Search for a command to run...
Myndighed
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato
1. juli 2025
Område
Sundhed
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
1. januar 2027
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Dette lovforslag udgør en central del af Sundhedsreformen fra 2024 og har til formål at omorganisere det almenmedicinske tilbud i Danmark for at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre mere lighed i adgangen til lægehjælp. Lovforslaget, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2027, introducerer en række markante ændringer i reguleringen af almen praksis.
Et af de primære elementer er indførelsen af en national opgavebeskrivelse og en basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, som fastsættes i en ny § 57 l i sundhedsloven. Sundhedsstyrelsen får til opgave at udarbejde disse standarder, som alle klinikker, uanset ejerform, skal efterleve. Opgavebeskrivelsen vil definere de overordnede opgaver for regionerne, mens basisfunktionen vil fastlægge de konkrete krav til klinikkernes funktioner, kompetencer, tilgængelighed og samarbejde. Formålet er at sikre en mere ensartet og høj kvalitet på tværs af landet.
Den nuværende overenskomst om almen praksis erstattes af en ny, smallere aftalemodel, jf. den nye § 227 a. Denne aftale vil primært omhandle de økonomiske vilkår for praktiserende læger, hvilket adskiller forhandlinger om løn fra fastlæggelsen af faglige opgaver. Samtidig indføres en differentieret honorarstruktur (§ 227 a, stk. 3 og 4), der baseres på den nationale model for fordeling af lægekapaciteter (§ 206 b). Det betyder, at honoreringen i højere grad vil afspejle patienternes behandlingsbehov, så læger med en mere sygdomstung patientgruppe modtager højere honorar pr. patient. Dette skal gøre det mere attraktivt at nedsætte sig i områder med større sundhedsmæssige udfordringer.
Regionerne får med nye bestemmelser (§ 276 a og § 276 b) et styrket lovgrundlag for at føre tilsyn med, at klinikkerne overholder de nationale krav og aftaler. Hvis en klinik misligholder sine forpligtelser, kan regionen gribe ind med dialog, påbud og i sidste ende sanktioner som tilbagebetaling af honorar, suspension eller permanent opsigelse af samarbejdet. For at sikre lægernes retssikkerhed oprettes et nyt, uafhængigt Praksisklagenævn (§ 233 a), hvor læger kan påklage regionernes afgørelser. Behandling af en klage vil kræve et gebyr.
For at sikre kvalitet og undgå, at sundhedskoncerner overtager kontrollen med almen praksis, indføres et krav om forhåndsgodkendelse (§ 227 c). En speciallæge i almen medicin skal fremover godkendes af regionsrådet, før vedkommende kan købe et ydernummer. Regionen vil vurdere, om lægen kan og vil efterleve gældende regler, har sin hovedbeskæftigelse i klinikken og kan fremvise en ren børneattest.
Med et nyt lovforslag vil regeringen styrke og udvikle det almenmedicinske tilbud, så sundhedstilbuddene rykkes tættere på danskerne, og de praktiserende læger får en endnu større rolle i det samlede sundhedsvæsen.
Dette lovforslag, fremsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, udgør en central del af 'Aftale om en sundhedsreform 2024' og har til formål at reformere det almenmedicinske tilbud i Danmark for at sikre en bedre og mere ligelig lægedækning på tværs af landet.
Baggrunden for forslaget er et stigende pres på sundhedsvæsenet, demografiske ændringer og en geografisk ulighed i adgangen til lægehjælp. Lovforslaget er i høj grad baseret på anbefalinger fra Sundhedsstrukturkommissionen.
Lovforslaget introducerer en række markante ændringer i sundhedsloven, som kan opdeles i tre hovedområder:
Regeringen og Praktiserende Lægers Organisation har landet et forståelsespapir om en lovpakke, der skal bidrage til at styrke det nære sundhedsvæsen og udvikle almen praksis.
Folketinget har i dag vedtaget den første store lovpakke, som skal være med til at gøre sundhedsreformen til virkelighed. Med lovpakken er der blandt andet givet grønt lys til etableringen af fire stærke regioner og 17 nye sundhedsråd, der bliver en drivende kraft i opbygningen af et stærkt sundhedsvæsen uden for sygehusene.
For at sikre en mere retfærdig fordeling af læger indføres en national fordelingsmodel. Denne model giver Indenrigs- og Sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte rammerne for, hvordan lægekapaciteter skal fordeles nationalt, baseret på befolkningens reelle behandlingsbehov. Dette indebærer:
For at modvirke, at store sundhedskoncerner opkøber og kontrollerer almen praksis, foreslås det at begrænse, hvor mange ydernumre en enkelt læge kan eje.
| Regel | Nuværende | Foreslået | Ikrafttrædelse | Bemærkninger |
|---|---|---|---|---|
| Maks. ydernumre pr. læge | 6 | 3 | 1. juli 2025 | Gælder kun for ydernumre erhvervet efter lovens ikrafttrædelse. Læger, der allerede ejer op til seks ydernumre, kan beholde disse. |
Lovforslaget fjerner de nuværende barrierer, der begrænser regionernes mulighed for at etablere og drive permanente almenmedicinske klinikker. Dette bryder med de praktiserende lægers hidtidige de facto-monopol og giver regionerne større fleksibilitet til at sikre lægedækning, især i områder hvor det er svært at tiltrække privatpraktiserende læger. Regionerne vil kunne drive egne klinikker på lige fod med udbudsklinikker og traditionelle praksisser.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Begrænsningen i antallet af ydernumre vil ikke have tilbagevirkende kraft.
Der er afsat 80 mio. kr. i 2025 og 158 mio. kr. i 2026 til regionerne for at understøtte implementeringen, herunder det midlertidige tillæg til læger i yderområder. På sigt er målet at udvide kapaciteten i almen praksis til mindst 5.000 læger frem mod 2035.
Lovforslaget har til formål at styrke lægedækningen og sikre en mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske ti...
Læs mereDette lovforslag udgør en central del af den samlede sundhedsreform 2024, der har til formål at styrke sundhedsvæsenets ...
Læs mere
Navngivelse af læge i sag om faglige svigt og indførsel af ulovlige præparater var berettiget