Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. § 11

På det danske arbejdsmarked er lønmodtageres rettigheder og pligter fastlagt i arbejds- og ansættelsesretlig lovgivning, kollektive overenskomster og i den enkelte ansættelsesaftale. Af centrale love kan f.eks. nævnes ferieloven, barselsloven, foreningsfrihedsloven, arbejdstidsloven, ligestillingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven.

Der er ingen lovbestemt mindsteløn i Danmark. Lønnen er i stedet typisk aftalt i kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter eller ved individuel aftale. En kollektiv overenskomst er en aftale om løn og arbejdsvilkår, der skal gælde for ansatte i en virksomhed eller branche, og kan f.eks. regulere forhold vedrørende arbejdstid, løn og ferie.

I Danmark gælder der regler om adgang til social sikring for lønmodtagere, som f.eks. sygedagpengeloven, ATP-loven, arbejdsskadesikringsloven og arbejdsløshedsforsikringsloven. En række love gælder uanset lønmodtagerstatus, f.eks. lov om en børne- og ungeydelse og lov om social pension, hvorefter man opnår rettigheder på baggrund af bopæl. Udenlandske arbejdsgivere har pligt til at betale ATP-bidrag for deres ansatte, når beskæftigelse i Danmark varer over 6 måneder, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1621 af 12. december 2023 om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Pligt til at betale ATP-bidrag afleder pligt til at betale bidrag til forskellige andre ordninger. Bidrag opkræves samlet, jf. bekendtgørelse nr. 1622 af 12. december 2023 om Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v.

Overenskomst af 13. juni 2007 med Amerikas Forenede Stater om social sikring indeholder koordinationsbestemmelser vedr. social pension og ATP. Af overenskomsten følger, at statsansatte i Amerikas Forenede Stater, der er statsborgere der, er omfattet af lovgivningen i Amerikas Forenede Stater under beskæftigelse i Danmark. Andre end statsansatte, herunder også personer, der ikke er statsborgere i Amerikas Forenede Stater, forbliver omfattet af lovgivningen i Amerikas Forende Stater ved udsendelse til Danmark, forudsat at beskæftigelse ikke forventes at vare over 5 år.

Den danske arbejds- og ansættelsesretlige lovgivning gælder i almindelighed for personer ansat hos en dansk etableret arbejdsgiver, når arbejdet sædvanligvis udføres i Danmark.

En udstationeret lønmodtager er en ansat, der sædvanligvis arbejder i et andet land, og som er sendt til Danmark for at arbejde i en begrænset periode. Forhold for udstationerede, der arbejder i Danmark, er reguleret i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1445 af 10. december 2024 og § 1 i lov nr. 1458 af 10. december 2024, (herefter udstationeringsloven), som bl.a. fastsætter regler om arbejdsvilkår. Loven kræver også, at udenlandske virksomheder, der midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark, skal anmelde sin virksomhed i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Af lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved § 9 lov nr. 1669 af 30. december 2024, (herefter arbejdsmiljøloven), som udstationeringsloven henviser til, følger, at udstationerede arbejdstagere, der skal arbejde midlertidigt i Danmark, skal have de nødvendige kvalifikationer for at udføre deres arbejde inden for en række erhverv og funktioner, som f.eks. svejsearbejde, arbejde med asbest og stilladsopstilling. Hvis en person er udstationeret for at arbejde i Danmark, og vedkommendes kvalifikationer er erhvervet i andre lande, skal de anerkendes af Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes. Der er i den forbindelse forskel på, om kvalifikationerne er erhvervet i eller uden for et EU- eller EØS-land eller Schweiz.

Personer, der udstationeres fra et EU- eller EØS-land eller Schweiz er som udgangspunkt ikke omfattet af danske regler om social sikring, da de forbliver omfattet af hjemlandets regler. For personer, der udstationeres til Danmark fra et tredjeland, vil det særligt afhænge af en konkret vurdering af, om de pågældende har taget bopæl i Danmark. Udsendte fra Amerikas Forenede Stater forbliver som nævnt omfattet af lovgivningen i Amerikas Forende Stater, forudsat at de er enten statsansatte, eller at beskæftigelse ikke forventes at vare over 5 år.

Reglerne om stedlig kompetence (værneting) i borgerlige sager, dvs. civile sager, fremgår af retsplejelovens kapitel 22. Reglerne fastsætter, om en sag kan behandles ved en dansk domstol, og ved hvilken domstol i Danmark sagen i givet fald kan behandles. Efter retsplejelovens § 245, stk. 1, kan parterne aftale, ved hvilken af flere ligeartede retter sagen skal anlægges.

