Search for a command to run...
Myndighed
Justitsministeriet
Dato
6. februar 2025
Område
Politi
Type
Lovforslag
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Dette lovforslag fra Justitsministeriet har til formål at modernisere og styrke Politiets Efterretningstjenestes (PET) evne til at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed. Forslaget er en reaktion på den teknologiske udvikling og et mere komplekst og digitaliseret trusselsbillede, herunder øgede trusler fra terrorisme og spionage.
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af en evaluering af den nuværende PET-lov og introducerer en række markante ændringer for at sikre, at PET fortsat kan beskytte Danmark effektivt.
Lovforslaget indfører et nyt kapitel 6 a i PET-loven, som giver PET hjemmel til at indsamle, opbevare og behandle større sammenhængende datasæt. Dette skal ske i et særskilt IT-miljø, adskilt fra PET's øvrige sagsbehandling. Formålet er at give PET mulighed for at foretage generelle, ikke-personrettede analyser, f.eks. af trusselsmønstre og tendenser, uden at hver enkelt oplysning på forhånd skal relevansvurderes.
Der indføres en ny § 4 a, som lovfæster, at PET skal indhente en retskendelse, før tjenesten anmoder Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at foretage søgninger i rådata, der vedrører personer, som er hjemmehørende eller opholder sig i Danmark. Dette formaliserer en praksis, der har eksisteret siden 2018, og styrker retssikkerheden for borgerne.
Forslaget giver PET mulighed for, efter anmodning, at få direkte elektronisk adgang til andre forvaltningsmyndigheders registre og systemer. Adgangen kan etableres, hvis PET vurderer, det er nødvendigt for at efterforske og forebygge overtrædelser af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed) og 13 (terrorisme).
Med en ny § 10 h får PET en klar hjemmel til at indsamle og behandle oplysninger med det specifikke formål at , der er nødvendige for tjenestens opgaver. Disse oplysninger skal holdes adskilt fra PET's operative data.
Slettefristen for oplysninger i sager om spionage (jf. straffelovens §§ 107 og 108) forlænges fra 15 til 25 år. Ændringen er begrundet i, at spionagesager ofte er langvarige, og at efterretningsofficerer kan være aktive i mange år, hvilket gør ældre oplysninger relevante i nye sager.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. En enkelt bestemmelse (§ 10 f, stk. 5) vedrørende PET's håndtering af kildebeskyttet materiale modtaget fra FE foreslås dog først at træde i kraft den 1. januar 2026.
Regeringen foreslår nye regler for PET’s behandling af større datasæt for at sikre, at tjenesten fortsat kan varetage sine opgaver effektivt i et komplekst trusselsbillede.
Dette lovforslag har til formål at modernisere og præcisere rammerne for Politiets Efterretningstjenestes (PET) virke, især med fokus på at understøtte tjenestens data- og analysebaserede efterretningsvirksomhed i et komplekst trusselsbillede. Forslaget bygger på anbefalinger fra Justitsministeriets rapport om PET-loven og sigter mod at give PET de nødvendige værktøjer, samtidig med at der opretholdes stærke beskyttelses- og kontrolforanstaltninger.
Regeringen fremsætter lovforslag, der skal give PET bedre tekniske værktøjer og klare rammer for behandling af store datasæt for at styrke indsatsen mod terror og spionage.
Justitsministeren har udpeget medlemmerne af et nyt og styrket Tilsyn med Efterretningstjenesterne, som blandt andet har fået nye kompetencer og nye opgaver. Tilsynet skal samtidig føre tilsyn på en ny måde.
Lovforslaget præciserer PET's rolle som Danmarks indenrigsefterretningstjeneste og sikkerhedstjeneste. En ny hovedopgave indføres: at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for tjenestens øvrige opgaver og for dansk sikkerhedspolitik. Dette omfatter udarbejdelse af trusselsvurderinger, som hidtil har været en særskilt opgave. PET's opgave med at bistå det øvrige politi udvides til også at omfatte andre forvaltningsmyndigheder, herunder i særlige politiindsatser og i udlandet. Desuden præciseres det, at PET's opgave med at beskytte personer, organisationer og myndigheder også gælder i udlandet. PET's rolle som national sikkerhedsmyndighed udgår af loven, da denne opgave er overført til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Lovforslaget præciserer PET's adgang til at anvende menneskelige kilder (meddelere, kontakter og agenter) til at indsamle og indhente oplysninger. Dette er begrænset til forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed). PET skal fastsætte nærmere retningslinjer for anvendelsen af menneskelige kilder, og justitsministeren skal underrette Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne herom.
