Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en tiltalt i en større straffesag vedrørende bedrageri for ca. 80 millioner kroner samt afpresning. Klagen er rettet mod mediet BT for en artikel publiceret på bt.dk, der beskriver de økonomiske omkostninger til forsvarersalærer og årsagerne til sagens forsinkelse.
Artiklen tog udgangspunkt i, at de tiltaltes forsvarere havde modtaget over tre millioner kroner i salær, før sagen overhovedet var påbegyndt i byretten. En væsentlig del af artiklen fokuserede på en forsinkelse af sagen på mere end 13 måneder, som ifølge artiklen skyldtes den hovedtiltaltes psykiske helbredstilstand.
Den tiltalte havde fremlagt erklæringer fra sin egen speciallæge i psykiatri, der vurderede, at han ikke var i stand til at overvære retsmøderne. Imidlertid blev Retslægerådet inddraget for at vurdere den tiltaltes tilstand, hvilket førte til en ny vurdering af hans evne til at deltage i retssagen.
Klageren, repræsenteret ved sin advokat, gjorde gældende, at BT havde tilsidesat god presseskik på flere punkter:
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af BT for overtrædelse af god presseskik. Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende punkter:
Nævnet konstaterede, at Retslægerådet i overensstemmelse med en kendelse fra Østre Landsret havde udtalt, at klagerens psykiske tilstand ikke var til hinder for fremmøde. Da artiklen specifikt beskæftigede sig med de psykiske vurderinger og ikke de somatiske forhold, fandt nævnet, at BT's beskrivelse af, at Retslægerådet havde "afvist" eller "underkendt" psykiaterens vurdering, var en korrekt gengivelse af sagens realitet på det foreliggende grundlag.
Vedrørende citaterne fra senioranklageren vurderede nævnet, at det klart fremstod som anklagerens subjektive vurdering og generelle retspolitiske kommentarer. Da Retslægerådet rent faktisk var nået til en anden konklusion end klagerens egen læge, var det ikke i strid med god presseskik at bringe disse udtalelser i den konkrete sammenhæng.
Pressenævnet præciserede i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 12, at BT som medie er fuldt ansvarlig for indholdet af artikler, de bringer, uanset om de er baseret på telegrammer fra nyhedsbureauer som Ritzau. Dog fandt nævnet i denne konkrete sag, at kravene til korrekt og objektiv nyhedsformidling var overholdt.
| Klagepunkt | Resultat | Begrundelse |
|---|---|---|
| Gengivelse af Retslægerådet | Ikke medhold | Gengivelsen var i overensstemmelse med de faktiske juridiske vurderinger |
| Brug af anklager-citat | Ikke medhold | Fremstod tydeligt som en subjektiv kildevurdering |
| Samlet god presseskik | Ikke medhold | Mediet overholdt kravene til objektivitet og korrekthed |
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
Sagen drejer sig om en klage over et nyhedstelegram udsendt af Ritzaus Bureau i februar 2016. Telegrammet omhandlede en større straffesag vedrørende svindel for 80 millioner kroner, som på daværende tidspunkt var betydeligt forsinket. Klageren, der i artiklen blev omtalt under initialerne "BH", mente, at bureauet havde tilsidesat god presseskik ved sin fremstilling af sagens faktiske omstændigheder.
Kernen i sagen var årsagen til forsinkelsen i byretssagen. Klagerens egen psykiater havde gennem 13 måneder vurderet, at klageren ikke var i stand til at deltage i retsmøder af helbredsmæssige årsager. Dette ændrede sig, da Retslægerådet blev inddraget i sagen for at foretage en uvildig vurdering af klagerens tilstand.
I telegrammet blev det beskrevet, hvordan Retslægerådet havde tilsidesat den tidligere psykiaters vurdering og fastslået, at klageren faktisk var i stand til at møde i retten. Dette førte til en diskussion om validiteten af lægeerklæringer udstedt af behandlende læger.
Politisk aftale om opdatering af medieansvarssystemet i en digital virkelighed præsenteres på et kort pressemøde i Kulturministeriet.
Advokatfirmaet Bruun & Hjejle har afsluttet sin undersøgelse af Forsvarets anskaffelse af ildstøttesystemer i januar 2023. Undersøgelsen konkluderer, at der skete fejl og var kritisable forhold hos de involverede myndigheder.
Klageren anførte gennem sin advokat, at Ritzaus Bureau havde bragt urigtige oplysninger ved at påstå, at Retslægerådet direkte havde "afvist" eller "underkendt" psykiaterens vurdering. Klageren mente desuden, at det var problematisk at bringe et citat fra en senioranklager, som udtalte sig generelt om patienters påvirkning af egne læger.
I artiklen var senioranklageren blandt andet citeret for følgende:
"En behandlende egen læge kan blive påvirket af en patient, der har en klar interesse i at få en erklæring, som kan betyde lovligt forfald."
Klageren mente, at dette citat i den konkrete kontekst mistænkeliggjorde både ham og hans læge, og at Ritzau bar ansvaret for at bringe disse negative antydninger under dække af at være en generel udtalelse.
De centrale spørgsmål i sagen var:
Sagen omhandler en klage fra en sønderjysk advokat over tre telegrammer udsendt af Ritzaus Bureau i marts 2016. Klageren...
Læs mereSagen omhandler en klage over en artikel bragt i BT i april 2016 samt en efterfølgende rettelse. Artiklen beskrev klager...
Læs mere