Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandlede tre hovedspørgsmål: gyldigheden af udlejers el- og vandregnskab for 2024, samt tvist om lejens størrelse og anvendelsen af reglerne om fri lejefastsættelse.
Lejeren havde indbragt sagen for Huslejenævnet med indsigelser mod både el- og vandregnskabet.
Udlejeren gjorde gældende, at der var fri lejefastsættelse, dels fordi lejemålet tidligere havde været anvendt udelukkende til erhvervsformål (bibliotek, børnehave), jf. Lejeloven § 54, stk. 1, og dels fordi ejendommen faldt ind under den såkaldte 80/20-regel, jf. Lejeloven § 6, stk. 2, da mere end 80% af arealet den 1. januar 1980 blev brugt til andet end beboelse.
Lejeren påstod, at lejen på 6.628,77 kr. væsentligt oversteg det lejedes værdi, jf. Lejeloven § 45, stk. 1, især da lejligheden kun var to værelser (ifølge BBR) og bar præg af sin fortid som skolebygning. Udlejeren gjorde indsigelse mod fristens overholdelse, idet lejeren havde boet i lejemålet i 5,5 år og burde have indbragt sagen inden for 1 år efter lejestart, jf. Lejeloven § 45, stk. 4.
Huslejenævnet fandt, at lejeren fik delvist medhold i sine krav, særligt vedrørende lejens størrelse, hvor nævnet nedsatte lejen markant og tilkendte lejeren tilbagebetaling.
Nævnet afviste udlejers påstand om fri lejefastsættelse. Selvom lejemålet havde været anvendt udelukkende til erhvervsformål før 1991, opfyldte lejeaftalen ikke kravet i Lejeloven § 54, stk. 2 om, at det tydeligt skulle fremgå af kontrakten, at lejemålet var omfattet af reglerne om fri lejefastsættelse.
Nævnet fandt, at ejendommen var en 80/20-ejendom, jf. Lejeloven § 6, stk. 2, men dette fritog ikke udlejeren fra kravet om, at lejen ikke måtte overstige det lejedes værdi, jf. Lejeloven § 45, stk. 1.
Nævnet påpegede desuden, at udlejers a conto bidrag var for høje, da de samlede bidrag for 1 år højst må opkræves med den forventede udgift for regnskabsperioden, jf. Lejeloven § 71, stk. 3.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende et varmeregnskab for perioden 1. januar til 31. december 2022. Udlejeren krævede efterbetaling for varmeudgifter, men lejeren gjorde indsigelse mod kravet med henvisning til, at varmeregnskabet var aflagt for sent og baseret på ukorrekte målinger.
Udlejer fremsendte oprindeligt et varmeregnskab den 11. maj 2023 med et efterbetalingskrav på 26.355,67 kr. Kort tid efter, den 24. maj 2023, fremsendte udlejer et nyt, rettet regnskab med et reduceret krav på 22.387,69 kr. Udlejer fastholdt, at regnskabet var fremsendt rettidigt, idet det første regnskab blev sendt inden for 3 måneder efter modtagelse af den endelige afregning fra forsyningsanlægget, jf. Lejeloven § 75, 2. pkt.. Lejeren bestred dette og anførte, at regnskabet var for sent, og at de anvendte varmeopmålinger var mangelfulde og ukorrekte. Lejeren havde desuden rykket for regnskabet telefonisk i april 2023.
Oversigt over otte nye afgørelser fra 2025 vedrørende tvister om el og fjernvarme, herunder sager om merforbrug, ubebyggede grunde og fortrydelsesret.
Læs om nævnets praksis og hvordan sager vedrørende høje elpriser vurderes på baggrund af de mange klager fra 2023.
Huslejenævnet indhentede en udtalelse fra Brunata A/S, der havde udarbejdet varmeregnskabet. Det fremgik, at det oprindelige regnskab af 18. marts 2023 (fremsendt til lejer 11. maj 2023) var baseret på fiktive og selvopfundne aflæsninger, som en tidligere ansat havde indtastet. De anvendte aflæsninger var altså ikke baseret på reelle måleraflæsninger. Det korrigerede regnskab, fremsendt den 24. maj 2023, var derimod baseret på faktiske måleraflæsninger, som først blev foretaget medio maj 2023. Brunata oplyste desuden, at der havde været en markant stigning i ejendommens samlede udgift til varme, næsten en fordobling af prisen pr. kubikmeter fra 2021 til 2022, hvilket havde stor betydning for regningens størrelse, selvom lejerens forbrug i enheder var lavere i 2022 end i 2021. Lejeren fremlagde også et notat vedrørende mangler konstateret efter et energicheck af ejendommen.

Sagen omhandler en tvist vedrørende varmeregnskabet for perioden 1. januar til 31. december 2022 for et lejemål i Gentof...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejers fraflytning fra et lejemål. Lejer indbragte sag...
Læs mereForslag til Lov om boligforhold