Sag om opsigelse af eneforhandleraftale og erstatningskrav

Sagen angik, hvorvidt Nilfisk A/S' (Nilfisk) opsigelse af en Exclusive Distributor's Agreement med den marokkanske distributør PROBI S.A.R.L. (PROBI) var berettiget, og om PROBI i benægtende fald havde krav på erstatning eller godtgørelse for den ophørte samarbejdsrelation.

Baggrund for Konflikten

Samarbejdet mellem Nilfisk og PROBI går tilbage til 1988 (med rødder i en aftale fra 1981) og vedrørte eksklusiv distribution af Nilfisk-produkter i Marokko. I 2014-2016 oplevede Nilfisk et betydeligt fald i salget til PROBI og blev bekymret for PROBI's forretningsstrategi, herunder reduktion af lagerbeholdningen og bemandingen, hvilket Nilfisk mente var i strid med kontraktens bestemmelser om aktiv salgsfremme og minimumslager. Nilfisks omsætning til PROBI faldt fra 385.125 EUR i 2013 til 166.896 EUR i 2016.

Opsigelsen og Formkrav

Den 24. juni 2016 sendte Nilfisks eksportchef en e-mail til PROBI’s direktør, hvor Nilfisk ønskede at annullere eksklusivitetsklausulen. I e-mailen stod der, at hvis PROBI nægtede at underskrive det vedlagte tillæg, ville Nilfisk hermed opsige aftalen med et varsel på seks måneder, så den ophørte pr. 31. december 2016.

PROBI afviste samme dag at underskrive tillægget. PROBI gjorde gældende, at e-mailen ikke var en gyldig opsigelse, da Distributionsaftalen i Clause 25 foreskrev, at opsigelse skulle ske via rekommanderet brev (”Notice of termination must be given by registered letter.”). PROBI mente derfor, at aftalen først blev opsagt med et varsel på 6 måneder i marts 2017, og at Nilfisks stop for leverancer efter udgangen af 2016 var uberettiget og erstatningspådragende.

Parternes Hovedanbringender

Nilfisks Anbringender (Sagsøger)

Nilfisk påstod, at opsigelsen af 24. juni 2016 var kontraktmæssig og retsgyldig til udgangen af 2016:

• Klausul 25 om rekommanderet brev var alene en formforskrift, ikke en gyldighedsbetingelse, beregnet til at sikre, at PROBI modtog opsigelsen. Det var ubestridt, at PROBI havde modtaget e-mailen og reageret på den.
• Parternes praksis siden 1988 havde udviklet sig til at bruge e-mail som sædvanlig kommunikationsmåde, hvilket måtte fortolkes ind i aftalen.
• Alternativt påstod Nilfisk, at de subsidiært var berettiget til at ophæve aftalen øjeblikkeligt på grund af PROBI's væsentlige misligholdelse (utilstrækkeligt salg og lagerbeholdning).
• Nilfisk påberåbte sig Clause 26, hvorefter PROBI ikke var berettiget til godtgørelse for tabt goodwill eller anden kompensation ved opsigelse.

PROBIs Anbringender (Sagsøgte)

PROBI påstod erstatning på EUR 119.318,09 for manglende dækningsbidrag i de første ni måneder af 2017, idet Nilfisk uretmæssigt nægtede at levere ordrer efter 31. december 2016.

• E-mailen af 24. juni 2016 opfyldte ikke formkravet i Clause 25 og var derfor ikke en kontraktmæssig opsigelse.
• Nilfisk, som koncipist af aftalen, bar ansvaret for uklarheder i aftalegrundlaget.
• PROBI fastholdt, at de havde levet op til kravene for lagerbeholdning og salgsfremme, og at salgsnedgangen skyldtes eftervirkningerne af det arabiske forår.
• Nilfisks handlinger i 2017 (e-mail af marts 2017) bekræftede, at Nilfisk selv anså aftalen for fortsat gældende, indtil Nilfisk i juli 2017 endeligt bekræftede opsigelsen med tilbagevirkende kraft.

Erstatningskravets Størrelse

PROBIs erstatningskrav blev opgjort på baggrund af dækningsbidraget fra 2016, da Nilfisk ikke ville fremlægge oplysninger om omsætningen i 2017 i Marokko, hvilket PROBI mente burde afstedkomme processuel skadevirkning.