Pressenævnet udtaler kritik af TV 2 for mangelfuld anonymisering i politiprogram

Indslaget i tv-programmet ”Station 2 - Politirapporten” følger Københavns Vestegns Politi under en kontrol, hvor en bil bringes til standsning på grund af mistanke om spirituskørsel. Sagen omhandler en kvindelig passager i bilen, der under kontrollen modtager en bøde for ikke at benytte sikkerhedssele, og som af politiet identificeres som eftersøgt til afhøring i en anden sag.

Indslagets indhold og identifikation af klager

I den oprindelige udsendelse var klagerens ansigt sløret, men hendes karakteristiske frisure med lange dreadlocks og hendes lille hvide hund med sorte pletter var tydelige. Desuden kunne man høre hendes stemme under en kort ordveksling med politiet. Klageren befandt sig i en situation, hvor føreren af bilen blev sigtet for kørsel uden kørekort og spirituskørsel, mens hun selv blev konfronteret med en efterlysning.

Parternes argumenter og påstande

Klageren anførte gennem sin repræsentant, at hun ikke havde givet samtykke til at medvirke i programmet, og at hun tværtimod havde frabad sig at blive filmet. Hun gjorde gældende, at hun efterfølgende var blevet genkendt af adskillige bekendte på grund af de manglende sløringer af hendes hår og hund. Klageren mente, at de personlige oplysninger om efterlysningen og bøden var krænkende og uden almen interesse.

TV 2 forsvarede indslaget med, at klageren ikke havde gjort indsigelse under selve optagelserne, og at man havde fulgt sædvanlig praksis for anonymisering af personer på offentligt tilgængelige steder. Tv-stationen mente ikke, at frisure eller kæledyr udgjorde særlige kendetegn, der krævede sløring, medmindre man specifikt blev gjort opmærksom på det.

Pressenævnet udtalte kritik af TV 2 for at have tilsidesat god presseskik ved ikke at sikre en effektiv anonymisering af klageren i en kompromitterende situation.

Nævnets vurdering af samtykke og anonymisering

Nævnet fastslog, at oplysninger om, at en person er eftersøgt af politiet, er af privat karakter og kræver enten et udtrykkeligt samtykke eller en fuldstændig anonymisering før offentliggørelse.

• Manglende samtykke: Da klageren blev filmet i en uforudset og presset situation, og muligvis var påvirket, kunne hendes manglende protest ikke tolkes som et stiltiende samtykke til offentliggørelse.
• Utilstrækkelig sløring: Nævnet fandt, at TV 2 ikke havde foretaget en behørig sløring. De karakteristiske kendetegn som frisure, påklædning og hunden medførte, at klageren kunne identificeres af sin omgangskreds.

Afgørelsens konsekvenser