LOV nr 698 af 20/06/2025
Forsvarsministeriet
Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. § 19
I lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, foretages følgende ændringer:
-
I § 6, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-5« til: »jf. dog stk. 2-6«.
-
I § 6 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«
-
I § 10, stk. 3, nr. 4, og § 11, stk. 3, nr. 3, ændres »§§ 23 og 24« til: »§ 23, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og § 24, stk. 1,«.
-
I § 23, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«
- I § 24 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen kan tilbagekalde tilladelser med kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«
- Efter § 32 indsættes:
Forarbejder til Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. § 19
RetsinformationTil nr. 1
Det følger af § 6, stk. 1, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), at anvendelse af radiofrekvenser alene kan ske på grundlag af tilladelse udstedt af Digitaliseringsstyrelsen, jf. dog stk. 2-5, hvori dette udgangspunkt fraviges.
Den foreslås, at der i frekvenslovens § 6, stk. 1, indsættes en henvisning til det foreslåede stk. 6, jf. lovforslagets § 19, nr. 2.
Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 19, nr. 2, som en undtagelse til udgangspunktet i frekvenslovens § 6, stk. 1, foreslås indsat et nyt stk. 6, hvorefter amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse.
Til nr. 2
Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), at anvendelse af radiofrekvenser alene kan ske på grundlag af tilladelse, jf. dog stk. 2-5. Der er i frekvenslovens § 6, stk. 2-5, herunder i regler fastsat i medfør af § 6, stk. 4, fastsat undtagelser hertil.
Det følger f.eks. af frekvenslovens § 6, stk. 4, at digitaliseringsministeren efter forhandling med forsvarsministeren kan fastsætte regler om Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, herunder at Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser kan ske uden tilladelse. Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 689 af 10. juni 2024 om Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, som regulerer Forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, der er afsat eksklusivt til militære formål.
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i frekvenslovens § 6, stk. 6, hvorefter amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 28, stk. 2, i aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), hvoraf det følger, at det er tilladt for USA at benytte egne telekommunikationssystemer, og at dette indbefatter retten til at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld mulighed for at benytte telekommunikationssystemer, samt retten til at benytte alle nødvendige radiospektre til dette formål. Det skal være gratis for USA at benytte radiospektret. De amerikanske styrker koordinerer brugen af frekvenser med den administrative repræsentant for Danmark, medmindre dette ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold. I så fald underretter de amerikanske styrker hurtigst muligt den administrative repræsentant for Danmark eller dennes udpegede repræsentanter herom.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse i forbindelse med deres opgavevaretagelse i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen.
Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.
Spørgsmål om at give de amerikanske styrker adgang til at anvende radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen vil blive koordineret med Digitaliseringsstyrelsen, som administrerer frekvensområdet. Digitaliseringsstyrelsen vil i forbindelse med sin sagsbehandling i relevant omfang inddrage andre relevante myndigheder, som har ansvar for områder med berøring med frekvensområdet. Det kan f.eks. være Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som administrerer anvendelse af samfundskritisk kommunikation, og Rigspolitiet, der anvender frekvenser i forbindelse med løsning af samfundskritiske opgaver.
I tilfælde af, at Digitaliseringsstyrelsen anvender de foreslåede bestemmelser i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 19, nr. 5 og 6, (frekvenslovens §§ 23, stk. 2, 2. pkt., og § 24, stk. 2), og træffer afgørelse over for tilladelsesindehavere eller brugere af radiofrekvenser med henblik på at give de amerikanske styrker adgang til at anvende de ønskede radiofrekvenser, vil styrelsen som en del af sagsbehandlingen inddrage de berørte parter, herunder gennemføre partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser. Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling på området sker i øvrigt inden for de fastsatte rammer og retningslinjer i bekendtgørelse nr. 1003 af 20. juni 2022 om det frekvenspolitiske rammemandat.
Endvidere kan der efter omstændighederne være behov for, at Digitaliseringsstyrelsen i forhold til en ønsket frekvensanvendelse af de amerikanske styrker får behov for at gennemføre koordinering af frekvensanvendelsen med berørte nabolande for i videst muligt omfang at sikre, at frekvensanvendelsen kan gennemføres i overensstemmelse med international frekvensregulering og uden at forårsage forstyrrelser af lovlig frekvensanvendelse i nabolandene.
De amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser forudsætter ikke en formel ansøgning herom fra styrkerne. Det følger i stedet af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 28, stk. 2, at de amerikanske styrker koordinerer deres frekvensanvendelse med den danske administrative repræsentant. I overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalen vil de amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser principielt ikke skulle afvente de danske myndigheders sagsbehandling. Det forudsættes endvidere, at myndighedernes afgørelser på området vil ligge inden for rammerne af aftalens artikel 28, stk. 2.
Hvis styrkerne ønsker at anvende radiofrekvenser, som ikke allerede i medfør af dansk frekvenslovgivning er afsat til eksklusiv militær anvendelse, vil Digitaliseringsstyrelsen efter anmodning sikre adgang for de amerikanske styrker til at anvende de ønskede eller andre egnede radiofrekvenser. Dette vil, hvor det er relevant, ske i dialog med andre danske myndigheder og de berørte parter m.v., og vil være med til at sikre, at såvel amerikansk som eksisterende civil anvendelse af radiofrekvenser vil kunne gennemføres uden forstyrrelser.
Erfaringsmæssigt er det under normale omstændigheder muligt for Digitaliseringsstyrelsen gennem en hurtig og smidig proces at facilitere adgang til radiofrekvenser for Forsvaret til brug for militære øvelsesformål o.lign. Digitaliseringsstyrelsen vil tilrettelægge en tilsvarende proces i forhold til at sikre ønsker om frekvensanvendelse fra de amerikanske styrker. Den skal sikre, at der vælges den mindst muligt indgribende, men tilstrækkelige løsning for at facilitere styrkernes anvendelse af radiofrekvenser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 10, stk. 3, nr. 4, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), at beslutning om vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af auktion, kan omfatte, at §§ 23 og 24 om fastsættelse af nye vilkår eller ændring af vilkår i tilladelser til at anvende radiofrekvenser eller tilbagekaldelse af tilladelser ikke finder anvendelse i en nærmere afgrænset periode på en tilladelse udstedt på baggrund af auktionen. Det fremgår af frekvenslovens § 11, stk. 3, nr. 3, at beslutning om vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af offentligt udbud, kan omfatte, at §§ 23 og 24 i en nærmere afgrænset periode ikke finder anvendelse.
Det foreslås, at frekvenslovens § 10, stk. 3, nr. 4, og § 11, stk. 3, nr. 3, ændres således, at henvisningen til §§ 23 og 24 ændres til en henvisning til § 23, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og § 24, stk. 1.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er, at der med lovforslagets § 19, nr. 4, foreslås ændringer af frekvenslovens § 23, stk. 2, og at der med lovforslagets § 19, nr. 5, foreslås indsat en bestemmelse i frekvenslovens § 24, stk. 2.
De foreslåede ændringer af frekvenslovens § 10, stk. 3, nr. 4, og § 11, stk. 3, nr. 3, foreslås således med henblik på at opretholde den gældende retsstilling.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter § 23, stk. 1, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), kan Digitaliseringsstyrelsen med 1 års varsel fastsætte nye vilkår eller ændre vilkår i tilladelser til at anvende radiofrekvenser, hvis det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. frekvenslovens § 2, stk. 2.
Efter frekvenslovens § 23, stk. 2, kan Digitaliseringsstyrelsen fastsætte nye eller ændrede vilkår efter stk. 1 med et kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers liv eller helbred.
