Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag omhandler en omfattende klage fra fagforbundet 3F over Jyllands-Postens artikelserie med titlen ”Den beskidte alliance”, som blev bragt i foråret 2015. Artikelserien satte fokus på forholdene i hotelrengøringsbranchen og 3F’s praksis med at opkræve såkaldte administrationsbidrag fra lønmodtagere, der ikke var medlemmer af forbundet.
Sagens kernepunkt er dækningen af en dom fra Retten i Glostrup afsagt i november 2014. I denne sag blev en konkret ordning om administrationsbidrag kendt ulovlig, da den manglede gennemsigtighed, og da beløbet ikke stod i et rimeligt forhold til de faktiske udgifter til overenskomstvedligeholdelse. 3F klagede over, at Jyllands-Posten gennem artikelserien fremstillede denne dom som et generelt forbud mod administrationsbidrag, selvom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol under visse forudsætninger anerkender sådanne ordninger.
3F rejste desuden klage over følgende punkter:
Fagforbundet påstod, at mediet bevidst udeladte centrale juridiske oplysninger for at understøtte en kritisk vinkel på fagbevægelsens økonomiske interesser og metoder.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten og afviste anmodningen om genmæle.
Nævnet vurderede, at titlen ”Den beskidte alliance” var dækkende for artikelserien. Begrundelsen var, at ordet ”beskidte” både refererede til rengøringsbranchen og til den konkrete alliance mellem fagforening og arbejdsgiver, som Retten i Glostrup havde fundet ulovlig. Nævnet understregede redaktørens ret til at vælge vinkel og kilder.
Vedrørende omtalen af dommen bemærkede Pressenævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Jyllands-Posten fra starten havde præciseret, at administrationsbidrag under visse omstændigheder kan være lovlige. Nævnet fandt dog ikke, at den forenklede fremstilling var i strid med god presseskik, da den konkrete ordning hos 3F faktisk var blevet kendt ulovlig i retten.
Nævnet fandt ikke, at hverken debatindlægget fra Det Faglige Hus eller mediets egen lederartikel overskred de vide rammer for frisprog i den offentlige debat. Der blev lagt vægt på, at 3F fik mulighed for at bringe et modsvar kort efter.
Nævnet afviste kritikken af kildevalget og konstaterede, at det ikke er i strid med presseskik at udelade oplysninger om en ekspertkildes politiske engagement, når vedkommende udtaler sig i kraft af sin faglige ekspertise. Da der ikke var tale om forkerte faktiske oplysninger af væsentlig betydning, var 3F ikke berettiget til genmæle i henhold til Medieansvarsloven § 36, stk. 1.
| Punkt | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|
| Overskrift | Ikke kritik | Dækkende for branchens forhold og dommens resultat. |
| Domshåndtering | Ikke kritik | Selvom nuancer manglede, var den specifikke dom gengivet korrekt. |
| Debatindlæg | Ikke kritik | Vide rammer for kritik i debatindlæg; modsvar blev bragt. |
| Genmæle | Afvist | Betingelserne i medieansvarsloven var ikke opfyldt. |
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

Sagen udspringer af en episode ved en morgensamling på en privatskole i Assens i december 2014, hvor skolens leder angiveligt klædte to drenge fra de yngste klasser af som en del af underholdningen. DR Fyn og dr.dk dækkede efterfølgende forløbet intensivt i perioden januar til februar 2015, hvilket omfattede interviews med kritiske forældre, Børns Vilkår og skolens bestyrelse.
En gruppe på 45 forældre klagede til Pressenævnet over DR's dækning, som de anså for at være ensidig og partisk. Forældregruppen argumenterede for, at de støttende forældre ikke fik tilstrækkelig taletid til at nuancere billedet af skolelederen, som de beskrev som vellidt. De fremhævede blandt andet:
UNESCO uddeler for første gang en UNESCO-pris under temaet publicisme. Prisen går til det grønlandske mediehus Sermitsiaq for deres vedkommende nyhedsdækning til den grønlandske befolkning.
Udvalg om fremtidens mediestøtte anbefaler at erstatte det komplekse mediestøttesystem og dets særordninger med én samlet ordning, hvor det ikke er afgørende, om mediet udkommer som tekst, lyd, grafik, billeder eller video.
DR forsvarede dækningen med, at sagen handlede om myndighedernes vurdering af en skoleleders beføjelser, og at de løbende havde givet plads til både bestyrelsens og de støttende forældres synspunkter, når det var relevant for den nyhedsmæssige udvikling. DR anførte desuden, at de som medie har redigeringsret til at vælge de mest væsentlige kilder i en sag, der blev undersøgt af både politiet og Undervisningsministeriet.
| Part | Primære argumenter | Rolle i sagen |
|---|---|---|
| Forældregruppen | Krav om balance; følte sig overhørt og latterliggjort af DR. | Støtter af skolelederen |
| Kritiske forældre | Mente at adfærden var uacceptabel; politianmeldte lederen. | Klager i den oprindelige sag |
| DR | Redaktionel frihed; dækning af en sag af offentlig interesse. | Nyhedsformidler |

Sagen omhandler en klage fra virksomheden Forenede Care A/S over en artikel bragt i Århus Stiftstidende og på stiften.dk...
Læs mere
Sagen vedrører en klage over en notits i Kristeligt Dagblads redaktionelle årsrapport fra 2015, "Avisen under lup". Klag...
Læs mere