Forslag til Lov om beskyttelse af whistleblowere

• Klassificerede oplysninger af sikkerhedsmæssig betydning.
• Oplysninger omfattet af advokaters eller sundhedspersoners tavshedspligt.
• Oplysninger om domstoles rådslagning og afstemning.
• Sager inden for strafferetsplejen.

Betingelser for Beskyttelse

For at opnå beskyttelse skal en whistleblower opfylde to hovedbetingelser:

1. Indberetningen skal ske via en intern eller ekstern whistleblowerordning. Offentliggørelse (f.eks. til medierne) er kun beskyttet under særlige omstændigheder, f.eks. hvis der er overhængende fare for offentligheden, eller hvis der ikke er reageret på tidligere indberetninger.
2. Whistlebloweren skal have rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte og faldt inden for lovens anvendelsesområde. Indberetninger foretaget i ond tro er ikke beskyttet.

Beskyttelsens Indhold

En beskyttet whistleblower må ikke udsættes for repressalier. Dette forbud er meget bredt og dækker enhver form for ufordelagtig behandling som følge af indberetningen, f.eks.:

• Afskedigelse, suspension eller degradering.
• Lønnedgang eller nægtelse af forfremmelse.
• Chikane, intimidering eller udstødelse.
• Negativ reference eller sortlistning.

Beskyttelsen gælder også for formidlere (f.eks. en kollega, der hjælper) og tredjeparter med forbindelse til whistlebloweren (f.eks. familiemedlemmer eller virksomheder ejet af whistlebloweren).

Interne Whistleblowerordninger

Arbejdsgivere i både den offentlige og private sektor med 50 eller flere ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning. Private virksomheder med 50-249 ansatte kan dele ressourcer til modtagelse og undersøgelse af indberetninger, og kommuner kan etablere fælles ordninger.

Krav til interne ordninger:

• Skal udpege en upartisk person eller afdeling (whistleblowerenhed) til at håndtere indberetninger.
• Skal sikre fuld fortrolighed om whistleblowerens og den berørte persons identitet.
• Skal give klare og lettilgængelige oplysninger om proceduren.

Eksterne Whistleblowerordninger

Der etableres en central, uafhængig ekstern whistleblowerordning hos Datatilsynet. Derudover oprettes særskilte eksterne ordninger for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som administreres af henholdsvis Justitsministeriet og Forsvarsministeriet.

Eksisterende sektorspecifikke ordninger (f.eks. på det finansielle område) fortsætter og suppleres af denne lov. Whistleblowere kan frit vælge, om de vil indberette til en intern eller ekstern ordning.

Retsmidler og Straf

En whistleblower, der udsættes for repressalier, har ret til:

• Godtgørelse.
• Underkendelse af afskedigelse: Ansættelsesforholdet skal som udgangspunkt opretholdes eller genoprettes, hvis medarbejderen ønsker det.

Loven indfører omvendt bevisbyrde: Hvis en whistleblower kan påvise at have foretaget en indberetning og lidt en ulempe, er det op til arbejdsgiveren at bevise, at ulempen ikke var en repressalie som følge af indberetningen.

Der kan idømmes bødestraf for bevidst at indberette urigtige oplysninger, for brud på tavshedspligten om whistleblowerens identitet, og for arbejdsgivere, der ikke efterlever deres forpligtelser til at etablere og drive en whistleblowerordning korrekt.

Ikrafttrædelse

• Hovedregel: Loven træder i kraft den 17. december 2021.
• Undtagelse: Forpligtelsen for arbejdsgivere i den private sektor med 50 til 249 ansatte til at etablere en intern whistleblowerordning træder først i kraft den 17. december 2023.

Lovens Anvendelsesområde og Definitioner

Loven finder anvendelse for registrering og godkendelse af uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer, vilkårene for udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering samt regler om offentligt tilsyn. Nøgledefinitioner inkluderer:

• Uafhængig erklæringsudbyder: Et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret af DANAK til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
• Verifikator: En fysisk person, der er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
• Bæredygtighedsrapportering: Defineret i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
• Virksomheder af interesse for offentligheden: Omfatter børsnoterede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Registrering og Godkendelse

Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over akkrediterede uafhængige erklæringsudbydere (både danske og fra andre EU/EØS-lande) og godkendte verifikatorer. En virksomhed registreres som uafhængig erklæringsudbyder, når den er akkrediteret af DANAK til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Akkrediteringen skal ske efter harmoniserede standarder (f.eks. ISO/IEC 17029) og kræver, at virksomheden opfylder specifikke betingelser, herunder at den:

• Har en intern organisation og et kvalitetsstyringssystem for at sikre uafhængighed, objektivitet, kvalitet og integritet.
• Har en whistleblowerordning, hvor ansatte anonymt kan indberette overtrædelser.
• Beskæftiger mindst én godkendt verifikator.
• Underkaster sig kvalitetskontrol af DANAK.

Godkendelse som verifikator kræver, at personen opfylder en række betingelser, herunder:

• Bopæl i EU/EØS eller et land med aftale med EU.
• Myndighed og ingen værgemål, rekonstruktionsbehandling eller konkurskarantæne.
• Bestået en særskilt prøve om udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.
• Mindst 8 måneders relevant praktisk erfaring under tilsyn.
• Er forsikret mod økonomiske krav.
• Har en samfundsvidenskabelig, teknisk videnskabelig eller naturvidenskabelig kandidatuddannelse.

