Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra Brøndby Kommune over radiodokumentaren ”Den Brændende Mand”, som blev sendt på Radio24syv i sommeren 2015. Dokumentaren består af 25 afsnit og tager udgangspunkt i en tragisk hændelse fra april 2014, hvor en 40-årig mand begik selvmord ved at sætte ild til sig selv foran Brøndby Rådhus. Radio24syv ønskede med programserien at undersøge mandens livshistorie, de hændelser der ledte op til selvmordet, samt kommunens rolle i forløbet.
Under udarbejdelsen af dokumentaren kontaktede radioværterne gentagne gange både borgmesteren og kommunaldirektøren i Brøndby Kommune. De kommunale repræsentanter afviste at medvirke i egentlige interviews og henviste til deres tavshedspligt i sociale sager. Radio24syv valgte herefter at optage og efterfølgende bringe omfattende uddrag af disse telefonsamtaler i udsendelserne.
Klagen fra kommunen fokuserede på tre hovedområder:
Radio24syv argumenterede for, at sagen havde væsentlig offentlig interesse, og at de havde indhentet samtykke fra afdødes samlever. De fastholdt, at brugen af telefonsamtalerne var nødvendig for at belyse kommunens modvilje mod at give oplysninger i en sag af offentlig interesse.
Pressenævnet traf en todelt afgørelse i sagen, hvor Radio24syv modtog alvorlig kritik for flere forhold.
Nævnet afviste indledningsvist at behandle klagen over selvmordsomtalen i relation til afdødes børn. Begrundelsen var, at Brøndby Kommune ikke har retlig interesse eller fuldmagt til at klage på vegne af de pårørende, og det blev bemærket, at afdødes samlever frivilligt medvirkede i programmerne.
Pressenævnet udtalte kritik af Radio24syv for at offentliggøre de optagede telefonsamtaler med borgmesteren og kommunaldirektøren. Selvom journalister som udgangspunkt må benytte lydoptagere som arbejdsredskab, fandt nævnet det kritisabelt at bringe så omfattende uddrag af samtaler, der bar præg af research, når kilderne klart havde afvist at lade sig interviewe.
Nævnet udtalte alvorlig kritik af Radio24syv for at bringe alvorlige beskyldninger mod kommunen uden tilstrækkeligt faktuelt grundlag. De centrale punkter i kritikken var:
Nævnet lagde vægt på, at kommunens ledelse var afskåret fra at forsvare sig mod de konkrete beskyldninger grundet deres tavshedspligt, hvilket Radio24syv var bekendt med.
I medfør af Medieansvarsloven § 49 blev Radio24syv pålagt at offentliggøre Pressenævnets kritik i både radioen og på deres hjemmeside på et tidspunkt og med en placering, der svarede til de oprindelige udsendelser.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

Sagen omhandler en klage fra to advokater over Radio24syv i forbindelse med 36 radioindslag sendt i marts 2015. Indslagene, der blev produceret i samarbejde med DR, fokuserede på familieadvokaters rolle i konfliktfyldte samværssager. Kernen i dækningen var en påstand om, at en lille gruppe navngivne advokater bevidst bidrog til at optrappe konflikter ved at opfordre deres klienter til at fremføre udokumenterede eller direkte falske anklager om overgreb mod børn for at opnå fordele i sagsforløbet.
Radio24syv baserede deres dækning på en række kilder, herunder:
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
Redegørelsen om parallelsamfund 2020 gør status over den hidtidige implementering af indsatsen mod parallelsamfund og giver et statistisk overblik over udviklingen i udsatte boligområder.
Klagerne, de to advokater, anførte, at mediet havde tilsidesat god presseskik ved at bringe krænkende og ukorrekte oplysninger om deres erhvervsudøvelse. De mente, at dækningen var ensidig, manglede kildekritik over for interessenter som Foreningen Far, og at de ikke var blevet forelagt de alvorlige anklager i rimelig tid.
Den ene advokat blev navngivet direkte i flere indslag, mens den anden klager mente sig identificeret gennem sammenhængen med andre mediers dækning. De anmodede om et omfattende genmæle og krævede, at alle indslag blev fjernet fra internettet, da de mente, at dækningen skabte et hadsk miljø mod advokater, der repræsenterer mødre i samværssager.

Sagen omhandler et radioindslag i programmet ”AK24syv”, der satte kritisk fokus på advokatfirmaet Opus’ metoder til at i...
Læs mere
I juni 2015 udsendte TV 2 dokumentaren ”Teenage-selvmordene”, som satte fokus på den høje forekomst af selvmord blandt u...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte (Etablering af tilsyn og supplerende bestemmelser med henblik på efterlevelse af forordning om gennemsigtighed og målretning ifm. politisk reklame og den europæiske forordning om mediefrihed)