Forslag til Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

Forbud mod urimelig handelspraksis

Loven opdeler urimelig handelspraksis i to kategorier: praksisser, der altid er forbudt (den sorte liste), og praksisser, der er forbudt, medmindre de er aftalt klart og utvetydigt på forhånd (den grå liste).

Maksimale betalingsfrister (§§ 3-4)

Loven fastsætter bindende maksimale betalingsfrister, som afhænger af leverandørens og køberens årlige omsætning samt varetypen. Reglerne gælder ikke, hvis købers årlige omsætning er 2 mio. euro eller mindre.

Betalingsfristen regnes fra leveringstidspunktet eller fra den dato, hvor betalingsbeløbet fastsættes, alt efter hvad der er senest.

Absolut forbudte praksisser ("Den sorte liste", § 5)

Følgende handlinger er altid forbudt:

• At annullere ordrer på letfordærvelige varer med et varsel på under 30 dage.
• Ensidigt at ændre væsentlige vilkår i en leveringsaftale (f.eks. pris, mængde, kvalitet, leveringstidspunkt).
• At kræve betaling fra leverandøren for forhold, der ikke vedrører salget af leverandørens produkter.
• At kræve, at leverandøren dækker tab eller forringelse af varer, der sker hos køberen, uden at det skyldes leverandørens fejl.
• At nægte at give en skriftlig bekræftelse af en aftale, hvis leverandøren anmoder om det.
• Ulovligt at erhverve, bruge eller videregive leverandørens forretningshemmeligheder.
• At true med eller iværksætte handelsmæssige repressalier, hvis en leverandør udøver sine juridiske rettigheder (f.eks. klager).
• At kræve kompensation fra leverandøren for omkostninger ved behandling af kundeklager, når der ikke er fejl hos leverandøren.

Praksisser forbudt uden klar forudgående aftale ("Den grå liste", § 6)

Følgende handlinger er forbudt, medmindre de er aftalt klart og utvetydigt i leveringsaftalen eller en efterfølgende aftale:

• At returnere usolgte varer til leverandøren uden at betale for dem eller for bortskaffelsen.
• At opkræve betaling fra leverandøren for oplagring, udstilling eller listning af produkter.
• At kræve, at leverandøren betaler for prisnedslag i forbindelse med salgsfremstød.
• At kræve, at leverandøren betaler for køberens reklame eller markedsføring af produkterne.
• At opkræve betaling fra leverandøren for personale til indretning af salgslokaler.

Hvis køberen opkræver betaling for disse ydelser, skal leverandøren efter anmodning modtage et skriftligt overslag over omkostningerne.

Håndhævelse, klager og beføjelser

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) udpeges som den uafhængige håndhævelsesmyndighed.

• Klageadgang: Leverandører og deres organisationer kan indgive klager til KFST. For at beskytte leverandører mod repressalier, kan en klager anmode om, at deres identitet og andre følsomme oplysninger behandles fortroligt.
• Undersøgelser: KFST kan indlede undersøgelser på eget initiativ eller efter en klage. Styrelsen kan kræve alle nødvendige oplysninger fra både købere og leverandører.
• Kontrolundersøgelser: KFST kan, efter indhentet retskendelse, foretage uanmeldte kontrolundersøgelser (dawn raids) hos virksomheder for at indsamle beviser.
• Afgørelser og offentlighed: KFST kan udstede påbud om at bringe en ulovlig praksis til ophør. Afgørelser, domme og bødevedtagelser vil blive offentliggjort for at skabe gennemsigtighed og have en afskrækkende effekt.

Sanktioner og straf

• Tvangsbøder (§ 18): KFST kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis en virksomhed ikke udleverer krævede oplysninger.
• Bødestraf (§ 19): Overtrædelse af lovens forbud kan straffes med bøde. Bødens størrelse fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed, varighed, gentagelse og virksomhedens globale koncernomsætning.
• Administrative bødeforelæg (§ 20): I ukomplicerede sager kan KFST afslutte sagen med et bødeforelæg, hvis virksomheden erkender sig skyldig.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2021. Leveringsaftaler, der er indgået før denne dato, skal være i overensstemmelse med loven senest den 30. april 2022.

Opbevaringspligt: Erhvervsdrivende, der handler med produkter omfattet af tilgængelighedsloven, skal i en periode på 5 år kunne dokumentere to ting:

1. Enhver erhvervsdrivende, som har leveret et produkt til dem.
2. Enhver erhvervsdrivende, som de har leveret et produkt til.

Disse oplysninger skal kunne fremlægges for Sikkerhedsstyrelsen, når styrelsen anmoder om det. Dette skal gøre det muligt at spore et produkts vej gennem forsyningskæden.

Anvendelsesområde: Pligten gælder for alle erhvervsdrivende, der handler med de produkter, som er specificeret i lovens § 1, stk. 1.

Straf: Overtrædelse af opbevaringspligten i § 2 kan straffes med bøde. Selskaber og andre juridiske personer kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffeloven.

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen har en forskudt ikrafttrædelse for at give erhvervslivet tid til at tilpasse sig de nye krav.