt for amerikanske styrkers opgavevaretagelse i Danmark. Heri ligger et krav om, at en fravigelse af en nærmere bestemt regel alene vil kunne ske, når det er nødvendigt for amerikanske styrkers opgavevaretagelse ud fra et operativt eller sikkerhedsmæssigt perspektiv.

Forsvarsministeren vil i hvert enkelt tilfælde skulle foretage en konkret vurdering af, om en tilladelse til at fravige en regel vil kunne ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

I forbindelse med meddelelse af tilladelse til at fravige en regel vil forsvarsministeren kunne fastsætte vilkår herfor med henblik på at tilgodese hensynene bag den pågældende regel, som fraviges.

Forsvarsministeren forudsættes at koordinere en tilladelse til at fravige en regel med den relevante ressortminister.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til pkt. 2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.11 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af databeskyttelseslovens § 1, stk. 2, at databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen gælder for al behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og for anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen gælder dog ikke i de tilfælde, der er nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra b-d, og lovens § 3.

Det bemærkes, at det er Forsvarsministeriets vurdering, at aktiviteter omfattet af forsvarssamarbejdsaftalen ikke er omfattet af EU-retten, jf. TEU artikel 4, stk. 2. Aktiviteter omfattet af forsvarssamarbejdsaftalen vil derfor ikke være omfattet af databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, jf. forordningens artikel 2, stk. 2, litra a.

Da databeskyttelsesloven ikke undtager de tilfælde, der er nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra a, hvorefter forordningen ikke gælder for behandling af personoplysninger under udøvelse af aktiviteter, der falder uden for EU-retten, vil databeskyttelsesloven som udgangspunkt finde anvendelse på behandling af personoplysninger som led i udøvelse af aktiviteter omfattet af forsvarssamarbejdsaftalen.

Det foreslås i § 13, at databeskyttelsesloven ikke gælder for aktiviteter omfattet af forsvarssamarbejdsaftalen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at behandling af personoplysninger i forbindelse med udøvelse af aktiviteter omfattet af forsvarssamarbejdsaftalen ikke vil være underlagt reglerne i databeskyttelsesloven.

Hovedformålet med forsvarssamarbejdsaftalen og med amerikanske styrkers tilstedeværelse i Danmark er at fremme den nationale sikkerhed og stabilitet her i landet. Amerikanske styrkers aktiviteter vil således materielt, personelt og geografisk være afgrænset til konkrete aktiviteter omfattet af forsvarssamarbejdsaftalen og være begrundet i hensynet til Danmarks nationale sikkerhed.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse i det omfang, at der udøves aktiviteter, som falder uden for forsvarssamarbejdsaftalen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne i § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, §§ 4, 5, § 6, stk. 1, og § 7 a i lov om våben og eksplosivstoffer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 654 af 11. juni 2024 og § 4 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, (herefter våbenloven), og §§ 2 og 4 i lov og knive og blankvåben m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 20. juli 2024, (herefter knivloven), indeholder regler om forbud mod at indføre, besidde, bære, anvende, transportere og udføre våben m.v.

Det foreslås i § 14, stk. 1, at amerikanske leverandører og danske leverandører i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalen til brug for de amerikanske styrker kan indføre, besidde, bære, transportere og udføre genstande omfattet af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. og genstande omfattet af lov om knive og blankvåben m.v. uden en særlig tilladelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at amerikanske og danske leverandører til de amerikanske styrker i forbindelse med opgaver omfattet af anvendelsesområdet for forsvarssamarbejdsaftalen, ikke er omfattet af forbuddene i § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, §§ 4 og 5, § 6, stk. 1, og § 7 a i våbenloven og §§ 2 og 4 i knivloven, herunder forskrifter udstedt i medfør af våbenloven og knivloven. Dermed vil amerikanske og danske leverandører have mulighed for at indføre, besidde, bære, transportere og udføre genstande, der er underlagt kontrolordningen i våbenloven og knivloven. De amerikanske og danske leverandører må kun indføre, besidde, bære, transportere og udføre våben m.v., som de amerikanske styrker skal anvende i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalen. Der gælder således de begrænsninger for våben m.v. og anvendelse heraf, som følger af formålsbestemmelsen og anvendelsesområdet for forsvarssamarbejdsaftalen, der er beskrevet i artikel 1. Amerikanske og danske leverandører vil derudover være undtaget fra forskrifter udstedt i medfør af våbenloven og knivloven i de tilfælde, hvor leverandørerne er undtaget fra den relevante hjemmel i våbenloven og knivloven. Bestemmelsen vil omfatte amerikanske og danske leverandører, som disse er defineret i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 4 og 5.

Det foreslås i stk. 2, at justitsministeren efter aftale med forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 4 og 18.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at justitsministeren efter aftale med forsvarsministeren kan fastsætte regler, der undtager amerikanske og danske leverandører til amerikanske styrker fra regler i våbenloven og knivloven, herunder forskrifter udstedt i medfør af våbenloven og knivloven.

Justitsministeren kan efter aftale med forsvarsministeren fastsætte regler, hvis reglerne, der følger af våbenloven og knivloven, herunder forskrifter udstedt i medfør af våbenloven og knivloven, er til hinder for, at Danmark kan opfylde sine forpligtigelser efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 4 og 18. Dette vil navnlig være relevant, hvis det vurderes nødvendigt at undtage amerikanske og danske leverandører fra reglerne i våbenbekendtgørelsen om, hvorledes våben må transporteres og opbevares, når det sker på vegne af de amerikanske styrker.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.12 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Formålet med den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse er at sikre, at loven træder i kraft på det tidspunkt, hvor forsvarssamarbejdsaftalen træder i kraft.

Forsvarssamarbejdsaftalen vil i medfør af aftalens artikel 30, stk. 1, træde i kraft, når Danmark og USA ved noteudveksling har orienteret hinanden om, at de hver især har gennemført deres respektive nationale implementeringsprocesser.

Det foreslås i § 15, stk. 2, at § 24 træder i kraft den 1. juni 2025.

Det foreslåede indebærer, at de foreslåede ændringer til våbenloven træder i kraft den 1. juni 2025.

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1669 af 30. december 2024, (herefter arbejdsmiljøloven), at loven omfatter arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, med de undtagelser og udvidelser der følger af stk. 2-4. Arbejdsmiljøloven indeholder ikke i dag særregler for arbejde, der er omfattet af aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen).

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 3 b, hvorefter loven ikke gælder for arbejde omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v., som udføres af de amerikanske styrker, af amerikanske leverandører, når de leverer varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark, og af de organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker i Danmark.