Det foreslås ved at indsætte et nyt 2. pkt. i frekvenslovens § 23, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen også kan fastsætte nye eller ændrede vilkår i allerede udstedte tilladelser til at anvende radiofrekvenser med et kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 28, stk. 2, i aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), hvoraf det følger, at det er tilladt for USA at benytte egne telekommunikationssystemer, og at dette indbefatter retten til at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld mulighed for at benytte telekommunikationssystemer, samt retten til at benytte alle nødvendige radiospektre til dette formål. Det skal være gratis for USA at benytte radiospektret. De amerikanske styrker koordinerer brugen af radiofrekvenser med den administrative repræsentant for Danmark, medmindre dette ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold. I så fald underretter de amerikanske styrker hurtigst muligt den administrative repræsentant for Danmark eller dennes udpegede repræsentanter herom.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den eksisterende adgang til at fastsætte nye eller ændrede vilkår i allerede udstedte tilladelser med et kortere varsel end 1 år udvides, så dette også kan ske, hvis det er nødvendigt for amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen.
Der vil som følge af forsvarssamarbejdsaftalen alene være behov for at ændre eller fastsætte nye vilkår i udstedte tilladelser, hvis det vurderes påkrævet for at imødekomme de amerikanske styrkers ønsker i forhold til at anvende radiofrekvenser, og der ikke kan anvises ledige, teknisk substituerbare radiofrekvenser med tekniske karakteristika, som opfylder de amerikanske styrkers konkrete behov. Ændring eller fastsættelse af nye vilkår i eksisterende tilladelser vil derfor alene være relevant i de tilfælde, hvor der ikke vurderes at være andre måder for Danmark at imødekomme de amerikanske styrkers behov på.
Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.
Spørgsmål om at give de amerikanske styrker adgang til at anvende radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen vil blive koordineret med Digitaliseringsstyrelsen, som administrerer frekvensområdet. Digitaliseringsstyrelsen vil i forbindelse med sin sagsbehandling i relevant omfang inddrage andre relevante myndigheder, som har ansvar for områder med berøring med frekvensområdet. Det kan f.eks. være Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som administrerer anvendelse af samfundskritisk kommunikation, og Rigspolitiet, der anvender frekvenser i forbindelse med løsning af samfundskritiske opgaver.
I tilfælde af, at Digitaliseringsstyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse vil træffe afgørelse over for tilladelsesindehavere eller brugere af radiofrekvenser med henblik på at give de amerikanske styrker adgang til at anvende de ønskede radiofrekvenser, vil styrelsen som en del af sagsbehandlingen inddrage de berørte parter, herunder gennemføre partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser. Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling på området sker i øvrigt inden for de fastsatte rammer og retningslinjer i bekendtgørelse nr. 1003 af 20. juni 2022 om det frekvenspolitiske rammemandat.
Endvidere kan der efter omstændighederne være behov for, at Digitaliseringsstyrelsen i forhold til en ønsket frekvensanvendelse af de amerikanske styrker gennemfører koordinering af frekvensanvendelsen med berørte nabolande for i videst muligt omfang at sikre, at frekvensanvendelsen kan gennemføres i overensstemmelse med international frekvensregulering og uden at forårsage forstyrrelser af lovlig frekvensanvendelse i nabolandene.
De amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser forudsætter ikke en formel ansøgning herom fra styrkerne. Det følger i stedet af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 28, stk. 2, at de amerikanske styrker koordinerer deres frekvensanvendelse med den danske administrative repræsentant. I overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalen vil de amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser principielt ikke skulle afvente de danske myndigheders sagsbehandling. Det forudsættes endvidere, at myndighedernes afgørelser på området vil ligge inden for rammerne af aftalens artikel 28, stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, nr. 2, at de amerikanske styrker i forbindelse med styrkernes opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse udstedt af Digitaliseringsstyrelsen. Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, nr. 6, at de amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser umiddelbart i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen, hvis presserende operationelle forhold gør det nødvendigt.
