Sø- og Handelsretten: Kendelse om anfægtelse af forlig vedrørende opfinderskab og ejendomsret til patenter

Retten vurderede endvidere non-compete klausulen. Selvom den i sin oprindelige form var restriktiv, fandt retten, at den i det konkrete tilfælde var rimelig i en periode på 12 måneder, men urimelig herefter. Misbrug af erhvervshemmeligheder fandt sted inden for denne periode.

Retten tilkendte Nuevolution A/S et erstatningsbeløb, dog væsentligt lavere end det påståede:

Sagsøgte blev desuden pålagt at betale en del af sagsomkostningerne.

Kort tid efter deres fratræden startede Jean Mathiesen NEV (oprindeligt Acre Calidus), og Jesper Darum og Claus Dolleris tilsluttede sig senere som medejere. NEV indleverede patentansøgningerne i juli 2019.

WindowMasters Argumenter

WM krævede, at patenterne skulle overføres til dem, idet opfindelserne ifølge Opfinderloven § 5 var begået i tjenesten. De gjorde gældende, at grundidéen til opfindelserne (mindste motor, modulopbygning, løsning af bananeffekten) var opstået og bearbejdet i WMa-projektet, hvilket understøttes af retspraksis, der lægger vægt på, hvem der er "idé-manden" (Pfaff-dommen).

WM påpegede, at NEV's udviklingsproces var udokumenteret og hurtig, hvilket skabte en formodning for ulovlig brug af fortrolig viden, herunder "negativ know-how" (viden om hvad der ikke virker). WM krævede desuden anerkendelse af misbrug af forretningshemmeligheder, herunder kontaktoplysninger til deres faste leverandør af tandhjul, [redacted].

"Overordnet er der en klar formodning imod, at Nordic Eco Vent, Jean Matthiesen og Jesper Darum på så kort tid på selvstændig vis ville være nået til opfindelserne ifølge Stridspatentansøgningerne uden retsstridig brug af forretningshemmeligheder og know-how hidrørende fra WindowMaster..."

Nordic Eco Vents Argumenter

NEV påstod frifindelse. De hævdede, at:

• Idéen om en mindre, modulopbygget vinduesåbner var almindeligt kendt teknik i branchen (kendt fra konkurrenter som STG), og at WMa-projektet ikke havde frembragt patenterbar nyhed.
• De beskrevne opfindelser i PA '915 og '916 adskilte sig væsentligt fra WMa-projektets koncepter. For eksempel løste PA '915's beslagløsning "bananeffekten" ved at placere ophænget inde i huset tæt på kæden, hvilket ikke var en løsning fundet i WMa-projektet, der fokuserede på endebeslag.
• PA '916's "ægte modularitet" tillod vilkårlig sammensætning af moduler også efter produktion, i modsætning til WMa-projektets "produktionsmodularitet".
• Kontakten til leverandøren [redacted] var ikke et misbrug af forretningshemmeligheder, da leverandøren var let at finde via Google og udtryk for almindelig branchekendskab.

Rettens Vurdering af Patentkravene

Retten foretog en detaljeret vurdering baseret på syn og skøn af, om de godkendte kendetegnende træk i PA '915 og PA '916 kunne genfindes i WMa-projektet.

PA '915 (Beslag): Selvom indledende kravtræk var kendt teknik og genfandtes i WMa-projektet, fandt retten, at det kendetegnende træk – monteringsstrukturer roterbart fastgjort i huset, hvor afstanden mellem fastgørelsespunkterne er mindre end husets længde (inden for de to centrale fjerdedele) – ikke var godtgjort at være genfundet i WMa-projektet. WMa-projektet fokuserede på beslag i enderne, og den cyanfarvede skitse (bilag 25) blev anset for at have haft ringe betydning.

PA '916 (Moduler): De kendetegnende træk (inklusive den samme beslagløsning som i PA '915, og kravet om en tredje forbindelsesdel i den modsatte ende), kunne ifølge skønsmanden ikke genfindes samlet i WMa-projektet.

Retten konkluderede, at opfindelserne adskilte sig på en sådan måde fra WMa-projektet, at de ikke kunne anses for begået i WindowMaster-regi.