LOV nr 342 af 22/03/2022
Social- og Boligministeriet
Lov om boligforhold § 82
Indbringelse af sager for huslejenævnet skal ske skriftligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges. Ved indbringelse af sager for huslejenævnet skal der betales et beløb på 315 kr. for hver sag. Ved indbringelse af sager efter § 132, stk. 2, i lov om leje betales et beløb på 526 kr. Ved indbringelse af sager efter § 19, stk. 3, i lov om leje betales et beløb på 4.016 kr. Beløbene i 3.-5. pkt. er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 100.
Stk. 2. Udlejeren skal betale et beløb på 6.024 kr. til huslejenævnet, når lejeren får fuldt medhold i nævnet. Beløbet er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 100.
Stk. 3. Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet den anden part i lejeforholdet underretning om indbringelsen med angivelse af, at denne må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
Forarbejder til Lov om boligforhold § 82
RetsinformationDet følger af den gældende boligreguleringslovs § 39, stk. 1, at indbringelse af sager for huslejenævnet skal ske skriftligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges. Ved indbringelse af sager for huslejenævnet skal der betales et beløb på 314 kr. for hver sag. Ved indbringelse af sager efter § 59 a, stk. 4, i lov om leje betales et beløb på 524 kr. Ved indbringelse af sager efter § 5, stk. 3, betales et beløb på 4.000 kr. Beløbene i 3.-5. pkt. er fastsat i 2020-niveau. Beløbene reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39, stk. 2, at udlejeren skal betale et beløb på 6.000 kr. til huslejenævnet, når lejeren får fuldt medhold i nævnet. Beløbet er fastsat i 2020-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39, stk. 3, at senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet den anden part i lejeforholdet underretning om indbringelsen med angivelse af, at han må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
I § 82, stk. 1, foreslås, at indbringelse af sager for huslejenævnet skal ske skriftligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges. Ved indbringelse af sager for huslejenævnet skal der betales et beløb på 315 kr. for hver sag. Ved indbringelse af sager efter § 132, stk. 2, i lov om leje, betales et beløb på 526 kr. Ved indbringelse af sager efter § 19, stk. 3, i lov om leje, betales et beløb på 4.016 kr. Beløbene i 3-5. pkt. er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 100.
Bestemmelsen stiller krav om, at ved indbringelse af sag for huslejenævnet, skal den nødvendige dokumentation vedlægges. Der skal tillige betales et gebyr, når en sag indbringes for nævnet.
Gebyret for indbringelse af sag for nævnet fastsættes til 315 kr. Ved indbringelse af sag om forhåndsgodkendelse efter § 132, stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje, skal der indbetales et gebyr på 526 kr. Begge beløb er fastsat i 2021-niveau og reguleres årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Ved indbringelse af sager om besigtigelse i henhold til § 19, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje, skal der indbetales et gebyr på 4.016 kr. (2021-niveau). Beløb afholdt til besigtigelsen vil kunne indgå i opgørelsen af, hvorvidt investeringskravet i § 19, stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje, er opfyldt. Der betales beløb for hvert lejemål, der besigtiges.
Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om en vis brugerbetaling til dækning af de administrative udgifter, uden at betalingen bliver af en sådan størrelse, at den forhindrer lejere med almindelige indkomster i at indbringe sager for nævnet.
Sager skal indbringes for nævnet af en af sagens parter. Det i bestemmelsen angivne beløb betales pr. sag, uanset hvor mange lejere, der i fællesskab indbringer sagen for nævnet. Det samme gælder, såfremt udlejeren indbringer en sag, der omfatter flere lejere. Flere lejere kan således samtidigt indbringe enslydende klagepunkter for hver deres lejeforhold med den virkning, at det betragtes som én sag. Det afgørende vil i den forbindelse være, om der er tale om en samlet sagsbehandling af spørgsmålet, eller om lejernes klager hver især kræver individuel sagsbehandling.
Hvorvidt der er tale om en eller flere sager afhænger ikke af, hvor mange lejere sagen vedrører, og som er parter i sagen. En udlejer kan således indbringe én sag for nævnet, som angår mange lejere. Det er samtidig ikke afgørende, om klagepunkterne indbringes ved én eller flere skrivelser.
Indbringer udlejeren fx en varsling af lejeforhøjelse for nævnet, efter at beboerrepræsentationen eller lejerne har fremsat indsigelse, skal der alene betales ét gebyr på trods af, at sagen vedrører flere lejemål. Ønsker udlejeren en forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser i forbindelse med udførelsen af forbedringsarbejder, vil det afgørende for, om der er tale om en eller flere sager, være, om der er tale om flere forskellige forbedringsarbejder, som hver især kræver individuel sagsbehandling af nævnet.
I huslejenævnene behandles sagerne på skriftligt grundlag, og ved sagsbehandlingen forudsættes, at parterne ikke er repræsenteret ved advokat.
Er der ikke indsendt den nødvendige dokumentation, anmoder nævnet den pågældende part om at indsende de nødvendige oplysninger inden en fastsat frist. Såfremt fristen for indsendelse af manglende dokumentation ikke overholdes, kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling til grund for afgørelsen jf. lovforslagets § 86, stk. 2.
