Lejeloven § 47

Forarbejder til Lejeloven § 47

Efter den gældende lov om leje § 51 gælder reglerne i § 50 også, hvis der pålægges ejendommen nye eller forøgede afgifter til vand, el, renovation, wc, skorstensfejning eller lignende efter takster, der er fastsat eller godkendt af det offentlige.

Efter den gældende § 51, stk. 2, gælder reglerne i § 50 også, hvis der pålægges ejendommen nye vej-, kloak- eller lignende bidrag til det offentlige. Er bidrag pålagt ejendommen som en engangsydelse, kan udlejeren, når den er betalt, udligne bidraget på lejerne gennem en lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket udlejerens udlæg med tillæg af sædvanlige finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen bortfalder ved periodens udløb. Lejerne kan dog kræve at betale beløbet kontant.

I § 47, stk. 1, foreslås, at reglerne i § 46 også gælder, hvis der pålægges ejendommen nye eller forøgede afgifter til vand, el, renovation, wc, skorstensfejning eller lignende efter takster, der er fastsat eller godkendt af det offentlige.

Bestemmelsen indebærer, at reglerne i § 46 om udlejerens mulighed for at kræve lejeforhøjelse som følge af stigninger i ejendomsskatter på ejendommen også gælder i forbindelse med nye eller forøgede afgifter. Angivelsen af udgifter i bestemmelsen er ikke udtømmende. Det afgørende er, om udgiften har karakter af en driftsudgift vedrørende ejendommen, og om den opkræves efter offentligt fastsatte eller godkendte takster i modsætning til engangsudgifter, jf. stk. 2.

Nogle af udgifterne er afhængige af forbruget, fx udgiften til vand eller renovation.

Bestemmelserne i lovforslagets §§ 46, 47 og 48 giver alene mulighed for at opkræve lejeforhøjelse som følge af stigninger i takster.

Ved varsling af stigninger i forbrugsafhængige afgifter beregnes stigningen på baggrund af det hidtidige forbrug ganget op med henholdsvis den hidtidige og den nye takst. Forbruget, der lægges til grund, skal afspejle ejendommens aktuelle sædvanlige forbrug. Det kan fx ske ved at beregne forbruget som gennemsnittet af ejendommens forbrug de sidste 3 år. Usædvanligt forbrug, som skyldtes enkelte lejere eller udlejeren, fx på grund af uheld eller mangler ved anlægget, må holdes uden for beregningen.

Udlejeren kan ikke varsle lejeforhøjelse alene med henvisning til øget forbrug. For ejendomme, der er omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje kan udlejeren dog varsle lejeforhøjelse som følge af stigninger i forbruget efter reglerne om omkostningsbestemt lejeforhøjelse i lovens kapitel 3.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 46.

I stk. 2, 1. pkt., foreslås, at reglerne i § 46 også gælder, hvis der pålægges ejendommen nye vej-, kloak- eller lignende bidrag til det offentlige.

Pålægges ejendommen nye vej-, kloak- eller lignende bidrag til det offentlige, der skal betales som løbende driftsudgifter, kan udlejeren efter bestemmelsen varsle lejeforhøjelse efter reglerne i lovforslagets § 46. Der henvises til bemærkningerne hertil.

I stk. 2, 2. og 3. pkt., foreslås, at er bidrag pålagt ejendommen som en engangsydelse, kan udlejeren, når ydelsen er betalt, opkræve bidraget hos lejerne gennem en lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket udlejerens udlæg med tillæg af sædvanlige finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen bortfalder ved periodens udløb.

Er udgifterne pålagt som en engangsydelse evt. opdelt i flere rater, kan udlejeren få refunderet sine afholdte udgifter fra lejerne gennem en tidsbegrænset lejeforhøjelse over en 10-årig periode. Efter udløbet af perioden bortfalder lejeforhøjelsen.

I stk. 3, 1. pkt., foreslås, at reglerne i § 50 også gælder udgifter til dækning af konsulentbistand i henhold til § 4 b, stk. 1, 2. pkt. i tidligere gældende lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996 med senere ændringer.

I forbindelse med gennemførelse af projekter efter den tidligere gældende lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996 med senere ændringer, har et flertal af lejerne mulighed for at beslutte at antage konsulentbistand, jf. § 4 b, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om privat byfornyelse. Det foreslås, at udligningen af udgifterne til konsulentbistanden sker efter bestemmelserne i § 46. Det vil sige gennem en lejeforhøjelse for de beboelseslejligheder og beboelsesrum, som har besluttet at antage konsulentbistand.

I stk. 3, 2. pkt., foreslås, at udlejeren, når udgiften er betalt, kan udligne denne gennem en lejeforhøjelse, der i løbet af 12 måneder har dækket udlejerens udlæg med sædvanlige finansieringsudgifter.

Bestemmelsen vedrører størrelsen af den lejeforhøjelse, udlejeren kan opkræve, når han har betalt udgiften til konsulentbistanden, jf. 1. pkt. Lejeforhøjelsen kan udgøre et beløb, der i løbet af 12 måneder har dækket udgifterne til udlejerens udlæg for konsulentbistanden.

I stk. 3, 3. pkt. foreslås, at lejeforhøjelsen dog alene kan opkræves med lige store beløb hos de lejere, som har antaget konsulentbistand, jf. 1. pkt., og lejeforhøjelsen bortfalder ved periodens udløb.

Bestemmelsen vedrører fordelingen af lejeforhøjelsen på de aktuelle lejemål. Efter forslaget skal fordelingen af lejeforhøjelsen på de enkelte lejere ske med lige store beløb hos de lejere, som har antaget konsulentbistanden. Efter perioden på 12 måneder, jf. 2. pkt., bortfalder lejeforhøjelsen.

Bestemmelsen viderefører § 51, stk. 1, og stk. 2, 1.-3. pkt., i den gældende lejelov. § 51, stk. 2, 4. pkt., foreslås ikke videreført, idet bestemmelsen vurderes forbundet med unødigt administrativt besvær, ligesom bestemmelsen ministeriet bekendt ikke anvendes i praksis. § 51, stk. 3, foreslås ikke videreført, idet bestemmelsen vurderes at være overflødig. § 51, stk. 4, videreføres med sproglige ændringer.

Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.6. og 2.4.2.5.