Uvarslede prisstigninger på forsikringer: Sø- og Handelsrettens dom i sag mellem Forbrugerombudsmanden og Tryg Forsikring A/S

Tryg Forsikrings selvstændige påstande afvises

Retten afviste Tryg Forsikrings selvstændige påstande om, at reglerne om god skik i Markedsføringsloven § 3 og Markedsføringsloven § 4 ikke fandt anvendelse på de gennemførte prisstigninger, eller subsidiært, at Tryg ikke havde handlet i strid hermed. Afvisningen skyldtes manglende retlig interesse, da der ikke var en aktuel tvist om disse spørgsmål under retssagen.

Forbrugerombudsmandens påstande tages til følge

Retten tog Forbrugerombudsmandens påstande til følge, hvilket indebærer følgende:

• Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at selskabet i perioden fra marts 2016 til februar 2020 ikke med bindende virkning over for sine privatkunder kunne forhøje prisen ud over aftalt indeksregulering uden forudgående varsel.
• Tryg Forsikring A/S' aftalevilkår med ordlyden "Vi varsler væsentlige ændringer af betingelserne og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber. Når du betaler for forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris." kendes ugyldigt. Retten fandt, at vilkåret var et uigennemsigtigt, bredt, ensidigt og arbitrært redskab for Tryg til at gennemføre ændringer uden varsel, og at det medførte en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren, jf. Aftaleloven § 38 c, stk. 1 og Aftaleloven § 36, stk. 1.
• Tryg Forsikring A/S skal anerkende at have handlet i strid med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, ved at have forhøjet prisen ud over aftalt indeksregulering uden forudgående varsel. Dette skyldtes, at prisstigningerne var væsentlige i henhold til God skik-bekendtgørelsen § 19, stk. 1.
• Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at de privatkunder, der er blevet udsat for ikke-varslede prisstigninger, hver har krav på tilbagebetaling af et beløb svarende til den betalte prisstigning, medmindre disse krav er ophørt.
• Tryg Forsikring A/S skal anerkende, at det forhold, at privatkunderne har betalt den forhøjede pris for forsikringen (også via automatiske betalingsløsninger), ikke har medført, at deres eventuelle tilbagebetalingskrav er ophørt. Retten fandt, at betalingen af den forhøjede pris ikke i sig selv medførte, at kunden fik eller burde have fået kendskab til den uretmæssige prisstigning, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 2.

Sagsomkostninger

Tryg Forsikring A/S skal betale 100.750 kr. i sagsomkostninger til Forbrugerombudsmanden. Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.

Trygs Kontroversielle Aftalevilkår

Det omtvistede vilkår havde følgende ordlyd:

"Vi varsler væsentlige ændringer af betingelserne og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber. Når du betaler for forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris."

Før 2016 varslede Tryg alle prisændringer, men ændrede praksis efter indførelsen af God Skik-Bekendtgørelsens § 19, som fastsatte, at kun væsentlige ændringer skulle varsles.

Tryg hævdede, at vilkåret var en direkte afspejling af den offentligretlige regel i God Skik-Bekendtgørelsen og derfor faldt uden for anvendelsesområdet for EU's direktiv om urimelige kontraktvilkår og dermed Lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område § 38c. Tryg anførte desuden, at prisstigningerne, der i gennemsnit lå mellem 3,1% og 3,8% årligt ud over indeks, var uvæsentlige og sagligt begrundet i stigende skadesomkostninger (skadeinflation) og kundens risikoprofil.

Tryg fremlagde data, der viste omfanget af den ikke-indeksbaserede prisregulering:

Forbrugerombudsmandens Modargumenter

Forbrugerombudsmanden (FO) påstod, at vilkåret skulle kendes ugyldigt, da det var uklart og skabte en betydelig skævhed til skade for forbrugerne. FO argumenterede for, at informationer på betalingsoversigter som "Vi har indekseret og reguleret din pris" var utilstrækkelige til at oplyse forbrugeren om en ekstraordinær prisstigning. FO gjorde gældende, at prisstigningerne var væsentlige, og at Tryg havde handlet i strid med redelig forretningsskik, jf. Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1. FO krævede derudover anerkendelse af kundernes ret til tilbagebetaling af de uretmæssigt opkrævede beløb, og at forældelsesfristen var suspenderet, da kunderne var uvidende om kravet, jf. Lov om forældelse af fordringer § 3, stk. 2.

Retslig Behandling af Vilkårets Gyldighed

Retten fastslog, at God Skik-Bekendtgørelsen (§ 19) har karakter af offentligretlig adfærdsregulering og ikke var tiltænkt som et aftalevilkår. Dermed var aftalevilkåret ikke en afspejling af en bindende administrativ bestemmelse, og EU-direktivet (og dermed Lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område) fandt anvendelse. Retten konkluderede, at Trygs formulering var:

"et uigennemsigtigt, bredt, ensidigt og arbitrært redskab for Tryg i fortolkningen af, hvad der er væsentligt for at gennemføre en ændring uden varsel. Desuden vil et sådant vilkår kunne medføre betydelige uvarslede forhøjelser set over flere år."

Dette medførte en betydelig skævhed i parternes rettigheder til skade for forbrugeren, og vilkåret blev derfor tilsidesat som ugyldigt i medfør af Lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område § 38c, stk. 2, da det ikke havde været genstand for individuel forhandling.