Arbejdsmiljøloven har en bred forståelse af begrebet arbejde, og begrebet dækker derfor også opgaver, som udføres af de amerikanske styrker og af amerikanske leverandører, der leverer varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark. Begrebet arbejde dækker også opgaver, som udføres af organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af forsvarssvarssamarbejdsaftalens artikel 24, stk. 2, hvoraf det følger, at arbejdsvilkår fastsættes af de amerikanske styrker og organisationerne, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer, i overensstemmelse med gældende amerikansk lovgivning under hensyntagen til gennemsnitlige lønniveauer og den arbejds- og ansættelsesretlige lovgivning i Danmark, i det omfang dette ikke er uforeneligt med forsvarssamarbejdsaftalen eller de amerikanske styrkers militære behov.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at artikel 24, stk. 2, skal forstås således, at den også omfatter reglerne om arbejdsmiljø.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover gennemføre forsvarssamarbejdsaftalens artikel 26, hvoraf det følger, at amerikanske leverandører, i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker på dansk territorium, ikke er omfattet af dansk lovgivning for så vidt angår vilkår for deres leverandøraftale om udførelse af arbejde i henhold til kontrakter med de amerikanske styrker eller dansk lovgivning for så vidt angår krav om tilladelser til og registrering af virksomheder og selskaber.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at arbejdsmiljøloven ikke vil finde anvendelse på arbejde, som udføres i Danmark af de amerikanske styrker, af amerikanske leverandører, når de leverer varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark, samt af de organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 21 og 22.

Dette medfører, at Arbejdstilsynet ikke vil kunne føre tilsyn med arbejde, som udføres i Danmark af de amerikanske styrker, af amerikanske leverandører, når de leverer varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker, samt af de organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker. Det vil i stedet være op til de pågældende arbejdsgivere at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø i overensstemmelse med amerikansk lovgivning.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Ved »amerikanske leverandører« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 4, virksomheder, der hverken er stiftet eller normalt er hjemmehørende på dansk territorium i henhold til dansk lovgivning, herunder disses ansatte, ansatte hos amerikanske leverandører, der hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, og personer, som hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, når sådanne virksomheder eller personer opholder sig på dansk territorium i deres egenskab af leverandører eller underleverandører i henhold til kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium om levering af varer og tjenesteydelser i forbindelse med aktiviteter i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen.

Ved »organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 21, stk. 1, organisationer, som er etableret af de amerikanske styrker eller som efter aftale hermed driver militære vareudsalg, dagligvareforretninger, andre udsalgssteder, messer, sociale aktivitets- og undervisningscentre samt fritidsområder, som kan benyttes af medlemmer af de amerikanske styrker, pårørende og eventuelt andet nærmere aftalt autoriseret personel. Derudover forstås finansielle institutioner, der efter aftale med de amerikanske styrker driver bankvirksomhed eller anden finansiel virksomhed på dansk territorium udelukkende til brug for amerikanske styrker, amerikanske leverandører eller pårørende, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 21, stk. 2. Endelig forstås militære postkontorer, der er etableret, opretholdt eller drevet af USA til brug for amerikanske styrker, pårørende, amerikanske leverandører og eventuelle andre, som forsvarssamarbejdsaftalens parter har aftalt, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 22, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1702 af 30. december 2024, indeholder ikke i dag særregler for den persongruppe, der er omfattet af aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen).

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i udlændingelovens § 1 a, hvorefter udlændinge omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. uden tilladelse kan indrejse og opholde sig her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre forsvarssamarbejdsaftalens artikel 7 om ind- og udrejse. Den foreslåede bestemmelse skal således i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 7 sikre, at medlemmer af den amerikanske styrke, herunder det civile element, samt pårørende og amerikanske leverandører kan indrejse og opholde sig her i landet på de nærmere aftalte vilkår herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre et nyt særligt opholdsgrundlag i udlændingeloven, der fastslår en grundlæggende ret til indrejse og ophold her i landet for udlændinge, der er omfattet af forsvarssamarbejdsaftalen, og i det omfang, det følger af forsvarssamarbejdsaftalen.

Den omfattede persongruppe vil på baggrund af den foreslåede bestemmelse kunne indrejse her i landet uden krav om visum og opholde sig her i landet uden krav om udstedelse af opholdstilladelse.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære en videre indrejse- og opholdsret, end hvad der følger af forsvarssamarbejdsaftalen.

For så vidt angår pårørende vil den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 7, stk. 4, indebære, at hvis et medlem af de amerikanske styrker dør på dansk territorium eller forlader dette som led i tjenesten, vil den pågældendes pårørende i en periode på 90 dage efter medlemmets død eller udrejse fortsat have status som pårørende. Hvor der er tale om børn, der på tidspunktet for den pågældendes død eller udrejse allerede er tilmeldt en uddannelsesinstitution på dansk territorium, vil disse fortsat have status som pårørende i en periode på mindst 30 kalenderdage efter skoleårets afslutning eller det pågældende barns udmeldelse fra uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.13 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 2 b, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1702 af 30. december 2024, at udlændinge, der har visum gyldigt for alle Schengenlande, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet inden for visummets gyldighedsperiode. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold her i landet må dog ikke overstige 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning. I de nævnte 90 dages ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sig i et andet Schengenland. Har udlændingen opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 90 dages varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 3, stk. 1, at udlændinge, der efter regler fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er fritaget for visum, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning. I de nævnte 90 dages ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland. Har udlændingen opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 90 dages varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning i udlændingelovens § 2 b, stk. 2, 4. pkt., og § 3, stk. 1, 3. pkt., til den foreslåede § 1 a i udlændingeloven.

Det vil betyde, at har udlændingen opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland med opholdstilladelse, ophold efter § 1 a eller med visum til ophold af mere end 90 dages varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke i de 90 dage inden for 180 dage, som en udlænding med visum gyldigt for alle Schengenlande må opholde sig i Danmark.

En visumpligtig udlænding, der har opholdt sig her i landet på baggrund af aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 1 a i lovforslagets § 17, nr. 1, vil således kunne opholde sig i Danmark med et gyldigt Schengenvisum i op til 90 dage inden for 180 dage efter, at opholdet efter udlændingelovens § 1 a ophører.

Det vil endvidere betyde, at har udlændingen opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland med opholdstilladelse, ophold efter § 1 a eller med visum til ophold af mere end 90 dages varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke i de 90 dage inden for 180 dage, som en udlænding, der er fritaget for visum, må opholde sig i Danmark.

En udlænding, der ikke er visumpligtig, og som har opholdt sig her i landet på baggrund af aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 1 a i lovforslagets § 17, nr. 1, vil således kunne opholde sig i Danmark visumfrit i op til 90 dage inden for 180 dage efter, at opholdet efter udlændingelovens § 1 a ophører.

Til nr. 3

Det fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge som udgangspunkt skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Som en undtagelse hertil følger det af udlændingelovens § 14, stk. 1, at udlændinge med visser typer af opholdstilladelse er fritaget for krav om arbejdstilladelse.

