Forslag til Lov om ændring af købeloven og markedsføringsloven (Implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold)

Moderniserede Krav til Salgsgenstanden (Mangler)

Lovforslaget opdaterer, hvornår en salgsgenstand anses for at have en mangel. Der skelnes nu mellem subjektive og objektive krav:

• Subjektive krav (§ 75 b): Varen skal svare til, hvad der er aftalt med hensyn til type, kvalitet, funktionalitet, kompatibilitet mv.
• Objektive krav (§ 75 c): Varen skal leve op til, hvad en forbruger med rimelighed kan forvente, herunder egnethed til normale formål, holdbarhed og sikkerhed. Sælger er bundet af offentlige udsagn i reklamer, medmindre disse er korrigeret inden aftalens indgåelse.

Opdateringspligt for Digitale Elementer

En central nyskabelse er indførelsen af en opdateringspligt for sælgeren (§ 75 d). Sælgeren skal sikre, at forbrugeren modtager de opdateringer (herunder sikkerhedsopdateringer), der er nødvendige for at holde varen fri for mangler.

• For løbende levering gælder pligten i hele leveringsperioden.
• For enkeltstående leveringer gælder pligten i en periode, som køberen med rimelighed kan forvente. For varer med digitale elementer er denne periode mindst 2 år. Sælgeren er ikke ansvarlig for mangler, der opstår, fordi køberen undlader at installere en leveret opdatering, forudsat at køberen er blevet korrekt informeret.

Ændringer i Bevisbyrde og Reklamationsret

Formodningsreglen, som letter bevisbyrden for forbrugeren, ændres markant.

Dette betyder, at hvis en mangel viser sig inden for det første år efter levering, formodes den at have været til stede på leveringstidspunktet. For digitalt indhold/tjenester, der leveres løbende, gælder særlige regler om bevisbyrde for hele leveringsperioden.

Reklamationsfristen på 2 år bibeholdes, men for digitalt indhold og tjenester, der leveres løbende, kan fristen strække sig ud over 2 år, afhængigt af aftalens varighed.

Forbrugerens Rettigheder ved Mangler

Reglerne for forbrugerens beføjelser ved mangler (§§ 78-78 e) præciseres:

1. Afhjælpning eller Omlevering: Forbrugeren har som udgangspunkt ret til at vælge mellem reparation og ombytning. Sælgeren kan afvise, hvis det er umuligt eller medfører uforholdsmæssige omkostninger.
2. Forholdsmæssigt Afslag eller Ophævelse: Forbrugeren kan kræve afslag i prisen eller hæve købet, hvis afhjælpning/omlevering mislykkes, ikke sker inden for rimelig tid, eller hvis manglen er tilstrækkelig alvorlig. Forbrugeren kan dog ikke hæve købet, hvis manglen er uvæsentlig (gælder ikke for digitale ydelser betalt med data).

Regler for Handelsmæssige Garantier

Reglerne for handelsmæssige garantier opdateres i både købeloven (§ 86 a) og markedsføringsloven (§ 17).

• Garantien skal udleveres til forbrugeren på et varigt medium (f.eks. e-mail eller papir).
• Garantien skal klart og tydeligt oplyse om, at den ikke påvirker forbrugerens lovbestemte rettigheder (reklamationsretten).
• Overtrædelse af oplysningskravene i markedsføringsloven kan nu straffes med bøde.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

• For fysiske varer gælder de nye regler for aftaler indgået efter denne dato.
• For digitalt indhold og digitale tjenester gælder de nye regler for ydelser leveret efter denne dato, også selvom aftalen er indgået før, dog med visse undtagelser.

Udvidet Anvendelsesområde og Nye Definitioner

Lovforslaget udvider forbrugeraftalelovens anvendelsesområde, så det tydeligt omfatter aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester. Dette gælder også, når forbrugerens modydelse ikke er penge, men personoplysninger. Aftaler, hvor personoplysninger udelukkende behandles for at levere ydelsen eller opfylde lovkrav, er dog undtaget.

