Høring over udkast til opdateret vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed
Myndighed
Justitsministeriet
Publiceringsdato
12. maj 2025
Kilde
HøringsportalenOmråde
Arbejdsmarked
Type
Vejledning
Relaterede love
Tilknyttede dokumenter
Justitsministeriet har fremlagt et udkast til en opdateret vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Vejledningen er et supplement til et nyt lovforslag (L 144), der har til formål at lovfæste og samle de gældende regler for at skabe klarhed og tryghed for offentligt ansatte, der ønsker at deltage i den offentlige debat.
Formål og Baggrund
Vejledningens primære formål er at give en letforståelig og grundlæggende guide til både ansatte og ledere i den offentlige sektor. Den skal styrke de ansattes deltagelse i debatten og fremme en kultur med åbenhed på arbejdspladserne. Opdateringen erstatter en tidligere vejledning fra 2016 og inkorporerer ny lovgivning, herunder den nye whistleblowerlov.
Hovedprincipper for Ytringsfrihed
Offentligt ansatte har som udgangspunkt samme udstrakte ytringsfrihed som alle andre borgere, hvilket er forankret i Grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Man må som ansat gerne ytre sig kritisk om sin egen arbejdsplads, uden at man først skal have rejst kritikken internt.
De centrale rammer for ytringsfriheden kan opsummeres i følgende punkter:
- Ytring på egne vegne: Det skal være klart, at man udtaler sig som privatperson og ikke på vegne af myndigheden.
- Tavshedspligt: Man må ikke videregive fortrolige oplysninger, man har fået kendskab til gennem sit arbejde. Dette er reguleret i straffelovens § 152.
- Formen på ytringen: Man må ikke fremsætte freds- eller ærekrænkende ytringer eller udtale sig i en urimelig grov form.
- Indholdet af ytringen: Man må ikke bevidst eller groft uagtsomt fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold.
Begrænsninger og Særlige Hensyn
Selvom udgangspunktet er en meget bred ytringsfrihed, findes der visse begrænsninger:
| Begrænsning | Beskrivelse |
|---|---|
| Tavshedspligt | Gælder fortrolige oplysninger, f.eks. om private personers forhold eller statens økonomiske interesser. Egne ansættelsesforhold er som udgangspunkt ikke fortrolige. |
| Myndighedens funktionsevne | Centralt placerede medarbejdere, der er tæt på den politiske og administrative beslutningsproces, skal udvise en vis tilbageholdenhed for ikke at skade den interne beslutningsproces. |
| Urigtige oplysninger | Forbuddet gælder kun åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold, hvor den ansatte har handlet bevidst eller groft uagtsomt. |
| Grov form | Selvom man gerne må være skarp og polemisk, er der en grænse ved ytringer, der er urimeligt udskældende, hånende eller latterliggørende. |
Særlige Rettigheder: Meddeleret og Whistleblowing
- Meddeleret: Offentligt ansatte har en særlig ret (og undertiden pligt) til at videregive oplysninger om ulovligheder eller fagligt uforsvarlige forhold. Fortrolige oplysninger kan videregives til f.eks. pressen, hvis det sker for at varetage en åbenbar almeninteresse, jf. straffelovens § 152 e.
- Whistleblowing: Den nye whistleblowerlov har etableret ordninger på arbejdspladser med over 50 ansatte. Dette giver en beskyttet kanal til at indberette alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, uden frygt for negative konsekvenser. Loven indskrænker ikke den almindelige ytringsfrihed.
Ledelsens Reaktion på Ytringer
En lovlig ytring kan ikke i sig selv føre til negative ansættelsesretlige reaktioner som advarsel, afskedigelse eller forringede arbejdsvilkår. Ledelsen kan ikke pålægge de ansatte en generel loyalitetsforpligtelse, der begrænser deres ytringsfrihed yderligere end lovgivningen.
I sjældne tilfælde kan følgevirkningerne af en lovlig ytring (f.eks. alvorlige og beviselige samarbejdsvanskeligheder) danne grundlag for en ansættelsesretlig reaktion. Her stilles der dog meget strenge krav til ledelsens bevisbyrde, og hensynet til ytringsfriheden vejer tungt.
Lignende afgørelser
