Sag om markedsføringsretlige og patentretlige aspekter - Kompetence spørgsmål

Baggrund

Sagen drejer sig om en tvist mellem Novozymes A/S og en gruppe tidligere ansatte, der startede virksomheden Maxygen ApS. Novozymes anklagede de sagsøgte for at have handlet i strid med Markedsføringsloven og for at have tilegnet sig rettigheder til en opfindelse, som Novozymes mente at være retmæssig indehaver af.

Påstande

Novozymes nedlagde følgende påstande:

• Anerkendelse af, at de sagsøgte havde handlet i strid med Markedsføringslovens § 10, stk. 2 og § 10, stk. 4.
• Anerkendelse af, at Novozymes var rette indehaver af opfindelsen i de sagsøgtes patentansøgning.
• Overførsel af patentansøgningen til Novozymes.

De sagsøgte påstod frifindelse og subsidiært, at sagen skulle henvises til Østre Landsret, primært pga. sagens patentretlige karakter.

Argumenter for henvisning

De sagsøgte argumenterede for, at sagen primært var en patentsag, og at afgørelsen ville kræve en sagkyndig vurdering. De mente, at påstanden om overtrædelse af Markedsføringsloven var underordnet og alene et supplement til patenttvisten.

Argumenter imod henvisning

Novozymes argumenterede for, at sagen væsentligst var en markedsføringssag med ansættelsesretlige aspekter, og at Sø- og Handelsretten derfor var kompetent. Novozymes anførte, at de sagsøgte uberettiget havde brugt viden om patentforhold hidrørende fra deres ansættelse hos Novozymes.

Rettens Begrundelse

Retten lagde vægt på, at Novozymes overvejende støttede sagen på krænkelser af Markedsføringsloven. Retten henviste til forarbejderne til Markedsføringslovens § 14, hvoraf det fremgår, at sager, der overvejende støttes på en krænkelse af Markedsføringsloven, henhører under Sø- og Handelsretten.

Sø- og Handelsretten bestemte, at sagen skulle fremmes i sin helhed ved Sø- og Handelsretten, da retten fandt, at Novozymes overvejende støttede sagen på krænkelser af Markedsføringsloven, jf. retsplejelovens § 9, stk. 3, nr. 6, jf. Markedsføringslovens § 14.

Anket til Højesteret (j.nr. 165/05) den 11. maj 2005. Sagen er sluttet i Højesteret den 3. juni 2005.