Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. § 24

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om våben og eksplosivstoffer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 654 af 11. juni 2024 og § 4 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, (herefter våbenloven), at det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at udføre de våben m.v., som er oplistet i nr. 1-9.

Efter våbenlovens § 8, stk. 1, gælder en række bestemmelser i våbenloven (§ 1, § 2, stk. 1 og 4, §§ 3-5 og § 7) herunder forbuddet mod at indføre eller fremstille våben uden tilladelse ikke for militære myndigheder.

Det fremgår samtidig af våbenlovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at våbenlovens § 6, stk. 1, ikke gælder for militære styrker og militært personel som led i den militære tjenesteudøvelse, forudsat at de våben m.v., som udføres, forbliver statens ejendom. Våbenlovens § 6, stk. 1, gælder endvidere ikke militære myndigheders midlertidige udførsel af udrustning og materiel med henblik på reparation og vedligeholdelse, jf. 2. pkt. Endelig fremgår det af våbenlovens § 8, stk. 2, 3. pkt., at våbenlovens § 7 a ikke gælder for militære styrker og militært personel som led i den militære tjenesteudøvelse.

Efter fast praksis gælder våbenlovens § 8, stk. 2, 1. og 2. pkt., også for udenlandske militære styrker og militært personel, når de udfører deres materiel herunder våben, delkomponenter og reservedele fra dansk territorium som led i den militære tjenesteudøvelse. Det er en forudsætning, at det pågældende materiel er bragt til Danmark med Forsvarsministeriets godkendelse, og at de udenlandske styrker fortsat har ejerskabet over det pågældende materiel ved udførslen. Såfremt de udenlandske styrker efter udførslen fra dansk territorium lader ejerskabet til det pågældende materiel overgå til andre, f.eks. ved salg eller gave, så er det fast praksis, at det er staten til de udenlandske styrker, der har ansvaret for at foretage eksportkontrol. Danmark vil i sådanne situationer således ikke skulle foretage eksportkontrol efter dansk ret. Det afgørende i disse situationer er således – i overensstemmelse med våbenhandelstraktaten – hvornår ejerskabet til det pågældende materiel overgår.

Det foreslås, at der i våbenlovens § 8, stk. 1, og stk. 2, 1., 2. og 3. pkt., indsættes: ”danske og udenlandske”, således at det eksplicit fremgår af bestemmelserne, at de gælder for både danske og udenlandske militære styrker, myndigheder og personel.

Ved ”udenlandske militære styrker og myndigheder og militært personel” forstås i denne sammenhæng styrker, myndigheder og personel fra andre NATO-lande, inklusiv styrker som ikke teknisk set er under NATO-kommando.

Formålet med ændringerne er at tydeliggøre, at våbenlovens § 8, stk. 1, og stk. 2, 1., 2. og 3. pkt., også gælder styrker tilhørende deltagerne i NATO, inklusiv styrker som ikke teknisk set er under NATO-kommando. I relation til § 8, stk. 1, vil det være en forudsætning for anvendelsen af undtagelsen for udenlandske militære myndigheder, at danske myndigheder er indforstået med de udenlandske myndigheders handlinger. Det vil for så vidt angår våbenlovens § 8, stk. 2, 1. og 2. pkt., fortsat være en forudsætning for, at de udenlandske militære styrker er omfattet af undtagelsen, at det pågældende materiel er bragt til Danmark med Forsvarsministeriets godkendelse. For så vidt angår 3. pkt., vil det ved transporter til udenlandske styrker, fortsat være en forudsætning, at der er tale om regulære styrker, der kommer fra allierede koalitionspartnere eller på anden måde indgår i operationer, som Danmark har været med til at godkende eller har undladt at stemme imod. Det vil hertil fortsat være en forudsætning, at transporten ikke strider imod juridisk bindende internationale våbenembargoer.

Formålet med ændringen af våbenlovens § 8 stk. 2, 1. pkt., er samtidig at præcisere undtagelsens anvendelsesområde, så der skabes den fornødne klarhed om, at undtagelsen finder anvendelse på udenlandske militære styrkers udførsel af materiel fra dansk jord, hvis det pågældende materiel er bragt eller sendt her til landet af de nævnte styrker efter Forsvarsministeriets godkendelse, og de udenlandske styrker har ejerskabet på tidspunktet for udførslen.

Tilfælde, hvor udenlandske militære styrker efter udførsel fra Danmark af materiel ejet af de pågældende styrker eventuelt senere overdrager det pågældende materiel til samarbejdspartnere i eksempelvis et komponent- eller reservedelsforsyningssamarbejde, er således omfattet af undtagelsen, idet det bemærkes, at det i sådanne tilfælde vil være de udenlandske myndigheder selv, som har ansvaret for at udføre eksportkontrol, såfremt der uden for Danmarks grænser sker overdragelse af ejendomsretten til de pågældende våben m.v.

Afgørende for vurderingen af, om sådanne forsyningssamarbejder er omfattet af undtagelsen, er ejerskabet på tidspunktet for udførslen, medmindre den udførende styrke på tidspunktet for udførslen er vidende om, at ejerskabet skal overdrages til en bestemt tredje stat, eller dette er formålet med udførslen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 og afsnit 3.2.2 i de almindelige bemærkninger.