Udlændingelovens § 14, stk. 1, omfatter ikke i dag den persongruppe, der er omfattet af aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen).

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 2, hvorefter udlændinge omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. er fritaget fra krav om arbejdstilladelse.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre forsvarssamarbejdsaftalens artikel 24, stk. 1, hvoraf det følger, at der ikke kan kræves arbejdstilladelse for pårørende, der rekrutteres og ansættes af de amerikanske styrker og de organisationer, som udfører militære velfærdstjenester. Derudover vil den foreslåede bestemmelse gennemføre aftalens artikel 26, hvoraf det følger bl.a., at amerikanske leverandører i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker på dansk territorium ikke er omfattet af dansk lovgivning for så vidt angår vilkår for deres leverandøraftale om udførelse af arbejde i henhold til kontrakter med de amerikanske styrker.

Den foreslåede bestemmelse vil som supplement til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 17, nr. 1, om indrejse- og opholdsret i udlændingelovens § 1 a, indebære, at der ikke stilles krav om særskilt arbejdstilladelse for udlændinge, der opholder sig her i landet i medfør af udlændingelovens § 1 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.13 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter § 1 b, stk. 1, i lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, (herefter eksportkontrolloven), er det forbudt at transportere produkter og teknologi, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling, fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer eller til udvikling, fremstilling, vedligeholdelse eller oplagring af missiler, der skal fremføre sådanne våben.

Forbuddet omfatter produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, dvs. produkter, som kan anvendes til både civile og militære formål (”dual-use”), når produkterne eller teknologien skal anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben. Ved masseødelæggelsesvåben forstås i den forbindelse kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben samt missiler, der skal fremføre sådanne våben.

Eksportkontrollovens § 1 b, stk. 4, indeholder en undtagelse fra forbuddet i stk. 1, hvorefter forbuddet ikke gælder for danske militære myndigheder. Begrundelsen for denne undtagelse er, at det ikke kan udelukkes, at det danske Forsvar i forbindelse med træning og oplæring af soldater vil kunne have behov for at transportere produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, der er bestemt til masseødelæggelsesvåben.

Det foreslås at ændre § 1 b, stk. 4, således, at forbuddet i stk. 1 heller ikke vil gælde for amerikanske styrker i det omfang, de varetager opgaver efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.

Med artikel 3 og 4 i aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen) vil amerikanske styrker opnå uhindret adgang til og brug af aftalte anlæg og områder i Danmark med henblik på at kunne foretage en række konkrete aktiviteter under det militære samarbejde, herunder udstationering af personel, opbevaring af militært materiel og udstyr, vedligeholdelse, træning og øvelsesaktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbuddet mod transport af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (”dual-use”), der er bestemt til masseødelæggelsesvåben, ikke gælder for amerikanske styrker i det omfang, de varetager opgaver efter forsvarssamarbejdsaftalen. Dette svarer til, hvad der gælder for det danske Forsvar i dag.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.14 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), at anvendelse af radiofrekvenser alene kan ske på grundlag af tilladelse udstedt af Digitaliseringsstyrelsen, jf. dog stk. 2-5, hvori dette udgangspunkt fraviges.

Den foreslås, at der i frekvenslovens § 6, stk. 1, indsættes en henvisning til det foreslåede stk. 6, jf. lovforslagets § 19, nr. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 19, nr. 2, som en undtagelse til udgangspunktet i frekvenslovens § 6, stk. 1, foreslås indsat et nyt stk. 6, hvorefter amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse.

Til nr. 2

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), at anvendelse af radiofrekvenser alene kan ske på grundlag af tilladelse, jf. dog stk. 2-5. Der er i frekvenslovens § 6, stk. 2-5, herunder i regler fastsat i medfør af § 6, stk. 4, fastsat undtagelser hertil.

Det følger f.eks. af frekvenslovens § 6, stk. 4, at digitaliseringsministeren efter forhandling med forsvarsministeren kan fastsætte regler om Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, herunder at Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser kan ske uden tilladelse. Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 689 af 10. juni 2024 om Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, som regulerer Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, der er afsat eksklusivt til militære formål.

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i frekvenslovens § 6, stk. 6, hvorefter amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 28, stk. 2, i aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), hvoraf det følger, at det er tilladt for USA at benytte egne telekommunikationssystemer, og at dette indbefatter retten til at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld mulighed for at benytte telekommunikationssystemer, samt retten til at benytte alle nødvendige radiospektre til dette formål. Det skal være gratis for USA at benytte radiospektret. De amerikanske styrker koordinerer brugen af frekvenser med den administrative repræsentant for Danmark, medmindre dette ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold. I så fald underretter de amerikanske styrker hurtigst muligt den administrative repræsentant for Danmark eller dennes udpegede repræsentanter herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse i forbindelse med deres opgavevaretagelse i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Spørgsmål om at give de amerikanske styrker adgang til at anvende radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen vil blive koordineret med Digitaliseringsstyrelsen, som administrerer frekvensområdet. Digitaliseringsstyrelsen vil i forbindelse med sin sagsbehandling i relevant omfang inddrage andre relevante myndigheder, som har ansvar for områder med berøring med frekvensområdet. Det kan f.eks. være Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som administrerer anvendelse af samfundskritisk kommunikation, og Rigspolitiet, der anvender frekvenser i forbindelse med løsning af samfundskritiske opgaver.

I tilfælde af, at Digitaliseringsstyrelsen anvender de foreslåede bestemmelser i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 19, nr. 5 og 6, (frekvenslovens §§ 23, stk. 2, 2. pkt., og § 24, stk. 2), og træffer afgørelse over for tilladelsesindehavere eller brugere af radiofrekvenser med henblik på at give de amerikanske styrker adgang til at anvende de ønskede radiofrekvenser, vil styrelsen som en del af sagsbehandlingen inddrage de berørte parter, herunder gennemføre partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser. Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling på området sker i øvrigt inden for de fastsatte rammer og retningslinjer i bekendtgørelse nr. 1003 af 20. juni 2022 om det frekvenspolitiske rammemandat.

Endvidere kan der efter omstændighederne være behov for, at Digitaliseringsstyrelsen i forhold til en ønsket frekvensanvendelse af de amerikanske styrker får behov for at gennemføre koordinering af frekvensanvendelsen med berørte nabolande for i videst muligt omfang at sikre, at frekvensanvendelsen kan gennemføres i overensstemmelse med international frekvensregulering og uden at forårsage forstyrrelser af lovlig frekvensanvendelse i nabolandene.

De amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser forudsætter ikke en formel ansøgning herom fra styrkerne. Det følger i stedet af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 28, stk. 2, at de amerikanske styrker koordinerer deres frekvensanvendelse med den danske administrative repræsentant. I overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalen vil de amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser principielt ikke skulle afvente de danske myndigheders sagsbehandling. Det forudsættes endvidere, at myndighedernes afgørelser på området vil ligge inden for rammerne af aftalens artikel 28, stk. 2.

Hvis styrkerne ønsker at anvende radiofrekvenser, som ikke allerede i medfør af dansk frekvenslovgivning er afsat til eksklusiv militær anvendelse, vil Digitaliseringsstyrelsen efter anmodning sikre adgang for de amerikanske styrker til at anvende de ønskede eller andre egnede radiofrekvenser. Dette vil, hvor det er relevant, ske i dialog med andre danske myndigheder og de berørte parter m.v., og vil være med til at sikre, at såvel amerikansk som eksisterende civil anvendelse af radiofrekvenser vil kunne gennemføres uden forstyrrelser.

Erfaringsmæssigt er det under normale omstændigheder muligt for Digitaliseringsstyrelsen gennem en hurtig og smidig proces at facilitere adgang til radiofrekvenser for Forsvaret til brug for militære øvelsesformål o.lign. Digitaliseringsstyrelsen vil tilrettelægge en tilsvarende proces i forhold til at sikre ønsker om frekvensanvendelse fra de amerikanske styrker. Den skal sikre, at der vælges den mindst muligt indgribende, men tilstrækkelige løsning for at facilitere styrkernes anvendelse af radiofrekvenser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 10, stk. 3, nr. 4, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), at beslutning om vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af auktion, kan omfatte, at §§ 23 og 24 om fastsættelse af nye vilkår eller ændring af vilkår i tilladelser til at anvende radiofrekvenser eller tilbagekaldelse af tilladelser ikke finder anvendelse i en nærmere afgrænset periode på en tilladelse udstedt på baggrund af auktionen. Det fremgår af frekvenslovens § 11, stk. 3, nr. 3, at beslutning om vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af offentligt udbud, kan omfatte, at §§ 23 og 24 i en nærmere afgrænset periode ikke finder anvendelse.

Det foreslås, at frekvenslovens § 10, stk. 3, nr. 4, og § 11, stk. 3, nr. 3, ændres således, at henvisningen til §§ 23 og 24 ændres til en henvisning til § 23, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og § 24, stk. 1.

Baggrunden for de foreslåede ændringer er, at der med lovforslagets § 19, nr. 4, foreslås ændringer af frekvenslovens § 23, stk. 2, og at der med lovforslagets § 19, nr. 5, foreslås indsat en bestemmelse i frekvenslovens § 24, stk. 2.

De foreslåede ændringer af frekvenslovens § 10, stk. 3, nr. 4, og § 11, stk. 3, nr. 3, foreslås således med henblik på at opretholde den gældende retsstilling.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 23, stk. 1, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), kan Digitaliseringsstyrelsen med 1 års varsel fastsætte nye vilkår eller ændre vilkår i tilladelser til at anvende radiofrekvenser, hvis det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. frekvenslovens § 2, stk. 2.

Efter frekvenslovens § 23, stk. 2, kan Digitaliseringsstyrelsen fastsætte nye eller ændrede vilkår efter stk. 1 med et kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers liv eller helbred.

Det foreslås ved at indsætte et nyt 2. pkt. i frekvenslovens § 23, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen også kan fastsætte nye eller ændrede vilkår i allerede udstedte tilladelser til at anvende radiofrekvenser med et kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 28, stk. 2, i aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), hvoraf det følger, at det er tilladt for USA at benytte egne telekommunikationssystemer, og at dette indbefatter retten til at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld mulighed for at benytte telekommunikationssystemer, samt retten til at benytte alle nødvendige radiospektre til dette formål. Det skal være gratis for USA at benytte radiospektret. De amerikanske styrker koordinerer brugen af radiofrekvenser med den administrative repræsentant for Danmark, medmindre dette ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold. I så fald underretter de amerikanske styrker hurtigst muligt den administrative repræsentant for Danmark eller dennes udpegede repræsentanter herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den eksisterende adgang til at fastsætte nye eller ændrede vilkår i allerede udstedte tilladelser med et kortere varsel end 1 år udvides, så dette også kan ske, hvis det er nødvendigt for amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen.

Der vil som følge af forsvarssamarbejdsaftalen alene være behov for at ændre eller fastsætte nye vilkår i udstedte tilladelser, hvis det vurderes påkrævet for at imødekomme de amerikanske styrkers ønsker i forhold til at anvende radiofrekvenser, og der ikke kan anvises ledige, teknisk substituerbare radiofrekvenser med tekniske karakteristika, som opfylder de amerikanske styrkers konkrete behov. Ændring eller fastsættelse af nye vilkår i eksisterende tilladelser vil derfor alene være relevant i de tilfælde, hvor der ikke vurderes at være andre måder for Danmark at imødekomme de amerikanske styrkers behov på.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Spørgsmål om at give de amerikanske styrker adgang til at anvende radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen vil blive koordineret med Digitaliseringsstyrelsen, som administrerer frekvensområdet. Digitaliseringsstyrelsen vil i forbindelse med sin sagsbehandling i relevant omfang inddrage andre relevante myndigheder, som har ansvar for områder med berøring med frekvensområdet. Det kan f.eks. være Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som administrerer anvendelse af samfundskritisk kommunikation, og Rigspolitiet, der anvender frekvenser i forbindelse med løsning af samfundskritiske opgaver.

I tilfælde af, at Digitaliseringsstyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse vil træffe afgørelse over for tilladelsesindehavere eller brugere af radiofrekvenser med henblik på at give de amerikanske styrker adgang til at anvende de ønskede radiofrekvenser, vil styrelsen som en del af sagsbehandlingen inddrage de berørte parter, herunder gennemføre partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser. Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling på området sker i øvrigt inden for de fastsatte rammer og retningslinjer i bekendtgørelse nr. 1003 af 20. juni 2022 om det frekvenspolitiske rammemandat.

Endvidere kan der efter omstændighederne være behov for, at Digitaliseringsstyrelsen i forhold til en ønsket frekvensanvendelse af de amerikanske styrker gennemfører koordinering af frekvensanvendelsen med berørte nabolande for i videst muligt omfang at sikre, at frekvensanvendelsen kan gennemføres i overensstemmelse med international frekvensregulering og uden at forårsage forstyrrelser af lovlig frekvensanvendelse i nabolandene.

De amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser forudsætter ikke en formel ansøgning herom fra styrkerne. Det følger i stedet af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 28, stk. 2, at de amerikanske styrker koordinerer deres frekvensanvendelse med den danske administrative repræsentant. I overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalen vil de amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser principielt ikke skulle afvente de danske myndigheders sagsbehandling. Det forudsættes endvidere, at myndighedernes afgørelser på området vil ligge inden for rammerne af aftalens artikel 28, stk. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, nr. 2, at de amerikanske styrker i forbindelse med styrkernes opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse udstedt af Digitaliseringsstyrelsen. Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, nr. 6, at de amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser umiddelbart i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen, hvis presserende operationelle forhold gør det nødvendigt.

