Vejledningen fastlægger de juridiske rammer for husordener på botilbud, baseret på enten servicelovens § 123 eller det ulovbestemte princip om 'anstaltsforhold'.
Husordener under servicelovens § 123 er vejledende, gælder kun fællesarealer og kan ikke håndhæves med magt.
Regler baseret på 'anstaltsforhold' skal være saglige, proportionale og respektere beboernes grundlæggende rettigheder.
Inddragelse af beboere og pårørende i udarbejdelsen af husordener er afgørende for at sikre ejerskab og forståelse.
Vejledningen skelner klart mellem, hvad en husorden kan regulere (f.eks. støj, besøgstider) og ikke kan regulere (f.eks. åbning af post, kropsvisitation).
Sanktioner for overtrædelser skal være proportionale og kan spænde fra en påtale til bortvisning, hvor sidstnævnte primært er relevant for krisecentre og herberger.
En skriftlig advarsel eller en afgørelse om bortvisning er en forvaltningsretlig afgørelse, som kræver partshøring, begrundelse og klagevejledning.
Der gælder særlige regler for beboere, der er anbragt på et botilbud som følge af en strafferetlig afgørelse.
Social- og Boligministeriet har sendt et udkast til en ny vejledning i høring, der skal klarlægge reglerne for udarbejdelse og håndhævelse af husordener på botilbud for voksne. Vejledningen henvender sig til ledere, personale, beboere og pårørende og har til formål at skabe et overblik over de juridiske rammer.
Juridisk grundlag for husordener
Vejledningen skelner mellem to primære retsgrundlag:
Servicelovens § 123: Gælder for bo- og dagtilbud for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Husordener her er kun vejledende, gælder kun for fællesarealer og kan ikke danne grundlag for magtanvendelse. Beboere og pårørende skal inddrages i udarbejdelsen.
Anstaltsforhold: Et ulovbestemt retsprincip, der gælder for andre tilbud. Regler fastsat med hjemmel heri skal forfølge saglige formål (f.eks. ro og orden), være proportionale og må ikke være mere indgribende end nødvendigt. De skal desuden respektere grundlæggende rettigheder som fastsat i Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Indhold og begrænsninger
Husordener kan regulere forhold som støj, besøgstider, brug af fællesarealer og rusmidler på tilbuddets område. Vejledningen understreger dog, at der er klare grænser. En husorden kan ikke legitimere indgreb, der kræver specifik lovhjemmel, såsom:
Åbning af beboeres post uden samtykke.
Kropsvisitation.
Afkrævning af rusmiddeltest uden et frivilligt og informeret samtykke.
Ransagning af beboerens private bolig, medmindre der er tale om akutte situationer eller særlig lovhjemmel (f.eks. for dømte anbragte).
Sanktioner og klageadgang
Overtrædelse af en husorden kan medføre sanktioner, som skal være proportionale med overtrædelsen. Mulige sanktioner omfatter:
Tilrettevisning/påtale: En samtale om adfærden.
Advarsel: En formel advarsel, der ved skriftlighed betragtes som en forvaltningsretlig afgørelse med krav om partshøring og klagevejledning.
Bortvisning: Den mest alvorlige sanktion, som primært er relevant for midlertidige tilbud som krisecentre (§ 109) og herberger (§ 110). En afgørelse om bortvisning er en indgribende afgørelse, der kan påklages til Ankestyrelsen efter servicelovens § 166. Bortvisning kan som udgangspunkt ikke anvendes over for beboere i længerevarende botilbud (§ 108).
Vejledningen skal således hjælpe botilbud med at navigere i balancen mellem at sikre et trygt og velfungerende fællesskab og at respektere den enkelte beboers rettigheder og selvbestemmelse.
Lovforslaget har til formål at samle og systematisere reglerne for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark i en ny, selvstændig lov: hjemrejseloven. Loven skal understøtte Hjemrejsestyrelsens opgaver og regulere en udlændings forhold fra tidspunktet for en endelig afgørelse om, at vedkommende ikke har ret til ophold, og frem til udrejsen er gennemført. Lovforslaget indeholder en række nye initiativer og samler eksisterende regler fra bl.a. udlændingeloven.
Udrejsepligt og medvirken
Lovens udgangspunkt er, at en udlænding uden lovligt ophold har (§ 1). Hjemrejsestyrelsen får ansvaret for at kontrollere og bistå med udrejsen, mens politiet yder bistand, når magtanvendelse er nødvendig.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises.
pligt til at udrejse
En central del af loven er pligten til at medvirke til egen udrejse (§ 3). Dette indebærer at medvirke til at fastlægge sin identitet, skaffe rejsedokumenter og deltage i samtaler med myndighederne. Hjemrejsestyrelsen træffer en formel afgørelse om, hvorvidt en udlænding medvirker. Denne afgørelse har betydning for adgangen til ydelser som f.eks. hjemrejsestøtte. En udlænding, der i første omgang ikke medvirker, kan senere få en afgørelse om medvirken, hvis vedkommende aktivt samarbejder over en periode.
