Sag om midlertidigt forbud vedrørende forretningshemmeligheder; kopiering af data ikke tilstrækkeligt relateret til standardprodukter

Sagen omhandlede en anmodning fra Selskab 1 om et midlertidigt forbud og påbud mod en tidligere ansat, A, samt Selskab 2 og Selskab 3, som A var tiltrådt som direktør for. Selskab 1 påstod, at A ulovligt havde kopieret og tilegnet sig forretningshemmeligheder, herunder kundespecifikke løsninger og produktionsdata, med henblik på at etablere en konkurrerende virksomhed.

Sagens Baggrund

A var ansat som projektingeniør hos Selskab 1 og opsagde sin stilling den 29. januar 2020 med fratrædelse ultimo februar 2020. Han blev bortvist den 20. februar 2020 på grund af mistanke om usædvanlig aktivitet i IT-systemet og kopiering af forretningshemmeligheder. Den 1. april 2020 tiltrådte A som direktør for Selskab 3, der er ejet af Selskab 2.

Selskab 1 producerer ventil- og pumpebrøndsprodukter, herunder standardvarer og specialordrer. Selskab 2 sælger rørsystemer, og Selskab 3 udvikler afspærringsprodukter til fiskeopdræt. Selskab 1 hævdede, at deres produkter og kundespecifikke løsninger var komplekse og tog lang tid at udvikle, og at produktions-tegninger ikke var offentligt tilgængelige.

IT-tekniske Undersøgelser

• Improsec (for Selskab 1): En rapport fra marts 2020 viste, at A havde tilsluttet eksterne medier (Apollo og Toshiba) til sin arbejdscomputer i perioden december 2019 til januar 2020. Rapporten konkluderede, at der sandsynligvis var kopieret forretningsrelaterede data til disse eksterne drev.
• CompliT (for Selskab 3): En undersøgelse af A's arbejdscomputer hos Selskab 3 for perioden februar til juni 2020 konkluderede, at der ikke var tilgået oplysninger fra eksterne drev.

Parternes Påstande og Anbringender

Selskab 1's påstande:

• Forbud mod A, Selskab 3 og Selskab 2 mod at kontakte 19 specifikke kunder og indgå aftaler om afspærringsprodukter i perioden 20. februar 2020 til 20. februar 2023.
• Forbud mod at opstarte produktion af de nævnte produkter.
• Påbud om udlevering af eksterne harddiske og USB-pinde med kopieret materiale.
• Forbuddet skulle nedlægges uden sikkerhedsstillelse.

Selskab 1 argumenterede for, at A ulovligt havde tilegnet sig forretningshemmeligheder, jf. Lov om forretningshemmeligheder § 2 og § 4, og at der var et klart behov for et midlertidigt forbud for at beskytte deres rettigheder. De henviste til, at A havde erkendt at have flyttet oplysninger til private drev og ikke afleveret disse ved fratrædelse. De mente, at oplysningerne var hemmelige, havde handelsværdi og var beskyttet af rimelige foranstaltninger.

A, Selskab 2 og Selskab 3's påstande:

• Begæringen om midlertidigt forbud skulle nægtes fremme.

De bestred, at der forelå forretningshemmeligheder, at A ulovligt havde erhvervet eller videregivet oplysninger, og at der var en umiddelbar risiko herfor. De anførte, at Selskab 1's produkter var almindeligt kendte og let kunne reverse-engineeres, og at A kun havde taget ubetydelige oplysninger og generel viden. De hævdede, at A's brug af eksterne medier var til arbejdsformål (sikkerhedskopier) og alment kendt. De bestred også, at A havde kontaktet Selskab 1's kunder, da mange var fælles kunder. Endelig argumenterede de for, at et forbud ville være uforholdsmæssigt og krævede en betydelig sikkerhedsstillelse, hvis forbuddet blev meddelt.

Sø- og Handelsretten nægtede at fremme Selskab 1's anmodning om midlertidigt forbud mod A, Selskab 3 og Selskab 2.

Retten fandt det sandsynliggjort, at A i perioden fra den 26. december 2019 til den 27. januar 2020 havde foretaget en omfattende kopiering af materiale fra Selskab 1's IT-system, herunder data vedrørende samtlige specialordrer fra 2005-2016. Disse data blev anset for at have meget høj værdi for Selskab 1.

Imidlertid fandt retten det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort:

• At de kopierede data udgjorde forretningshemmeligheder af relevans for de produkter, der ville blive omfattet af den nedlagte forbudspåstand. Retten bemærkede, at Selskab 1's produkter i deres grundform overvejende udgjorde simple standardprodukter, og at der ikke var identificeret specifikke tekniske træk som forretningshemmeligheder.
• At A havde erhvervet oplysninger om de allerede kendte kunder på markedet, som ikke også kunne erhverves fra kunderne selv.
• At A havde videregivet oplysninger til Selskab 3 og Selskab 2. Retten henviste til manglende indicier i form af sammenfald i tekniske træk ud over standardkomponenter og manglende bevis for, at Selskab 3 eller Selskab 2 var i besiddelse af eller havde modtaget oplysninger fra Selskab 1 via A.

Da ingen af de sagsøgte blev fundet i besiddelse af de genstande, der var nævnt i bilag 14, blev anmodningen om forbud nægtet fremme. Sagens omkostninger blev ophævet, jf. Retsplejeloven § 312, stk. 3, på grund af sagens særlige omstændigheder.