Der indføres en række nye definitioner i loven for at skabe klarhed, herunder:

• Varer med digitale elementer: Fysiske genstande, der er afhængige af digitalt indhold eller en digital tjeneste for at fungere.
• Onlinemarkedsplads: En tjeneste (f.eks. et website eller en app), der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med andre erhvervsdrivende eller forbrugere.
• Digital tjeneste: Tjenester, der muliggør behandling, lagring eller deling af data i digital form (f.eks. cloud-tjenester, sociale medier).

Nye Oplysningskrav for Erhvervsdrivende

Lovforslaget skærper og udvider den erhvervsdrivendes oplysningspligt over for forbrugeren før en aftale indgås.

Specifikke nye oplysningspligter:

• Personaliseret prissætning: Erhvervsdrivende skal oplyse, hvis en pris er blevet personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstagning (profilering).
• Kommunikationsmidler: Erhvervsdrivende skal oplyse om alle onlinekommunikationsmidler, der giver forbrugeren mulighed for at gemme korrespondance på et varigt medium.
• Onlinemarkedspladser (§ 8 a): Udbydere af onlinemarkedspladser pålægges en særlig oplysningspligt. De skal klart og forståeligt informere om:
  • Identiteten på den tredjepart, der udbyder varen/tjenesten.
  • Hvorvidt tredjeparten er erhvervsdrivende eller privatperson.
  • At EU-forbrugerrettigheder ikke gælder, hvis sælger er en privatperson.
  • Hvordan forpligtelserne (f.eks. levering, fortrydelse) er fordelt mellem markedspladsen og tredjeparten.
  • De vigtigste parametre for rangordningen af tilbud i søgeresultater og deres relative betydning.

Ændringer vedrørende Fortrydelsesret

Reglerne for fortrydelsesret tilpasses den digitale virkelighed:

• Digitale ydelser betalt med data: For tjenesteydelser, der betales med personoplysninger, bortfalder fortrydelsesretten, når tjenesten er fuldt udført. For digitalt indhold bortfalder den, når leveringen (f.eks. download/streaming) påbegyndes.
• Digitale ydelser betalt med penge: For at fortrydelsesretten kan bortfalde, kræves forbrugerens udtrykkelige samtykke, anerkendelse af at miste fortrydelsesretten, og at den erhvervsdrivende har givet en bekræftelse herpå.
• Forbrugerens data ved fortrydelse (§ 22 a): Ved fortrydelse af en aftale om en digital ydelse skal den erhvervsdrivende afholde sig fra at bruge indhold (undtagen personoplysninger), som forbrugeren har genereret. Forbrugeren har ret til at få dette indhold stillet til rådighed gratis og i et maskinlæsbart format.

Nemmere Opsigelse af Løbende Aftaler

En ny bestemmelse (§ 28 a) indføres, som sikrer, at forbrugere kan opsige en aftale om løbende levering (f.eks. abonnementer) på samme medie eller tekniske platform, som aftalen blev indgået på. Det skal være lige så let at opsige en aftale, som det er at indgå den.

Ændringer i Aftaleloven

• Urimelige vilkår (§ 38 c): Et aftalevilkår, der er urimeligt og ikke har været individuelt forhandlet, kan ikke længere ændres eller tilsidesættes delvist. Det skal tilsidesættes helt. Aftalen fortsætter uden vilkåret, hvis det er muligt.
• Straf for brug af urimelige vilkår (§ 38 f): Justitsministeren får bemyndigelse til, efter indstilling fra Forbrugerombudsmanden, at fastsætte regler om, at anvendelse af klart urimelige standardvilkår i forbrugeraftaler kan straffes med bøde.

Tilsyn og Skærpede Sanktioner

For at sikre en mere effektiv håndhævelse indføres der markant strengere sanktioner for visse overtrædelser.

Denne skærpede bøderamme gælder for overtrædelser af en lang række bestemmelser i forbrugeraftaleloven samt for brug af urimelige standardvilkår omfattet af de nye regler i aftaleloven. Forbrugerombudsmandens tilsyn med lovene kodificeres.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 28. maj 2022.