Digital Kommunikation
Der indføres en obligatorisk digital kommunikationsløsning for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 4). Meddelelser sendt via denne løsning anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for modtageren. Dette skal effektivisere kommunikationen og forkyndelsen af afgørelser. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler for fritagelse fra ordningen.
Hjemrejsekontrakt
Hjemrejsestyrelsen kan udarbejde en hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 5). Kontrakten, der så vidt muligt indgås i enighed, har til formål at forberede udrejsen og fastlægger udlændingens rettigheder og pligter. Den kan omfatte:
Deltagelse i samtaler og hjemrejseforberedende aktivering/undervisning.
Pligt til at fremskaffe rejsedokumentation.
Muligheder for at opnå hjemrejsestøtte og bistand til planlægning af tilbagevenden.
Hjemrejsestøtte
Reglerne for økonomisk støtte til hjemrejse samles (§ 7-8). En udlænding skal som udgangspunkt selv betale for sin udrejse, men staten kan afholde udgifterne, hvis udlændingen ikke har midler. Adgangen til hjemrejsestøtte er betinget af, at udlændingen medvirker til sin udrejse. Hvis en udlænding først medvirker efter en periode med manglende samarbejde, kan der kun ydes reduceret hjemrejsestøtte. Der indføres også en supplerende kontant støtte til asylansøgere, der hurtigt accepterer et afslag fra Udlændingestyrelsen og frafalder klage til Flygtningenævnet.
Forhold på indkvarteringssteder
Loven fastsætter pligter for beboere på indkvarteringssteder. Udlændinge over 18 år skal medvirke til nødvendige opgaver i driften af stedet (§ 9). Der skal desuden fastsættes en husorden for hvert indkvarteringssted, som regulerer adfærd, brug af fællesarealer og konsekvenser ved overtrædelse (§ 10).
Kontrol og motivationsfremmende foranstaltninger
For at sikre udlændinges tilstedeværelse og medvirken indføres en række kontrolforanstaltninger:
Sikring af tilstedeværelse (§ 11): Hjemrejsestyrelsen eller politiet kan kræve deponering af pas, pålægge ophold et bestemt sted og kræve, at udlændingen giver møde.
Meldepligt (§ 12): Kan pålægges ved f.eks. udeblivelse fra samtaler, voldelig adfærd, manglende medvirken eller for specifikke grupper som udlændinge på tålt ophold, kriminelt udviste og personer udvist af sikkerhedsmæssige årsager.
Opholdspligt (§ 13): Pligt til at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted. Dette gælder især for udlændinge, der ikke medvirker, er på tålt ophold, eller er udvist pga. kriminalitet eller af sikkerhedsmæssige årsager.
Underretningspligt (§ 13): Visse grupper pålagt opholdspligt skal underrette indkvarteringsstedet, hvis de opholder sig uden for stedet om natten (kl. 23-06).
Frihedsberøvelse og tvangsindgreb
Loven samler og præciserer reglerne for frihedsberøvelse:
Varetægtsfængsling (§ 14-15): Kan anvendes for at sikre tilstedeværelse under en straffesag, der kan føre til udvisning, ved overtrædelse af indrejseforbud, eller ved gentagne overtrædelser af melde-, opholds- eller underretningspligt.
Administrativ frihedsberøvelse (§ 16): Kan anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning, udvisning eller udsendelse. Risiko for forsvinden er et centralt kriterium.
Andre tvangsindgreb: Loven giver hjemmel til tvangsfremstilling for en udenlandsk repræsentation for at skaffe rejsedokumenter (§ 17) og til at tage genstande (f.eks. mobiltelefoner) i bevaring for at fastslå identitet (§ 18).
Tilsyn, kompetence og straf
Tilsyn (§ 19): Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med tvangsmæssige udsendelser.
Kompetence og klage (§ 21-22): Hjemrejsestyrelsen er den primære kompetente myndighed, men politiet og indkvarteringsoperatører har også beføjelser. Visse afgørelser, f.eks. om medvirken og hjemrejsekontrakter, kan ikke påklages.
Straf (§ 23): Der fastsættes strafferammer for overtrædelse af lovens pligter. For eksempel straffes overtrædelse af medvirkenspligt, meldepligt (mindre alvorlige tilfælde) og opholdspligt (mindre alvorlige tilfælde) med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Overtrædelse af skærpet melde-, opholds- og underretningspligt for særlige grupper straffes med fængsel indtil 2 år.
Ikrafttrædelse og konsekvensændringer
Loven træder i kraft den 1. juni 2021, dog med mulighed for senere ikrafttræden af visse bestemmelser (§ 24). Lovforslaget medfører omfattende ændringer i bl.a. udlændingeloven, repatrieringsloven og straffeloven for at flytte relevante bestemmelser og tilpasse lovgivningen til den nye hjemrejse-struktur (§ 25-30).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Social- og Boligministeriet
