Berlingske frifundet af Pressenævnet for dækning af Højesteretsdom om tortgodtgørelse

Berlingske berigtigede efter offentliggørelsen fejlen om, hvem der havde fremsat erstatningskravet, men fastholdt i øvrigt, at dækningen var i overensstemmelse med god presseskik, da der var tale om en nyhedsartikel om en domsafsigelse.

Pressenævnet traf afgørelse om ikke at udtale kritik af Berlingske. Nævnet vurderede sagen i forhold til Medieansvarsloven § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Nævnets begrundelse

Pressenævnet lagde vægt på følgende punkter i deres vurdering:

• Faktuelle fejl: Selvom oplysningen om anklagemyndighedens rolle var forkert, fandt nævnet det ikke kritisabelt, da fejlen blev rettet hurtigt, og den ikke blev anset for at være væsentlig i den samlede sammenhæng.
• Forelæggelse af citater: Nævnet vurderede, at advokatens udtalelser om "grov krænkelse" og de beskrevne aktionsformer klart fremstod som advokatens subjektive og faglige vurdering af dommen og sagens karakter. Da der var tale om reaktioner på en retslig afgørelse, udløste det ikke en pligt for mediet til at forelægge udtalelserne for [Klager] inden offentliggørelse.
• Objektivitet i retsreportagen: Nævnet fandt, at artiklen gav et retvisende billede af sagens juridiske gang. Det faldt inden for redaktørens redigeringsret at fravælge klagerens synspunkter, så længe den samlede dækning af domsafsigelsen var objektiv.

Afgørelse

Nævnet konkluderede, at Berlingske ikke havde handlet i strid med god presseskik. Afgørelsen blev truffet med henvisning til nævnets kompetence i Medieansvarsloven § 43. Der blev desuden henvist til redaktørens ansvar for indholdet jf. Medieansvarsloven § 12, uanset om materialet stammer fra et bureau som Ritzau.

3F rejste desuden klage over følgende punkter:

• At artikelserien var ensidig og havde en forudindtaget konklusion.
• At titlen ”Den beskidte alliance” var krænkende og misvisende.
• At mediet bragte et debatindlæg fra formanden for Det Faglige Hus, som indeholdt beskyldninger om ”mafialignende metoder”.
• At mediet anvendte ekspertkilder uden at oplyse om deres politiske tilhørsforhold.
• At Jyllands-Posten afviste at bringe et genmæle vedrørende dommens rækkevidde.

Fagforbundet påstod, at mediet bevidst udeladte centrale juridiske oplysninger for at understøtte en kritisk vinkel på fagbevægelsens økonomiske interesser og metoder.