Hvis styrkerne ønsker at anvende radiofrekvenser, som ikke allerede i medfør af dansk frekvenslovgivning er afsat til eksklusiv militær anvendelse, vil Digitaliseringsstyrelsen efter anmodning sikre adgang for de amerikanske styrker til at anvende de ønskede eller andre egnede radiofrekvenser. Dette vil, hvor det er relevant, ske i dialog med andre danske myndigheder og de berørte parter m.v. og vil være med til at sikre, at såvel amerikansk som eksisterende civil anvendelse af radiofrekvenser vil kunne gennemføres uden forstyrrelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 24 i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), at Digitaliseringsstyrelsen kan tilbagekalde tilladelser til at anvende radiofrekvenser med 1 års varsel, hvis det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. frekvenslovens § 2, stk. 2.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i frekvenslovens § 24, stk. 2, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen kan tilbagekalde allerede udstedte tilladelser med kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 28, stk. 2, i aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), hvoraf det følger, at det er tilladt for USA at benytte egne telekommunikationssystemer, og at dette indbefatter retten til at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld mulighed for at benytte telekommunikationssystemer, samt retten til at benytte alle nødvendige radiospektre til dette formål. Det skal være gratis for USA at benytte radiospektret. De amerikanske styrker koordinerer brugen af radiofrekvenser med den administrative repræsentant for Danmark, medmindre dette ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold. I så fald underretter de amerikanske styrker hurtigst muligt den administrative repræsentant for Danmark eller dennes udpegede repræsentant herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den eksisterende adgang til at tilbagekalde allerede udstedte frekvenstilladelser udvides ved, at der kan tilbagekaldes tilladelser med kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen.

Der vil alene være mulighed for at tilbagekalde udstedte tilladelser efter den foreslåede bestemmelse, hvis det vurderes påkrævet for at imødekomme de amerikanske styrkers ønsker i forhold til at anvende radiofrekvenser, og der ikke kan anvises ledige, teknisk substituerbare radiofrekvenser med tekniske karakteristika, som opfylder de amerikanske styrkers konkrete behov. En tilbagekaldelse af en eksisterende tilladelse vil derfor alene være relevant i de tilfælde, hvor der ikke vurderes at være andre måder for Danmark at imødekomme de amerikanske styrkers behov på.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Spørgsmål om at give de amerikanske styrker adgang til at anvende radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen vil blive koordineret med Digitaliseringsstyrelsen, som administrerer frekvensområdet. Digitaliseringsstyrelsen vil i forbindelse med sin sagsbehandling i relevant omfang inddrage andre relevante myndigheder, som har ansvar for områder med berøring med frekvensområdet. Det kan f.eks. være Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som administrerer anvendelse af samfundskritisk kommunikation, og Rigspolitiet, der anvender frekvenser i forbindelse med løsning af samfundskritiske opgaver.

I tilfælde af, at Digitaliseringsstyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse vil træffe afgørelse over for tilladelsesindehavere med henblik på at give de amerikanske styrker adgang til at anvende de ønskede radiofrekvenser, vil styrelsensomendelafsagsbehandlingeninddragede berørte parter, herunder gennemføre partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser. Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling på området sker i øvrigt inden for de fastsatte rammer og retningslinjer i bekendtgørelse nr. 1003 af 20. juni 2022 om det frekvenspolitiske rammemandat.

Endvidere kan der efter omstændighederne være behov for, at Digitaliseringsstyrelsen i forhold til en ønsket frekvensanvendelse af de amerikanske styrker gennemfører koordinering af frekvensanvendelsen med berørte nabolande for i videst muligt omfang at sikre, at frekvensanvendelsen kan gennemføres i overensstemmelse med international frekvensregulering og uden at forårsage forstyrrelser af lovlig frekvensanvendelse i nabolandene.

De amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser forudsætter ikke en formel ansøgning herom fra styrkerne. Det følger i stedet af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 28, stk. 2, at de amerikanske styrker koordinerer deres frekvensanvendelse med den danske administrative repræsentant. I overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalen vil de amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser principielt ikke skulle afvente de danske myndigheders sagsbehandling. Det forudsættes endvidere, at myndighedernes afgørelser på området vil ligge inden for rammerne af aftalens artikel 28, stk. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, nr. 2, at de amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse udstedt af Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med styrkernes opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen. Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, nr. 6, at de amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser umiddelbart i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen, hvis presserende operationelle forhold gør det nødvendigt.

Hvis styrkerne ønsker at anvende radiofrekvenser, som ikke allerede i medfør af dansk frekvenslovgivning er afsat til eksklusiv militær anvendelse, vil Digitaliseringsstyrelsen efter anmodning sikre adgang for de amerikanske styrker til at anvende de ønskede eller andre egnede radiofrekvenser. Dette vil, hvor det er relevant, ske i dialog med andre danske myndigheder og de berørte parter m.v. og vil være med til at sikre, at såvel amerikansk som eksisterende civil anvendelse af radiofrekvenser vil kunne gennemføres uden forstyrrelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 32 i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), at digitaliseringsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i frekvenslovens § 32 a, hvorefter radiofrekvenser, uanset lovens §§ 23 og 24, kan anvendes umiddelbart af amerikanske styrker i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v., hvis presserende operationelle forhold gør det nødvendigt.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 28, stk. 2, i aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), hvoraf det følger, at det er tilladt for USA at benytte egne telekommunikationssystemer, og at dette indbefatter retten til at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld mulighed for at benytte telekommunikationssystemer, samt retten til at benytte alle nødvendige radiospektre til dette formål. Det skal være gratis for USA at benytte radiospektret. De amerikanske styrker koordinerer brugen af frekvenser med den administrative repræsentant for Danmark, medmindre dette ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold. I så fald underretter de amerikanske styrker hurtigst muligt den administrative repræsentant for Danmark eller dennes udpegede repræsentanter herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de amerikanske styrker ved deres opgavevaretagelse i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen under presserende operationelle forhold umiddelbart kan anvende radiofrekvenser i Danmark uden forinden at have koordineret det med de relevante danske myndigheder. Dette vil gøre sig gældende i tilfælde, hvor presserende operationelle forhold gør, at en frekvensanvendelse ikke kan afvente en forudgående koordinering med danske myndigheder af operative eller sikkerhedsmæssige årsager. Ved »presserende operationelle forhold« forstås f.eks. tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid. Uden for sådanne ekstraordinære situationer forventes det, at det vil være muligt for de amerikanske styrker at koordinere frekvensanvendelsen med de relevante danske myndigheder forud for, at radiofrekvenserne anvendes af de amerikanske styrker.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, nr. 2, at de amerikanske styrker i forbindelse med styrkernes opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse udstedt af Digitaliseringsstyrelsen. De amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser forudsætter ikke en formel ansøgning herom fra styrkerne. Det følger i stedet af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 28, stk. 2, at de amerikanske styrker koordinerer deres frekvensanvendelse med den danske administrative repræsentant. Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, nr. 6, er en undtagelse til udgangspunktet om koordination mellem de amerikanske styrker og de danske myndigheder.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 48 i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), at afgørelser og beslutninger truffet i medfør af §§ 10-12 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås der i frekvenslovens § 48 efter »§§ 10-12« indsættes », § 23, stk. 2, 2. pkt., og § 24, stk. 2.«.

