Pressenævnet udtaler kritik af 24syv for manglende anonymisering af kilde og ukorrekt omtale af fyring

Sagen omhandler en klage fra en kommune over radioudsendelsen ”Reporterne: Den hvor [Områdets] børn skal hjem”, som blev sendt på 24syv i september 2022. Udsendelsen var en del af en længerevarende journalistisk afdækning af kommunens håndtering af børne- og tvangsfjernelsessager.

Sagens kerne og involverede parter

Klagen fokuserer på fire primære punkter:

• Offentliggørelse af en lydoptagelse af en telefonsamtale mellem en ledende medarbejder i kommunens familieafdeling og en borger uden samtykke.
• Afspilning af en telefonsamtale med kommunens borgmester, som afviste at deltage i et interview.
• Oplysninger om, at en tidligere centerchef i kommunen var blevet ”fyret”.
• Påstande om, at medarbejdere i kommunen havde lavet fiktive diagnoser og ulovlige rettelser i en borgers sag.

Faktiske omstændigheder og påstande

Programmet dokumenterede, at en mor efter 462 dages tvangsanbringelse af sine børn havde modtaget besked om, at børnene skulle hjemgives. I den forbindelse afspillede mediet klip fra en samtale, hvor en medarbejder bekræftede hjemgivelsen og lovede at berigtige fejl i sagen. Kommunen anførte, at medarbejderen var genkendelig for en bredere kreds, og at optagelsen var bragt i strid med god presseskik.

Derudover blev borgmesteren kontaktet direkte i studiet, hvor han fastholdt ikke at ville udtale sig om personsager. Endelig rejste kommunen kritik af mediets ordvalg vedrørende en chefs fratrædelse, da der forelå en gensidig fratrædelsesaftale frem for en decideret fyring. Mediet forsvarede sine dispositioner med henvisning til væsentlig samfundsmæssig interesse og brug af kildeoplysninger.

Pressenævnet fandt, at 24syv delvist havde tilsidesat god presseskik i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 34.

Nævnets vurdering af lydoptagelser

Pressenævnet udtalte kritik af, at 24syv bragte lydoptagelsen af den kommunale medarbejder uden sløring af stemmen. Selvom emnet havde stor samfundsmæssig interesse, vurderede nævnet, at mediet kunne have bragt indholdet på en måde, der var mindre indgribende for den pågældende medarbejder, eksempelvis ved oplæsning af indholdet.

I forhold til lydoptagelsen af borgmesteren fandt nævnet ingen grundlag for kritik. Da borgmesteren talte med en journalist i sit professionelle virke og udtalelserne ikke vedrørte private forhold, måtte han acceptere at være genstand for medieomtale.

Kritik af ukorrekte oplysninger