Andre forvaltningsmyndigheder kan efter anmodning fra PET etablere direkte elektronisk adgang for tjenesten til relevante registre og systemer. Dette er betinget af, at adgangen er nødvendig for PET's opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af straffelovens kapitel 12 og 13. PET skal underrette Tilsynet med Efterretningstjenesterne om etablering, anvendelse, ændring eller nedlæggelse af sådanne adgange. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler. Desuden skal andre forvaltningsmyndigheder videregive oplysninger til PET, som tjenesten anmoder om i forbindelse med større sammenhængende datasæt (jf. nedenfor). Databeskyttelsesforordningens regler om underretning af registrerede finder ikke anvendelse ved videregivelse af personoplysninger til PET.
Der indføres en ny bestemmelse, der regulerer PET's mulighed for at anmode Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at foretage søgninger i allerede tilvejebragte rådata. Dette er kun tilladt, hvis søgningen må antages at have betydning for PET's opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af straffelovens kapitel 12 og 13, og foranstaltningen skal være proportional. Anmodninger må ikke vedrøre oplysninger om personer, der er udelukket fra at vidne (f.eks. præster, læger, forsvarere), eller oplysninger, der kan afsløre journalistiske kildeforhold, medmindre det har afgørende betydning for PET's opgaver, og hensynet hertil klart overstiger kildebeskyttelsen.
Retskendelse er påkrævet for søgninger, der vedrører i Danmark hjemmehørende personer eller personer, der opholder sig i Danmark, samt for oplysninger, der kan afsløre journalistiske kildeforhold (også fra udenlandske medier). I akutte tilfælde kan PET træffe beslutning om søgning uden retskendelse, men skal forelægge sagen for retten snarest muligt og senest inden 24 timer. Hvis oplysninger om vidneudelukkede personer eller journalistiske kilder fremkommer utilsigtet, skal de straks slettes, medmindre særlige betingelser er opfyldt, hvorefter spørgsmålet om fortsat behandling skal forelægges retten.
Fristen for sletning af oplysninger i sager om spionage (straffelovens §§ 107 og 108) forlænges fra 15 til 25 år. Desuden præciseres det, at PET ikke må slette oplysninger, som i medfør af arkivloven skal bevares for eftertiden, før oplysningerne er afleveret til Rigsarkivet.
Et nyt kapitel indføres for at regulere PET's behandling af større sammenhængende datasæt, defineret som samlinger af oplysninger, hvor der ikke foretages en vurdering af hver enkelt oplysnings betydning. Disse datasæt skal opbevares adskilt fra PET's øvrige oplysninger. PET kan indsamle, indhente og opbevare sådanne datasæt fra:
PET kan oversætte, strukturere, foretage generelle analyser og analyser som led i målopdagelse af disse datasæt, forudsat at behandlingen ikke er rettet mod bestemte fysiske eller juridiske personer. Datasættene skal slettes senest 5 år efter indsamling, indhentning eller modtagelse, men kan undlades slettet i yderligere perioder på maksimalt 5 år ad gangen, dog maksimalt 20 år i alt. Disse datasæt er undtaget fra PET-lovens regler om dataminimering for enkeltoplysninger, sletteforpligtelse for irrelevante data og den indirekte indsigtsordning. Hvis oplysninger fra disse datasæt udvindes og behandles målrettet mod bestemte personer, skal de følge lovens almindelige regler. Videregivelse af oplysninger fra disse datasæt kan kun ske efter PET-lovens almindelige regler for enkeltoplysninger.
PET får hjemmel til at indsamle, indhente, opbevare og behandle oplysninger med henblik på udvikling eller vedligeholdelse af IT-systemer, der er nødvendige for tjenestens opgaver. Disse oplysninger skal holdes adskilt og må kun anvendes til dette formål. De skal slettes, når de ikke længere indgår i udviklingen eller vedligeholdelsen. Også disse oplysninger er undtaget fra visse sletteregler og den indirekte indsigtsordning.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) får i forbindelse med undersøgelser om uberettiget behandling af oplysninger adgang til de samme søgefunktioner i PET's registre og systemer, som PET selv har. PET kan etablere yderligere søgefunktioner for tilsynet, hvis væsentlige hensyn taler for det. Det præciseres, at sletteforpligtelsen i forbindelse med indirekte indsigt kun omfatter oplysninger om den pågældende person, der har anmodet om indsigt. Endelig udvides TET's adgang til oplysninger og materiale til også at omfatte de forvaltningsmyndigheder, hvor PET har direkte elektronisk adgang, i det omfang det er nødvendigt for tilsynets kontrol.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2025. Loven gælder ikke umiddelbart for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse områder med de nødvendige tilpasninger.

Denne præjudicielle forelæggelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauens øverste forvaltningsdomstol...
Læs mere
Sagen omhandler gyldigheden af direktiv 2006/24/EF om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med elektr...
Læs mere