Spørgsmålet om, hvorvidt de amerikanske styrker i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen har behov for at anvende bestemte radiofrekvenser, som der i forvejen er udstedt tilladelse til at anvende til en tilladelsesindehaver, besvares som udgangspunkt ikke på baggrund af tele- eller frekvensfaglige vurderinger, men i altovervejende grad ud fra en militærfaglig vurdering, herunder i forhold til det militære radioudstyr som ønskes anvendt af de amerikanske styrker. Denne vurdering foretages som udgangspunkt af de amerikanske styrker i samarbejde og koordinering med det danske Forsvar.

Desuden er der et hensyn at tage til, at de ønskede radiofrekvenser kan stilles til rådighed for de amerikanske styrker, uden at det skal afventes, at en eventuel klage til Teleklagenævnet behandles af nævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser om henholdsvis at fastsætte nye eller ændrede vilkår i eller tilbagekalde udstedte frekvenstilladelser som følge af de amerikanske styrkers behov for at anvende radiofrekvenser ved deres udøvelse af aktiviteter i henhold til aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der er herefter alene adgang til at indbringe en afgørelse efter de foreslåede bestemmelser for domstolene.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 1555 af 12. december 2023, (herefter masteloven), fastsætter rammer for fælles udnyttelse af master opstillet til radiokommunikationsformål og opsætning af antennesystemer på bygninger, høje konstruktioner og anden fysisk infrastruktur med henblik på at sikre optimal radiokommunikation samtidig med, at det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne begrænses mest muligt.

Masteloven medfører bl.a. pligt for ejere af master til radiokommunikationsformål til at imødekomme anmodninger fra andre om fælles udnyttelse af den pågældende mast, og en pligt for ejere af andre master, bygninger og andre høje konstruktioner til at imødekomme anmodninger om adgang til opsætning af antennesystemer på den pågældende mast, bygning eller høje konstruktion. Disse adgangsforpligtelser påhviler ejere af master, bygninger og andre høje konstruktioner, som kan være private fysiske eller juridiske personer og offentlige myndigheder, herunder statslige myndigheder, regioner og kommuner.

Endvidere medfører masteloven bl.a. pligt for offentlige myndigheder, der kontrollerer fysisk infrastruktur eller gadeinventar, til at imødekomme anmodninger om adgang til fysisk infrastruktur og adgang til gadeinventar fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, såkaldte ”small cells”, samt en pligt for andre, der kontrollerer gadeinventar, til at imødekomme anmodninger om adgang til gadeinventar fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.

Efter mastelovens § 1, stk. 3, omfatter lovens bestemmelser ikke master, bygninger, andre høje konstruktioner eller fysisk infrastruktur tilhørende politiet eller myndigheder inden for Forsvarsministeriets område.

Det foreslås, at der i mastelovens § 1, stk. 3, efter »Forsvarsministeriets område« indsættes », eller som er opført til brug for amerikanske styrker i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 28, stk. 2, i aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), hvoraf det følger, at det er tilladt for USA at benytte egne telekommunikationssystemer, og at dette indbefatter retten til at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld mulighed for at benytte telekommunikationssystemer, samt retten til at benytte alle nødvendige radiospektre til dette formål. Det skal være gratis for USA at benytte radiospektret. De amerikanske styrker koordinerer brugen af frekvenser med den administrative repræsentant for Danmark, medmindre dette ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold. I så fald underretter de amerikanske styrker hurtigst muligt den administrative repræsentant for Danmark eller dennes udpegede repræsentanter herom.

Med den foreslåede ændring undtages master, bygninger, andre høje konstruktioner eller fysisk infrastruktur, som er opført til brug for amerikanske styrker i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen, fra mastelovens anvendelsesområde på samme måde som master, bygninger, andre høje konstruktioner eller fysisk infrastruktur tilhørende politiet eller myndigheder inden for Forsvarsministeriets område. Den foreslåede undtagelse medfører, at der ikke eksisterer en pligt til at imødekomme anmodninger fra andre om fælles udnyttelse eller om adgang til opsætning af antennesystemer, herunder trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, på de pågældende master, bygninger, andre høje konstruktioner eller fysisk infrastruktur, herunder gadeinventar, som er opført til brug for amerikanske styrker i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen.

Den foreslåede bestemmelse omfatter master, bygninger, andre høje konstruktioner eller fysisk infrastruktur, som de amerikanske styrker opfører i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen. Det vil sige, at eksisterende master, bygninger, andre høje konstruktioner eller fysisk infrastruktur, som de amerikanske styrker i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen måtte erhverve, ikke er omfattet af udtrykket »er opført til brug for amerikanske styrker«.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 1555 af 12. december 2023, (herefter radioudstyrsloven), at loven finder anvendelse på apparater og radioudstyr, som bringes i omsætning og gøres tilgængelige på markedet, og på apparater, radioudstyr og faste anlæg, som tilsluttes og anvendes. I radioudstyrslovens § 1, stk. 2-7, og i regler fastsat i medfør heraf er fastsat en række undtagelser til dette udgangspunkt.

Det fremgår f.eks. af radioudstyrslovens § 1, stk. 5, at der kan fastsættes nærmere regler om, at loven ikke finder anvendelse på apparater, faste anlæg og radioudstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende Forsvaret. Det fremgår videre af radioudstyrslovens § 1, stk. 6, at der kan fastsættes nærmere regler om, at loven ikke finder anvendelse på radioudstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed, statens sikkerhed eller statens aktiviteter inden for strafferetsplejen. Disse bemyndigelser er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1710 af 12. december 2023 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, hvor det bl.a. er fastsat i § 1, stk. 3, at loven og bekendtgørelsen ikke finder anvendelse på apparater, faste anlæg og radioudstyr, som udelukkende anvendes i forbindelse med Forsvarets aktiviteter.

