Lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område

Etablering af en Whistleblowerordning (§ 2)

For at understøtte kontrolindsatsen etableres en specifik whistleblowerordning:

• Anvendelsesområde: Ordningen omfatter anmeldelser af overtrædelser eller potentielle overtrædelser af reglerne for modtagelse af midler fra covid-19-kompensationsordninger administreret af SLKS.
• Digital indberetning: Anmeldelser skal indsendes via en digital løsning på styrelsens hjemmeside, hvilket kræver identifikation med national eID. Dette skal sikre anmeldelsens validitet og muliggøre opfølgning.
• Afvisning af anmeldelser: SLKS kan afvise anmeldelser, der er åbenlyst grundløse eller falder uden for ordningens formål, og er ikke forpligtet til at videresende dem.

Beskyttelse af Whistleblowere (§ 2)

Loven indfører en række stærke beskyttelsesmekanismer for whistleblowere:

• Anonymitet og fortrolighed: Oplysninger om whistleblowerens identitet må ikke videregives til den anmeldte part eller offentligheden. Undtaget herfra er videregivelse til politi, anklagemyndighed og andre myndigheder til brug for deres kontrolopgaver.
• Beskyttelse mod repressalier: Ansatte eller tidligere ansatte må ikke udsættes for repressalier (f.eks. afskedigelse, degradering, chikane) som følge af en indberetning. Dette gælder også forsøg på at hindre en indberetning.
• Ret til godtgørelse og genansættelse: En person, der udsættes for repressalier, har krav på godtgørelse. Ved uberettiget afskedigelse skal denne underkendes, og ansættelsesforholdet genoprettes, hvis den ansatte ønsker det, medmindre det er åbenbart urimeligt.
• Omvendt bevisbyrde: Hvis en whistleblower kan bevise at have foretaget en indberetning og lidt en ulempe, påhviler det modparten (arbejdsgiveren) at bevise, at ulempen ikke var en repressalie som følge af indberetningen.
• Ansvarsfritagelse: En whistleblower ifalder ikke ansvar for brud på tavshedspligt, hvis vedkommende havde rimelig grund til at tro, at indberetningen var nødvendig for at afsløre en overtrædelse.

Særlig tavshedspligt (§ 3)

For at beskytte følsomme efterretninger indføres en særlig tavshedspligt:

• Oplysninger fra Hvidvasksekretariatet: Ansatte i SLKS pålægges en skærpet tavshedspligt for oplysninger, der stammer fra Hvidvasksekretariatet.
• Fravigelse af forvaltningsloven: Denne tavshedspligt medfører, at centrale rettigheder i forvaltningsloven fraviges for disse specifikke oplysninger. Det gælder bl.a. partsaktindsigt (§ 9), partshøring (§ 19) og begrundelsespligt (§ 24). Oplysningerne vil typisk kun blive brugt til at udvælge sager til kontrol og vil ikke indgå i selve afgørelsesgrundlaget.

Ikrafttrædelse og ophævelse (§ 4)

Loven er af midlertidig karakter med forskellige udløbsdatoer for dens bestemmelser.

Ophævelsen af § 1 og § 2 pr. 31. december 2023 skyldes forventningen om, at kontrolarbejdet med covid-19-ordningerne er afsluttet på dette tidspunkt. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

• Anvendelsesområde: Ordningen omfatter udelukkende oplysninger, der har betydning for Erhvervsstyrelsens efterprøvelse af kompensationsgrundlaget. Styrelsen kan afvise anmeldelser, der falder uden for dette område, og er ikke forpligtet til at videresende dem til andre myndigheder.

• Beskyttelse af whistleblowerens identitet: En central del af ordningen er, at Erhvervsstyrelsen ikke må videregive oplysninger om anmelderens identitet eller oplysninger, der kan føre til identifikation. Dette gælder både over for den anmeldte part og i forhold til offentlighedens ret til aktindsigt. Whistlebloweren er således anonym for offentligheden, men vedkommendes identitet er kendt af Erhvervsstyrelsen.

• Videregivelse til myndigheder: Beskyttelsen af identiteten er ikke absolut. Erhvervsstyrelsen kan videregive alle oplysninger, herunder identitetsoplysninger, til anklagemyndigheden, politiet og andre myndigheder, hvis det er nødvendigt for deres arbejde relateret til covid-19-hjælpepakker. Hvis en sag videregives, gælder beskyttelsen af whistleblowerens identitet også hos den modtagende myndighed.

• Undtagelse fra partshøring: For at sikre en effektiv kontrol og retshåndhævelse kan Erhvervsstyrelsen undlade at partshøre den anmeldte virksomhed eller person om modtagelsen af en anmeldelse, især hvis det kan skade en efterforskning.

• Digital indberetning: Anmeldelser skal indsendes via en obligatorisk digital løsning på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Dette kræver brug af NemID, hvilket både sikrer en entydig identifikation af anmelderen (så styrelsen kan følge op) og giver mulighed for at retsforfølge falske anmeldelser.

Særlig Tavshedspligt for Oplysninger fra Hvidvasksekretariatet (§ 22 b)

For at styrke samarbejdet med Hvidvasksekretariatet (en del af SØIK) indføres en særlig og skærpet tavshedspligt for ansatte i Erhvervsstyrelsen.

• Tavshedspligtens omfang: Ansatte i Erhvervsstyrelsen pålægges tavshedspligt for alle oplysninger, der stammer fra underretninger fra Hvidvasksekretariatet vedrørende covid-19-kompensationsordningerne. Dette skal beskytte de personer (f.eks. bankansatte), der indberetter mistænkelige transaktioner.

• Fravigelse af forvaltningsloven: For at gøre tavshedspligten effektiv fraviges en række centrale bestemmelser i forvaltningsloven for netop disse oplysninger:

  • § 9 (Partsaktindsigt): Den anmeldte part har ikke ret til at se de oplysninger, der stammer fra Hvidvasksekretariatet.
  • § 19 (Partshøring): Erhvervsstyrelsen skal ikke høre parten om disse oplysninger.
  • § 24 (Begrundelsespligt): Begrundelsen for en afgørelse må ikke indeholde disse oplysninger.

Disse oplysninger fra Hvidvasksekretariatet vil primært blive brugt til at udvælge sager til nærmere kontrol. Selve afgørelsen vil blive truffet på baggrund af oplysninger, som Erhvervsstyrelsen efterfølgende selv indhenter, og for disse efterfølgende oplysninger vil den anmeldte have fulde partsrettigheder.

Ikrafttrædelse og Geografisk Anvendelse

• Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft straks efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dette skyldes den presserende karakter af at få etableret effektive værktøjer mod svindel med de store summer, der udbetales i kompensation.

• Geografisk anvendelse: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da kompensationsordningerne er rettet mod virksomheder registreret i det danske CVR-register.