Indbringelse af sager for huslejenævnet har som udgangspunkt ikke opsættende virkning.
I stk. 2 foreslås, at udlejeren skal betale et beløb på 6.024 kr. til huslejenævnet, når lejeren får fuldt medhold i nævnet. Beløbet er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 100.
Bestemmelsen fastslår, at såfremt lejeren får fuldt medhold i sin sag ved huslejenævnet, pålægges udlejeren at betale et beløb på 6.024 kr. til nævnet.
Det vil sige, at såfremt lejeren får fuldt medhold i en klage ved nævnet, skal udlejeren ved at betale et beløb på 6.024 kr. bidrage til de udgifter, der er forbundet med sagens behandling. Beløbet udløses, når sagsbehandlingen i huslejenævnet fører til en afgørelse fra nævnet, som betyder, at udlejeren har tabt sagen.
Der er alene tale om fuldt medhold, hvis alle lejerens klagepunkter imødekommes. Vælger lejeren at opgive klagepunkter under sagens behandling, kan lejeren ikke få fuldt medhold i sagen. Det er imidlertid uden betydning, om sagen er indbragt af lejeren eller af udlejeren. Får lejeren således fuldt medhold i en sag, som er indbragt for nævnet af udlejeren, vil udlejeren blive pålagt et gebyr på 6.024 kr.
Der er ikke krav om, at lejere hos huslejenævnet skal formulere en egentlig påstand, og det kan ikke knyttes op på en påstand, hvorvidt lejeren har fået fuldt medhold. Det kræves heller ikke, at lejerne formulerer påstande af en vis klarhed, for at lejerne kan få fuldt medhold.
Huslejenævnet kan således behandle sagen, selv om lejeren ikke har formuleret en klar påstand eller et klart krav til sagens udfald. Nævnet kan efter omstændighederne fortage en præcisering af lejerens krav som led i oplysning af sagen. Har lejeren ikke formuleret en klar påstand eller et klart krav, vil lejeren som udgangspunkt ikke kunne få fuldstændigt medhold, medmindre lejerens ønske til sagens udfald klart fremgår på anden måde end i en egentlig påstand. Nævnet må i så fald konkret afgøre, om lejeren har fået fuldt medhold.
Huslejenævnet må se på tvistens omdrejningspunkt og se, hvor meget medhold lejer og udlejer har fået ved afgørelsen.
Udlejere vil kunne undgå at ifalde betalingen på 6.024 kr., hvis de under huslejenævnssagen helt eller delvist imødekommer modpartens synspunkter.
Reglen finder anvendelse for alle sager for huslejenævnet, hvor udlejeren er part. Der kan således også pålægges udlejeren et gebyr i en sag mellem udlejeren og Grundejernes Investeringsfond. Udlejeren har mulighed for at prøve selve afgørelsen om gebyret ved boligretten.
I sager om forhåndsgodkendelser, hvor der ikke er en tvist, vil udlejeren heller ikke kunne ifalde betaling.
Indgår parterne forlig efter, at lejeren har indbragt sag for nævnet, ophæves sagen. Der pålægges i så fald ikke udlejeren et gebyr.
Gebyret pålægges udlejeren for hver sag, hvori lejeren får fuldt medhold. Har lejeren anført flere klagepunkter, må der af nævnet foretages en vurdering af, om der er tale om en eller flere sager.
Såfremt sagen efterfølgende indbringes for huslejeankenævnet i København, er det udfaldet af sagen i ankenævnet, der er afgørende for, om udlejeren skal betale gebyr. Udlejeren pålægges derfor alene et gebyr, såfremt lejeren får fuldt medhold i ankenævnet. Vælger en af parterne at indbringe sagen for boligretten, vil rettens afgørelse imidlertid ikke have betydning for huslejenævnsgebyret.
Tilsvarende andre beløb i lejelovgivningen reguleres gebyrets størrelse én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
I stk. 3 foreslås, at senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet den anden part i lejeforholdet underretning om indbringelsen med angivelse af, at denne må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
Bestemmelsen fastslår, at efter sag er indbragt for nævnet, underrettes den anden part om sagen senest en uge efter indbringelsen med henblik på at give parten mulighed for at komme med sine bemærkninger.
Bestemmelsen har til hensigt, at det undgås, at nævnets sagsbehandlingstid bliver unødig lang.
Såfremt nævnet ikke overholder bestemmelsens frister, vil afgørelsen efter omstændighederne være ugyldig. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt manglerne ved afgørelsen er så væsentlige, at sagen må gå om.
En part kan anmode nævnet om fristforlængelse til at fremsætte sine ytringer. Nævnet må i den forbindelse foretage en vurdering af, om forholdene indebærer, at der skal gives parten fristforlængelse til at indgive sine bemærkninger. Som eksempel på omstændigheder, der kan tale for at indrømme fristforlængelse, kan nævnes den situation, hvor en part er repræsenteret ved advokat eller lign., som har behov for at indhente oplysninger fra parten. Der kan ligeledes indrømmes fristforlængelse i særligt komplicerede sager samt i sager, som implicerer mange lejere.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 39 i den gældende boligreguleringslov og angår indbringelse af sager for huslejenævnet.
Der henvises til afsnit 2.9.1.3. og 2.9.2.3. i de almindelige bemærkninger.