Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Forbrugeren købte den 30. januar 2018 to billetter til musicalforestillingen Chess den 16. februar 2018 i Tivolis koncertsal til en pris af 1.105 kr. inkl. gebyrer. Ved forestillingen var den kvindelige hovedrolleindehaver, Xenia Lach-Nielsen, samt hendes dubleant sygemeldte, hvorfor forestillingen blev gennemført med en anden skuespillerinde som dubleant i den kvindelige hovedrolle. Forbrugeren og hendes veninde forlod forestillingen halvvejs under opførelsen som følge af præstationen fra den indtrådte skuespillerinde. Forbrugeren reklamerede efterfølgende til den erhvervsdrivende og anførte, at præstationen var utilfredsstillende, og fremsatte krav om tilbagebetaling af vederlaget. Selskabet afviste at imødekomme kravet.
Forbrugeren krævede tilbagebetaling af vederlaget på 1.105 kr. for billetterne. Hun anførte, at præstationen fra skuespillerinden, som indtog den kvindelige hovedrolle, var utilfredsstillende, idet hun gik rundt med et synligt manuskript og i de fleste tilfælde stod ude i siden og ude af lyset, da hun ikke havde lært scenegangene.
Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav og anførte, at forestillingen blev gennemført. Selskabet oplyste, at skuespillerinden, som indtog den kvindelige hovedrolle, havde afholdt dagprøver til rollen i dagene forinden, spillet rollen to dage forinden og havde indstuderet alle scenegangene og alle sangene. Selvom skuespillerinden havde et tekstark at støtte sig til med på scenen, gjorde hun meget sjældent brug heraf. Efter forestillingen modtog selskabet flere henvendelser fra publikum, som var særdeles begejstrede for forestillingen og den pågældende skuespillerinde.
Det følger af almindelige obligationsretlige principper, at en tjenesteydelse kan anses for mangelfuld, hvis tjenesteydelsen ikke er udført i overensstemmelse med parternes aftale.
Nævnet bemærkede, at det må anses for en hændelig begivenhed, at en medvirkende ved en forestilling bliver syg og erstattes af en dubleant. Dette udgør ikke i almindelighed en misligholdelse af aftalen. Der var således ikke i sig selv grundlag for at anse musicalforestillingen for mangelfuld, alene fordi Xenia Lach-Nielsen ikke medvirkede ved opførelsen af forestillingen.
Der var efter de foreliggende oplysninger heller ikke grundlag for at antage, at præstationen fra den skuespillerinde, der overtog den kvindelige hovedrolle, var af en karakter, som gjorde, at musicalforestillingen af denne grund måtte anses for mangelfuld.
Forbrugeren fik derfor ikke medhold i sit krav om tilbagebetaling af vederlaget.
Nævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.

Sagen omhandler et midlertidigt forbud og påbud anlagt af Nviro A/S (leverandør af papirisolering) mod Palle de Groot-Poulsen (ejer af Siky Ejendomme og direktør/medejer af Siky Energy ApS) for gentagen fremsættelse af vildledende og misrekommanderende udtalelser om Nviros produkter (Isocell og Isolet) på YouTube-kanalen "Siky Ejendomme" og via sociale medier. Udtalelserne fokuserede primært på produkternes brandegenskaber, især i forhold til gældende bygningsreglement (BR18) og en tidligere Højesteretsdom (U.2015.2565 H).
Apotek får kritik for ikke at foretage dobbeltkontrol ved manuel ekspedering og for ikke at overholde apotekets egen instruks.
Lægevagten i Region A får kritik for ikke at henvise en patient til en fysisk undersøgelse for symptomer på halsbyld.
Nviro A/S anmodede om forbud og påbud mod Palle de Groot-Poulsen og Siky-selskaberne for at få fjernet og slettet en lang række videoer og opslag. Nviro gjorde gældende, at videoerne i strid med Markedsføringsloven § 3, § 5 og § 20 skabte et vildledende indtryk af, at papirisolering generelt og Nviros produkter specifikt var farlige, ulovlige at anvende til loftisolering og at Nviro bevidst vildledte kunder og installatører.
Nviro dokumenterede deres produkters brandklassificering (B-s2,d0) baseret på European Technical Assessment (ETA-dokumenter) udarbejdet af uafhængige tredjeparter. De henviste til, at Sikkerhedsstyrelsen i marts 2023 afsluttede sager mod Nviro, efter at Nviro havde foretaget mindre justeringer i deres dokumentation (primært oversættelse og tydeliggørelse af "End Use Application" i montagevejledningen). Dette dokumenterede ifølge Nviro, at deres produkter og markedsføring nu levede op til gældende retningslinjer.
Palle de Groot-Poulsen forsvarede sig med henvisning til ytringsfriheden og en opfattelse af, at han gjorde opmærksom på en fare for offentligheden. Hans centrale argumenter var:
Sagsøgte anførte: "Min påstand i mine videoer er at NVIRO A/S for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førighed ved bevidst at markedsfører deres produkter på en måde, så de altid installeres ulovligt i private, hjem..."
Retten fastslog, at Retsplejeloven § 413, nr. 3 var opfyldt, da Nviro berettiget havde afventet Sikkerhedsstyrelsens afgørelser, og Palle de Groot-Poulsen fortsat opretholdt de omstridte videoer og opslag, selv efter han fik kendskab til afgørelserne.

Sagen omhandlede en tvist mellem Jacob Nørhave Simonsen (H1tmakers), producer og sangskriver, og Frederik Skærbæk Dyrby ...
Læs mereDette lovforslag har til formål at implementere EU's varedirektiv (2019/771/EU) og direktivet om digitalt indhold (2019/...
Læs mere