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i radioudstyrslovens § 1, stk. 4, hvorefter loven ikke finder anvendelse på amerikanske styrkers anvendelse af apparater, faste anlæg og radioudstyr i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 28, stk. 2, i aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), hvoraf det følger, at det er tilladt for USA at benytte egne telekommunikationssystemer, og at dette indbefatter retten til at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld mulighed for at benytte telekommunikationssystemer, samt retten til at benytte alle nødvendige radiospektre til dette formål. Det skal være gratis for USA at benytte radiospektret. De amerikanske styrker koordinerer brugen af frekvenser med den administrative repræsentant for Danmark, medmindre dette ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold. I så fald underretter de amerikanske styrker hurtigst muligt den administrative repræsentant for Danmark eller dennes udpegede repræsentanter herom.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at amerikanske styrkers anvendelse af apparater, faste anlæg og radioudstyr i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen undtages fra radioudstyrslovens anvendelsesområde.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil således være, at radioudstyrsloven ikke finder anvendelse i forhold til de telekommunikationssystemer, som USA ønsker at benytte i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til pkt. 2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

I §§ 1 a-1 e i lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 288 af 2. marts 2023, (herefter synsloven), er der fastsat nærmere regler om godkendelse af køretøjer. Derudover fremgår det af lovens § 4, stk. 5, at forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol af Forsvarets køretøjer.

De nærmere regler om Forsvarets køretøjer er fastsat i bekendtgørelse nr. 309 af 9. august 1960 om forsvarets, civilforsvarets og brandvæsernes køretøjer med senere ændringer. Der stilles efter disse regler ikke krav om periodesyn eller anden kontrol af forsvarets køretøjer.

Der findes ikke i dag særregler for godkendelse og kontrol af køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende samt amerikanske leverandører. Det betyder, at køretøjer, som indføres i Danmark af disse, er omfattet af synslovens almindelige krav om godkendelse af køretøjer og krav til periodisk syn på samme måde som øvrige køretøjer i Danmark, såfremt de indregistreres i det danske motorregister (DMR).

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i synslovens § 4, stk. 6, hvorefter forsvarsministeren efter forhandling med transportministeren kan fastsætte regler om godkendelse og kontrol af køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende samt amerikanske leverandører omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 9 om motorkøretøjer i aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), som nødvendiggør tilvejebringelsen af en særlig administration af køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende samt amerikanske leverandører.

Det følger således af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 1, at de danske myndigheder skal respektere gyldig registrering, inspektion og tilladelser, som er foretaget eller udstedt af amerikanske militære myndigheder og civile myndigheder i USA for motorkøretøjer og påhængskøretøjer tilhørende de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårørende.

De amerikanske militære myndigheder skal træffe passende sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til officielle motorkøretøjer og påhængsvogne, som de har registreret og udstedt tilladelser for, eller som benyttes af de amerikanske styrker på dansk territorium, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 2.

Medlemmer af de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårørende er forpligtede til at sørge for, at deres privatejede motorkøretøjer og påhængsvogne, der anvendes til private formål, er sikre. I den forbindelse skal sådanne køretøjer, som er registreret i Danmark, undergå periodiske syn, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 5.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 6, fastsætter, at den nærmere ordning for kontrol og godkendelse af køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende samt amerikanske leverandører vil blive aftalt mellem danske og amerikanske myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsvarsministeren efter forhandling med transportministeren kan fastsætte regler om godkendelse og kontrol af køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende samt amerikanske leverandører. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes fornødne fravigelser og lempelser af regler herom, f.eks. at køretøjer tilhørende den nævnte persongruppe undtages fra synslovens almindelige krav om godkendelse og periodisk syn.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både militære køretøjer og private køretøjer, som indbringes i Danmark på baggrund af forsvarssamarbejdsaftalen.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne).

Ved »medlemmer af de amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, medlemmer af styrken og det civile element. For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

»Pårørende« har i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 6, den betydning, der fremgår af NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra c, hvorefter der ved ”pårørende” forstås ægtefællen til et medlem af en styrke eller et civilt element eller børn af et sådant medlem, der er afhængige af underhold fra den pågældende, og omfatter endvidere et familiemedlem til et medlem af styrken eller det civile element, som er økonomisk, juridisk eller af helbredsmæssige årsager afhængigt af og forsørges af den pågældende, bor sammen med den pågældende i den bolig, som den pågældende bor i, og opholder sig på dansk territorium med samtykke fra styrkens myndigheder.

Ved »amerikanske leverandører« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 4, virksomheder, der hverken er stiftet eller normalt er hjemmehørende på dansk territorium i henhold til dansk lovgivning, herunder disses ansatte, ansatte hos amerikanske leverandører, der hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, og personer, som hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, når sådanne virksomheder eller personer opholder sig på dansk territorium i deres egenskab af leverandører eller underleverandører i henhold til kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium om levering af varer og tjenesteydelser i forbindelse med aktiviteter i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.16 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af § 68, stk. 1, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, at transportministeren kan fastsætte bestemmelser om køretøjers indretning, udstyr og tilbehør, herunder om brugen heraf, og om personligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer samt fastsætte, hvilke påskrifter og mærker køretøjer af kontrolmæssige grunde skal være forsynet med. For Forsvarets og redningsberedskabets køretøjer kan transportministeren fastsætte fornødne lempelser.

De nærmere regler om Forsvarets køretøjer er fastsat i bekendtgørelse nr. 309 af 9. august 1960 om forsvarets, civilforsvarets og brandvæsernes køretøjer med senere ændringer, hvor der bl.a. er fastsat en række lempelser og fravigelser af de almindelige regler.

Der findes ikke i dag særregler for køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende samt amerikanske leverandører.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i færdselslovens § 68, stk. 6, hvorefter forsvarsministeren efter forhandling med transportministeren kan fastsætte regler om køretøjstekniske krav for køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende samt amerikanske leverandører omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9 om motorkøretøjer i aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), som nødvendiggør tilvejebringelsen af en særlig administration af køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende samt amerikanske leverandører.

Det følger således af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 1, at de danske myndigheder skal respektere gyldig registrering, inspektion og tilladelser, som er foretaget eller udstedt af amerikanske militære myndigheder og civile myndigheder i USA for motorkøretøjer og påhængskøretøjer tilhørende de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårørende.

De amerikanske militære myndigheder skal træffe passende sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til officielle motorkøretøjer og påhængsvogne, som de har registreret og udstedt tilladelser for, eller som benyttes af de amerikanske styrker på dansk territorium, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 2.

Medlemmer af de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårørende er forpligtet til at sørge for, at deres privatejede motorkøretøjer og påhængsvogne, der anvendes til private formål, er sikre. I den forbindelse skal sådanne køretøjer, som er registreret i Danmark, undergå periodiske syn, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 5.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 6, fastsætter, at den nærmere ordning for kontrol og godkendelse af køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende samt amerikanske leverandører vil blive aftalt mellem danske og amerikanske myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsvarsministeren efter forhandling med transportministeren kan fastsætte regler om køretøjstekniske krav for køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende samt amerikanske leverandører. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes fornødne fravigelser og lempelser af regler herom.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne).

