Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en sønderjysk advokat over tre telegrammer udsendt af Ritzaus Bureau i marts 2016. Klageren anførte, at telegrammerne indeholdt ukorrekte oplysninger, og at de ikke var blevet forelagt ham før offentliggørelse, hvilket han betragtede som en tilsidesættelse af god presseskik.
Det første telegram vedrørte en sag om overtrædelse af god advokatskik, hvor advokaten oprindeligt var blevet idømt en bøde af Advokatnævnet. Sagen handlede om advokatens adfærd i en voldtægtssag, herunder hans afhøring af et vidne og efterfølgende kommentarer på Facebook. Klageren påpegede, at overskriften var misvisende, da landsretten reelt havde nedsat hans bøde betydeligt i forhold til de tidligere instanser.
Det andet telegram omhandlede et krav om fratagelse af advokatens bestalling. Heri blev det hævdet, at advokaten havde beskyldt to politifolk for at lyve i en sag om trusler. Ritzaus Bureau erkendte senere, at dette beroede på en fejlfortolkning af et skriftligt svar fra advokaten.
Det tredje telegram beskrev en færdselssag, hvor advokaten var tiltalt for at have påkørt en bil. Telegrammet gengav et vidneudsagn fra en kvinde, der følte sig "angrebet" af advokaten. Klageren anførte, at Ritzaus Bureau ikke gengav vidneforklaringen korrekt i forhold til det, der reelt var ført til retsbogen.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ritzaus Bureau i de tre klagepunkter.
Vedrørende overskriften om bøden fandt nævnet, at selvom den kunne give indtryk af en helt ny bøde, fremgik det tydeligt af selve artiklen, at der var tale om en ankesag, hvor bøden var blevet nedsat. Nævnet vurderede derfor, at der var tilstrækkelig sammenhæng mellem overskrift og indhold i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 34.
Omkring gengivelsen af vidneudsagnet i færdselssagen erkendte nævnet, at Ritzaus Bureaus udlægning var ukorrekt og meningsforstyrrende i forhold til retsbogen. Da vidnet dog rent faktisk havde nævnt, at hun følte sig angrebet grundet advokatens rolle i en tidligere sag, fandt nævnet ikke, at fejlen var af en karakter, der krævede kritik.
Endelig vurderede nævnet Ritzaus Bureaus håndtering af de faktuelle fejl:
Nævnet lagde vægt på, at Ritzaus Bureau på eget initiativ havde udsendt rettelser og korrigerede telegrammer, så snart de blev bekendt med fejlene. Dette skete i overensstemmelse med de presseetiske regler om hurtig berigtigelse af faktiske fejl, hvorfor der ikke var grundlag for kritik.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
Sagen drejer sig om en klage over et nyhedstelegram udsendt af Ritzaus Bureau i februar 2016. Telegrammet omhandlede en større straffesag vedrørende svindel for 80 millioner kroner, som på daværende tidspunkt var betydeligt forsinket. Klageren, der i artiklen blev omtalt under initialerne "BH", mente, at bureauet havde tilsidesat god presseskik ved sin fremstilling af sagens faktiske omstændigheder.
Kernen i sagen var årsagen til forsinkelsen i byretssagen. Klagerens egen psykiater havde gennem 13 måneder vurderet, at klageren ikke var i stand til at deltage i retsmøder af helbredsmæssige årsager. Dette ændrede sig, da Retslægerådet blev inddraget i sagen for at foretage en uvildig vurdering af klagerens tilstand.
I telegrammet blev det beskrevet, hvordan Retslægerådet havde tilsidesat den tidligere psykiaters vurdering og fastslået, at klageren faktisk var i stand til at møde i retten. Dette førte til en diskussion om validiteten af lægeerklæringer udstedt af behandlende læger.
Advokatfirmaet Bruun & Hjejle har afsluttet sin undersøgelse af Forsvarets anskaffelse af ildstøttesystemer i januar 2023. Undersøgelsen konkluderer, at der skete fejl og var kritisable forhold hos de involverede myndigheder.
En ny måling viser, at mere end 7 ud af 10 danskere er tilfredse med de offentlige borgerrettede digitale løsninger som MitID, Digital Post og borger.dk, samt de to apps for sundhedskort og kørekort.
Klageren anførte gennem sin advokat, at Ritzaus Bureau havde bragt urigtige oplysninger ved at påstå, at Retslægerådet direkte havde "afvist" eller "underkendt" psykiaterens vurdering. Klageren mente desuden, at det var problematisk at bringe et citat fra en senioranklager, som udtalte sig generelt om patienters påvirkning af egne læger.
I artiklen var senioranklageren blandt andet citeret for følgende:
"En behandlende egen læge kan blive påvirket af en patient, der har en klar interesse i at få en erklæring, som kan betyde lovligt forfald."
Klageren mente, at dette citat i den konkrete kontekst mistænkeliggjorde både ham og hans læge, og at Ritzau bar ansvaret for at bringe disse negative antydninger under dække af at være en generel udtalelse.
De centrale spørgsmål i sagen var:
Sagen vedrører en artikel bragt på bt.dk i maj 2016, hvor en landskendt advokat fejlagtigt blev sat i forbindelse med de...
Læs mereSagen omhandler en klage fra en tiltalt i en større straffesag vedrørende bedrageri for ca. 80 millioner kroner samt afp...
Læs mere