Hvis styrkerne ønsker at anvende radiofrekvenser, som ikke allerede i medfør af dansk frekvenslovgivning er afsat til eksklusiv militær anvendelse, vil Digitaliseringsstyrelsen efter anmodning sikre adgang for de amerikanske styrker til at anvende de ønskede eller andre egnede radiofrekvenser. Dette vil, hvor det er relevant, ske i dialog med andre danske myndigheder og de berørte parter m.v. og vil være med til at sikre, at såvel amerikansk som eksisterende civil anvendelse af radiofrekvenser vil kunne gennemføres uden forstyrrelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af § 24 i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), at Digitaliseringsstyrelsen kan tilbagekalde tilladelser til at anvende radiofrekvenser med 1 års varsel, hvis det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. frekvenslovens § 2, stk. 2.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i frekvenslovens § 24, stk. 2, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen kan tilbagekalde allerede udstedte tilladelser med kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 28, stk. 2, i aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), hvoraf det følger, at det er tilladt for USA at benytte egne telekommunikationssystemer, og at dette indbefatter retten til at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld mulighed for at benytte telekommunikationssystemer, samt retten til at benytte alle nødvendige radiospektre til dette formål. Det skal være gratis for USA at benytte radiospektret. De amerikanske styrker koordinerer brugen af radiofrekvenser med den administrative repræsentant for Danmark, medmindre dette ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold. I så fald underretter de amerikanske styrker hurtigst muligt den administrative repræsentant for Danmark eller dennes udpegede repræsentant herom.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den eksisterende adgang til at tilbagekalde allerede udstedte frekvenstilladelser udvides ved, at der kan tilbagekaldes tilladelser med kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen.
Der vil alene være mulighed for at tilbagekalde udstedte tilladelser efter den foreslåede bestemmelse, hvis det vurderes påkrævet for at imødekomme de amerikanske styrkers ønsker i forhold til at anvende radiofrekvenser, og der ikke kan anvises ledige, teknisk substituerbare radiofrekvenser med tekniske karakteristika, som opfylder de amerikanske styrkers konkrete behov. En tilbagekaldelse af en eksisterende tilladelse vil derfor alene være relevant i de tilfælde, hvor der ikke vurderes at være andre måder for Danmark at imødekomme de amerikanske styrkers behov på.
Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.
Spørgsmål om at give de amerikanske styrker adgang til at anvende radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen vil blive koordineret med Digitaliseringsstyrelsen, som administrerer frekvensområdet. Digitaliseringsstyrelsen vil i forbindelse med sin sagsbehandling i relevant omfang inddrage andre relevante myndigheder, som har ansvar for områder med berøring med frekvensområdet. Det kan f.eks. være Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som administrerer anvendelse af samfundskritisk kommunikation, og Rigspolitiet, der anvender frekvenser i forbindelse med løsning af samfundskritiske opgaver.
I tilfælde af, at Digitaliseringsstyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse vil træffe afgørelse over for tilladelsesindehavere med henblik på at give de amerikanske styrker adgang til at anvende de ønskede radiofrekvenser, vil styrelsensomendelafsagsbehandlingeninddragede berørte parter, herunder gennemføre partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser. Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling på området sker i øvrigt inden for de fastsatte rammer og retningslinjer i bekendtgørelse nr. 1003 af 20. juni 2022 om det frekvenspolitiske rammemandat.
Endvidere kan der efter omstændighederne være behov for, at Digitaliseringsstyrelsen i forhold til en ønsket frekvensanvendelse af de amerikanske styrker gennemfører koordinering af frekvensanvendelsen med berørte nabolande for i videst muligt omfang at sikre, at frekvensanvendelsen kan gennemføres i overensstemmelse med international frekvensregulering og uden at forårsage forstyrrelser af lovlig frekvensanvendelse i nabolandene.
De amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser forudsætter ikke en formel ansøgning herom fra styrkerne. Det følger i stedet af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 28, stk. 2, at de amerikanske styrker koordinerer deres frekvensanvendelse med den danske administrative repræsentant. I overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalen vil de amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser principielt ikke skulle afvente de danske myndigheders sagsbehandling. Det forudsættes endvidere, at myndighedernes afgørelser på området vil ligge inden for rammerne af aftalens artikel 28, stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, nr. 2, at de amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse udstedt af Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med styrkernes opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen. Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, nr. 6, at de amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser umiddelbart i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen, hvis presserende operationelle forhold gør det nødvendigt.
