Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og udlejer vedrørende midlertidig fratagelse af lejers pulterrum i forbindelse med etablering af tagboliger på ejendommen. Lejer klagede over, at udlejer ikke havde anvist et passende erstatningsrum, hvilket er et krav efter Lejeloven § 54, stk. 1, nr. 3.
Udlejer varslede i april 2024, at loftsrummene skulle ryddes grundet tagudskiftning og etablering af nye boliger. Lejer flyttede oprindeligt sine effekter til et fælles kælderrum på ejendommen, men blev senere informeret om, at tingene skulle flyttes til en anden af udlejers ejendomme i Vanløse. Lejer anførte, at de opbevarede effekter – herunder barnevogn og autostole – var nødvendige i hverdagen, men at adgangen var stærkt begrænset.
Under sagen foretog Huslejenævnet en besigtigelse af opbevaringsforholdene på den anviste adresse i Vanløse. Her kunne nævnet konstatere følgende forhold:
Udlejer gjorde gældende, at man i henhold til Lejeloven § 55 og lejekontraktens § 11 var berettiget til at inddrage rummet mod anvisning af et andet, og at man havde stillet et fælles, aflåst rum til rådighed. Lejer fastholdt derimod, at den tilbudte løsning ikke udgjorde en reel anvisning af et egnet rum, da tingene lå i et uoverskueligt kaos uden adgang.
Huslejenævnet traf afgørelse om, at udlejer ikke havde opfyldt sin forpligtelse til at anvise et egnet depotrum.
Nævnet lagde vægt på, at selvom udlejer har ret til at inddrage loftsrum til tagboliger, skal erstatningsrummet være brugbart. Besigtigelsen viste entydigt, at forholdene på Gudenåvej ikke opfyldte dette krav. Da lejer fik fuldt medhold i sin påstand, blev udlejer pålagt et tillægsgebyr på 6.896 kr. i medfør af . Udlejer er desuden forpligtet til at orientere ejendommens øvrige lejere om afgørelsen jf. .
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Kvaliteten på bosteder bør være det styrende pejlemærke, hvis ikke beboernes liv skal betragtes som et produkt og deres trivsel som en vare. Kun sådan kan vi sikre, at alle bosteder lever op til deres ansvar, skriver Tea Torbenfeldt Bengtsson i et debatindlæg bragt i Altinget.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).
Dette lovforslag er en del af en større forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Formålet er at samle de offentl...
Læs mere
Klageren havde en husforsikring i Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet krævede, at han betalte et dep...
Læs mereHøring over nye vejledninger til normalvedtægter for ejerforeninger med almene boliger og generelle ejerforeninger