Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en tvist mellem en lejer, repræsenteret af Lejernes Landsorganisation Hovedstaden, og udlejeren om lovligheden af den fastsatte husleje efter overgang fra en andelsboligforening til en udlejningsejendom i 2017. Ejendommen, der tidligere var ejet af en andelsboligforening, blev solgt efter konkurs, og de tidligere andelshavere overgik til at være lejere.
Lejer gjorde oprindeligt gældende, at lejefastsættelsen skulle ske efter de almindelige regler om omkostningsbestemt leje, men efter Landsrettens og Boligrettens afgørelser anerkendte lejer, at lejen lovligt kunne fastsættes efter reglerne for gennemgribende forbedrede lejemål, det vil sige efter dagældende Boligreguleringslovens § 5, stk. 2 (nu Lejeloven § 19, stk. 2).
Hovedtvisten koncentrerede sig herefter udelukkende om, hvorvidt den fastsatte årlige leje på 1.425 kr. pr. m² udgjorde et vilkår, der efter en samlet bedømmelse var mere byrdefuld for lejeren end de vilkår, der gjaldt for andre lejere i ejendommen, jf. Lejeloven § 22, stk. 1.
Nævnet har i forbindelse med sagsbehandlingen inddraget tidligere besigtigelser af 14 lejemål i ejendommen og gennemgået arbejdsbeskrivelser for totalmoderniseringer fra årene 2000 og 2003 for at vurdere lejens lovlighed.
Huslejenævnets flertal (forpersonen og udlejerrepræsentanten) fandt, at udlejeren ikke havde opkrævet en leje, der var mere byrdefuld for lejeren end for andre lejere i ejendommen, og lejeren fik derfor ikke medhold i kravet om nedsættelse af lejen.
Da lejeren ikke fik fuldt medhold, blev udlejeren ikke pålagt at betale gebyr til Huslejenævnet, jf. Lov om boligforhold § 82, stk. 2.
Medlemmet indstillet af en lejerforening var uenig og mente, at de seks eksisterende lejemål med samme lejefastsættelsesgrundlag og ældre, ensartede moderniseringer burde føre til en lejenedsættelse. Medlemmet fandt, at lejen passende kunne fastsættes til 84.000 kr. årligt (1.000 kr. pr. m²), for at sikre ensartede vilkår i henhold til § 22, stk. 1.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.


Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse og påståede mangler i lejemålet. Lejeren har klaget over, at huslejen overstiger det lejedes værdi, samt over specifikke mangler i lejligheden, herunder træk fra vinduer, utilstrækkelig opvarmning fra radiatorer og forekomst af skimmel.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
I en ny rapport gør De Økonomiske Råd op med tidligere anbefalinger og advarer nu mod at afskaffe huslejereguleringen på grund af udlejeres markedsmagt og ulighedsaspekter.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige l...
Læs mereDette lovforslag har til formål at styrke lejernes retsstilling og modvirke kortsigtede investeringer i private udlejnin...
Læs mere