Verifikatorer har pligt til at deltage i et passende efteruddannelsesprogram for at opretholde deres faglige viden og kvalifikationer. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom, herunder krav om 40 timers obligatorisk efteruddannelse over en 3-årig periode, hvoraf 30 timer skal omfatte retlige krav og standarder for bæredygtighedsrapportering og 10 timer for årsregnskaber.

Loven indeholder også bestemmelser om deponering, bortfald og fratagelse af godkendelse for verifikatorer, f.eks. ved manglende opfyldelse af betingelser, forfalden gæld til det offentlige over 100.000 kr., eller manglende efterlevelse af krav om kvalitetskontrol eller efteruddannelse.

Den Uafhængige Erklæringsudbyders Virksomhed

En uafhængig erklæringsudbyder skal før accept af en opgave vurdere og dokumentere sin og verifikators uafhængighed, tilstedeværelsen af kompetente ansatte og tilstrækkelige ressourcer. Verifikatorer er offentlighedens tillidsrepræsentanter og skal udvise professionel skepsis, integritet, objektivitet og omhu. Der er særlige krav til gennemgang af erklæringsarbejde udført af andre i forbindelse med konsolideret bæredygtighedsrapportering.

Ved fratræden har den fratrædende udbyder pligt til at give den tiltrædende adgang til relevante oplysninger. Erklæringen om bæredygtighedsrapportering skal underskrives af den eller de ansvarlige verifikatorer. Der er også regler om rapportering af uregelmæssigheder for virksomheder af interesse for offentligheden og krav til dokumentation af arbejdspapirer i 5 år.

Uafhængighed

Uafhængighed er et centralt princip. Verifikatorer, den uafhængige erklæringsudbyder og tilknyttede personer skal være uafhængige af den virksomhed, opgaven vedrører. Der må ikke foreligge økonomiske interesser eller andre forhold, der kan vække tvivl om uafhængigheden. Trusler mod uafhængigheden skal identificeres og mindskes med sikkerhedsforanstaltninger. Loven fastsætter også regler for uafhængighed ved fusioner og overtagelser samt et forbud mod at påtage sig ledende stillinger i den reviderede virksomhed i en periode efter fratræden som verifikator. Vederlag må ikke være urimeligt eller afhængigt af andre forhold end det udførte arbejde.

Tavshedspligt og Andre Pligter

Straffelovens bestemmelser om tavshedspligt og embedsmisbrug finder tilsvarende anvendelse for verifikatorer og ansatte i uafhængige erklæringsudbydere. Der er dog mulighed for videregivelse af oplysninger mellem verifikatorer i koncernforhold og mellem verifikator og revisor i samme virksomhed.

Offentligt Tilsyn

DANAK er ansvarlig for kvalitetskontrollen af uafhængige erklæringsudbydere, mens Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for prøver, efteruddannelse, undersøgelser og disciplinære sanktioner. Begge myndigheder kan udveksle fortrolige oplysninger og indhente nødvendige oplysninger. Revisorrådet rådgiver Erhvervsstyrelsen om tilsynet. Erhvervsstyrelsen kan iværksætte undersøgelser ved risiko for overtrædelse af loven og har adgang til lokaler og dokumenter uden retskendelse. Resultatet af undersøgelser kan føre til påtale, påbud eller indbringelse for Revisornævnet.

Revisornævnet behandler klager over verifikatorer og kan tildele advarsler, bøder (op til 600.000 kr. for verifikatorer og 1.500.000 kr. for uafhængige erklæringsudbydere), betinget frakendelse, forbud mod aktiviteter eller frakendelse af godkendelse. Både Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet offentliggør afgørelser, dog anonymiseret for verifikatorer ved advarsler. Der er strenge regler for tavshedspligt for ansatte i tilsynsmyndighederne, men med undtagelser for videregivelse til andre kompetente myndigheder. Tilsynet finansieres delvist via gebyrer fra de uafhængige erklæringsudbydere.

Kommunikation og Klageadgang

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om digital kommunikation til og fra styrelsen og Revisornævnet. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen kan som udgangspunkt indbringes for Erhvervsankenævnet, mens afgørelser fra Revisornævnet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, men visse kan indbringes for retten.

Straffebestemmelser

Overtrædelse af lovens bestemmelser kan straffes med bøde. Afgivelse af urigtig skriftlig erklæring eller underskrift uden gennemgang kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Selskaber kan pålægges strafansvar. Forældelsesfristen for overtrædelser er 5 år.

Ikrafttræden og Overgangsbestemmelser

Loven træder i kraft den 1. februar 2025, med visse undtagelser for specifikke paragraffer, der træder i kraft senere (f.eks. § 9 den 6. januar 2027 og § 68, nr. 3 den 6. januar 2030). Der er en overgangsbestemmelse indtil den 1. januar 2026, der giver mulighed for godkendelse som verifikator under visse betingelser, herunder dokumenteret efteruddannelse og at virksomheden har påbegyndt en akkrediteringsprocedure senest den 31. december 2024.

Ændringer i Anden Lovgivning

Lovforslaget medfører en række ændringer i eksisterende lovgivning, herunder årsregnskabsloven, revisorloven, selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og lov om forsikringsvirksomhed. Disse ændringer sikrer, at de nye uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer integreres i de eksisterende rammer for bæredygtighedsrapportering og tilsyn. Blandt andet præciseres det i årsregnskabsloven, at store virksomheder skal medtage en bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen, og at erklæringer herom kan afgives af uafhængige erklæringsudbydere. Alternative investeringsfonde (AIF'er) undtages fra kravet om bæredygtighedsrapportering. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning.