Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
I januar 2015 bragte dagbladet BT samt deres onlineportal bt.dk en række artikler, der omhandlede en fars femårige kamp for at opnå forældremyndighed over sine børn. Artiklerne blev bragt i kontekst af en aktuel politisk debat om ligestilling mellem fædre og mødre i skilsmissesager og behovet for nye regler på området.
I artiklerne blev en navngiven far interviewet om sit forløb i retssystemet og Statsforvaltningen. Han rettede herunder meget alvorlige beskyldninger mod sin ekskone, som han hævdede havde:
Klageren, der er ekskonen til den interviewede mand, anførte, at hun aldrig blev kontaktet af mediet forud for offentliggørelsen. Hun betragtede artiklerne som en ensidig smædekampagne baseret på uverificerede påstande, der var stærkt krænkende og injurierende. Da hendes eksmand optrådte med fuldt navn og billede, var hun let identificerbar for deres fælles omgangskreds.
BT erkendte efterfølgende over for klageren, at det var en fejl, at hun ikke var blevet hørt. Mediet slettede artiklen fra deres hjemmeside og bragte en beklagelse i både den trykte avis og online, hvor de beklagede den manglende verificering og forelæggelse for modparten.
| Handling | Tidspunkt |
|---|---|
| Artikel i den trykte avis | 27. januar 2015 |
| Artikel på bt.dk | 29. januar 2015 |
| Klage til BT og Pressenævnet |
| 31. januar 2015 |
| BT erkender fejl og sletter artiklen | 2. og 3. februar 2015 |
| Beklagelse bringes på bt.dk og i print | 3. og 4. februar 2015 |
Pressenævnet udtalte kritik af BT for overtrædelse af god presseskik i medfør af Medieansvarsloven § 34, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på, at artiklerne indeholdt meget alvorlige beskyldninger af særligt agtelsesforringende og skadelig karakter. Ifølge de vejledende regler for god presseskik skal sådanne oplysninger efterprøves i særlig grad, herunder ved forelæggelse for den, beskyldningerne retter sig mod.
"Pressenævnet finder, at [Faren] i artiklerne dermed fremsætter så alvorlige beskyldninger og anklager af særligt agtelsesforringende og skadelig karakter, at oplysningerne burde have været forelagt [Klager], så hun havde haft mulighed for at svare på beskyldningerne."
Selvom BT reagerede hurtigt ved at slette artiklerne og bringe en beklagelse, fandt nævnet, at den oprindelige tilsidesættelse af høringspligten var så væsentlig, at det medførte kritik.
Da klageren udtrykkeligt havde frabedt sig yderligere offentlig opmærksomhed omkring sagen af hensyn til sine børn, pålagde Pressenævnet dog ikke BT at offentliggøre selve kendelsen om kritikken.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
Sagen vedrører en klage over to artikler publiceret i Metroxpress og på mx.dk i maj 2016, som omhandlede en forældremyndighedssag mellem en dansk far og en østrigsk mor. Sagens baggrund strækker sig tilbage til 2010, hvor moderen flyttede til Østrig med parrets fælles barn. Efterfølgende tildelte de danske domstole faderen den fulde forældremyndighed, en afgørelse der blev stadfæstet af Østre Landsret i 2011. Da de østrigske myndigheder afviste at udlevere barnet til Danmark, hentede faderen i 2012 barnet i Østrig og kørte det til Danmark. Retten i Helsingør og Østre Landsret vurderede senere i 2012, at der ikke var tale om en ulovlig børnebortførelse, da faderen handlede i overensstemmelse med sin juridiske ret til barnet. I 2016 traf FN’s Kvindekomité imidlertid en afgørelse, der kritiserede Danmarks håndtering af sagen og anbefalede, at barnet blev tilbageleveret til moderen i Østrig. Metroxpress dækkede denne nyhed under overskrifter, der refererede til barnet som "kidnappet". Faderen klagede over, at artiklerne var faktuelt forkerte ved at betegne ham som kidnapper i direkte strid med danske domstolsafgørelser. Han anførte desuden, at han ikke var blevet hørt korrekt før offentliggørelsen, da mediets eneste kontaktforsøg var en Facebook-besked, som han ikke havde læst. Endelig klagede han over, at artiklerne indeholdt links til irrelevante historier om voldtægt og vold, hvilket han fandt ærekrænkende.
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
Undersøgelsen kommer både til at se på ægteskaber, som er indgået for flere årtier siden, og anerkendelse af ægteskaber, som er indgået de senere år.
Sagen omhandler en klage fra Foreningen Far over et debatindlæg bragt i Politiken med titlen ”Forbudt for børn”. Indlægg...
Læs mereSagen vedrører en artikel bragt på bt.dk i maj 2016, hvor en landskendt advokat fejlagtigt blev sat i forbindelse med de...
Læs mere