Lovforslag om styrkelse af PET's efterretningskapacitet og databeskyttelse

Dette lovforslag fra Justitsministeriet har til formål at modernisere og styrke Politiets Efterretningstjenestes (PET) evne til at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed. Forslaget er en reaktion på den teknologiske udvikling og et mere komplekst og digitaliseret trusselsbillede, herunder øgede trusler fra terrorisme og spionage.

Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af en evaluering af den nuværende PET-lov og introducerer en række markante ændringer for at sikre, at PET fortsat kan beskytte Danmark effektivt.

Hovedpunkter i lovforslaget

Behandling af større sammenhængende datasæt

Lovforslaget indfører et nyt kapitel 6 a i PET-loven, som giver PET hjemmel til at indsamle, opbevare og behandle større sammenhængende datasæt. Dette skal ske i et særskilt IT-miljø, adskilt fra PET's øvrige sagsbehandling. Formålet er at give PET mulighed for at foretage generelle, ikke-personrettede analyser, f.eks. af trusselsmønstre og tendenser, uden at hver enkelt oplysning på forhånd skal relevansvurderes.

• Typer af datasæt: Adgangen omfatter tre typer datasæt: 1) fra offentligt tilgængelige kilder, 2) fra andre danske forvaltningsmyndigheder, og 3) datasæt, der overvejende vedrører personer uden for Danmark.
• Sletning: Der indføres en slettefrist på 5 år, som kan forlænges i perioder på op til 5 år ad gangen, dog maksimalt til 20 år i alt.
• Kontrol: Behandlingen i det nye miljø vil være underlagt kontrol af Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Krav om retskendelse ved anmodninger til FE

Der indføres en ny § 4 a, som lovfæster, at PET skal indhente en retskendelse, før tjenesten anmoder Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at foretage søgninger i rådata, der vedrører personer, som er hjemmehørende eller opholder sig i Danmark. Dette formaliserer en praksis, der har eksisteret siden 2018, og styrker retssikkerheden for borgerne.

Direkte elektronisk adgang til andre myndigheders systemer

Forslaget giver PET mulighed for, efter anmodning, at få direkte elektronisk adgang til andre forvaltningsmyndigheders registre og systemer. Adgangen kan etableres, hvis PET vurderer, det er nødvendigt for at efterforske og forebygge overtrædelser af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed) og 13 (terrorisme).

Udvikling af IT-systemer

Med en ny § 10 h får PET en klar hjemmel til at indsamle og behandle oplysninger med det specifikke formål at udvikle og vedligeholde IT-systemer, der er nødvendige for tjenestens opgaver. Disse oplysninger skal holdes adskilt fra PET's operative data.

Forlængelse af slettefrist i spionagesager

Slettefristen for oplysninger i sager om spionage (jf. straffelovens §§ 107 og 108) forlænges fra 15 til 25 år. Ændringen er begrundet i, at spionagesager ofte er langvarige, og at efterretningsofficerer kan være aktive i mange år, hvilket gør ældre oplysninger relevante i nye sager.

Præcisering af PET's opgaver og brug af kilder

• PET's rolle: Det præciseres i lovens § 1, at PET er Danmarks indenrigsefterretningstjeneste og sikkerhedstjeneste.
• Menneskelige kilder: Der indføres en ny bestemmelse (§ 3, stk. 2), der eksplicit regulerer PET's brug af menneskelige kilder til at indsamle oplysninger i sager om terror og spionage.

Øvrige ændringer

• Arkivering: Det tydeliggøres, at PET ikke må slette oplysninger, som ifølge arkivloven skal bevares for eftertiden, før de er afleveret til Rigsarkivet.
• Indirekte indsigt: Reglerne i § 13 om borgeres ret til indirekte indsigt præciseres for at forbedre Tilsynets kontrolmuligheder og for at undgå, at PET unødigt skal behandle flere oplysninger for at fastslå en persons identitet.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. En enkelt bestemmelse (§ 10 f, stk. 5) vedrørende PET's håndtering af kildebeskyttet materiale modtaget fra FE foreslås dog først at træde i kraft den 1. januar 2026.