Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. § 3

Det fremgår af § 6 i lov nr. 143 af 29. april 1955 om retsstillingen for styrker tilhørende deltagerne i NATO og Partnerskab for Fred m.v., som ændret ved lov nr. 201 af 7. april 1999 (herefter NATO-styrkeloven), at forsvarsministeren kan fraskrive sig erstatningskrav og afholde udgifter til erstatninger, hvor dette følger af forpligtelser i de overenskomster, der er nævnt i lovens § 1, stk. 1, eller af tilsvarende forpligtelser i andre af Danmark tiltrådte overenskomster om fastlæggelse af status for fremmede styrker, der modtages på dansk territorium, eller for udsendte danske styrker.

De overenskomster, der er nævnt i NATO-styrkelovens § 1, stk. 1, er overenskomst af 19. juni 1951 mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker (NATO SOFA), protokol af 28. august 1952 om status for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den Nordatlantiske Traktat og overenskomst af 19. juni 1995 mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker med tillægsprotokol af samme dato og yderligere tillægsprotokol af 19. december 1997 (PfP-overenskomsten).

Det foreslås i § 3, at forsvarsministeren udbetaler godtgørelsen eller erstatningen, hvis medlemmer af de amerikanske styrker under udøvelsen af tjenstlige pligter i Danmark forvolder skader, som efter dansk ret er godtgørelsesberettigende eller medfører erstatningspligt. Forsvarsministeren udbetaler endvidere krav på pengebeløb, der følger af administrative sanktioner, som medlemmer af de amerikanske styrker er blevet pålagt som led i udøvelsen af tjenstlige pligter i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre forsvarssamarbejdsaftalens artikel 15, stk. 1, hvoraf det fremgår, at medlemmer af de amerikanske styrker, herunder det civile element, ikke kan gøres til genstand for civile retskrav eller administrative sanktioner, der udspringer af handlinger eller undladelser begået af disse under udøvelsen af tjenstlige pligter, og at sådanne krav kan fremlægges for de rette danske myndigheder og behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i NATO SOFA artikel VIII.

Henset til, at forsvarssamarbejdsaftalens artikel 15 omfatter en bredere personkreds end erstatningsbestemmelserne i NATO SOFA samt administrative sanktioner, har Forsvarsministeriet fundet det nødvendigt at indsætte en selvstændig bestemmelse til gennemførelse af denne del af aftalen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsvarsministeren – på samme måde som ved NATO SOFA’s erstatningsbestemmelser i artikel VIII – udbetaler erstatning og godtgørelse, hvis medlemmer af de amerikanske styrker under udøvelsen af tjenstlige pligter i Danmark forvolder skader, som efter dansk ret er godtgørelsesberettigende eller medfører erstatningspligt.

Efter NATO SOFA’s erstatningsbestemmelser i artikel VIII afgøres erstatningskrav fra modtagerlandets borgere opstået som følge af handlinger eller undladelser, der må tilskrives afsenderlandets styrker eller civile elementer under udøvelsen af tjenstlige pligter, af modtagerlandets myndigheder efter dette lands lovgivning og betales foreløbigt af dette land, jf. herved NATO SOFA artikel VIII, stk. 5. Dette indebærer bl.a., at en skadelidt vil kunne rette henvendelse til Forsvarsministeriet med henblik på at rejse et krav om erstatning og godtgørelse i anledning af en handling eller undladelse begået af medlemmer af de amerikanske styrker under udøvelsen af tjenstlige pligter, idet bestemmelsen dog ikke gælder for kontraktmæssige krav, jf. NATO SOFA artikel VIII, stk. 5. Det vil i den forbindelse skulle vurderes, om de erstatningsretlige betingelser er opfyldt.

Det bemærkes, at det er en del af forsvarssamarbejdsaftalens erstatningsordning, at forsvarsministeren kan opkræve en forholdsmæssig regres fra de amerikanske militærmyndigheder i overensstemmelse med de i NATO SOFA specificerede regler om den nærmere fordeling af udbetalte erstatningsbeløb. De udbetalte erstatningsbeløb vil derfor blive fordelt mellem Danmark og USA i overensstemmelse med reglerne herom i NATO SOFA. Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at medlemmer af de amerikanske styrker kan sagsøges ved de danske domstole. Efter NATO SOFA artikel VIII, stk. 9, kan afsenderlandet således ikke gøre fordring på, at medlemmer af en styrke eller civilt element unddrages modtagerlandets jurisdiktion i civile sager undtagen i det omfang, det er fastsat i artikel VIII, stk. 5, litra g, hvorefter der ikke over for et medlem af en styrke eller det civile element kan foretages retlige skridt til opfyldelse af en i modtagerlandet over den pågældende afsagt dom i en sag opstået i forbindelse med udøvelse af tjenstlige pligter.

Den foreslåede bestemmelse vil kun gælde for krav, der udspringer af handlinger eller undladelser »under udøvelsen af tjenstlige pligter«. Krav, der opstår ved handlinger eller undladelser uden forbindelse til udøvelsen af tjenstlige pligter, vil således ikke kunne udbetales af forsvarsministeren og må derfor rettes mod skadevolderen, som også selv hæfter herfor. Det vil sige, at et medlem af de amerikanske styrker, der uden for tjenesten ved handling eller undladelse forvolder skade, kan pådrage sig et personligt erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler, som den pågældende selv hæfter for. Den foreslåede bestemmelse vil desuden – ligesom erstatningsbestemmelsen i artikel VIII, stk. 5, i NATO SOFA – ikke gælde for kontraktmæssige krav.

I overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 15, stk. 3, vil en attestering fra den relevante amerikanske militære myndighed om, hvorvidt en skadegørende handling falder indenfor eller udenfor begrebet »udøvelse af tjenstlige pligter«, skulle anses for at udgøre et endegyldigt bevis for dette. Dette er en bevisregel, som vil skulle anvendes af forsvarsministeren ved behandlingen af erstatningskrav efter det særlige erstatningssystem, som er en del af forsvarssamarbejdsaftalen, og er dermed ikke en bevisregel, som danske domstole er forpligtede til at følge.

Den foreslåede bestemmelse vil også gælde for krav på pengebeløb, der følger af administrative sanktioner, dvs. økonomiske krav som pålægges af en offentlige myndighed, såsom parkeringsafgifter eller andre offentlige overtrædelsesgebyrer. Disse udbetales – på tilsvarende vis som civile erstatningskrav – af forsvarsministeren, hvis kravet udspringer af handlinger eller undladelser begået af medlemmer af de amerikanske styrker under udøvelsen af tjenstlige pligter.

Ved »medlemmer af de amerikanske styrker« forstås i overensstemmelse med forsvarssamarbejdsaftalens artikel 2, stk. 1, medlemmer af styrken og det civile element. Der gælder en særlig definition af udtrykket ”det civile element” i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 15, stk. 2, som den foreslåede bestemmelse skal forstås i overensstemmelse med, hvorefter det omfatter alle personer, som uanset nationalitet eller bopæl er ansat hos amerikanske myndigheder og som led i ansættelsen udøver tjenstlige pligter, der er pålagt af de amerikanske styrker, men omfatter ikke amerikanske leverandører, danske leverandører og ansatte hos sådanne leverandører eller hos ikke-kommercielle organisationer uanset deres nationalitet eller bopæl. For en nærmere gennemgang af forsvarssamarbejdsaftalens definition af ”styrken”, ”det civile element”, ”amerikanske leverandører” og ”danske leverandører” henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.