Ved »medlemmer af de amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, medlemmer af styrken og det civile element. For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

»Pårørende« har i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 6, den betydning, der fremgår af NATO SOFA artikel I, stk. 1, litra c, hvorefter der ved ”pårørende” forstås ægtefællen til et medlem af en styrke eller et civilt element eller børn af et sådant medlem, der er afhængige af underhold fra den pågældende, og omfatter endvidere et familiemedlem til et medlem af styrken eller det civile element, som er økonomisk, juridisk eller af helbredsmæssige årsager afhængigt af og forsørges af den pågældende, bor sammen med den pågældende i den bolig, som den pågældende bor i, og opholder sig på dansk territorium med samtykke fra styrkens myndigheder.

Ved »amerikanske leverandører« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 4, virksomheder, der hverken er stiftet eller normalt er hjemmehørende på dansk territorium i henhold til dansk lovgivning, herunder disses ansatte, ansatte hos amerikanske leverandører, der hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, og personer, som hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, når sådanne virksomheder eller personer opholder sig på dansk territorium i deres egenskab af leverandører eller underleverandører i henhold til kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium om levering af varer og tjenesteydelser i forbindelse med aktiviteter i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.16 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om våben og eksplosivstoffer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 654 af 11. juni 2024 og § 4 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, (herefter våbenloven), at det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at udføre de våben m.v., som er oplistet i nr. 1-9.

Efter våbenlovens § 8, stk. 1, gælder en række bestemmelser i våbenloven (§ 1, § 2, stk. 1 og 4, §§ 3-5 og § 7) herunder forbuddet mod at indføre eller fremstille våben uden tilladelse ikke for militære myndigheder.

Det fremgår samtidig af våbenlovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at våbenlovens § 6, stk. 1, ikke gælder for militære styrker og militært personel som led i den militære tjenesteudøvelse, forudsat at de våben m.v., som udføres, forbliver statens ejendom. Våbenlovens § 6, stk. 1, gælder endvidere ikke militære myndigheders midlertidige udførsel af udrustning og materiel med henblik på reparation og vedligeholdelse, jf. 2. pkt. Endelig fremgår det af våbenlovens § 8, stk. 2, 3. pkt., at våbenlovens § 7 a ikke gælder for militære styrker og militært personel som led i den militære tjenesteudøvelse.

Efter fast praksis gælder våbenlovens § 8, stk. 2, 1. og 2. pkt., også for udenlandske militære styrker og militært personel, når de udfører deres materiel herunder våben, delkomponenter og reservedele fra dansk territorium som led i den militære tjenesteudøvelse. Det er en forudsætning, at det pågældende materiel er bragt til Danmark med Forsvarsministeriets godkendelse, og at de udenlandske styrker fortsat har ejerskabet over det pågældende materiel ved udførslen. Såfremt de udenlandske styrker efter udførslen fra dansk territorium lader ejerskabet til det pågældende materiel overgå til andre, f.eks. ved salg eller gave, så er det fast praksis, at det er staten til de udenlandske styrker, der har ansvaret for at foretage eksportkontrol. Danmark vil i sådanne situationer således ikke skulle foretage eksportkontrol efter dansk ret. Det afgørende i disse situationer er således – i overensstemmelse med våbenhandelstraktaten – hvornår ejerskabet til det pågældende materiel overgår.

Det foreslås, at der i våbenlovens § 8, stk. 1, og stk. 2, 1., 2. og 3. pkt., indsættes: ”danske og udenlandske”, således at det eksplicit fremgår af bestemmelserne, at de gælder for både danske og udenlandske militære styrker, myndigheder og personel.

Ved ”udenlandske militære styrker og myndigheder og militært personel” forstås i denne sammenhæng styrker, myndigheder og personel fra andre NATO-lande, inklusiv styrker som ikke teknisk set er under NATO-kommando.

Formålet med ændringerne er at tydeliggøre, at våbenlovens § 8, stk. 1, og stk. 2, 1., 2. og 3. pkt., også gælder styrker tilhørende deltagerne i NATO, inklusiv styrker som ikke teknisk set er under NATO-kommando. I relation til § 8, stk. 1, vil det være en forudsætning for anvendelsen af undtagelsen for udenlandske militære myndigheder, at danske myndigheder er indforstået med de udenlandske myndigheders handlinger. Det vil for så vidt angår våbenlovens § 8, stk. 2, 1. og 2. pkt., fortsat være en forudsætning for, at de udenlandske militære styrker er omfattet af undtagelsen, at det pågældende materiel er bragt til Danmark med Forsvarsministeriets godkendelse. For så vidt angår 3. pkt., vil det ved transporter til udenlandske styrker, fortsat være en forudsætning, at der er tale om regulære styrker, der kommer fra allierede koalitionspartnere eller på anden måde indgår i operationer, som Danmark har været med til at godkende eller har undladt at stemme imod. Det vil hertil fortsat være en forudsætning, at transporten ikke strider imod juridisk bindende internationale våbenembargoer.

Formålet med ændringen af våbenlovens § 8 stk. 2, 1. pkt., er samtidig at præcisere undtagelsens anvendelsesområde, så der skabes den fornødne klarhed om, at undtagelsen finder anvendelse på udenlandske militære styrkers udførsel af materiel fra dansk jord, hvis det pågældende materiel er bragt eller sendt her til landet af de nævnte styrker efter Forsvarsministeriets godkendelse, og de udenlandske styrker har ejerskabet på tidspunktet for udførslen.

Tilfælde, hvor udenlandske militære styrker efter udførsel fra Danmark af materiel ejet af de pågældende styrker eventuelt senere overdrager det pågældende materiel til samarbejdspartnere i eksempelvis et komponent- eller reservedelsforsyningssamarbejde, er således omfattet af undtagelsen, idet det bemærkes, at det i sådanne tilfælde vil være de udenlandske myndigheder selv, som har ansvaret for at udføre eksportkontrol, såfremt der uden for Danmarks grænser sker overdragelse af ejendomsretten til de pågældende våben m.v.

Afgørende for vurderingen af, om sådanne forsyningssamarbejder er omfattet af undtagelsen, er ejerskabet på tidspunktet for udførslen, medmindre den udførende styrke på tidspunktet for udførslen er vidende om, at ejerskabet skal overdrages til en bestemt tredje stat, eller dette er formålet med udførslen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 og afsnit 3.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 25, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Baggrunden for den foreslåede territorialbestemmelse er, at det fremgår af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 30, stk. 3, at forsvarssamarbejdsaftalen ikke gælder for Grønland eller Færøerne.