Efter retsplejelovens § 235, stk. 1, skal borgerlige sager anlægges i den retskreds, hvor sagsøgte har hjemting, medmindre andet er bestemt ved lov. Spørgsmålet om, hvor sagsøgte har hjemting, afgøres efter reglerne i retsplejelovens § 235, stk. 2-4, § 236 og § 238, stk. 1.

Efter retsplejelovens § 237, § 238, stk. 2-4, og §§ 241-244 kan borgerlige sager i en række tilfælde anlægges i andre retskredse end der, hvor sagsøgte har hjemting.

Det følger af retsplejelovens § 242, stk. 1, at sager om kontraktsforhold kan anlægges ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes (opfyldelsesværneting). Bestemmelsen omfatter også ansættelsesforhold, jf. Retsplejerådets betænkning nr. 1052 af 1. september 1985 om retternes stedlige kompetence i borgerlige sager m.v., side 32. Efter § 242, stk. 2, finder stk. 1 ikke anvendelse på pengekrav, medmindre kravet er opstået under ophold i retskredsen under sådanne omstændigheder, at det skulle opfyldes, inden stedet forlades. Undtagelsen i stk. 2, 2. led, vurderes ikke at have relevans for sager om ansættelsesforhold.

Det fremgår af retsplejelovens § 247, stk. 1, 1. pkt., at i sager, der er omfattet af en international overenskomst, som er gennemført i dansk ret ved lov om EF-domskonventionen m.v. eller lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område, herunder ved bekendtgørelse i medfør af de nævnte love, anvendes overenskomstens værnetingsregler.

Vedrørende internationale sager, der ikke er omfattet af retsplejelovens § 247, stk. 1, 1. pkt., fremgår det af retsplejelovens § 246, stk. 1, at sager mod personer, selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, kan anlægges her i landet, for så vidt nogen ret efter bestemmelserne i retsplejelovens § 237, § 238, stk. 2, §§ 241, 243 og 245 kan anses som værneting i sagen.

For så vidt angår sager om kontraktsforhold, herunder ansættelsesforhold, følger det af henvisningen i retsplejelovens § 246, stk. 1, til § 242, at der mod personer, selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, kan anlægges sag her i landet i retskreds, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes. Begrænsningen i retsplejelovens § 242, stk. 2, finder også anvendelse i denne forbindelse, således at der ikke er opfyldelsesværneting, hvis der er tale om et pengekrav, medmindre kravet er opstået under ophold i retskredsen under sådanne omstændigheder, at det skulle opfyldes, inden stedet forlades.

Det foreslås i stk. 1, at regler om lønmodtageres rettigheder og pligter ikke gælder for ansættelsesforhold for personer, som udfører arbejdsopgaver i Danmark, og som er ansat af de amerikanske styrker eller de organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre forsvarssvarssamarbejdsaftalens artikel 24, stk. 2, hvoraf det følger, at arbejdsvilkår fastsættes af de amerikanske styrker og organisationerne, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer, i overensstemmelse med gældende amerikansk lovgivning under hensyntagen til gennemsnitlige lønniveauer og den arbejds- og ansættelsesretlige lovgivning i Danmark, i det omfang dette ikke er uforeneligt med forsvarssamarbejdsaftalen eller de amerikanske styrkers militære behov. Løn, goder, tillæg og forhøjelser af disse beløb skal være i overensstemmelse med amerikansk lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansættelsesforhold for personer, som udfører arbejdsopgaver i Danmark, og som er ansat af amerikanske styrker eller de organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer, ikke er omfattet af regler om lønmodtageres rettigheder og pligter, herunder bl.a. ferieloven, barselsloven, foreningsfrihedsloven, arbejdstidsloven, ligestillingsloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven.

De pågældende personers ansættelsesforhold vil i stedet være reguleret af gældende amerikansk lovgivning. Arbejdsvilkår, løn, goder, tillæg og forhøjelser af disse beløb vil således blive fastsat i overensstemmelse med amerikansk lovgivning. Der vil dog i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 24, stk. 2, skulle tages hensyn til gennemsnitlige lønniveauer og den arbejds- og ansættelsesretlige lovgivning i Danmark, i det omfang dette ikke er uforeneligt med forsvarssamarbejdsaftalen eller de amerikanske styrkers militære behov. Information om løn- og arbejdsvilkår i Danmark inden for et bestemt overenskomstområde findes på hjemmesiden workplacedenmark.dk.

Efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 24, stk. 2, 3. pkt., giver USA ikke afkald på sin immunitet, herunder suveræne immunitet, med hensyn til ansættelse af personel omfattet af stk. 1. Det følger heraf, at en lønmodtager som udgangspunkt ikke vil kunne anlægge sag om ansættelsesaftaler omfattet af stk. 1 ved en ret i Danmark. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at parterne indgår værnetingsaftale om, at sagen skal behandles ved en ret i Danmark i overensstemmelse med retsplejelovens § 246, stk. 1, 1. pkt., jf. retsplejelovens § 245, stk. 1. De almindelige krav til værnetingsaftaler vil i den forbindelse finde anvendelse, herunder at værnetingsaftalen er gyldigt indgået, og at den pågældende ret har saglig kompetence til at behandle sagen.

Ved »amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, enheden bestående af styrken og det civile element samt al ejendom og officielle amerikanske oplysninger, al udstyr og alt materiel (herunder køretøjer, skibe og luftfartøjer, der benyttes af USA eller på USA's vegne). For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken” og ”det civile element” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Ved »organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 21, stk. 1, organisationer, som er etableret af de amerikanske styrker eller som efter aftale hermed driver militære vareudsalg, dagligvareforretninger, andre udsalgssteder, messer, sociale aktivitets- og undervisningscentre samt fritidsområder, som kan benyttes af medlemmer af de amerikanske styrker, pårørende og eventuelt andet nærmere aftalt autoriseret personel. Derudover forstås finansielle institutioner, der efter aftale med de amerikanske styrker driver bankvirksomhed eller anden finansiel virksomhed på dansk territorium udelukkende til brug for amerikanske styrker, amerikanske leverandører eller pårørende, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 21, stk. 2. Endelig forstås militære postkontorer, der er etableret, opretholdt eller drevet af USA til brug for amerikanske styrker, pårørende, amerikanske leverandører og eventuelle andre, som forsvarssamarbejdsaftalens parter har aftalt, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 22, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at personer, som er fritaget for indkomstskat i medfør af lovforslagets § 10, ikke omfattes af regler om social sikring, hvortil arbejdsgivere yder bidrag, hvis de er omfattet af stk. 1, eller er ansat hos en amerikansk leverandør.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personer, som er ansat af de amerikanske styrker eller de organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer, samt personer, som er ansat hos en amerikansk leverandør, og som ikke er skattepligtige i Danmark, ikke er omfattet af regler om social sikring, hvortil arbejdsgivere yder bidrag, som f.eks. ATP og arbejdsskadesikring. Dette hænger sammen med, at den pågældende persongruppe og deres arbejdsgivere fritages fra at bidrage til disse ordninger. Undtagelsen vil betyde, at de amerikanske styrker m.v. også vil være fritaget for andre pligter efter de pågældende love end pligten til at betale bidrag, herunder pligten til at tegne forsikring mod arbejdsulykker i et privat forsikringsselskab efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Den foreslåede bestemmelse vedrører ikke sociale sikringsydelser, som er bopælsbaserede og uafhængig af indkomst og arbejdsgiverforhold, som f.eks. opnåelse af ret til pension efter lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1703 af 30. december 2024. For social pension gælder som nævnt overenskomst om social sikring med Amerikas Forenede Stater.

Ved »amerikanske leverandører« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 4, virksomheder, der hverken er stiftet eller normalt er hjemmehørende på dansk territorium i henhold til dansk lovgivning, herunder disses ansatte, ansatte hos amerikanske leverandører, der hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, og personer, som hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, når sådanne virksomheder eller personer opholder sig på dansk territorium i deres egenskab af leverandører eller underleverandører i henhold til kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium om levering af varer og tjenesteydelser i forbindelse med aktiviteter i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen.

Det foreslås i stk. 3, at lov om udstationering af lønmodtagere m.v. ikke gælder for amerikanske leverandører og deres ansatte, når de leverer varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre forsvarssamarbejdsaftalens artikel 26, hvoraf det følger, at amerikanske leverandører i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark ikke er omfattet af dansk lovgivning for så vidt angår vilkår for deres leverandøraftale om udførelse af arbejde i henhold til kontrakter med de amerikanske styrker eller dansk lovgivning for så vidt angår krav om tilladelser til og registrering af virksomheder og selskaber.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udstationeringsloven ikke gælder for amerikanske leverandører og deres ansatte, når de leverer varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark. Amerikanske leverandører og deres ansatte vil på den baggrund ikke være omfattet af udstationeringslovens regler, som bl.a. indeholder regler om arbejdsvilkår og krav om anmeldelse i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Ved »amerikanske leverandører« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 4, virksomheder, der hverken er stiftet eller normalt er hjemmehørende på dansk territorium i henhold til dansk lovgivning, herunder disses ansatte, ansatte hos amerikanske leverandører, der hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, og personer, som hverken er danske statsborgere eller har sædvanlig bopæl på dansk territorium, når sådanne virksomheder eller personer opholder sig på dansk territorium i deres egenskab af leverandører eller underleverandører i henhold til kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium om levering af varer og tjenesteydelser i forbindelse med aktiviteter i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.10 i de almindelige bemærkninger.