Hvis styrkerne ønsker at anvende radiofrekvenser, som ikke allerede i medfør af dansk frekvenslovgivning er afsat til eksklusiv militær anvendelse, vil Digitaliseringsstyrelsen efter anmodning sikre adgang for de amerikanske styrker til at anvende de ønskede eller andre egnede radiofrekvenser. Dette vil, hvor det er relevant, ske i dialog med andre danske myndigheder og de berørte parter m.v. og vil være med til at sikre, at såvel amerikansk som eksisterende civil anvendelse af radiofrekvenser vil kunne gennemføres uden forstyrrelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af § 32 i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), at digitaliseringsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i frekvenslovens § 32 a, hvorefter radiofrekvenser, uanset lovens §§ 23 og 24, kan anvendes umiddelbart af amerikanske styrker i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v., hvis presserende operationelle forhold gør det nødvendigt.
Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 28, stk. 2, i aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), hvoraf det følger, at det er tilladt for USA at benytte egne telekommunikationssystemer, og at dette indbefatter retten til at anvende de instrumenter og tjenester, som måtte være nødvendige for at sikre fuld mulighed for at benytte telekommunikationssystemer, samt retten til at benytte alle nødvendige radiospektre til dette formål. Det skal være gratis for USA at benytte radiospektret. De amerikanske styrker koordinerer brugen af frekvenser med den administrative repræsentant for Danmark, medmindre dette ikke er muligt på grund af presserende operationelle forhold. I så fald underretter de amerikanske styrker hurtigst muligt den administrative repræsentant for Danmark eller dennes udpegede repræsentanter herom.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de amerikanske styrker ved deres opgavevaretagelse i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen under presserende operationelle forhold umiddelbart kan anvende radiofrekvenser i Danmark uden forinden at have koordineret det med de relevante danske myndigheder. Dette vil gøre sig gældende i tilfælde, hvor presserende operationelle forhold gør, at en frekvensanvendelse ikke kan afvente en forudgående koordinering med danske myndigheder af operative eller sikkerhedsmæssige årsager. Ved »presserende operationelle forhold« forstås f.eks. tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid. Uden for sådanne ekstraordinære situationer forventes det, at det vil være muligt for de amerikanske styrker at koordinere frekvensanvendelsen med de relevante danske myndigheder forud for, at radiofrekvenserne anvendes af de amerikanske styrker.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, nr. 2, at de amerikanske styrker i forbindelse med styrkernes opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse udstedt af Digitaliseringsstyrelsen. De amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser forudsætter ikke en formel ansøgning herom fra styrkerne. Det følger i stedet af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 28, stk. 2, at de amerikanske styrker koordinerer deres frekvensanvendelse med den danske administrative repræsentant. Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, nr. 6, er en undtagelse til udgangspunktet om koordination mellem de amerikanske styrker og de danske myndigheder.
Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 48 i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, (herefter frekvensloven), at afgørelser og beslutninger truffet i medfør af §§ 10-12 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås der i frekvenslovens § 48 efter »§§ 10-12« indsættes », § 23, stk. 2, 2. pkt., og § 24, stk. 2.«.
Spørgsmålet om, hvorvidt de amerikanske styrker i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter forsvarssamarbejdsaftalen har behov for at anvende bestemte radiofrekvenser, som der i forvejen er udstedt tilladelse til at anvende til en tilladelsesindehaver, besvares som udgangspunkt ikke på baggrund af tele- eller frekvensfaglige vurderinger, men i altovervejende grad ud fra en militærfaglig vurdering, herunder i forhold til det militære radioudstyr som ønskes anvendt af de amerikanske styrker. Denne vurdering foretages som udgangspunkt af de amerikanske styrker i samarbejde og koordinering med det danske Forsvar.
Desuden er der et hensyn at tage til, at de ønskede radiofrekvenser kan stilles til rådighed for de amerikanske styrker, uden at det skal afventes, at en eventuel klage til Teleklagenævnet behandles af nævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser om henholdsvis at fastsætte nye eller ændrede vilkår i eller tilbagekalde udstedte frekvenstilladelser som følge af de amerikanske styrkers behov for at anvende radiofrekvenser ved deres udøvelse af aktiviteter i henhold til aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen), ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der er herefter alene adgang til at indbringe en afgørelse efter de foreslåede bestemmelser for domstolene.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.15 i de almindelige bemærkninger.