Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over en artikel bragt i BT i april 2016 samt en efterfølgende rettelse. Artiklen beskrev klageren som en central person i danmarkshistoriens største selskabstømmersager i 1990'erne og indeholdt en række specifikke oplysninger om hans kriminelle fortid, herunder omfanget af svindlen og hans afsoningsforhold.
Klageren identificerede fem punkter i artiklen, som han mente var faktuelt forkerte:
Klageren anførte, at de faktiske forhold var markant anderledes, herunder at antallet af selskaber var væsentligt lavere, og at de økonomiske tab for staten var blevet tilbagebetalt gennem civile søgsmål. BT erkendte to fejl vedrørende antallet af selskaber og afsoningstiden i England og bragte en rettelse i juni 2016. Klageren var dog ikke tilfreds med rettelsens indhold, layout eller placering og krævede et egentligt genmæle.
Pressenævnet traf afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til yderligere genmæle eller berigtigelse ud over det, BT allerede havde foretaget. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Medieansvarsloven § 36, stk. 1.
| Klagepunkt | Pressenævnets vurdering | Resultat |
|---|---|---|
| "Største selskabstømmer" | Betragtes som en subjektiv vurdering og ikke en faktuel oplysning. | Ikke genmæle |
| Antal selskaber (1.600) | Oplysningen var forkert (faktisk 170), men fejlen var ikke egnet til at påføre væsentlig yderligere skade i konteksten. | Ikke genmæle |
| Beløb på 332 mio. kr. | Beløbet svarede til de skyldige skatter i selskaberne, hvilket støttes af myndighedernes oplysninger. | Ikke genmæle |
| Afsoning i England | Faktuel fejl (sentens vs. faktisk afsoning), men fejlen blev anset for mindre væsentlig i den samlede sammenhæng. | Ikke genmæle |
| Gemte værdier i udlandet | Oplysningen anses for korrekt baseret på en dom for skyldnersvig fra 2015. | Ikke genmæle |
Pressenævnet lagde vægt på, at selvom visse oplysninger om antallet af selskaber og den præcise afsoningstid var teknisk forkerte, var de ikke af en sådan karakter, at de påførte klageren en væsentlig skade, som ikke allerede var dækket af de korrekte oplysninger om hans omfattende kriminalitet. Nævnet godkendte desuden BT's rettelsesprocedure og placering i avisen som værende i overensstemmelse med god presseskik. Da den påklagede artikel ikke blev fundet på avisens hjemmeside, var der ikke grundlag for at kræve yderligere tiltag på nettet.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
Sagen vedrører en artikel bragt på bt.dk i maj 2016, hvor en landskendt advokat fejlagtigt blev sat i forbindelse med det omfattende læk af dokumenter fra Panama, kendt som "Panama Papers". BT bragte en nyhed med advokatens navn og et billede af ham, under overskriften om at han optrådte i de kontroversielle papirer.
BT havde foretaget en søgning i den offentliggjorte database fra det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ). Ved søgning på navne fra Danmark fandt mediet advokatens navn og publicerede på den baggrund artiklen med et billede af klageren foran Højesteret. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at der var tale om en navneforveksling, idet det var advokatens bror, der optrådte i databasen og ikke advokaten selv.
Da fejlen blev opdaget, ændrede BT artiklens overskrift, fjernede billedet af advokaten og indsatte en underrubrik, hvor fejlen blev beklaget. Der blev dog ikke bragt en selvstændig nyhedsartikel om rettelsen i mediets løbende nyhedsstrøm.
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
Politisk aftale om opdatering af medieansvarssystemet i en digital virkelighed præsenteres på et kort pressemøde i Kulturministeriet.
Klageren anførte, at omtalen var agtelsesforringende og skadelig for hans advokatvirksomhed. Han pegede desuden på, at ICIJ-databasen indeholder en eksplicit advarsel om, at mange personer kan have samme navn, og at identiteten bør bekræftes via adresser eller andre data, før man drager konklusioner. Klageren mente ikke, at BT havde foretaget tilstrækkelig kontrol af oplysningerne eller forsøgt en reel skadesbegrænsning.
BT erkendte fejlen og forklarede, at de forgæves havde forsøgt at kontakte advokaten på telefonnumre fundet via nummeroplysningen før publicering. Mediet mente, at de ved hurtigt at opdatere artiklen med en beklagelse og foretage en personlig undskyldning fra chefredaktøren havde handlet korrekt for at rette op på fejlen.
Sagen omhandler en klage fra en tidligere forstander for bostedet [Bostedet] over en artikel bragt i Ugeavisen Faaborg. ...
Læs mereSagen omhandler en klage fra et ægtepar over DR-programmet ”Finanskrisen Forfra – business as usual”, der blev sendt på ...
Læs mere